Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 14

En tak til den
tidlii
ere
landslæ:
Af landslæge P. Smilh
Ved min overtagelse af embedet
som landslæge i Grønland vil jeg
gerne herigennem rette en officiel
lak til min forgænger. Dr. Fog-Poul-
sen blev udnævnt i 1951 som den
første landslæge i Grønland. Det er
umiddelbart indlysende, at det ikke
bar været noget let arbejde at tage
op. For det første fordi en stilling
og et arbejde af den art var noget
hidtil uprøvet her i landet, således
at der ikke fandtes traditioner at
bygge på, — stillingen som landslæ-
ge måtte så at sige først skabes. For
det andet fordi disse år var en hek-
tisk tid i Grønlands historie. Hele
samfundslivet skulle i løbet af kor-
test mulig tid omorganiseres og
sundhedsvæsenet så vel som andre
institutioner blev udbygget i hurtigt
tempo. Det krævede fremsynethed
og et betydeligt organisationstalent
at planlægge og gennemføre de store
planer. Alle som kender dr. Fog-
Poulsen og har fulgt hans arbejde i
Grønland, ved at han til fulde besad
disse egenskaber, og at han har løst
de opgaver, som han tog fat på med
stor dygtighed. — Hvor meget er der
dog ikke sket i de forløbne 5 år. —
Dronning Ingrids Sanatorium er ble-
vet skabt, nu Danmarks største
sanatorium, Grønland har fået sin
længe savnede røntgenbåd, nye syge-
læserne skriver...
Aktuelt kvarter
Da Aktuelt Kvarter' blev indført,
betragtede jeg det som god gevinst
for radioudsendelserne. Dette kvar-
ter har bragt interessante ting til
lytterne. Forhold, som man gerne vil
høre nærmere om, kommer i klare
linier i dette kvarter, som benytter
sagkyndige udtalelser til sine udsen-
delser. Lytterne får derved mere fø-
ling med tingene.
Det er derjor ærgerligt, at Aktuelt
Kvarter nu er standset, blot af pen-
gemæssige grunde. Når andre pro-
grammer, der må anses for at være
af mindre betydning i forhold til Ak-
tuelt Kvarter, kan beholdes, skulle
man tro, at Aktuelt Kvarter har stør-
re værdi at beholde.
Ras. Berthelsen.
*
Jeg er interesseret og vil gerne være
med.
Jeg er måske sent på det, men jeg
vil alligevel, omend ganske kort,
fremføre min mening, selv om jeg
måske ikke kan gøre det godt.
I vore dage hører vi altid, og det
ved vi også selv, at det, man mest
sætter lid til, er ungdommen. Der er
sikkert ingen, der kan modstride det-
te synspunkt og dets betydning.
Vi, ungdommen, som man nærer
forventninger til, må erkende og for-
stå, at vi, der tilhører et lille sam-
fund må arbejde for at forsvare vort
lille samfund, at vi, selv i det mind-
ste, må følge og være med, ikke
mindst når vi skal lænke på de næ-
ste generationer. Vore bestræbelser
skulle jo gerne blive grundlaget for
disse kommende generationer.
Den egentlige årsag til mit lille
indlæg her er den nuværende plan
om at oprette et ungdomsråd. Jeg sy-
nes, at en så smuk tanke, der kan få
stor betydning for vort samfund, bør
finde sympati blandt de fleste blandt
ungdommen.
Lad os lige tænke lidt over planen.
Tanken udmærker sig bl. a. ved, at
den omfatter forskellige foreninger.
buse har rejst sig, adgangen til spe-
cialhjælp er blevet forøget, både ved
at patienter er blevet sendt til Dan-
mark og ved at specialister hver som-
mer har berejst kysten, sundhedsvæ-
senets personale er blevet stærkt
forøget, befolkningen er blevet gen-
nemvakeineret, omfattende hjælp
ved epidemier er blevet fremskaffet
og sundhedsvæsenets virkemidler i
det hele taget forøget og forbedret.
At alt dette ikke er sket af sig selv,
ved alle. Og vi ved også, at dr. Fog-
Poulsens indsats har været af aller-
storsfe betydning for hele den udvik-
ling, både for dens omfang og for
dens heldige forløb.
Nu da jeg kommer til, er vejen ba-
net, — arbejdsformen, planerne og
linien er skabt. Mit arbejde bliver
derfor i det store og hele en fortsæt-
telse af dr. Fog-Poulsens. Det bliver
på samme tid let og svært at gå vi-
dere. Let fordi der nu er noget at
bygge på, svært fordi resultaterne
i min forgængers tid har været så
store, at det bliver vanskeligt at leve
op til.
