Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 20

Fyringsråd til dem,
der har snus i kælderen
Hvis De sidder hud og godi inden
dore og læser Deres „Grønlandspost"
mens kakkelovnen eller centralfyret
varmer Deres stuer op med de grøn-
landske kul, De glad og fornøjet har
fyret på, behøver De for så vidt slet
ikke læse efterfølgende, selv om De
naturligvis er meget velkommen til
det.
Anderledes forholder sagen sig,
såfremt Deres hyggelige og varme
omgivelser skyldes, at De fodrer De-
res ovn med engelske kul — eller
såfremt De aldeles ikke sidder lunt
og godt af den simple grund, at De
ikke har været i stand til at få ilden
til at fænge i de grønlandske kul,
som De skumlende og arrigt har
fyldt på Deres ovn ■—-----<- så bør
De læse efterfølgende!
EN BUNKE SNUS
Hvem kender ikke de dystre tan-
ker, der strømmer gennem een, når
man tager sin kulbunke i øjesyn og
kan tælle de hele stykker uden brug
af elektrisk regnemaskine, mens re-
sten af det erhvervede brændsel be-
står af smuldrede og forvitrede kul,
der i udseende ganske svarer til den
påheftede betegnelse „snus“. Nogle
putter resigneret stoffet direkte i ov-
nen og lader denne selv om at forsø-
ge at varme stuerne op til en 12—14
grader, som den nu bedst kan. An-
dre bliver så rasende, at de ligefrem
får varmen ved det, mens atter an-
dre opgiver fuldstændigt og såer ra-
diser, karse etc. i bunken.
PLUDSELIG KOM VARMEN
. Og så begynder den egentlige hi-
storie.
En dag i november måned 1955
overraskedes den lille motorskonnert
„Blåhvalen" af en sand storm og
svære kuldegrader på rejse fra Ege-
desminde til K’utdligssat. Blandt de
ombordværende passagerer var den
nye driftsbestyrer til kulbruddét mr.
G. Beaney og hans frue, der ganske
uden for planen fik en mellemlan-
ding i Jakobshavn, hvor „Blåhvalen"
midlertidigt søgte ly for vejr og
overisning.
Som det altid går i Grønland, var
der gæstfrie og hjælpsomme menne-
sker i byen, der tog sig af de forfros-
ne og trætte passagerer, og også hr.
musikken!
Det er DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi’ et nummer på harmonikaen! Lær
det NU! Det er legende let, og VI har harmo-
nikaer i alle størrelser, alle prislag. Skriv
efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET

hr$
(/ Frc

Frcderiksborggade 7,
Kobenhavn K.
og fru Beaney kom godt i hus — men
lad nu mr. Beaney selv fortælle lidt
om, hvad der fulgte.
Min kone og jeg fik vort første
rigtige møde med Grønland hos ven-
lige mennesker i Jakobshavn. Det var
efter middagen, vi første gang kom
til at diskutere kvaliteten af grøn-
landske kul.
Jeg blev meget skuffet over at er-
fare, at kullene ikke ville brænde, og
at grunden hertil var et meget stort
indhold af snus og ganske små kul-
stykker.
Da jeg havde set min værts cen-
tralfyr og hans kulkælder, var jeg
ikke i tvivl om, at hans kulforråd ho-
vedsagelig bestod af snus. Centralfy-
ret var da også fyldt op med halv-
brændt snus, og det samme var til-
fældet med askerummet under ri-
sten.
Jeg fik nu skovlet en god portion
af det halvbrændte snus ud af fyret
og åbnede trækregulatoren, som jeg
lod forblive åben en halv times tid,
hvorefter ilden var brændt igennem
og nu brændte i klare, røde gløder.
Så fyldte jeg ovnen op med vådt
snus, der dækkede hele den klare ly-
se glød, idet jeg lod trækregulatoren
være åben i endnu en halv time.
Da denne halve time var gået, kig-
gede vi igen til fyret, og ilden bestod
nu af en mængde klare, blå flammer,
samtidig med at temperaturen havde
nået en højde, der ganske forbløffe-
de min vært og lians frue.
Senere på aftenen gentog jeg sam-
me operation — også med vådt snus
— med en anden families centralfyr,
og med samme resultat, der ligeledes
overraskede fyrets ejer meget.
Siden da har min kone og jeg i
K’utdligssat altid brændt snus på til-
svarende måde såvel i centralfyret
som i komfuret -— og hver gang med
samme gode resultat.
FYRINGSRÅD
Jeg giver således følgende råd, når
det gælder fyring med snus og små-
kul fra K’utdligssat:
1) Der åbnes for trækken indtil ov-
nens indhold af kul brænder med
en klar, rød glød, der udsender
stærk varme,
2) Nu vajdes et kvantum snus —
overøs det med vand — hvilket
forårsager, at snusen bindes sam-
men til een masse. Skovl nu den
våde snus ind på ilden, således
den røde glød ganske dækkes.
3) Lad trækspjældet forblive åbent
endnu cirka en halv time, og kik
så til fyret, igen, når denne balve
time er gået.
4) Enhver vil snart være i stand til
at fyre netop sådan, at den øn-
skede varme opnås.
Ved at bruge sit kulforråds snus-
indhold på denne måde opnår man
altid at have de større kul til rådig-
hed, når man ønsker at fyre op og
få hurtig varme.
Når man først har fundet ud af,
hvor meget træk ens ovn behøver,
bliver man snart i stand til at fyre
på en sådan måde, at ovnen kan pas-
se sig selv i lange perioder og uden
vanskeligheder brænde natten over
uden at gå ud“.
STOR VÆRDI I DE GRØNLANDSKE
KUL
Nu siger det sig selv, at man ikke
i K’utdligssat efter at disse råd er gi-
vet, vil begynde at pulverisere kulle-
ne mest muligt — tværtimod gøres
alt fremover for al få så bele og fine

