Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 17

ERHVERVEREN
Kalåtdlit=nunåne aulisartut piniartutdlo penatigit atuagagssiåt
Organ for landsforeningen for fiskere og fangere i Grønland
Oktober 1950
sårugdlingniarneK 1t9-1956
Torskefiskeriet pr. 1-9-1956
Kalåtdlit-nunane 1. september 1950
kigdligalugo sårugdlingniarnermik
telegramitigut nalunaerutaussartut
maligdlugit tunissat tamavingmik a-
torneKarneratdlo imåiput:
Flækket fisk
tissut 1.9 1955 1.9.
Ifølge de hjemsendte telegrafiske
rapporter over torskefiskeriet i
Grønland pr. 1. september 1950 er to-
talindhandlingen og fangstens an-
vendelse følgende:
195G + eller
tarajugagssat
nerpiagagssat
panersiagssat
Keri ti tagssat
0.500 tons 7.028 tons + 522 tons til saltning
1.328 — 1.332 •—■ + 4 •— — filettering
807 — 802 — + 55 — — tørring
10 — 28 — + 12 — — frysning
katitdlugit: 8.057 tons 9.250 tons + 593 tons ialt
sordlo sujuline takuneKarsinaussoK
sårugdlit tissåt 1-9-50-me tunissat ta-
mavingmik sujorna 1955-me taimai-
lineranit 593 tonsinik amerdlaneru-
put. augustip Kernane sujuariarneK
tamarme sujornamut nalerKiutdlugo
341 tonsiuvoK. taimailivdlune augu-
stip nåjartornerane aulisarneK su-
jornarnit 250 tonsinik pitsaunerusi-
mavoK.
Som det fremgår af ovenstående
er den samlede indhandling pr. 1-9-
50 593 tons flækket fisk større end
på samme tid i 1955. Pr. 15-8. var del-
en samlet fremgang på 341 Ions i for-
hold til i fjor. Fiskeriet i 2. halvdel
af august har således været 250 tons
bedre end sidste år.
aulisarnerup ingerdlanera dislrikline dssigingitsune:
Fiskeriets udvikling i de forskellige distrikter:
Flækket fisk
tissåt pr. 1. 9. 1955 . pr. 1. 9. 195C + eller -i-
Nanortalik 304 tons 373 tons 09 tons
Julianehåb 1.050 — 999 — -f57
NarssaK 91 — 54 — -f37 —
Frederikshåb 1.350 — 1.470 — 120 —
Godthåb 2.022 — 2.002 — 040 —
Sukkertoppen 1.322 — 1.317 — -r- 5 ■ •
Holsteinsborg 1.218 — 800 — -h352 —
Egedesminde 1.053 — 1.338 — 285 —
Christianshåb 82 — 94 — 12 —
Jakobshavn 105 — 40 — -f65 '
K’utdligssat 10 — 5 — h-11 —
Godhavn 32 — 20 — -- G —
Ialt 8.G57 tons 9,250 tons -v-593 tons
portuinerup ingerdlanera dislrikline ingmikutåne:
Pakningsrytmen i de enkelte distrikter:
portugkat 1.9. 195G portat tarajugauv- d lutik kg tisså j uv- tl 1 utik kg tunincKar- fiat UVdlOK portornig- ssaisa tungå- nut uvdlut
Nanortalik 1199 59950 115290 ca. 23/7 39
Julianehåb 2732 130000 202090 — 10/7 40
NarssaK 427 21350 41000 23/7 39
Frederikshåb 7500 375000 721150 15/7 44
Godthåb 5090 254500 489420 ca. 1/0 92
Sukkertoppen 4055 232750 447570 — 12/7 50
Holsteinsborg 1803 93150 179134 1/7 02
Egedesminde 853 42650 82070 ca. 20/7 42
Jakobshavn 57 2850 5480 27/7 35
distriktit amerdlancrssaisa portor-
nigssaisa tungånut uningatitsissarne-
rat nåmaginartuåinarpoK sap. ak. ar-
finigdlit migssåne, kisiåne Nungme
sivisuvatdlårujugssuartarpoK. taimåi-
tumik Nungme liandelsinspektøre
avKutigalugo niuvertoK sågfigineKar-
poK portuinerup tamaviåruneKarne-
runigsså sulissutigerKuvdlugo. Sisi-
miut distriktiat ama taimatut sivisu-
kigdligalugo
tilsivatdlårtarunarpoK, ersseridgsar-
neKarpordlo portuineK sukaneruler-
sineKarKuvdlugo.
De fleste distrikter har stadig en
rimelig produktionstid på omkring
0 uger, hvorimod Godthåb stadig lig-
ger uforholdsmæssig langt tilbage,
hvorfor der gennem handelsinspek-
tøren i Godthåb er rettet henvendel-
se til kolonibestyreren om at foran-
stalte en intensivering af pakningen.
