Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 26

Skal polarkulden forsvinde?
Af Peter Freuchen.
At videnskaben er nået vidt, tør
ingen benægte. Hvor vidt ved ingen,
for hvad kan ikke fremtiden bringe?
Vi, der er lidt ældre, liar set mange
nye ting komme frem. Personlig
mindes jeg fremkomsten af elektrisk
lys, telefon, motorbåde, biler, flyve-
maskiner, trådløs telegrafi og radio.
Ja meget, meget mere, det er jo umu-
ligt at regne det hele op. De nuleven-
de tager det alt som selvfølgelighe-
der, noget de er født op med.
Med dog tvivler man som regel
uvilkårligt.
Jeg mindes, hvordan man i flyv-
ningens første dage rystede på hove-
det af, at det nogensinde skulle få
„praktisk" betydning åt flyve. Sene-
re hørte man: „Ja, vel kan man flyve
et kortere stykke, men flyve over At-
lanterhavet, det vil manaldrig nå til!“
Nu har russerne fremsat en plan,
der lyder lige så fantastisk for os,
som det lød for folk for 50 år siden,
hvis man havde fortalt, at man skul-
le kunne sidde i Grønland og høre,
hvad paven i Rom udtalte.
Russerne tager forskud på atom-
kraften. Den er jo uudtømmelig, og
den vil kunne udføre kæmpearbej-
der, man før end ikke havde vovet
at drømme om.
Ale > ander Markin, et medlem af
Videnskabernes Akademi i Moskva,
har i radioen meddelt, at der er pla-
ner oppe om at opføre en dæmning
tværs over Behrings Strædet, som ad-
skiller Alaska fra Sibirien — altså
Asien og Amerika. Strækningen er 55
sømil lang, og russiske ingeniører
mener, at det er muligt at gøre.
Hensigten med denne dæmning er
lige så storslået som selve arbejdet.
Syd fra kommer op gennem Stilleha-
vet den såkaldte Japanske Strøm,
der lige som Golfstrømmen fører
vartm vand syd fra nord over. Denne
strøm drejer flog af og flyder ikke
op gennem Behrings Strædet, men
løber ned langs Amerikas vestkyst.
Men nu er del hensigten at anbrin-
ge en kraftstation af uhyre dimen-
sioner ved denne dæmning. Den skal
have en kapacitet på 2.000.000 kilo-
watt og bruges til at drive mange
hundrede pumper af største dimen-
sioner.
. Det varme vand fra Stillehavet
skal med andre ord pumpes over i
Polarhavet, og professor Markin si-
Send Deres hilsen på festblanket.
inuvdluarKussutigssatit agdlagfig-
ssianul kussanarsågkanut agdlag-
dlugit nagsiutarniåkit
ger, at han kan pumpe lige så meget
vand derover som stive Golfstrøm-
men fører med sig.
Derved vil de kolde egne af Asien
Amerika og Nordeuropa tilføres det-
te varme vand, der efterhånden vil
optø polarisen og skabe et tempere-
ret klima for beboerne, hvorved u-
mådelige strækninger nu vil blive be-
boelige, og folk, der engang vil blive
for mange på jordens nu beboede ste-
der, kan flytte der op.
„Vi vil kunstig frembringe en
varm strøm, og det vil ikke tage alt
for mange år, inden polarhavet er et
varmt hav, hvor man kan bade, og
hvis bredder vil bære skove og mar-
ker".
Til dette må jo siges, at professor
Markin ikke omtaler, hvad der vil ske
med de øvrige have, hvis f. eks.
Grønlands indlandsis smelter og
derved vil skabe en betydelig stig-
ning i vandstanden overalt i verden.
Smeltningen af havisen vil jo ikke
få nogen større betydning, men ind-
landsisen bliver værre at have med
at gøre.
Dertil kommer vel, at alt det smel-
tevand, som dannes, jo absolut må
have afløb og sendes syd over for at
blive varmet op igen. Hvis man bare
pumper og pumper fra det nordlige
Stillehav — og i så enorme masser,
som bebudet, — så vil der blive fart
i tilstrømningen syd om Amerika og
Afrika, og helt nye strømforhold vil
opstå deraf.
