Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 27

kaldtdlit agssagssordlutik suliait
(Kup. 16-imit nangilciK).
taimailiornigssavtinut ingmikut akue-
rineKarsimagavta. iluagtitdlugo tauva
Thulemit tugårsivugut, Kiperuissar-
tuvut upernåK tamåna tikitdlugo ta-
måkuninga pigssaileKiuarsimangma-
ta. Påmiuningånit uvkusigssaminer-
nik pigssarsigujugutaoK.
1953-ime 12.000 kr-t migssinge pi-
siaralugit tunerKingneKarput, 3.000
kr-tdlo sivnerdlugit iluanårutigåvul,
taimalo 1500 kr-t sivnerdlugit ukior-
tåp migssåne ilaussortanut avguåune-
Karsinausimåput. taima angussaKar-
(UuarneK taimåitoK ama nuåningit-
sortaKarpoK. inoiiarpoK amerdlångi-
kaluartunik „Kanga uvdlunik ajungit-
sunik" angumerssisimassunik, sanat
akikinåKalugit pisiarineKartaratdlar-
mata ajornångitsumigdlo nangming-
neK igalåmik såvinititagssamingnik
pitsauncrpånik pisisinaussaratdlara-
mik. tåuko sordlungmigtarput, tai-
måitordle taima piumavdluångika-
luardlutik agssortorneK saperpat nu-
nap inue akigssarsiorfigingnerulersi-
neKarsimangmata. sule månamut ino-
KarpoK nipituliortunik agssagssugka-
nik peKatiglgfiup nangminérdlune
pisinigssaugaluaii ajorn artun gortisi-
magå.
tamatumunga ima oKardlanga, ag-
ssagssugkat amerdlanerssait ukiune-
rane suliarineKartarput, igdloKarfing-
miutdlo tamarmik ukiunera tamåker-
dlugo periarfigssaKarput „pitsauner-
siordlutik" pisiniarnigssamingnut.
åma avisikut tusardlissarpugut uv-
dlorme atautsime ardlalingnilunit
tuniniainialerångavta. kisiåne nu-
narKatit pisissaraluartitdlugit tåssu-
nåinaK angnertunerussumik tunisSa-
KarneK ajornarpoK. tamatuma saniati-
gut manimut ilarpagssue sinerissame
ikingutimingnit sulcKatimingnitdlo
pisinianit avKutigineKartarput, tama-
tuinalo ukioK kingunerå isumaKaler-
simagavta ukiukut akikisitsivatdlåru-
manata, sordlo autdlarKautåne tai-
måisimassugut. tauva 5ma puiorta-
riaivångilaK kinalunit angumut arna-
mutdlunit agssagssortartumut nang-
minérdlune pisiniarsinaungmat, pe-
Katigigfiuvme sanat pisiaggsamisut
aitsåt piumassarissarmagit atortug-
ssat nangmineK tuniusimagångamigit
akeKångitsumik. 1953-ime tunissar-
pagssugaluartut piumassut tamarmik
pigssaKartineK ajornarsimåput, ta-
inånalo pissutaussunut ilauvoK —
inuniarnertaoK akitsoriartuinartit-
dlugo akit agdliartormata, mingne-
rungitsumigdlo akit peKatiglgfiup i-
laussortaminit pisiortornermine a-
kigissartagai. inuit privatimik Kila-
lugkat aorritdlo tugåvinik, Uperna-
viup tiigissaine ukiune nalinginau-
ssune pigssarsiauvatdlårneK ajortu-
nik, pisiortortarnerat akitsorsautinut
ilausimavortaoK. sumut iluaKutauva
tugaK kg-mut akikigpat niaKOK mar-
dlungnik 1 kg-nik tugårtalik 200 kr-t
anguvdlugit tunineKardlune akilersi-
neKarsinaugpat? soruname-åsit issor-
nartorsiuissuvta sukånersut peKati-
gigfik ima issigåt sanat ajordluinar-
tungortisimagai. taimatut oKartoKar-
tuarpoK, pingartumik inuit tunissag-
ssautivtinik takiingisåinarsimassut.