Imidlertid kan jo ikke alt komme
på een gang, og der er stadig nok at
tage fat på. I flæng kan nævnes: Fle-
re moderne sygehuse og forbedring
af de ældre, forbedring af den al-
mindelige hygiejne, både gennem
Det skal være en ære for os at være
med i sådanne bestræbelser i stedet
for at tilsidesætte dem, f. eks. i det
tilfælde, at yi er medlemmer i en
forenings bestyrelse. Hvis vi tilside-
sætter eller modstrider bestræbelser-
ne, ville vi ligesom begå en dumhed.
Hvis nogle vil finde på at mod-
stride tanken om en ungdomssam-
ling, og hvis man finder på al tilsi-
desætte et så smukt formål, så lad
os unge — selv om vore formål er
forskellige - - først tænke på dette:
„Hvis vi, der danner et så lille sam-
fund, skal bestå, må vi være med og
hjælpe til, selv i det mindste".
Jeg har allerede berørt et af for-
målene med tanken, nemlig at samle
forskellige foreninger med det for-
mål at lette deres arbejde og komme
til en forståelse med dem m. m. Den-
ne tanke er så god, at der næppe fin-
des nogle, der kan sætte sig imod.
Det kunne ellers nemt blive et
langt indlæg om emnet, men lad mig
blot til sidst pointere, at det er mit
høje ønske at følge med og være med
i bestræbelserne, for at oprette et
ungdomsråd —• selv om jeg måske
kan komme ud for mangt og meget
af den grund.
M. Abrahamsen.
*
Jeg har de sidste søndage lyttet til
radioens morgenandagt. Jeg havde
ventet mig noget andet.
I Danmark lyttede jeg tit til
morgenandagten, og jeg fik det ind-
tryk, at prædikener ikke hører med
til de danske morgenandagter. Man
læser dagens tekst og bøn, og så ci-
der også rigtig salmesang.
Det er ganske vist muligt, at mor-
genandagten heroppe foreløbig kun
er forsøg, men selv om dette er til-
fældet behøver man da ikke at jaske
med forsøget. Det er højst mærkeligt,
at andagtens salmesang består i at
spille grammofonplader.
Lad mig også benytte lejligheden
her til at nævne endnu en ting, som
jeg længe har savnet. Vi har to præ-
ster i Godthåb, men man ser aldrig i
præstegældets opslagstavle, hvem af
dem, man kan træffe på hvilken dag
oplysning og ved i samarbejde med
ingeniører og arkitekter at virke for
en bedre offentlig hygiejne, opret-
telse af specialafdelinger, oplæring
af invalider, bekæmpelse af børnedø-
deligheden, bl. a. ved udsendelse af
flere sundhedsplejersker, fortsættel-
se af tuberkulosearbejdet og epide-
mibekæmpelsen o. s. v.
Endnu en ting vil jeg gerne sige.
Udbygning af sundhedsvæsenet bety-
der naturligvis overordentlig meget,
men ikke alt. Til syvende og sidst er
grundlaget for al fremgang et sundt
erhvervsliv. Sundhed og velstand
er uløseligt forbundet, idet de gensi-
digt betinger hinanden. Man må
derfor, også fra sundhedsvæsenets
side, følge udviklingen af Grønlands
erhvervsliv med den største interes-
se, og hvor lejlighed byder sig, bistå
med råd og vejledning, hvor er-
hvervsliv og læge-hygiejnisk sag-
kundskab berører hinanden.
Til slut dette: De sidste 2 år før
min udnævnelse til landslæge, arbej-
dede jeg som distriktslæge i Egedes-
minde. Jeg har va-ret overordentlig
glad for dette arbejde, og det er ikke
uden vemod jeg forlader det. Jeg vil
derfor også gerne sige oprigtig lak
til befolkningen i distriktet og iil
mine medarbejdere for godt samar-
bejde i den tid, der gik. — Når jeg
har valgt som jeg har gjort, er det i
håb om, at jeg derigennem må få
held til at gavne den grønlandske be-
folkning mere, end jeg havde kunnet
som distriktslæge.
P. Smilh.
og tidspunkt. Jeg vil mene, at der fin-
des folk, der gerne vil tale med præ-
sten, men er forhindret, fordi der ik-
ke findes bestemte træffetider.
Jeg savner ligeledes, at der ikke
meddeles, hvem der har gudstjene-
ster om søndagen. Jeg tror, at man i
Danmark efter prædiken giver så-
danne og andre meddelelser vedrø-
rende næste søndags program.
Anda Holm.
DET KOM — DET
FORSVANDT!!!
Af og til dukker der nye ideer op!
Af og til er disse ideer gode! Der-
imod hører det til de mere sjældne
foreteelser, at den gode ide gennem-
føres godt. Derfor er man særlig tak-
nemmelig, når det virkelig opleves.
Men det oplevede vi, der kan
høre Grønlands Radio, da man ind-
førte Aktuelt Kvarter.