Det er jo en gammel kendsgerning,
at når man vil beregne opvarmnin-
gen af et hus, må man dels tænke på
selve opvarmningen, men også — og
det er lige så vigtigt — på afkølin-
gen, hvor den foregår og hvor stærkt.
Således vel også hvis det gælder
om at varme hele den arktiske ver-
den op. Kan der laves varmt vand
nok nede omkring Ækvator til hele
projektet? Der vil jo strømme meget
mere og navnlig langt koldere vand
til, som på vejen op mod nord skal
varmes op igen for at blive pumpet
ind over russernes dæmning og ind
i de have, hvor andre har kæmpet
med isvanskeligheder og snestorme
i al deri tid, menneskeheden har
færdedes her i disse egne. Det første
store arbejde bliver naturligvis først
at smelte den megen is. Er det først
lykkedes, behøves nok mindre for at
holde vandet opvarmet, men forelø-
bigt forlyder ikke noget større om,
hvad man forudberegner angående
de opstående meteorologiske for-
hold, om de planter, der formentlig
skal vokse i de lande, som dukker
op af isen, kan tåle vintermørket,
(som de jo ikke kan ændre), og der
er mange andre ting at tage i betragt-
ning, før dette gigantiske arbejde på-
begyndes.
Det kunne måske tænkes, at man
for at få plads til alt det meget vand,
ville tage den gamle ide op om at
omdanne den lavtliggende Sahara
ørken til et vældigt indhav. Men så
har man vist ikke taget i betragtning,
hvad der vil ske med selve jordskor-
pen, hvis trykket, altså vægten, der
nu er fordelt således, at der er ba-
lance, lidt pludseligt bliver anderle-
des.
Nå, foreløbig er det hele jo kun
en plan i en fantasifuld videnskabs-
mands hjerne. Men med henblik på,
hvad der nu er muligt rent fysisk
set, er det svært at sige om noget, at
det er ugørligt. Dog bliver del jo
næppe de første par år, at de begyn-
der på hele dette projekt, så der bli-
ver nok tid for os allesammen at for-
berede os på følgende.
Peter Freuchen.
VERITANA
DANSK FR06TVINSFABRIKAT-AF0IFTKLASSE B
VERITANA. vermouth Danmarkime
sanaic Italiame viniliorfigssuit angnc-
rit ilåta periausia atordlugo sanane-
KartartOK — kajuånguardlunc Kau-
massututdlo pineKarsinauvoK.
GOD
BEDRE
BESTLE
kångoroK umassål. — Haderslevip eriiane Erlevip inérKanut angerdlarsimavfiane su-
juligtaissup Sv. Å. Petersenip pania frk. Else Petersen 1955-ime kångorCiarivamik
angerdlåussjvoK, Flensted Jensenip cKaersårtartue ilagalugit Australiame angalasi-
mavdlune. Danmarkip silainå nigdlertoK kångoruarKamut sapisangatineKarsimaga-
luarpoK, kisiåne Joy — kångorfiaraiv taima atcKarame — ajoraluångilaK, agdleiialune
nukigtftkasingordlunilo. Joy nangmineK ineJiarpoit. tåssane agdlagartarujugssuaKarpoK
kångorujuteKarfiup Joyp pisiarineuarfiata pigingnigtåta nagsiussånik. tåssane agdlag-
sinlavoK neriugdlunc Joy Danmarkime Flensted Jensenip cKaersårtartuisa Australiame
niiånarineivarneråtut nuånarineKartigilerumårtoK.
Kænguru som husdyr. — I 1955 hjembragte frøken Else Petersen, der or datter af
bømelijemsforstander Sv. Å. Petersen, Erlev børnehjem ved Haderslev, en lille kængu-
ru-unge fra sin tur til Australien med Flensted Jensens gymnastikhold. Ingen troede,
at kænguruen kunne leve i vort kølige klima men Joy, som Else Petersens plejebarn
hedder, har klaret sig fint og vokset sig stor og stærk. Den har sin egen gård, hvor
der hænger et stort skilt, sendt aif indehaveren af den kængurufarm, hvor Joy er købt.
På skiltet står,>at han håber, Joy vil blive lige så populær ti Danmark, som Flensted
Jensens gymnaster blev det i Australien.
27