Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 13

PitarssuaK (Peter Freuchen)
agdl. Hendrik Olsen, KangerssuatsiaK \
Lille cyklcsmed. — Det er godt, når cn dreng er praktisk, så at han selv kan ordne de
småting, der kan komme i vejen med hans cykle. Og så vækker det jo altid en vis beun-
dring hos kammeraterne.
cykelinik iluarsaissarluaraK. — ajungitanaormc nukagpiaraa piginåussusoKarfoKarångat,
taimailivdlune eykelime iluarsartariai angnikinerussut nangmineK iluarsartarsinauvdlu-
' git, méraKatiminitdlo usororfigineiiartugssångordlune.
PitarssuaK ukioK måna 1956-ime
70-inik ukioKalerpoK. imaKa pissug-
ssåungikaluardlunga tåussuma nu-
navtine erKaimaneKarnigsså pingår-
teKigavko, ingiainiarnanga, inungnut
kingugdliunerussunut takutiniåina-
lerpara, nagdliuvfiane.
Pitarssuarmut utorKåussuseK atii-
ngikaluarpoK. inuk-una isumaliuti-
migut inusugtujungnaersinåungitsoK.
takoneåravko peråpaluvdlunga Ivna-
me kangigdlerme anorerssuaK pissu-
ligalugo umiarssuarmik kisarsimav-
dlutik, umiatsiamik fjmånamut pine-
rat, amalo kingugdlermik „Jutho“mik
Thulemut ingerdlaKatigalugo ungasi-
ngitsukut, ila sordlo inuk tåuna utor-
KalivfeKångitsoK.
mérånguit utorKaitdlunit ukiune
måkunane takulerångamiko nunavti-
nut pissoK aperingisåinarput: „ki-
nauna?" tamarinik nalungilåt kinau-
ssok. angut umiligssuaK, issai aulag-
sarigsut asuio terKialingmik Stau-
ningérnerup nasata åssinganik nasa-
Kartarivdlune, tusiapitdlågivdlunilu-
me. pissusia anguterpalugtoic ku-
norpakingivigsoK, sordlo sunalunit
.nåpisagaluaruniuk tamåt ajugauvfigi-
sinauga. ilisiinagaluarparput misigi-
ssartuvatdlårtut ilait Kunoriartartu-
ngortartut napitagarpagssuatik ajor-
tut pissutigalugit, Pitarssuardle tai-
måingilaK, inungornerminit inutsine
„sujumut" Kimagsinåungilå.
Pitarssup inusugkatdlarame angut
uvagut ilagissarput nåpisimavå, tåssa
Knud Rasmussen (KununguaK). ku-
larnångitsumik inuk tåuna nåpisi-
mångikaluaruniuk uvaguvtinit ilisi-
lnaneKåsångikaluarpoK. tamarmigdle
piumåssusertorssuput anguniagaKar-
dlutigdlo. autdlarKautåtdlo nalungi-
larput akornutigssarpagssuaKarsima-
galuartoK, tamåkule Kångersimavait
pingårtumik sulcKaligingnertik pi-
ssutigalugo.
nalungilarput KununguaK angutau-
ssok inersimassoK, amalo nuånårtu-
ssok nåpitagkane Kanordlunit ikalua-
rångata, tåussumångalo Kularnångit-
sumik PitarssuaK iliniarfeKardluarsi-
inavon. Kunungup sunalunit pissug-
ssaK Kaumassumik issigissarpå nalu-
ngikaluaruniugdlunit aitsåt ilunger-
sukutsorérdlune KångigagssaussoK.
naluvarpiit PitarssuaK autdlarKautå-
n i t taimåitusimanersoK, tusartagar-
put ilumornersoK ilumunginersordlu-
nit pivdlugo oKautigineKartarmat, tå-
ssa nakorsagssatut iliniartitdlune
angut perKigsisikutsordlugo anger-
dlartitartik uvdlup ilå toKungassoK
crKuneKarsimangmat angatdlatinut
ajiortitdlune, nakorsagssamut iliniar-
nine taimaitisimagå.
