Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 18

Om fiskeriundersøgelser
i Diskobugten
kut kukianut tugdlikut kipisinångor-
dlugit, kukiale KajagssuterKigsårdlu-
go amussornavérsårdlugo. isigait u-
lingatineKåsåput paningajagdluinar-
sivdlugit. (isigait panerpatdlårånga-
mik kingumut uligkuminaitdlissår-
put).
kingugdlive:
tåssane singnéKåsaoK aluata måu-
nincrata KcrKanit niuata kingoråtigut
itianut. saunia sujugdlivisut kipine-
KåsaoK, amialo tatsineKåsaoK isigai
ulititdlugit.
pamiua:
pamiuata amia pilangneKåsaoK
nuata tungånut 10—15 cm migss. ta-
kitigissumik, tauvalo tamat kaujat-
dlagdiugo amiarneKåsaoK. tauva pa-
miuata saunia amuneKåsaoic. taimai-
liorncK ajornångivigsumik pissarpoK
pamiuata nuanut Kaningni'kut amiar-
nerata kigdlingatigut pamiuata sau-
nia såmingmik tikip Kiterdliuvdlo
akornånut atiteriardlugo, talerping-
mik pamiuata saunia såmingnik tigu-
missap atåtigut tikermik Kiterdler-
migdlo cKeriardlugo agssait tunussu-
tigigsitd 1 ugit nusugkåine.
amérsineK:
kingugdlive kanåvisigut amérigka-
tigut mardlungnik putuncKåsåput,
teriangniardlo nivingaivilerdlugo ni-
vingarneKåsaoK, sordlo nerssutit to-
Koragkat pineKartartut, tauvalo amia
åmut tåtsiterneKalersinauvoK. te-
riangniaK pualagpat taimailiornig-
ssaic savilersutariaKångilaK, kisiåne
salugtugpat savingmik Kajagssutdlugo
pilatdlagtårtariaKarpoK.
siutå ilordleK tikikåine niaKuata
sauniata kigdlingatigut pérncKåsaoK.
issait mianerssuterKigsårneKåsåput
issilcrfigtunårKajaunarpatdlaKing-
mata.
orssuiaineK:
teriangniap amia ulingassoK kau-
ssivingmut nerrivingmut, karsimut
assi gissån uldlu nit aulajangersimassu-
mut atilineKåsaoK, savigdlo ipigpat-
dlangitsoK atordlugo orssuiarneKaler-
sinauvoK. teriangniaK pualavatdlår-
pat alugssaut sunalunit atorncKar-
dluarsinauvoK orssuanut kiligutiga-
lugo.
naluneKångilaK teriangniat pingår-
tumik salugtut kiliorncKarnermingne
kaorKineKånginermingnilo panilerér-
sartut. tamåna iluaKuserneKarsinau-
vok ånoråmineic imermut misugdlu-
go mamingatigut masagtertaråine.
kaussineK:
aineK angisoic iluserigsordlo piu-
magåine kaussivit mardluk atortaria-
Karput. kaussivit 1,5 m migss. takiti-
gaut, 2,3 cm migss. ivssutigalutik, 9
cm migss. siligtigalutik igdluatigut-
dlo Karajugtumik isoKardlutik.
teriangniap amia orssuiarigaK suli-
lo ulingassoK (maminga KagdleK)
kaussiviup åipånut atitincKåsaoK
kaussiviup isua teriangniap siggua-
nut torrutdlugo kikiautdlugo. tauva
pamiuata kigdlingatigut amia igdlug-
torutdlugo tiguncKåsaoK kaussivigdlo
atuardlugo åmut nusugdlugo malugi-
sinaussamik akiorsinaussånik tasit-
dlugo tauvalo sinå kikiårarpagssuar-
nik Kajangnaerssordlugo. sianigissa-
riaKarpoK Kungasia amiata ilånut na-
lerKiutdlugo tasinganårujugssuarnc-
lvåsångingmat. pamiua nangmineK
oKautigineicarérsutut sigsimassoK ta-
singneKåsaoK kikiåncat ama atordlu-
git.
kaussivik sujugdleic sujulinc nav-
suiarneKarérsutut iverterérpat åipå
amianut mangunCKåsaoK, teriangnia-
vdlo agdlerua kaussiviup isorpianut
kikiatdlagtårdlugo tasingncKåsaoic.
tauva kingugdlivisa kigdlingisigut
amia tiguncKåsaoK, Kajagssugtumig-
dlo nusungneKasaoK åijiip atåtungå
tukimut åmip Kulåtungånut nalerKii-
lungordlugo. amia Kajangnacrssorne-
ltåsaoK. såvata amia tunuata amianit
På foranledning af brev nr. 7884
samt telegram nr. 9105 fra landshøv-
dingen over Grønland vedrørende
fiskeriundersøgelser i Diskobugten
skal jeg udtale følgende:
På grund af forskellige vigtige op-
gaver er der i denne og næste sæson
ikke muligheder for at foretage un-
dersøgelsesarbejde i Diskobugten.
