Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 11

Den store savssat
Tekst og foto: M. Golodnoff
Efter 6 måneders fravær kom
årets første skib med post til K’ut-
dligssat på pinsesøndagens mor-
gen, og der ligger nu 9 numre af
»Grønlandsposten“ klar til et glæ-
deligt gensyn. Denne gode nyheds-
bringer fortæller i nr. 9 om det
store savssat eventyr i Vaigat. Det
er nok værd at fortælle lidt mere
derom, på grund af den dårlige
Postgang kommer dette bidrag
firere til at ligne et minde end et
fiktuelt referat.
Lad os slå fast, at for alle be-
staveligt lå som sild i dåse, krop
ved krop.
Da savsatten efter 2—3 ugers
forløb var forbi, fordi hvidfisken
havde fundet andre veje, lå der på
isen langs renden kød i depot for
lange tider, og i den næste måned
kørte slæder til stadighed i fast
rutefart efter proviant til menne-
sker og hunde. I K’utdligssat var
det ikke sjældent at se en flok
hunde komme hjemad i frisk
trav uden seler og slæde efter at
have været væk i nogle dage. De
.
tarrarssumik ujardlerneK.
Der fanges med spejl.
.

Kuparme KilalugaK KauortaK.
En hvidfisk i renden.
boerne i Vaigat kommune fik sav-
ssaten en enorm betydning. Fest
°g glæde, mad og penge i hvert
fifieste hjem. Da savsatten den 25.
januar var .en kendsgerning, kom
fille mand af hus, ja man kunne
lige så godt sige: kom alle hunde
På tur. På få dage, på få timer
Var der slebet en stålblank slæde-
VeJ mellem K’utdligssat og Uja-
rfisugssuk, og kød, mattak og
sPæk blev fragtet hjem i store
fiisengder. Det eneste skår i glse-
åen var manglen på tønder til
sPfiekindhandlingen. I Ujarasug-
s'suk. var der i den kommende må-
fied storinvasion af tilrejsende,
j|er nød stor gæstfrihed. Sjældent
fifir så mange mennesker fra så
tfifinge pladser i Nordgrønland væ-
Gd sammen. Om natten fik man
Rending af nye lys ude over isen,
Oet var teltboerne.
Og sjældent har så mange fan-
8ere haft så let fangst. Hvor man-
8e har prøvet på at lægge sig ned
Pa knæ og klappe sine hvidfisk på
fiovedet: 1—2—3—4.......... 9—10—
> * 1 -række, så mange han havde
Vst til, med bøssen i ro, fordi han
fillerede havde fanget nok?
. Savsatten var ejendommelig
®rved, at den bestod af en måske
0 km lang rende på tværs af Vai-
k en rende, der kun var y2—1
fiater bred. I denne lange rende
til stadighed flokke af hvid-
„sk deres hvide, prustende spø-
fiOseshoveder op, og mange gange
fid de så tæt, at de absolut bog-
havde blot taget sig en lille
ferietur til savssat-land.
Det kunne ikke undgås,
privat
at der
særlig i de første dage blev dræbt
unødvendig mange dyr. Mange
fangere kunne prale af, at de hav-
de 10 — måske 20 dyr, men de
glemte at fortælle, at de endnu
ikke havde flænset, udnyttet og
hjemkørt dem alle. Hvis deres
fangst overhovedet var blevet ha-
let op på isen, blev dyrene i man-
ge tilfælde kun flænset for matak-
ken, og i løbet af en nat var re-
sten af kroppen f rosset, og yder-
ligere flænsning var blevet umu-
lig. Derfor lå der snart mange
uflænsede kroppe oven på isen og
under isen, og under isen lå der
også mange anskudte dyr, som var
døde uden at være bundet.
Dette kan delvis undskyldes
med (som det fortælles i Grøn-
landspostens nr. 9), at slæderne
langvejs fra måtte passe på ikke
at få for store læs, mens de iøv-
rigt håbede på, at de nærmest bo-
ende fik hentet resten. Og først
temmelig sent vedtog de lokale
kommuneråd regler om, at an-
skudte dyr altid skulle flænses
fuldstændigt for at den del, som
man ikke selv ville bruge, kunne
komme andre til gode. Men der
gives også eksempler på det mod-
satte. Når dyr var flænsede og lagt
i stak i depot på isen, var de væk,
når man senere kom for at hente
dem hjem — til glæde for andre,
som måske langvejs fra var kom-
met for sent til selve fangsten.
Med et spejl fandt man sig en ny
under isen, eller man tog en skør-
sav med på turen, når der skulle
hjemtages nye forsyninger.
Således er langt den største del
af fangsten kommet til nytte, og
kun den mindste del gik tabt, da
isen kom i drift i første uge af
april. Der har været grund til at
befrygte, at hvidfiskebestanden
bar lidt skade. Det bliver svært at
bedømme, de seneste månedsbe-
retninger om fangsten ved de for-
pilangnen — Flænsning.
11