*
PitarssuaK Kanganitsatut angala-
ssorpalårtorssuvoK. inusungnermine
sujugdlermik Thulemut angalasima-
vok, imalo ilaujumatigisimavoK tåssa
umiarssuarine Kissugtuissutut sulia-
Karsimavdlune. taimane ukissaramik
igdlupalanguame kiserdluinarme Ka-
Kutigut tikineKartardlune ukisima-
vok, nånut, amaneut teriangniatdlo
kisingajaisa oicaloKaligisinauvdlugit.
igdlualume ima mikisimatigaoK igå-
sagåine kisiåne såtukujunik igassa-
riaKartardlune igdlup Kilåvanut apor-
uunagit, taiinanilo igåinårisimavai
pånakåt, tamåkulo uvdloK måna ti-
kitdlugo mamarivigsorssuvai.
tåssunga ilångutdlugo taineKarsi-
nauvoK Peter ila imiortungorsimassa-
riaKaraluartoK. kingugdlermik anga-
lakutsutdlarainik sumik silamut av-
dlångutigssånguamik sutaKarsiinå-
ngitdlat. Pitalo silardlugssuit avdlat-
dlo atoruminaitsut atorérdlugit tiki-
kangame, ilane sumorssuaK sule a-
ngalassugssat sapingisånguaminik
Kungujungnartuliiitarsimavai, ,,pui-
aussatdlugoK mardluk KångerneKåsa-
natik tikerdlånut". nangminerdle ta-
måkuninga suatdlånguåsananc „imi-
n gi n gi t s o r ssugam e “.
ajoraluaicaoK kingugdlermik anga-
latdlaramik Kenissorsimagame, tama-
tumalo kingunera niuata kipissaria-
Kalernera. niunilunit kipigaluarmat
nikatdluatdlångilaK. ilånime nåpikiv-
ne oKarfigånga: „putugupaluga tupi-
lagdlualeKissoK". taimalo oKariardlu-
nc kamigpaKardlune niuminik ajti-
ngitsumik putugoKarfingme nalå tu-
kakutsorpa. sumigdlo isumaKångeKa-
lune oKaluasåne nangitdlugo.
kisiånie tåssa nalungilarput Pitar-
ssuaK silarssuarme tusåmassarssuå-
ngortOK, pingårtumik ukiune kingug-
dliunerussune. issigingnårtitsissuti-
liortarpoK nuånarineKardluinartu-
nik, tåukulo ilåt takusimavarse ate-
KartoK „Eskimo". Amerikame issi-
gingnårtitsissartut igdlorpagssuaKar-
fiåne Hollywoodime takornartåu-
ngitdluinarpoK, issigingnårtitsissar-
tututdlo tusåmassaunertut nautsor-
ssuneKartardlune. — atuagkiai nu-
narpagssuarne oKautsit åssigingitsut
atordlugit nugterneKartarput, „Ker-
nertormiune" issigtormiunilo.
taimåikaluartoK PitarssuaK • najor-
illugo takuvdlugulo jiissusia angisor-
palungeivaoK. oKalugtuartausia tai-
maiginarpoK oKalugtuane nuånerpat-
dlariartut ingmaralånguaK ilalårtar-
dlugit, ajorpatdlåriarångatalunit iltit-
siardlugit minusilårdlugitdlunit. —
taimåitordie alartariaKångivigdlune.
mana utorKagssångulerpoK 70-
inguigame, inuitdle amerdlanerssuit
OKåtårsimångisait oKåtårérsimalerpai
ajortutdlånguartarane.
ilåne „angalatut peKatigigfiåne"
Amerikame generalforsaml ingeKar-
dlutik Pitarssup oKalungnermine su-
juligtaissoK sujulerssuissunutdlo ilau-
ssortat sapingisånguaminik såssusi-
mavai atorfigssatånguerutdlugit. su-
julerssuissunutdle ilaussortap tåssu-
nga Kaningnerup atissaisigut nutsug-
simavå isuvssugdlunilo onarfigalugo:
„tåssunga peKatigigfivtinut ivdlit su-
juligtaissuvutit".
tåssa PitarssuaK taimåipoK, ingmi-
nut avdlanutdlunit issorissaKåsagune
kisseriaraluåsanane. angalassoic
maigtorssuaK uvdlut ardlaringuit ne-
ringikaluarune maiiaississaKåsångit-
sok, nerinialerunilo uingmip perdler-
nerup niua kuuk nerisagaluaruniuk
oriartornaviångikå. sumigdlunit su-
me issorissaKarune sarKiimersinau-
vok oKautsine tugdluartivigdlugit. å-
malo sujunersuterpagssuaKartarpoic
isumaliutigissariaKardluinartunik, i-
laitdlume OKåtårneKartarput iluanå-
rutaussardlutigdlo. asulumiuna oKa-
lugtuatdlarKigpatdlåKalune pingårtu-
mik nerissanut pånakåt kingulerKiu-
tausimagångata.