Det var en god ide — selvom den
ikke var nyopfunden, men hvad bed-
re var: Den blev gennemført på en
frisk og inciterende måde og virke-
lig oplysende og kulturspredende —
i virkeligheden så godt, at man hver
dag satte sig spændt til rette foran
„kassen" og glædede sig: Hvad kom-
mer der i dag? og man blev sjældent
— om nogensinde —• skuffet.
Ja, den kom, men den forsvandt
— så hurtigt og så pludseligt, som
den var kommet. — Og hvad var så
årsagen??? „Mangel på stof" —
„Træthed hos arrangørerne?" var
der nogle, der gisnede. I radioen lød
det: „Efter henstilling fra Grønlands
kulturelle Rad har man for at spare
— foreløbig måttet inddrage Aktuelt
Kvarter." Vi garanterer ikke for cita-
tets rigtighed, men meningen er vist
ikke fil at tage fejl af: Man har ikke
penge til radioens udsendelser — og
så skal det gå ud over Aktuelt Kvar-
ter.
Vi er nogle stykker — vi tror der
er mange der savner Aktuelt Kvarter
— og vi står uforstående over dette
skridt, der er taget i en tid, hvor
Grønlands Radio forbereder sig til at
skulle „slå sine porte op", og hvor
det derfor skulle synes rimeligt, at
man eksperimenterede med „indhol-
Fra NORD til SYD
Statsradiofonien har udsendt et
hørespil for børn af Jytte Reventlow.
Hørespillet, der tidligere har været
bragt i Grønlands Radio, Godthåb,
blev genudsendt samme dag, som
statsradiofonien udsendte det i Kø-
benhavn.
★
Statsrevisorerne har rejst spørgs-
målet om udsendte arbejderes ar-
bejdstid i Grønland. Ministeriet for
Grønland har givet udtryk for, at
den nugældende ordning anses for
den økonomisk mest hensigtsmæssi-
ge.
★
Formanden for grønlænderfor-
eningen i Danmark, skibskonstruk-
tør Carl Broberg, har efter en som-
merrejse i Grønland givet udtryk for,
at danske afholdsfolks beskrivelse af
det grønlandske afholdsproblem er
stærkt overdrevet af agitatoriske
grunde. Broberg hævdede, at han
havde set flere berusede danskere
end grønlændere på sin rejse.
■k
Lauritzens nye ishavsskib „Magga
Dan" måtte vende om under sin jom-
frurejse til Mestersvig. Der rapporte-
redes vanskelige isforhold ved Me-
stersvig. Skibet dirigeredes derefter
til Ålborg, hvorfra det skal sydpå iil
syd polarområdet.
*
En amerikansk isbryder har besej-
let Grønlands østkyst. Store stræk-
ninger er blevet befløjet med heli-
koptere under besejlingen. Amerika-
nerne hævdes at lede efter en plads,
hvor de kan placere en ny radiosta-
tion.
det", så man har erfaringer at bygge
videre på. — Var der så ikke andre
mindre vellykkede ting, man kunne
have strøget i stedet for, hvis der en-
delig skulle stryges noget? — ja, så-
dan spørger man, men man kan vel
ved at lave lidt om på et gammelt
ordsprog — spytte i den ene hånd og
spørge i den anden, og så se, i hvil-
ken hånd man får mest.
Nik. Rosing
Else Petersen
H. Balle
IIelge Schullz-Lorenlzen
K. Toubro
K. Binzer
AKTUELT KVARTER
Nye folk, der kommer til Grøn-
land, kommer ofte med en mængde
nye ideer. I reglen er det fortrinlige
ideer, men vi „gamle" ved, at det kun
er de færreste, der bliver bragt til
udførelse, fordi der i reglen er en
sådan række forhindringer, der skal
overvindes, at ideernes fædre giver
tabt på halvvejen.
Da Aktuelt Kvarter blev indført i
Grønlands Radio, var der sikkert
mange, der med mig stillede sig
tvivlende og tænkte: Ja, det er meget
godt, men lad os nu se, hvor længe
(let varer.
Det varede imidlertid ved, kvali-
teten blev bedre og bedre, og vi
skeptikere begyndte at trække i land.
Men så pludselig meddelte radioen,
at man for at kunne overholde det
øvrige program nu må opgive Aktu-
eut Kvarter.
Man savner Aktuelt Kvarter —
hver dag. Lad os få det igen. Stryg
et par grammofonplader i stedet. —-
Hvorfor skal det netop være dette lil-
le kvarter, der skal udgå? Det kan
dog næppe være økonomiske grun-
de.
Kære Radio! Sæt Aktuelt Kvarter
på programmet igen, og lad det blive
indarbejdet, så det bliver en af de
faste grundpiller i radioprogrammet,
også i den nye radio.
Elcs-pressen.
1A