tingmissartut ilaussartautit sukasuliat taima itut sujunigssame atlantikoK ikårdlugo
tingmissalerumårput Kularnångitsumigdlo åmåtaoK issigtut avKusardlugit Kalåtdlit-nunåt
Karssutåsavdlugo. tingmissartut tåiikua atordlugit New Yorkimit Europamut aviaitå nal.
akunerine arfincK-mardlungne ingerdlaviigineKartarpoK. tingmissartut 120-nik ilausso-
Karsinåuput.
Det bliver jetpassagermaskiner af denne art, der i fremtiden vil krydse over atlanten og
formentlig også over Grønland på polarruten. Med disse maskiner kan man flyve fra
New York til Europa på godt 7 timer. Maskinerne kan medføre 120 passagerer.
Rin k- e ks p c di tionen II:
I KivioKS kølvand
(Fortsat fra sitie !>).
stationens ledere samt „Skarven“s
kaptajn, kaptajnløjtnant Per Grøs-
feldt og næstkommanderende, løjt-
nant Frede Rasmussen som gæster.
Kokken bød på herlige, saftige bøf-
fer af hvalkød, som „Sonja-Larsen"
havde skænket ekspeditionen umid-
delbart før afrejsen fra Godthåb.
Under middagen gik snakken liv-
ligt — på grønlandsk, eskimoisk,
dansk og engelsk. Peter Nielsen bød
på delegationens vegne mr. Manning
og Angnakatlak velkommen på grøn-
landsk. De to herrer svarede — beg-
ge på eskimoisk.
Det var morsomt selv at konstate-
re, al eskimo og grønlænder stadig
kunne forstå hinanden og tale sam-
men for tænk blot på, at vi ikke
havde haft forbindelse med hinanden
i mangfoldige år....
Efter et par timers forløb var alt
klar til al fortsætte turen, som vi
nu endnu mere glædede os til, efter
at have stiftet bekendtskab med Leo
og Agnakatlak. Provianten var bragt
ombord. Johan og Ilsøe havde gen-
nemgået den med kritiske kenderøj-
kul frem til forbrugerne som muligt
Man får nye apparater til harpning
og udskibning, man søger ved såvel
intern transport som ved søtranspor-
ten at finde frem til de mest skån-
somme metoder, og fremfor alt søger
man at få kullene udskibet så friske
og upåvirkede af klimaet, som det er
muligt med den korte besejlingssæ-
son.
Men i hvert fald i den kommende
vinter, og sikkert også i nogen grad
for fremtiden vil nogen være udsat
for at få kul med større eller mindre
snusindhold — og så gælder det alt-
så om ikke at fortvivle af den grund
Prøv at tænke på, hvilken værdi
der ligger i de grønlandske kul —
valutamæssigt, fragtmæssigt etc. kan
store beløb spares ved i fremtiden
al dække landets behov med egne
kul. Jo flere kul, der kan produce-
res og aftages fra K’utdligssat, jo bil-
ligere bliver kullene pr. ton og jo
større beløb kan spares og derved
sættes ind på at forbedre kvaliteten
ved anskaffelse af nyt materiel, kul-
gårde etc.
Der påregnes ved K’utdligssat at
være kulreserver til mindst 25 års
brydning af 40.000 tons årligt -— så
der skulle ikke være nogen grund til
at frygte fremtiden.
ne. De var tilfredse. Og så sagde vi
farvel til stationens ledere. Ankeret
var taget op — og de to fartøjer stod
fjorden ud.
Tankerne fløj ligesom hurtigere
frem nu — mod de oplevelser, der
ventede forude.
Vi var i stammefrændernes land
om et par dage skulle vi stå an-
sigt til ansigt med det forste eskimoi-
ske samfund.
Næste gang får vi en skildring af
dagene i PangnertoK,
ER IDEEL TIL OPBEVARING AF ALLE
SLAGS SMÅDELE OG SMÅTING.
* Svingbakkens glasklare plastic-
* vægge giver cn hurtig og let
* oversigt over indholdet.
Med C svingbakker kr. ........... 32,00
- 12 — /,S,00
- 18 — 64,00
Til liver svingbakke leveres 1 skillevæg.
Ekstra skillevægge koster 0,25 kr. pr. «tk.
SPECIALBROCllURE TILSENDES
GERNE
ilissivik nivingassoK
amussartulik
sunut mikissuarssungnut toritorsivigssar-
KigdluartoK.
* amussartuisa plastikiussut aké
* erssinaramik Kånit sunik ima-
* Karncrsut takulerlorneK ajor-
* nångitdlat.
G- inik amussartugdlit kr........... 32,00
12- inik — - ........ 48,00
18- inik —- - ........ 6*4,00
amussartut tamarmik ilue akuneKUteKar-
put mardloKiussångorsinauvdlutik. aku-
ncKiitigssanik avdlanik piniaråine atau-
spk 25 øre-mik akenarpoK.
pisiagssal åssigssåinik piumassut
nagsisinauvavut.
TAGE SCHOUBOE
Elektrotekniske Artikler for
Handel og Industri.
Skyttegade 7 — København N.
21