Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 18

Grønlands radiofoniproblemer
Der har i de senere år med visse
mellemrum været avisnotitser om de
dårlige forhold, hvorunder den grøn-
landske radiofoni arbejdede. Der har
været talt og skrevet om den dårlige
og for svage Godthåb sender og der
har senest været småartikler og pres-
semeddelelser i den danske radio
om en standsning af retransmission
over Godhavn radio, hvilket betegne-
des som katastrofalt for Grønlands
radiofoni.
Det kan derfor være på sin plads
at betragte de tekniske sider af rø-
ret om Grønlands radiofoni og gen-
nemgå både dens oprindelse og ud-
yikling samt de planer, der er pro-
jekteret for fremover at afhjælpe
manglerne.
De mange klager over tekniske
mangler ved „Grønlands Radio",
eller ved Godthåbs sender etc. har
også virket forvirrende på de man-
ge, der så ofte har læst rosende be-
skrivelser af de mange store og mo-
derne radiostationer i Grønland,
hvoraf flere er udstyret med mange
store sendere. Alle disse moderne
anlæg er imidlertid anlagt for helt
andre formål, enten som kystradio-
stationer, radiotelegrafstationer
med fast tjeneste mellem 2 punk-
ter (f. eks. Godthåb — København
o. s. v.), telegraftjeneste lokalt i
Grønland, radiofyr, luftfartstjene-
ste, kommunikationsnet for beford-
ring af den særlige internationale
vejrmeldetjeneste, loranstationer
etc. etc. Alle disse forskellige op-
gaver har hver sine frekvensområ-
der og er underkastet de særlige
bestemmelser, der er fastlagt i de
internationale konventioner, som
Danmark har tiltrådt.
De respektive sendere er derfor
således konstruerede, at de opfyl-
der de for den pågældende tjeneste
særligt gældende krav, hvilket i
mange tilfælde betyder, at de ikke
direkte — hverken i frekvensom-
råde eller anden retning — kan be-
nyttes til de andre formål.
Der er derimod — endnu ikke —
anlagt nogen speciel radiofonista-
hon. Der er end ikke nogensinde
anskaffet eller installeret nogen
særlig sender udelukkende med ra-
diofonitjeneste for øje, og den bitre
sandhed er derfor den, at der —
teknisk set — overhovedet ikke fin-
des nogen radiofoni som sådan i
Grønland.
, Den grønlandske nyhedsspredning
eller radiofoni begyndte i 1925 ved
Godhavn radiostation, hvor jeg den
Sang var tjenestegørende som besty-
rer. Med private midler og strengt
mget „illegalt" monterede jeg en sim-
pel modulationsanordning på statio-
nens daværende eneste telegrafisen-
her, og udsendte dagligt nyhedsstof
såvel udefra som det lokale — pr.
j-radiofoni" til de mange lyttere, der
ynrtigt blev etableret i hele landet.
\ 1929 kom Godthåb radiotclegraf-
f.ation ligeledes ind i nyhedsspred-
jjngen og sidst kom Julianehåb ra-
Ulotelegrafstation med i 1931.
, Denne form for radiofoni udvik-
ede sig mere og mere og omfattede
Rerhånden foruden nyhedsstof og-
? udsendelse af telegrammer og
■ ,'ritulærer til de steder hvor der
j fandtes tclegrafstalioner, og der
f‘ev ofte givet en eller flere grammo-
uupiacjer j tilgift eller der blev ud-
. ndt lokale foredrag eller korsang.
v- Udsendelserne blev endvidere ud-
uet til at blive dobbeltsprogcde,
v‘v- s. både dansk og grønlandsk an-
e^dtes.
tø Redaktionelt og speakermæssigt
Rrey radiofonien varetaget af tele-
mpersonalet ved de tre stationer,
tj 1 r°ds de relativt dårlige modula-
1„. ^smetoder, der kun gav en 40%
■ torvrænget antenneeffekt på de
'VamVekn sraå sendere (500—1000
opnåedes der dengang fan-
-J'Rske resultater og rækkevidder,
jc Godhavn radio holdt således i
Ti-,,,fr daglig taleforbindelse med
tion e °S alle mellemliggende stå-
let ■*1’ °S blev regelmæssigt aflyt-
te1 Nanortalik syd for Julianehåb.
bunden hertil er dels at søge i
En artikel i „Ingeniøren“ af
afdelingsingeniør H. Holten
Møller, grønlandsdeparte-
mentet.
det daværende lave støjniveau, der
faktisk lå på nul, og dels i den ufor-
styrrede modtagelse man den gang
kunne opnå i Grønland, hvor kun
ganske enkelte stationer kunne høres
på det frekvensområde, man benyt-
tede.
