Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 25

Vore grønlandske kvinder er
stadigvæk overbebyrdet
I et af de første numre af ung-
domsbladet „InusugtoK“ nævnte Au-
go Lynge med forsigtige vendinger,
at tiden var inde til at undersøge
mulighederne for at befri vore kvin-
der for deres på mange måder altfor
hårde tilværelse. At det netop var
Augo Lynge, der på så pæn en måde
har fremsat disse ønsker, er kun en
selvfølge.
Jeg har i smug ventet, at vort
landsråd i sommer på en eller anden
måde ville have genopfrisket spørgs-
målet og stillet et eller andet forslag
til videre drøftelse. Men der skal må-
ske mere blæst til at vække større
interesse for sagen hos vore ærede
politikere?
Vi, som hører til de udvalgte af det
såkaldte stærke kon, kan ikke ved-
blivende ignorere de uheldige kends-
gerninger. Vi mænd har ganske vist
mange gode ideer. Vi råber hinan-
den i ørene, at det og det skulle have
været sådant og sådant. Men hvad si-
ger vore grønlandske kvinder til alt
dette? Vi har givet dem stemmeret.
Vi har lært dem, hvad det vil sige at
være demokrat. Vi har pralet af, at
vore kvinder har opnået den såkald-
te ligeberettigelse med mændene, en
eftertragtet position blandt millioner
kvinder verden over. — Og dog ud-
fører selv en gravid grønlandsk
kvinde stadigvæk de mest trælsom-
me arbejder. I hver eneste grøn-
landsk by slæber og bærer vore
kvinder tunge sække kul og store
vandspande, selv de, der lige er ud-
skrevet fra sygehusene efter endt tb-
behandling. Billedet er ganske vist
velkendt, ja, normalt fra gammel tid.
Vi er vant til at se vore kvinder måt-
te samle, bjærge og transportere al
brændsel m. v. fra selv lange afstan-
de.
Men nu er tiden forandret. Vore
grønlandske kvinder er forlængst
vågnet og reageret over for de goder
og fordele, som en moderne teknik
og et moderne samfundssystem by-
der menneskenes børn af i dag, deri
blandt dem selv.
Med det rullende materiale og alle
de tekniske udstyr, som de fleste
af vore byer i dag er i besiddelse af,
synes det at være muligt at hjælpe
vore kvinder, ihvert fald for en stor
del af deres daglige byrde. Det har
forlængst ladet sig gøre for danske
kvinders vedkommende, hvorfor så
ikke også for grønlandske kvinders
vedkommende. Jeg er naturligvis klar
over, at denne forskelsbehandling er
baseret på visse særlige rettigheder
for danske kvinders vedkommende,
men personlig synes jeg, at den slags
særlige privilligier i vore dage behø-
ver ikke at være så iøjnefaldende;
det kan kun føre til alvorlige misfor-
ståelser.
Som sagt har jeg desværre ingen
ide om, hvordan sagen skal gribes
an, men heldigvis har vi mange dyg-
tige, virksomme hoveder. De skal
nok klare ærterne. Kun en ting ved
jeg, at se de s må spinkle kroppe af
vore gronlænderinder bære en tung
sæk kul på 30—-50 kg selv i forry-
gende snestorm er et miserabelt bil-
lede af et „sandt demokrati" eller et
„moderne samfundssystem", som
vore a'rede „kulstårudhval" — vor
heire bevares snakker så meget
om.
