Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 22

Tanker omkring et grønlandsk
museum —
I denne brydningstid er der en
ting, som synes at være forsømt, og
det er oprettelsen af et museum her i
landet. Måske har man tænkt på det,
°g muligt taget skridt til forberedel-
Se og tilrettelæggelse af et sådant.
Jeg ved, at tanken om et museum
'kke er ny heroppe. I 1914 var der
°t kammer på loftet i Herrnliutter-
hygningen i Rævedalen i Godthåb,
hvori man opbevarede gamle ting.
Rer sagdes dengang, at Jørgen Brøn-
lunds rejsetøj fandtes der. Min far
sendte omkring 1915 forskellige ting
dertil fra Angmagssalik, deriblandt
en model af en isharpun — itsuarniut
Rette tilløb til et museum blev des-
værre ikke realiseret, og nu er der
Sået 40 år siden da.
Man hører også noget om, at der
skule findes en samling af gamle ting
' Godhavn i „arkivet", men der er
hare ikke een, der har set dem.
Det er ikke så underligt, at den
Vngre generation synes noget rodløs
°S mangler rygrad til at hævde sig
?°m „grønlændere", når ungdommen
helt har tabt forbindelsen med de
nygtige og stolte forfædre.
Jeg har mange gange undret mig
over den store uvidenhed om fædres
levevis og redskaber, samt om for-
hedrenes ukuelige energi og dygtig-
hed. Porfædrenes snille og dygtige
håndværk har den yngre generation
'ngen mulighed for at forstå, fordi
Vl ikke har noget at vise frem af de-
res redskaber og arbejder, altså hånd-
gribelige beviser for en egenartet
hultur, en højt udviklet kultur endda.
“Ørneskoler og ungdomsskoler har
helt tabt forbindelsen med forfædre-
he. og det er med et bedrøvet sind,
leg ser den skæve udvikling gå upå-
agtet hen. Vort folk bliver „national-
troletarer", hvis man ikke griber ind
.nu, mens det endnu er tid at redde,
hvad reddes kan.
vi grønlændere, der lever i dag,
,er fuldstændig ribbet for alt af gam-
,e. fund og lignende af national vær-
hi. Alt er havnet i København. Man-
Se ting af stor national værdi er i ti-
hens løb blevet solgt til tilfældige
hanskere, som ikke havde forstand
ha tingene. Nu har vi ingenting at vi-
ae frem eller gemme til efterverde-
nen.
Nationalmuseet i København siges
M være i besiddelse af verdens stør-
re eskimosamling. Det er måske kun
l°dt, at alt af national værdi her fra
MrØnland er havnet der og har været
! Sode hænder i mangfoldige år. Vi
f.an jo ikke selv præparere gamle
Ung, så vi må være taknemmelige for
j. Nationalmuseet har taget sig af
ligSjSe har opbevaret dem forsvar-
Jøg vil antage, at Nationalmuseet
' afgive mange, mange ting til vore
‘nuseer heroppe, hvis vi beder pænt
j.h'.det. Nationalmuseet må være i
, esiddelse af mange ting, som det ik-
“ar plads til, og som måske bare
\r Scmt hen i kasser nede i kælderen.
's nn kan tænke sig, at det har flere
i jy af samme slags, og det kan oven
* «øhet tænkes, at Nationalmuseet vil
jj. Ve glad for at blive aflastet for
pnge ting til fordel for os heroppe,
far '01 husker jeg det tydeligt, da
Un .hakkede alle disse besynderlige
te ?•’/' eks- amuletter, som han send-
hvp. Nationalmuseet. Far sagde, at
kli • nneste ting var fulgt af en for-
hetv0-8 p^’ hvad den brugtes til, og
tle p1 velsen var på grønlandsk. Mon
Uc,hndes der endnu, og hvem har
l,e] husket min fars forklaringer til
Amning af den hedenske tro?
S0mei’ er endnu ældre mennesker,
Ser' can 8've værdifulde oplysnin-
>Ui]’ cvt: 8've et fingerpeg, f- eks. ved
hien^nhig af eskimoisk interiør og
te ?-ct andet. Naturligvis kan man ret-
nten efter gamle beskrivelser o.s.v.
kon! en „sagkyndig" vil være en kær-
{?5l.en hjælp.
kuh,, .hgger en vigtig opgave for
‘kW !lrr,'ådet i Godthåb. Der er absolut
fula . %°i' tidligt at begynde, i hvert
ha at undersøge mulighederne.