Godhavn benyttede oftest frekven-
sen 176 kHz, idet man dog altid
kunne „flytte", til man fandt en ny
ubesat frekvens. — Man generede
den gang ingen — eller omvendt, og
forholdene i æteren var for 25 år
siden noget mindre komplicerede,
end de er i dag.
Med krigens udbrud i 1940, hvor
Grønland pludselig fandt sig afskåret
fra Danmark, måtte Grønland af livs-
nødvendige grunde oprette en direk-
te radiotelegrafforbindelse med USA
—■ FCC (Federal Communication
Commission), der nøje vogter på fre-
kvensstabiliteten for sådanne faste
tjenester med amerikanske stationer,
ville ikke anerkende vore 15 år gam-
le telegrafisendere, og vi måtte der-
for omgående købe 2 stk. RCA 1600
watt standard sendere. Den ene sen-
der havde et frekvensområde på
500—1000 kHz og var beregnet til
lokaltjeneste og kyststationstjeneste,
medens den anden sender havde om-
rådet 3—20 mHz Og var beregnet
til forbindelsen Grønland—USA —-
Fælles for begge sendere var, at de
også var indrettet til telefoni, idet
dog effekten under modulation gik
ned til 1000 watt.
Det er disse to nu 15 år gamle
amerikanske telegrafi/telefonisende-
re, der endnu i dag i enkelte daglige
perioder vederlagsfrit stilles til rå-
dighed af Godthåbs telegrafstation
for den nu redaktionelle og personel-
le veludbyggede grønlandske radio-
foni — men det er samtidigt det
eneste tekniske udstyr, der i dag er
til legal rådighed. — Og jeg er endda
ikke helt sikker på, om de to sendere
opfylder alle de strenge krav, der
nu stilles til radiofonisendere.
Forholdene er således givetvis
teknisk ringe i øjeblikket, og min-
der lidt populært sagt om et orke-
ster med dirigent og musikere, men
uden instrumenter at spille på bort-
set fra et gammelt forstemt klaver.
Problemerne er i dag yderligere
vanskeliggjoi’t i forhold til tiderne
før, under og lige efter verdenskri-
gen. Grundene hertil er mange, og
jeg skal blot nævne det store antal
stationer, der er kommet i æteien
og skoher interferens, især i Grøn-
land, hvor man ligger midtvejs mel-
lem Europa og USA-Canada med det
resultat, at man får begge verdens-
deles radiofoniforstyrrelser at slås
med. Endvidere er støjniveauet, der
lidligere var ukendt i det meste af
Grønland, vokset enormt. Eftersom
alle byer i Grønland har fået elvær-
ker, elmaskiner, røntgen, oliefyr etc.,
har man i dag de samme støjkilder
som herhjemme, måske endda i mere
koncentreret form. Tilmed spiller
den kendsgerning ind, at man savner
muligheder for at tilvejebringe en
pålidelig jordforbindelse, idet grun-
den er så godt som ikke-ledende.
Nye felter indenfor^ det radiotek-
niske område har også støjniveauet,
og her skal blot nævnes loranstatio-
ner, radiofyr og ionesfærestationer,
hvoraf de sidste kategorier endog
ligger indenfor bygrænserne.
Den station, der i dag skal kunne
modtages klart og uforvrænget ved
en af de grønlandske byer, må der-
for være så kraftig, at feltstyrken
lokalt bliver så stor, at modtage-
ren ikke skal „anspændes" for at
få fornøden gengivelse ■— ellers
drukner stationen i støj. Endvidere
må modtagerne af i dag være af en
høj kvalitet og med stor selektivitet
for at skille stationerne ud og und-
gå interferens.
Lytterforholdene i Grønland er
således væsentligt dårligere i dag
end for få år siden, og sandsynlig-
heden taler for, at de, ligesom an-
dre steder i verden, yderligere vil
blive forværrede.