Erik Lyberth.
nr
¥
[
ÉL
sildinarigsarfit atorlugssail
sildinarigsarnermut atortoKarfil
umiarssuit sildinarigsarfé
sildinarmik kissartumik suporutit
ikumatitsivit suporutail
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
VARMEVENTILATORER
KEDELBLÆSERE
Leverandør til Grønland
i
s
I
É
éåsk
Kalatdlit-nunånut tunis s is s ar ton (niorKUtilik)
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
Frederik Lyngemik issornartor-
siuissumut
Atuagagdliutine julip isigkaneK-åi-
påne naKineKarsimassune ’lie’p så-
kortumik Frederik Lynge issornar-
torsiorsimavå, agdlagånilo takuneic
ajornångilaK oKautsip-åsit „umigssui-
nerup" KanoK aua aulatersimatigiga.
folketingimut ilaussortap Frederik
Lyngep umigssuineK pivdlugo oicaut-
sine sule utertisimagunångilai. soru-
name tamavta isumaKarpugut oicau-
seK umigssuineK såkortuvatdlårsora-
lugo, Uvdloriånguardlo isumaKatigi-
sinauvara oKarmat inatsissartunut i-
laussortaK ataricinartoK atorfine na-
pertordlugo isumaliutigssaKarpat-
dlårdlune oKartutsiåinarsimassoic. ki-
siånile kalåtdlit akornavtine miserra-
tiglnagagssåungitsumik Kavdlunånut
nåmagingningineic pilersimassoK Kav-
sitigut takuneic ajornartångilaK, ku-
laringilaralo folketingimut ilaussor-
tavta tamåna erssersiniardlugo OKau-
sck umigssuineK atortuginarsimagå.
Atuagagdliutitigume taperserneicå-
ngitsorsimångilaK, landsrådimutdlo
ilaussortaussartunit agdlåt taperser.-
neKartoK takuneic ajornångilaK. ne-
riuinarniartalo umigssuineK såkortu-
vatdlårtoK Frederik Lyngep såkuki-
nerussumik taorserumårå, umigssui-
neKångikaluartordlunime taimåitoK
ilåtigut namagigtaitdliorneK pilersar-
toK takusinauvarput. kalåtdlime akor-
navtine ardlaligtigut takuneic ajor-
nångilaK Kavdlunåt tungånut kusså-
kissångineK ilåtigut pilersartoK. ne-
riungniartale taimailissarneK ukiut
ingerdlaneråne pérukiartorumårtoK
agdliartorane.
nugterlilauneK pivdlugo Frederik
Lyngep oKauserissartaffå ilumorpoK.
’he’p oKausia nåpertordlugo Frede-
rik Lyngep Avangnåne igdloKarfing-
nit mikinerpånit tigussartagå. sormc
Avangnåne igdloKarfit mikinerpau-
galuartutdlunit folketingime sivni-
ssuvta sumiginåsavai — årKigssussi-
nerup måna aliitup asimioKarfitdlu-
nit puiorKungilai. nugtertitaunerme
avatånit issigalugo kussanartuinartut
issigineK ajornarpoK, imaKalo ivdlit
’he’ nangminérdlutit nugtertut piv-
dlugit påsiniaisimanak Frederik
Lyngemut agssuardliuteKarsimavutit.
nangmineK nugtertitaussut takorér-
dlugit påsineic ajornångilaK KanoK
asimioKarfingnit mikissunit niuver-
toKarfingnut angisunut nugtitaussut
åmale • ajornartorsiuteKartigissut. i-
nuniarnerup aningaussat tungaisigut
nunaicarfiuvdlunit inuvinit ajornar-
torsiunginerussaraluarput, tamåku-
nuna namagtorssuarmik ikiorneKar-
taramik, aningaussaeriitulerdlutigdlo
kæmnerinit atugagssatik nåmagtit-
dlugit tiguslnartaramik. kisiåne-uko
nangmingneic inussutigssarsiulernig-
ssamingnut ajornartorsiortorujugs.su-
ssartut, kiikusasoringilangalo oKåsa-
guma taimailiorneKarnertik nukag-
sautiginartaråt ilorrånut sångniutigi-
nago. iluarneriinginerdlune niuverto-
Karfingnut angisunut nugtinagil asi-
mioKarfingnut piniagagssarigsårne-