åssilissat mana ilatigut takussutigiti-
niarpåka, Smalo tupingnångilaK sau-
nernik Kiperuissartut nulat ilångii-
kångamik autdlarKåumut soruname
sungiussivdluarsimassunik akimuisi-
naussångingmata.
pingartumik ukiune sujugdlerne
kæmnerit agssagssugåungi-tsunik av-
dlanik sangmissagssarpagssuaKarput.
taimaitumik nuliara sujulerssuissuni-
lo ilaussortat ilat pisiagssavtinik Ki-
merdluissarput akigssaitdlo aulaja-
ngertardlugit. nuliama niorKutiger-
Kigtarpai, amerdlanertigut igdluvti-
nit. aunalo oKausingnåriuartagarput:
„sule kussanarnerussungortineiv sa-
pernaviångilat — angerdlariardlutit
iluarsarniaruk". Kavseriardlutame-
tauva una utertanginerparput: ilua-
nårnarnerussumik tunisinåusaguvti-
gik tauva pitsaunerussumik sana-
niarsigik. sanat ajungitsut kisimik
pitsaussumik akilerneKartarput. soru-
namc pitsåungipatdlårtunik utertitsi-
ssarpugut. uvanga nangmineK privat-
imik agssagssortartut kajumigsar-
niartarsimavåka „nutåliorniarKuv-
dlugit nuånerunaningmat“ —. atau-
siungitsutigut „piumassaKarfigine-
Kartarsimavugut" sanat ilat 100-t siv-
nerdlugit amcrdlåssusilerdlugo sana-
terKuvdlugo, kisiåne ajoKutauginar-
tumik amerdlasuliornigssåK pinavér-
(Fortsat fra siife 17).
Naturligvis måtte de ret få, der hav-
de kendt den „gode gamle tid“ med
de meget lave priser, og hvor de let
kunne skaffe sig de bedste ting for
deres egen Vindueskarm -— fnyse,
omend de modstræbende måtte ind-
rømme, at befolkningen var blevet
sikret større indtægter. Siden bal-
der fortsat været nogle, der højlydt
bar berettet, at husflidsforeningen
gjorde det umuligt for de lokale at
anskaffe sig ting heroppe. Dertil kan
siges, at langt det meste husflid
fremstilles om vinteren, og alle bo-
siddende bar lejlighed vinteren igen-
nem til at købe, altså til „at plukke"
det bedste fra. Ydermere annonceres
lejlighedsvis om, at vi een eller flere
dage har salg. Selv om en del af de
fastboende benytter sig heraf, så vil-
le blot på disse ikke kunne opnås
nogen væsentlig omsætning. Dertil
kommer, at mange fastboende fra
venner og kolleger kysten langs får
opfordringer til at købe ind, hvilket
i vinter bar medført, at vi ikke som
i starten har ment det rigtigst at
bolde særligt lave salgspriser om
vinteren. Endelig må ikke glemmes,
at enhver jo bar lejlighed til direkte
at henvende sig til den enkelte bus-
flidsmand eller -kvinde, da forenin-
gen kun kræver, at kunne kobe, så-
fremt foreningen (gratis) bar udleve-
ret materialerne. På trods af det sto-
re salg i 1953 kunne efterspørgslen
slet ikke dækkes, og dette var vel
medvirkende til — sammen med de
års stigninger i leveomkostningerne
- at priserne fortsat steg, herunder
ikke mindst de priser, som forenin-
gen måtte give ved indkøbene bos
'medlemmerne. Privates opkøb af
narhval og hvalrostænder, som jo
ikke „produceres" i særlig stor
mængde her i distriktet i normale år,
gjorde også sit til prisstigningerne.
Hvad hjælper det, at kiloprisen for
tand er lav, når et kranie med 2 eet-
kilostænder kan sælges for et par
hundrede kroner? Naturligvis mente
vore strenge kritikere, at foreningen
medførte, at kvaliteten sank til det
rene bras. Det doceres fortsat, da
især af folk, som aldrig bar set på,
hvad vi bar til salg. Dels vil jeg lade
billederne fortælle, dels er det jo na-
turligt, at når der kommer nye ben-
skærere til, så vil disse fra starten
naturligvis ikke kunne overgå de me-
get rutinerede.