I store linier kan man tænke sig,
at museumsvæsenet burde se såle-
des ud: Hovedmuseum i Godthåb, lo-
kale museer i Egedesminde, Juliane-
håb, llolsteinsborg eller Sukkertop-
pen og Umanak (som allerede har et,
startet af O. R. B. Hansen).
Man behøver ikke at starte mu-
seumsvæsen" heroppe i stor. stil til
at begynde med, ellers kommer det
til at koste for mange penge. Man
kan i al beskedenhed begynde småt,
efter de stedlige forhold.
Hvis myndighederne vil støtte sa-
gen, vil det kunne lade sig gøre at
finde egnede, ældre bygninger, som
kan omdannes til museer. F. eks. fin-
des der her i Egedesminde et lille
hus, opført af svære tømmerstokke,
som siges at være den ældste bygning
her. Nu bruges den til kontor.
Men det vigtigste er, at man nu
for alvor tager sagen op til overvej-
else og undersøger muligheden af,
om Nationalmuseet i København vil
støtte sagen og vil træde hjælpende
til.
Først og fremmest må man tænke
på de tre skolebyer, Godthåb, Julia-
nehåb og Egedesminde, således at
den skolesøgende ungdom kan få ad-
gang til at hente, ikke ålene indtryk
og viden om forfædrenes levevis og
kunnen, men også styrkelse i natio-
nalfølelsen, hvilket er af stor vigtig-
hed i den moderne udvikling.
Otto Rosing i „AusiaK".
Manitsume inungnik taissisitsineK
ingmikut itdluinartoK pisimavoK,
mæslingerumanersut tamatumunga-
lunit akerdliunersut aperineKarmat
86%-é akuerssårput. taissisitsineK
Manitsume perKingnigssamik sulissu-
tigingnigtunit årKigssussauvoK, må-
nåkut pissutsit najorKutaralugit påsi-
sitsiniumik igdloKarfingmc tamarme
agdlagarsineKardlune. Manitsup av-
dlanut matuneKarnerisigut ajornar-
torsiutit pilersartut tåikartorneKar-
put ersserKigsumigdlo kigsautiginar-
tineKardlune nåpaut KaKugulunit nag-
dliutingitsortugssåungitsoK måna Ka-
nigtunik ikiutugssaKarnerane åmalo
ernlnårtumik sinigfingnik nakorsau-
tigssanigdlo pivfiusinaunerane piu-
minarncrussoK. taissisitsineK Kanig-
tukut ingerdlåneKarpoK spejderit kiv-
fartornerisigut, 556-t akuerssiput 93-
itdlo akerdliuvdlutik. tauva perKing-
nigssamik sulissutigingnigtut mæsli-
ngit nåpautigineKalersugssatut nalu-
naerutigait.
sukulåK akuitsoK—imalunit Kåicortariartalik, paornårarta-
lik, mandlertalik ama igutsait tungusungnitsutanik akulik.
Dansk likør
danskit likøriliat
-sin
vægt
værd
man hilser i Heering
Heering ilagsingnissutaussarpoK
im
GULD
BARRE
Piris: J[ krone
K’eKertarssuarme timerssoKatigit
niuvertarfingme niuvertitsissoK To-
bias Mølgaard sujuligtaissugssamig-
tul Kinerpåt, nalunaerasuartauseri-
ssok Karl Møller tugdlerssortugssatut,
niuvertitsissoK Frederik Mølgaard
aningausserissugssatut aulisartordlo
Hendrik Andersen agdlagtugssamig-
tut. peKatigit sinerissame timerssor-
tartoivatitik inuvdluarKuvait.
Ved film-festivalen i Venedig har
Bjarne Henning-Jensens nye Grøn-
landsfilm har fået førstepris.
20 øreKarpit
åssiliftiKamut agdlagfigssamut? uvdlume
katalogiuterput kssiliartalik akeniingit-
sumik piumavdlugo agdlagfigitigut. ka-
migpagsiningne 30 kr. anguvdlugit sip&r-
sinauvatit uviinga piniaruvit.
Har De 20 øre
til et brevkort? Skriv i dag og forlang
vort illustrerede katalog gratis tilsendt.
De kan spare op til 30 kr. pr. par ved
at bestille Deres fodtøj direkte fra
HOLGER RASMUSSENS
Skotøjsfabrik
Korsør
23