Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 31

naujdk tupildngersok
oooooooooooooooooo
o o
o Stalinip sorssuarissauner- o
o ssua umåssusiagaungmat u- o
o miarssuautigdlit J. Lauritzen- o
o ikut atuagagssiåt „Frivagten" o
o issuaiumatdlersimavoK. dan- o
o skip atuagkiortup kommuni- o
o stiussup Hans Kirkip 1954- o
o ime atuagkiå „Djævelens pen- o
o ge“ (tornårssup aningaussai) o
o issuaiviga: — „arnaK inusug- o
o tunguan isumatoK oKalugtoK o
o tusarnårpå, atalo sordlo aitsåt o
o mana ateK „Stalin" isumasilc- o
o rå. påseriatårpå ateK tåuna Ka- o
o noK isumaKartoK. tåssaussoK o
o kivfåungissusermik, inup pi- o
o ngåssusianik, ilumornermik, o
o nuånårnermik Kimåssusermig- o
o dlo silarssuarme pilersitsini- o
o artoK. nakusernermik erKii- o
o ngitsuliornermigdlo akerdli- o
o lersuissut sordlume tåssångåi- o
o naK aterme tåssane katerssutut o
o — naussorigsaissut kivfau- o
o jungnaerniardlutik akiutut, u- o
o miarssup nålagå Klemen, så- o
o kutut nålagåt Tscherning, Ilo- o
o rup, kominunardit (Frankri- o
o gime mumisitsinerssup nålåne o
o inuit kungimingnut makitut), o
o silarssuarme kivfåungissuseK o
o pivdlugo kikussutsimikut ili- o
o simaneKaratik sorssugtut, — o
o uvdlumikut asanartut tamar- o
o mik ata Stalinimik ateKaler- o
o sutdlusoK!" o
o o
oooooooooooooooooo
ap il t s u j u g il l c K
aperKilcrpoK kingumut nunarput
apumik minguitsumik nipaitsumik.
tamåssa åssugkersulerput Kåkavut
ukiamik tikitdluaricussigamik.
aput nipaitsoK ininguitsutit,
tumika pisoKalissut matorigit.
manigsarugdlo åma avKutigssara
nalulivigtaravko ornitagssara.
Erik Lyberth.
umiarssuautigdlit Lauritzcnikut suli-
niardluamermikut nalungisnuput. ki-
ngugdlit i lagat sulenatitik kikiissutdlu-
nit tamaisa unangmitisimangmatigik su-
junersfiteKartiniardlugit umiarssuaute-
uarfiup umiarssuai&alo ajdnginerussu-
mik åriugssussivfigincKarsinaunerat su-
junertaralugo. suj uners fiterpagssuit tigu-
simavait, ilarpagssuilo akigssarsissutigi-
ncKarsimé-put.
umiarssuautigdl.it KanoK iliornerat cr-
KuvigpoK. sulcKatitik sågf.igigamikik su-
juncrsfttinik pivfiginångilait, kisiånc
ama sulivfiup iluane kikut tamarmik su-
loKatigigtut misiginerat itisilerpåt. su-
livfingne nangminerssortut nålagauv-
fiuvdlo pigissåine nalunångitsumik su-
junersutinik pitsaussunik niaKormioKar-
tut atauslnaussångitdlat, kisiånc suju-
nersutigssanik sarKumiussinigssånut såg-
figincKartarnerat KanutigorpatdlårpoK. ta-
måna amcrdlasunit nuåningitsutut issi-
ginenarpoK, sujugdlerpåmik pissutigalu-
go tamatumunåkut sulissorissat sulexa-
taussutut issigincKarnerat takutineKarsi-
naugaluartoK pingitsortineKartarmat.
I forbindelse med afliveisen af Sla-
lin-mylen bringer tidsskriftet „Fri-
vagten“, der udgives af rederiet J.
Lauritzen, Kobenhavn, følgende citat
fra den kommunistiske forfatter
Hans Kirks bog „Djævelens penge“
fra 195fi: „— Han lyttede til hende,
den unge intellektuelle. Og det var,
som om han for forste gang forstod
navnet „Slalin“. Pludselig vidste han
hvad dette navn betød. En drøm om
frihed, om menneskelig værdighed,
om ædelsed, om glæde og humor i
verden. Alt, hvad der fandtes af op-
rør mod vold og uret var pludselig
samlet i dette navn. Bondefejderne,
Skipper Element, oberst Tcherning,
Hørup, kommunarderne, alverdens
anonyme frihedskæmpere, — alt,
hvad der var værd al elske hed i dag
Stalin!
erKumitsuliortartutut pendgså-
rutivigdlugo erKarsautigivdluar-
niavigdlugulo suliarilerpara kalåt-
dl i i oKalugtuatoKåine méraunivti-
nitdle tusåmassavigssuavut tupi-
lait, åssiliniardlugingoK; tåssame
inussutigssarsiutituarssuarilerav-
ko KiperuineK, nåpauteKarnivkut
angalassujungnaerama. nalunae-
Kutap akunere mardluk pingasut-
dlunit migssiliordlugit sulerérama
tupilagssuaK 1 V> tom nikuiteriar-
dlugo Kasucrsivdlunga sånavigi-
ssagkavnit Kalianit arKarpunga su-
migdlo isumakuluteKarnanga ili-
ssåka InardlerneKarncK ajormata.