russunut nugtikåine. piniutigssåinik
igdlugssåinigdlo ikiorneKardlutik pi-
niagagssaKarnerussumut nugtineKar-
dlit niuvertoKarfingmut pinagit, tu-
sartagkåme nåpertordlugit sule nå-
magtorssuarnik Upernaviup erKå pi-
niagagssaKarpoK. isumaliorpunga
nugssortitsinermut pissortaussut su-
kavatdlåluatsiartumik periauseKarlut,
sulime kalålciv sulissartiingungikat-
dlarpoK piniarnerdlo sule angisumik
igdlersortariaKaratdlardlune. nug-
kångamik igdlunik pitsagssuarnik
nutåliaussunigdlo tunineKartarput,
agdlåt nunaKarfiup inuvinut usor-
narsinaussardlutik. kisiåne igdlut
nutåliarssuit tamåko pårinciv saper-
dluinarait takuneic ajornångilaK, Kåu-
matitdlo ardlaicångitsut Kångiunerisi-
gut ilue ilisarssaujungnaersiussarér-
tardlugit. tupingnångilaic nugfigissau-
ssut isumaKalersarmata Upernaviup
erKåmiue tamarmik taimåitunasora-
lugit saperdluinarsoralugitdlo. tamå-
na pingitsorniardlugo sapingisamik
Upernaviup erKåne nunaKartut ing-
mingnut igdlcrsortariaicalerput, la-
måko sapertortatik ikiorniartllugil
sapingisamingnik ingmingnut ikior-
nialernigssåt sulissutiginiardlugo.
sapertunik taincKaleruinångikunik
ingmingnut ilcioKatigigtariaKarput.
viceprovstiusimassoic Mathias Storcli
ilåne oKarpoK Upernaviup pigissånit
kågdlutik nugtut icujåssutiginartaria-
Karåt nålagkersuissunit ikiugauncr-
tik pitsagssuaK. taima OKartoicarsi-
naunera tupingnångikaluarnersoic o-
icauseK kågtut nugtunguakulungnut
atiisavdlugo isumaKarpunga kussa-
nångitdluinartoic. erKarsautiginiar-
tigume kalåleKativut kågtunik tåi-
sånginavtigik. kisiåne ikiorniarssari-
ssariaKalerput taimånak taineKaru-
manatik. naligigsitauneK pivdlugo
Frederik Lyngep OKauserissartagå
ilumorpoic. naligigsitaunerme Kalåt-
dlit-nunåt tamåkerdlugo sule ångiisi-
mångilaK.
’he’p påsincK sapernerarpå Frede-
rik Lynge sok avangnåmiunit iciner-
neKarsimanersoic, uvangale avangnå-
miupalussunga imånak oicarsinau-
vunga, sule Avangnåne Frederik
Lyngetui pitsautigissumik folketingi-
mut ilaussortagssamik piukunarto-
KångikatdlartoK Frederik Lynge pisi-
naugatdlartitdlugo. Kinersissiime na-
lungitdluarpåt Frederik Lynge Kav-
dlunåt kalåtdlitdlo suleKatiglneru-
jartornigssånik sulissussissut pitsau-
nerssarigåt. kisalo mikingitsorssuar-
mik Kujåssutigssaussumigdlo Avang-
nåta folketingimut sivnissua sulia-
KartarérsimavoK. ivdlit ’he’ kinau-
nersutit, imaKa agssuardllnarniar-
patdlårnak sapingisangnik suleicati-
giniarssarigugko atåssutcKarfigin iar-
dlugulo suliniarnerane ikiorsersinau-
nerusavat. kisalo sujunersusavavkit,
taimånak såssussinerungajagtumik
agdlagaicåsagångavit atit tamåkerdlu-
go agdlagtancuvdlugo, isumaicalericu-
nata kiingimut lugdliussutit -!
Karl Fly.
AGFA CLACK
Det lille kamera med det
store format
åssilivérånguaK åssilisinåussu-
silik.
Billedstørrelse
6X9 cm.
åssilissap angissusia
6x9 cm
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera.
Agfamik åssilivéKardlune nuå-
nissusia misileriaruk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F eller
ISOPAN ISS
sikrer Dem det gode resultat.
filmisisaguvit encaimajuk:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
tauva åssilissatit pitsaussusåput