Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 11
Den store savssat Tekst og foto: M. Golodnoff Efter 6 måneders fravær kom årets første skib med post til K’ut- dligssat på pinsesøndagens mor- gen, og der ligger nu 9 numre af »Grønlandsposten“ klar til et glæ- deligt gensyn. Denne gode nyheds- bringer fortæller i nr. 9 om det store savssat eventyr i Vaigat. Det er nok værd at fortælle lidt mere derom, på grund af den dårlige Postgang kommer dette bidrag firere til at ligne et minde end et fiktuelt referat. Lad os slå fast, at for alle be- staveligt lå som sild i dåse, krop ved krop. Da savsatten efter 2—3 ugers forløb var forbi, fordi hvidfisken havde fundet andre veje, lå der på isen langs renden kød i depot for lange tider, og i den næste måned kørte slæder til stadighed i fast rutefart efter proviant til menne- sker og hunde. I K’utdligssat var det ikke sjældent at se en flok hunde komme hjemad i frisk trav uden seler og slæde efter at have været væk i nogle dage. De . tarrarssumik ujardlerneK. Der fanges med spejl. . Kuparme KilalugaK KauortaK. En hvidfisk i renden. boerne i Vaigat kommune fik sav- ssaten en enorm betydning. Fest °g glæde, mad og penge i hvert fifieste hjem. Da savsatten den 25. januar var .en kendsgerning, kom fille mand af hus, ja man kunne lige så godt sige: kom alle hunde På tur. På få dage, på få timer Var der slebet en stålblank slæde- VeJ mellem K’utdligssat og Uja- rfisugssuk, og kød, mattak og sPæk blev fragtet hjem i store fiisengder. Det eneste skår i glse- åen var manglen på tønder til sPfiekindhandlingen. I Ujarasug- s'suk. var der i den kommende må- fied storinvasion af tilrejsende, j|er nød stor gæstfrihed. Sjældent fifir så mange mennesker fra så tfifinge pladser i Nordgrønland væ- Gd sammen. Om natten fik man Rending af nye lys ude over isen, Oet var teltboerne. Og sjældent har så mange fan- 8ere haft så let fangst. Hvor man- 8e har prøvet på at lægge sig ned Pa knæ og klappe sine hvidfisk på fiovedet: 1—2—3—4.......... 9—10— > * 1 -række, så mange han havde Vst til, med bøssen i ro, fordi han fillerede havde fanget nok? . Savsatten var ejendommelig ®rved, at den bestod af en måske 0 km lang rende på tværs af Vai- k en rende, der kun var y2—1 fiater bred. I denne lange rende til stadighed flokke af hvid- „sk deres hvide, prustende spø- fiOseshoveder op, og mange gange fid de så tæt, at de absolut bog- havde blot taget sig en lille ferietur til savssat-land. Det kunne ikke undgås, privat at der særlig i de første dage blev dræbt unødvendig mange dyr. Mange fangere kunne prale af, at de hav- de 10 — måske 20 dyr, men de glemte at fortælle, at de endnu ikke havde flænset, udnyttet og hjemkørt dem alle. Hvis deres fangst overhovedet var blevet ha- let op på isen, blev dyrene i man- ge tilfælde kun flænset for matak- ken, og i løbet af en nat var re- sten af kroppen f rosset, og yder- ligere flænsning var blevet umu- lig. Derfor lå der snart mange uflænsede kroppe oven på isen og under isen, og under isen lå der også mange anskudte dyr, som var døde uden at være bundet. Dette kan delvis undskyldes med (som det fortælles i Grøn- landspostens nr. 9), at slæderne langvejs fra måtte passe på ikke at få for store læs, mens de iøv- rigt håbede på, at de nærmest bo- ende fik hentet resten. Og først temmelig sent vedtog de lokale kommuneråd regler om, at an- skudte dyr altid skulle flænses fuldstændigt for at den del, som man ikke selv ville bruge, kunne komme andre til gode. Men der gives også eksempler på det mod- satte. Når dyr var flænsede og lagt i stak i depot på isen, var de væk, når man senere kom for at hente dem hjem — til glæde for andre, som måske langvejs fra var kom- met for sent til selve fangsten. Med et spejl fandt man sig en ny under isen, eller man tog en skør- sav med på turen, når der skulle hjemtages nye forsyninger. Således er langt den største del af fangsten kommet til nytte, og kun den mindste del gik tabt, da isen kom i drift i første uge af april. Der har været grund til at befrygte, at hvidfiskebestanden bar lidt skade. Det bliver svært at bedømme, de seneste månedsbe- retninger om fangsten ved de for- pilangnen — Flænsning. 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.