kisiånime kisimlngilanga. iserivå-
ramale sanivne naujåvarånguit
pingasut, Kitornama unuaungmat
tikiussait angalålugput Kardlua-
lugtarniardlutigdlo, nerisiniara-
luardlugitdlo neriumanatik, tikiu-
terKåssivdlutik-åsit.
gigteKarnermit-una sivisulårtu-
mik igsiåinarångama pisungneK
sapiliussartartunga. angalaorta-
riaKalerama angutit anérsut or-
nigpåka saniåne saKioKilåriartor-
dlunga. majuarama uvaguvtinut-
dlo isitdlånguarnanga sutdlivigi-
ssagkavnut KaKigama inglssutiga-
lugo tigoriaraluaravko taimak, su-
na tamåt Kineraluaravko arKarfi-
galo, peKångivingmat iserdlunga
OKautigåra, tupilatsiarssuaK tugåK
tåmaigiga. nuliama pårdlåinardlu-
nga anigame mululårdlune isera-
me oKarfigånga, naujåt angnertå-
nguata nåve mångertuinåuput, nc-
risimavå. akivaralo taimåinaviå-
ngingmat, nerpingnik nerisiniar-
taraluardlugit neriumångivigput.
sule angneruniardlune takuniar-
Kuinarmagit åmalume ugperile-
ravko, taimak ornigdlugit aniga-
ma KaKivdlungalo tiguvdlugo sav-
tileriatdlariga, i!arne, ilerKugssa-
ringisaminik mångingårame! ilå-
ngue misigssoraluaravkit taimåi-
ngitdlulnarmata toKugusunglka-
luanalugo toKoriardlugo nåve sa-
vingmik sériardlugit aKajarua
siniariaKåra, „tupilagssuaK kug-
ssardlune". ila Kuianåssusia, lai-
mak isordlutagtutigissoif avatai ti-
kungågamik nagssussaligssuvdlu-
nilo kinarigsunik, iuminåisaga-
luartoK. niaKua sujugdliutdlugo
i sim avå u massu arssu n gusugisima-
gamiuk. tupingnaKutigå tugåmi-
nernik isiumagune måssa pitdla-
korarpagssuit tåussuma erKåne
angatdlavingmingnilume KaKorte-
rulordlutik issagssarKingnerussut
pinialårnagit, tupilak igdligilersi-
magamiuk isimagå. tugdlCitilerpu-
ngalc naujåp isumaKatigisimang-
manga, umassuarssunguangatinia-
vigkavkume. misigssulerpara, tå-
ssalo kajorterérsiinavoK, imaica
anajaruata ivseranit. tauvalo ki-
liortorKilerpara manigsarKigdlu-
gulo. imågdlåtdlume-åsit 15 kro-
netsiarssuarnik akilersitdlugo pi-
sinianut.
Siverlh Auguslussen.
Kangåmiut.
Den føvs Ie snc
Nu daler sneen atter ned,
den rene, stille sne.
(Og) vore fjelde har i fort sig kapper
og siger: Velkommen, du, efterår.
I)u fine, hvide sne,
lad du udslette mine gamle spor.
Og hjælp mig så at jævne mine veje,
for jeg forvilder mig så tit i gale spor.
Rederiet Lauritzen, der på mange måder
har placeret sig som en foregangsvirksom-
hed, har udskrevet en konkurrence blandt
samtlige rederiets medarbejdere om forslag,
der kan fore til forbedringer af forholdene
i skibene og gøre rederiets og skibenes drift
mere effektiv og økonomisk. Der er indkom-
met en meget lang række forslag, og en be-
tydelig del af dem er blevet præmieret. Ide-
en synes oplagt rigtig. Rederiet får gennem
en sådan appel til medarbejderne dels gode
forslag i hænde, dels får man udbygget fø-
lelsen o/ virkeligt medarbejderskab inden
for firmaet. Mange både inden for private
virksomheder og inden for statens tjeneste
går utvivlsomt rundt med brugbare forslag,
men alt for sjældent appelleres der til dem
om at fremkomme med forslagene. Dette an-
ses for mange for at være beklageligt, ■—
først og fremmest fordi man på denne må-
de ikke altid får givet de ansatte et virke-
ligt indtryk af, at de er og betragtes som
medarbejdere.
Dronningen hos de polioramte. I overværelse af dronning Ingrid indviedes den nye fløj
på polioinstituttet på Tuborgvej i København, der er center for behandling af polio-ramte
patienter. — Dronningen hilser på en af patienterne. I baggrunden hofmarskal, kammer-
herre West og dr. med. Jeppe Ørskov, Seruminstituttet.
kiingip nulia poliolingne. — Københavnime Tuborgvej ime poliolingnik påssussinermut
Kitiussutut sulivfiussup uigugsså dronning Ingrid najui-sitdlugo atorKårtineKarsimavoK.
uningassut ilåt dronningip ilagsivå. ungatdliuput hofmarskal, kammerherre West Seriun-
institutimilo pissortan dr. med. Jeppe Ørskov.
FERD’NAND
alikuluK inuner-
mut nuvianarloK
a)
Livsfarlig hobby