Imidlertid har der i tidligere år væ-
ret udført fiskeriundersøgelser i det-
te område således allerede i 1935 og
1936 samt i flere sæsoner fra slutnin-
gen af fyrrerne og til nu. Arbejdet
har kun været udført om sommeren,
idet det må anses for umuligt på
grund af de klimatiske forhold og
navnlig islægget at foretage fiskeri-
undersøgelser fra skib i vintertiden.
På grundlag af de erfaringer vi har
fra det arbejde, der hidtil har været
udfort, skal jeg her forsøge at give en
kort oversigt over hvilke fiskearter
der forekommer i området og kort
omtale hvilke fiskerimuligheder de
frembyder. Af fiskearter, der har in-
dustriel betydning, findes følgende
arter: Torsk, hellefisk, hajer og ang-
sånerussaKingmat amiata tasingnera
kingugdleK tåuna mianerssutcrKigsår-
tariaKarpoK.
kingugdlive åma kikiagtardlugit ta-
singneKåsåput amianut uiggiutdlugit
kaussiviup atåtungerpiånut.
ikitsisit puat taimaerKatålunit kau-
ssivit tåukua mardluk akornånut
mangutdlugo ameK Kajagssuartumik
tasingneKåsaoK, kisiåne sualunårpat-
dlårnavérsårdlugo, sualunåraluaråi-
ne ameK panerune pingasunik teKer-
KuneKinangmat. sujugdlivisa singnc-
rånut „atsipåvinut“ ikitsisit puat på-
piaralunit imussaK ikuneKåsåput, tåu-
kulo tasitsissutåusåput. naggatåtigut
påpigramernit amitsukujut masagtig-
kat sujugdlivisa amersånut ulingassu-
mut nipitineKåsåput, taimatutdlo
ama pamiuata mångua åmivdlo atå-
tungå kingugdlivinut tunganera pine-
Kåsåput teriangniap amia tåukunane
cKissiorajugtarmat panertivingnigssa-
mingnut akornulaussumik.
ameK inerdlugo kaorKissaK nigdla-
tårtumut inålineKåsaoK tauvalo uv-
dloK unuardlo migss. kaujatdlagdlugo
panerserneKåsavdlunc sumitinera la-
matigut najorautaralugo. taimaileré-
rune tauva ulingnen ajornarungnaer-
poK meraue silardlingortugssångor-
dlugit. isigait siutaitdlo ama taimatut
ulingneKåsåput.
ameK igdlaerneKåsaoK igdlaigutau-
ssanik sisangnik meriuie mångunger-
dluarniartardlugit taimalo Katigåne
såvanilo orssortaningnigssaugalue te-
riangniap pissaminik nangmangner-
migut ncKinutdlunit Kimatunut pulag-
tarnermigut pilersimassut pérneKar-
tugssångordlugit. ameK nautsiat Kaju-
ssanik (panikågssiånik) kiagtunik
tagiartoråine orssupalingnere uni-
ngassut tamangajagdluinarmik pér-
neKarsinåuput, taimailiorneivarner-
mikutdlo meraue tikusåput amerdlo
kussanarsitineroKalugo niorautigssa-
Kigsisitdlugo.
neriutigårput sujulinc navsuiautit
unersiissutitdlo kinguneriumåråt ka-
låtdlit teriangniarniartartut matuma
kingorna agdlauserineKartutut te-
riangniat aminik påssussissalernig-
ssanik ukiumortumik tuniniaissar-
nivtine teriangniat amé åssigingmik
suliat akisunerussutdlo uvavtinit sar-
KumerneKartalerslnaulersitdlugit.
Kalåtdlit-nunane niuverneK,
København,
25. august 1956
Hans C. Christiansen
I A. Malmquisl
magssat og havkat. Desuden er der
store forekomster af rejer, hvilket
blev konstateret ved fiskeriundersø-
gelser i 1948.