Især de første år havde kæmnerne
jo rigeligt andet at tage vare på end
sårtarsimavarput. taima ouarama i-
ssertorniångilara ilaKaravta ilaicuta-
ringnik atautsinik kigutit nakorsåta
Kivdlerutånik tukartagkamik piling-
nik. peKatgigfiuvdle tåuna pigssar-
siaringilå, åmale såkut tåuna sungiu-
neKarsinaugunarpoK sanånut ajorner-
rulissutaunane. suliat pitsåungitsut
sinerissap ilainit avdlanit pissut ta-
kussarsimagujåkåtaoK. nå, ardlaKara-
luaKaut nuliavnik uvavnigdlo isuma-
Karfigingnigtartut uvagut tåssausora-
luta peKatigigfik nangminerdlo sa-
naortortusoraluta, kisiåne sule nåkåi-
narsimångilagut, inungnutdle taima
itumik ingerdlataKarniartunut aut-
dlartitsinagit ilisimatitsissutigiumi-
narpoK KujasuitdliorneK ilimagingitr
sugagssauneK ajormat, sanaortortu-
me funa nåmagigtaitdliorsinaussar-
mata ilaussortaKatimik ilåt akiler-
dluarneKarnerusimanerardlugo, nauk
ilaussortat sivneKartorutitigut øret
sanat isertitarisinaussait tamaisa pi-
ssaraluarait. åma takornartåungilaK
ilaussortat isumaKavigtardlutik sanåp
angissusia akianut aulajangissussar-
toK, måssale sanåp pitsåussusia tuni-
nerane pingårnerpaussartoK.
(nangikumårpoK).
lige netop husflid, hvorfor min kone
samt eet af bestyrelsesmedlemmerne
for foreningen normalt altid har gen-
nemgået tingene og fastsat indkøbs-
priserne, medens min kone fra vor
bolig væsentligst tog sig af salget. Og
vort altid tilbageværende slogan er:
„Det må du da kunne gøre bedre —
gå hjem og puds det efter." Hvor of-
te har vi ikke måttet gentage: Skal
vi skaffe jer mere for tingene, så lav
det bedre, det er kun de gode ting,
der giver de gode priser. Naturligvis
sker det også, at ting må refuseres,
fordi de er for ringe. Privat har jeg
især søgt at få husflidsfolkene til at
„more sig over at lave nye modeller"
— kæle for materialet. Vi har været
ude for lejligheder, hvor det er ble-
vet „krævet" af os, at vi skulle leve-
re en bestemt ting i mere end 100
eksemplarer, men vi har søgt at und-
gå slig „fabrikation". Hermed vil jeg
ikke dække over, at vi har en enkelt
familie med træde-tandlæge-borcma-
skinc, men dels er det ikke forenin-
gen, der har anskaffet denne, dels
må dette værktøj vel også kunne ind-
øves, så resultaterne ikke bliver rin-
gere derved, sligt har jeg da set an-
dre steder på kysten. Nå, selv om
mange har forvekslet min kone og
mig med foreningen og producenter-
ne, så har vi endnu ikke helt tabt hu-
møret, men før folk går ind i et så-
dant arbejde, er det vist sundt at gø-
re opmærksom på, at utak kan ventes
på kryds og tværs, for også produ-
centerne kan naturligvis være util-
fredse med, at det ene medlem får
mere end det andet, skønt medlem-
merne i vort tilfælde jo i den sidste
ende — altså gennem overskuddet
får hver øre, som tingene nu kan
indbringe. Meget almindeligt er det
forresten da også, at medlemmerne
bestemt mener, at en tings pris fuld-
stændig er afhængig af, hvor stor
tingen er, og kvaliteten har jo ved
videresalget langt større betydning.
(Fortsættes i næste nr.).
ALT 1 JULETRÆSPYNT
OG DEKORATION S ARTIKLER
orpiup pinei'sautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
G. Ahrenkiel
Abel Catlirinesgade 7
København Y
igdlingnartunik nerissagssigit
kiksit kågérnatdlo mamangå-
ramik seraulårtuinait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biseuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
kagérnat pitsavit — det bedste i biseuits
kungikut pisivfigissartagåt
ENGELSK- DANSK BISCUITS FAB R I K ^ LEVERANDØR TIL DET K G L.-DANSKE HOF
Den grønlandske husflid
2H