Det er således let at forklare den
tekniske årsag til, at radiofonifor-
holdene i Grønland i dag er fortviv-
lede. Når hertil yderligere kommer,
at den illegale retransmission, der
indtil fornylig har været praktiseret
over telegrafstationerne i Godhavn
og Frederikshåb med anvendelse af
fanggittermodulerede telegrafisende-
re på frekvenser, der lå udenfor
radiofonibåndene, nu definitivt er
ophørt, kan man jo godt forstå det
nødskrig, der har rejst sig. — Men
retransmissionerne strider mod de
internationale konventioner, som
Danmark har tiltrådt, og disse be-
stemmelser bryder intet civiliseret
land med overlæg.
Hvilken vej er der så ud af dette
triste billede?
Der er den rationelle løsning, der
er skitseret i Grønlandskommissio-
nens betænkning med et par enkel-
te mindre tilføjelser som følge af
de forværrede lytterforhold og det
højere støjniveau.
Planen er som bekendt opførelsen
af et moderne studie i Godthåb, me-
dens selve hovedsenderen med ma-
steanlæg og maskineri placeres ude
på Kukøen. ■— Forbindelsen mellem
studiet og senderanlægget foregår på
Ved at flytte radiofonisenderen
ud på Kukøen fjerner man dels en
støjkilde fra Godthåb by, hvor man
ellers ville få forstyrrelser både hos
lytterne og på den store hovedtele-
grafstation (og omvendt), og dels
opnår man en langt bedre række-
vidde kystlangs end det er muligt
Landsrådsvedtægt om foranstaltninger til beskyttelse
af bestanden af laks og fjeldørred i Vestgrønland.
§ 1.
Denne vedtægt omfatter al fangst af laks og fjeldørred i grønlandske elye,
søer, fjorde, bugter og indre havområder.
§ 2.
Garn eller ruser bestemt til fangst af laks og fjeldørred skal have en ma-
skevidde af mindst 5 cm (maskeområde 20 cm).
§ 3.
Det er forbudt til fangst af laks og fjeldørred at anvende trawl, vod, ang-
magssatgarn og lignende redskaber.
Endvidere er det forbudt ved fangst af laks og fjeldørred at anvende
sprængstoffer, giftstoffer og elektricitet.
§ 4.
Det er forbudt ved anbringelse af garn til fangst af laks og fjeldørred at
spærre elve, elvmundinger eller elves tilløb til eller udløb fra søer.
§ 5.
Garn, der er placeret tværs over elve, elvmundinger og elves tilløb til eller
udløb fra søer, må kun dække indtil den halve afstand fra kyst til kyst.
Anbringes flere garn på de i stk. 1 angivne steder, skal de anbringes med
afstand af mindst 25 m indbyrdes.
§ 6.
Hvor stendæmning eller andre spærringer har været anbragt til spærre-
fangst af laks og fjeldørred, skal dæmningen gennembrydes, før fangststedet
forlades.
§ 7.
Fangst af nedfaldne laks og fjeldørred er forbudt i elve, søer og elvmun-
dinger.
Dispensation fra bestemmelsen i stk. 1 kan i særlige tilfælde meddeles af
landshøvdingen efter indstilling af vedkommende kommunalbestyrelse.
§ 8.
Der kan for samtlige eller enkelte elve inden for en kommunes område ved
kommunale vedtægter, der stadfæstes af landshøvdingen, fastsættes yderli-
gere regler til beskyttelse af bestanden af laks eller fjeldørred.
■.. !
§ 9
For overtrædelse af denne vedtægt kan idømmes bøder og i gentagelses-
tilfælde konfiskation af den ulovlige fangst og de ved denne benyttede red-
skaber.
Bøder og konfiskationsværdier tilfalder statskassen.
Således vedtaget af Grønlands landsråd den 27. august 1954.
P. L. V.
E. B.
Simoni)-
Foranstående landsrådsvedtægt om foranstaltninger til beskyttelse af be-
standen af laks og fjeldørred i Vestgrønland stadfæstes herved og træder i
kraft den 1. juni 1955.
Samtidig bortfalder regulativ angående foranstaltninger til beskyttelse af
laksebestanden i Grønland af 16. februar 1937 (B. & K. 1937, pag. 921).
Statsministeriet, d. 22. april 1955.
H. C. Hansen. ---------------
Ph. Rosendahl.
19