Holsteinsborg distrikt synes ligele-
des at have en for lang produktions-
teriangniat
sordlo kalåtdlit autdlainiartartut
nalusångikåt teriangniat Kernerit Ka-
Kortatdlo amé Kalåtdlit-nunanut pi-
ssut silarssuarme tuniniainerme aki-
kitdligalugtuinarput. tamatumunga
pissutauneruvoK teriangniat amisa
sujornatigutut angnertutigissumik
kraveralugit kjolenutdlo avdlanutdlo
sinakutigalugit atorneKarnerat mo-
dern eujungnaermat.
kisiåne åma avdlamik pissutigssa-
KartarpoK kalåtdlit amiutåinik ukiu-
mut amérniarnerme Børsenime Kø-
benhavnime pissartume akit aulaja-
ngerncKartugssångorångata, tåssalo
teriangniat amisa Kitånit, Avangnå-
nit Tunumitdlo avalagtitat pitsåussu-
siat suliaunerilo nåmaginåssutsimi-
kut naligigtuåinartungingmata.
merKuisa pitsåussusiat pissutcKar-
tarpoK ukiup KanoK ilineratigut teri-
angniap pissausimaneranik teriang-
niavdlo utoraassusianik, kisiåne av-
dlamik uparuagagssaicarpoK kalåt-
dlip tunissaKartartup suleKatausi-
nauvfianik åmip issikuata pitsaune-
rulersinigssånut tama tufnu n alo tuni-
niarneKarnermine akisunerulersine-
Karnigssånut tamatumuna tunissauv-
dlutik akisa migdlisineKarnigssara-
luat Kularnångitsumik pingitsorne-
Karsinaussungortitdlugo.
tamåna pingårtupilorujugssuaK tå-
ssa teriangniat pissaugångamik å-
mérneKardlutigdlo kaoraineKåsa-
gångata amisa åssigingmik suliauler-
sineKarnigssåt namagsisavdlugo.
nahincKångilaK teriangniat amé
Tunup-avangnåne danskit piniariar-
tuinit tunissat 1950-me Københavni-
me tuniniainerme kingugdlerme lian-
delip teriangniat aminut avdlanut
Kitånit; Avangnånit Tunumitdlo pi-
ssunut låukunatut merKorigtigissu-
nut angussainut naleraiutdlugit 10%
migssiliordlugo akisunerusimassut.
akit åssigingissutånut tåssunga pi-
ssutauneruvoK Tunup-avangnåne pi-
niariat kaussivit åssigit uvagutdlo
tid, og det indskærpes, at paknings-
tempoet forøges.
sårugdlit KcrnerlotaKdngiisut:
Hvidvinget fisk:
tuninerine sekundangortut portui-
nerme sekundangortunut nalerKiut-
dlugit.
Sekunda-fisk i indhandlingen sam-
menlignet med sekunda-fisk i pak-
ningsresultaterne.
% sekundat % sekundat
tuninerine portornerine
Nanortalik 4,8 13,7
Julianehåb 2,7 31,1
NarssaK 1,5 28,8
Frederikshåb 1,8 25,0
Godthåb 3,1 53,4
Sukkertoppen 3,3 17,3
Holsteinsborg 8,7 11,7
Egedesminde 5,3 5,0
Christianshåb 2,7
Jakobshavn 10,1
K’utdligssat 13,1
Godhavn 4,2
distriktine kujatdlernc Manitsoii
ilångutdlugo sårugdlit Kernertorta-
Kångitsut tunineKarnermingnc por-
torneKarnermingnilo nikingassoruti-
gissartagåt sule angivatdlårpoK nauk
sekundangortut procentiat kingug-
dlermik nalunaerutigineKartunit mig-
dliatdlagsimagaluartoK.
Der er stadig et betydeligt misfor-
hold mellem sekunda-fisk i indhand-
ling og pakning for hvidvingede fisk
i de sydlige distrikter til og med
Sukkertoppen, selv om sekundapro-
centen i pakningerne er faldet siden
sidste rapport.
Anker Knudsen,
Den kgl. grønlandske Handel,
København
amilerineK
manamut atortagkavtinit pitsaunerit
atortarmatigik.
ajungitdluinåsagaluarpoK misigi-
ssat tamåko uvagut tamavta iluaKuli-
giniartugaluaruvtigik, taimåitumig-
dlo handele påsiniaisimavoK kaussi-
vit KanoK i tut Tunup-avangnåne a-
torneKartarnersut, navsuiautigereusi-
mavdlugulo tåvane teriangniat KanoK
amérneKartarnerinik Kanordlo kaor-
KineKartarnerinik.
tamåna påsivdluarniardlugo ilu-
ngersutigissavta kinguneråt kaussi-
vit tungaisigut ussersautait måko na-
lunaerneKarmata:
takissusia 150 cm, isuata igdlua Kå-
rajugtoK
silissusia 9 cm
ivssussusia 2,3 cm,
ldssungmit Kapiagkamit sanåic.
kaussivit taimatut sanåt Kalåtdlit-
nunane tamarme ilisimaneKalersi-
niardlugit handele sanatitsiniarpoK
Kalåtdlit-nunane pisiniarfeKarfingne
tamane pisiniarfingme sarKumersi-
tagssanik.
teriangniat amérneKåsatitdlugit
kaorKineKåsatitdlugitdlo amisa sulia-
rinigssarpiånut unersusSut måna ti-
gufsTmavarput:
autdlarKautigalugo niuisa isigaisa-
lo amé tåtsiterncKåsåput, imånagdlo
pissarpoK:
sujugdlive:
ikusianit savingmik mikissumik
ipigtumik singneKåsaoK niuata ki-
ngoråtigut aluata måuninerata KerKa-
nut. tauva tamåt kaujatdlagdlugo
amia tåtsineKåsaoK, saunialo saving-
mik pusugutinigdlunit pavssiatigut
kipineKåsaoK.
isigai:
pusugutinik åssigissåinigdlunit isi-
gåta mångua sule amersalik pusung-
neKåsaoK, Kajagssuartumigdlo noifi-
mårdlugo savingmigdlo pilatdlåtår-
dlugo isigå tåtsineKåsaoK inuai atau-
siåkårdlugit navguåtigut kingugdli-
18