kisiåne måna silarssuarme inatsisit
maligdlugit utorKagssånguånguler-
poK, måssa ukiut tåuko Pitarssuarmut
sugssåungikaluartut. nalungilaralo
inutitdlune nunavtinik puiguisinåu-
ngitsoK, taimatutdlume nunavtine
inuit puigornaviångilåt.
agdlagaralo tagdlisipatdlårumana-
go oKåinåsaunga: kalåliussugut Kuja-
ssarianarpugut Pitarssuarmik ilisari-
simassaKaravta. tåukume Kununguar-
dlo suleKatigigsimångikaluarpata „A-
vanerssuarmiut nunåt" Kanormitauva
nalivtine oKatdlisigineKartigisaga-
luarpa, kimitdlo pigineKarnera påsi-
niarneKartuåsagaluardlune taimane
1910-me tåvunga niuvertarfiliorsimå-
ngilcaluarpata.
ivdlit Peter Freuchen, ataricivdlu-
tit taimak Atuagagdliutitigut agdlaga-
Kalårpunga, peråpalunivne ilåne isu-
magssavnik tunissarsimagangma må-
naniut erKaimassartagkavnik. inuvu-
titdle usornartorssuaK pissugssanik
sunik tamanik malerssuissoK, tamai-
salo nuånersumik kinguneKartitar-
dlugit. KanortoK sule ukiunik amer-
dlanerssuarnik angussaKarit.
KularnångilaK „AvanerssuarmioKa-
tigisimassavta" ukiune angussangne
pivdluarKujumåsagåtit, tåjavkume
puigornaviångilatit.
P. S. Artiklen handler om Peter
Freuchen. Den er skrevet i an-
ledning af, at P. F. i år er fyldt
de 70.
Hendrik Olsen, Prøven, mindes
„Den store Peter" som en mand, der
ikke veg tilbage for noget. Et rigtigt
mandfolk, hvis karakter kan sam-
menlignes med Knud Rasmussens —
den mand, der sikkert havde haft den
største indflydelse på PitarssuaK.
„Den store Peter" er idag en berømt
mand, skriver Hendrik Olsen, men
han virker ikke som sådan, når man
er sammen med ham. En god fortæl-
ler er han. Måske overdriver han lidt
engang imellem, men træt bliver man
ikke af ham. Han var tillige en god
kok, hvis specialitet var bagning af
pandekager. Selv drikker han ikke,
men mange husker Pitarssuaits imiciK.
„Når man havde fået to flasker, så
havde man fået nok". Peter Freuchen
siger sine meninger lige ud. Engang
var der generalforsamling i „Æven-
tyrernes Klub". -Peter holdt en tale.
Han slyngede kritik efter kritik mod
formanden og bestyrelsen. Og så var
der et bestyrelsesmedlem, der sad
nærmest, der prikkede ham jiå skul-
deren og hviskede: — Hør, Peter, det
er dig, der er formand for klubben"!
Han var som regel fyldt med gode
ideer og forslag, og mange af dem
havde man fået glæde af. Hendrik
Olsen, der kender P. F. fra barnsben
af, slutter: —- Yi grønlændere, må
sige tak, fordi vi kender PitarssuaK.
Hvis han og Knud Rasmussen ikke
havde arbejdet sammen energisk, så
ved man ikke, hvordan man idag
skulle have snakket om „Thuleboer-
nes land". Man havde endnu sikkert
ikke fundet ud af, hvem der ejede
området, hvis de to mænd ikke hav-
de oprettet kolonien Thule i 1910.
Hendrik Olsen lykønsker Peter
Freuchen med de 70, ligesom lian
stoler på, at Thuleboerne ville gøre
det samme, for de glemmer aldrig
PitarssuaK.
I Nordisk Brown Boveri
Nyropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere, kort-
bølgetelefonianlæg samt elektriske
apparater til elektricitetsværker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaerasuar-
tautinik ingnåtdlagissiorfingnilo ator-
tugssanik nioruutilik.
13