Hvad torsken angår, er der ganske
sikkert kun muligheder for at udnyt-
te forekomsten om sommeren, og det
har jo desværre vist sig, at denne fo-
rekomst har været meget ringe i de
senere år. Der synes at være en ten-
dens til, at torsken trækker sydpå
fra disse nordlige områder, hvilket
vore mærkningsforsøg tydeligt har
vist. Det vil af befolkningen i Disko-
bugtområdet og Umanakfjorden sik-
kert buskes, at der i slutningen af
fyrrerne forekom kolossale mængder
af småtorsk i disse områder. Disse
småtorsk tilhørte alle en meget rig
årgang nemlig 1947, der på grund af
særlige naturforhold havde fået en
nordligere udbredelse end det ellers
er tilfældet med torskeårgangene. Da
det ville være af stor betydning at
se, om denne årgang ville forblive
i det nordlige område, eller om den
ville trække andre steder hen, mær-
kedes et større antal torsk af denne
årgang i 1949, og det har i de senere
år vist sig, at en del af disse er ble-
vet fanget igen på Store Hellefiske-
banke og på Fyllas Banke. Dette ly-
der på, at’ torsken af denne rige år-
gang allerede fra den var fem år be-
gyndte at søge sydover bort fra de
nordlige områder. Den har da heller
ikke forekommet i nævneværdige
mængder i de prøver af fangsterne,
som vi har fået hjemsendt fra områ-
det i de seneste år. Det ser ud til, at
vi er kommet jnd i en periode, hvor
torskefiskriet fra bugtområdet og
nordover vil få meget ringe betyd-
ning.
Hvad helleflynderen angår synes
lignende forhold al gøre sig gælden-
de, men denne fisk har jo heller al-
drig haft større betydning nordpå.
Hellefisken synes derimod at fore-
komme i større mængder end i tidli-
gere år, og det vil sikkert være mu-
ligt tit udvikle dette fiskeri yderlige-
re. Af mærkningsforsøg fremgår det,
at den bestand, der fiskes på uden-
for Jakobshavn om sommeren, i vin-
tertiden trækker ind i Isfjorden. -—
Spørgsmålet om hvorvidt hellefiske-
fangsten kan udvides må afgøres af
den lokale befolkning. Forsøg med
hajfiskeri med langliner blev foreta-
get i midten af trediverne og senere
i slutningen af fyrrerne. I trediver-
ne var bestanden meget stor, og go-
de resultater opnåedes udfor Claus-
havn og Rodebay samt i Umanakfjor-
den. Ved Claushavn organiserede
udstedsbestyrer Christiansen et båd-
Diskobugtip aulisagaKarneranik
misigssuinigssamik Kalåtdlit-nunane
landshøvdingip agdlagå nr. 7884 te-
legramilo nr. 9105 pissutigalugit må-
kuningaoKauseKåsaunga:
suliagssat pingårtut åssigingitsut
pissutigalugit ukiume pivfigssame
matumane tugdligssånilo Diskobugti-
rae misigssuiniarneK ajornarpoK. ki-
siåne ukiune sujugdlerne tamåne au-
lisarnikut misigssuineKartarérsima-
vok sordlo 1935-me 1936-milo funalo
avdlaleriardlune misigssuineKartar-
simavdlunc 1940-t nålernerånit må-
namut, tamåna aussåinåkut suliau-
ssarsimavoK tåssame sila pingårtu-
fiskeri med langliner. Da m/k „Adolf
Jensen" i slutningen af fyrrerne og
i 1950 forsøgte langlinefiskeri efter
hajer til mærkning opnåedes kun
meget beskedne fangster på de sam-
me steder, hvor fiskeriet i 1935- 30
havde været særdeles fint. Det var
tydeligt, at hajbestanden i bugten var
betydeligt ringere end tidligere.
Det kan dog forudses, at hajbestan-
den efterhånden vil forøges såfremt
den tendens, der har vist sig i den
sidste lid fortsættes, nemlig torskens
forsvinden og hellefiskebestandens
forøgelse. Jeg mener ikke, at fiskeri-
forsøg fra Grønlands Fiskeriunder-
søgelsers side her er påkrævede, idet
de grønlandske fiskere ved ganske
enkelte og billige forsøg vil kunne
følge en sådan udvikling og drage
fordel deraf.
En fisk som vides at forekomme i
Diskobugten i store mængder også i
vintertiden er angmagsatten. Den
spiller også om vinteren en meget
stor rolle som fødeemne for sælerne.
Noget andet er, at den kun i forårs-
tiden og undertiden også i perioder
om efteråret indfinder sig tæt ved
kysten, og da kan tages i vod eller
oses op. Der kunne sikkert bjerges
betydelig større mængder af denne
fisk navnlig i foråret, end det nu er
tilfældet. I den tid, hvor den fore-
kommer udenfor selve kystområdet,
tror jeg ikke, at det betaler sig at fi-
ske den. Det vil sikkert også teknisk
være en meget vanskelig opgave at
fange større mængder angmagssat
i flydetrawl eller garn.
Havkat har jeg set taget i meget
store eksemplarer i Umanakfjorden
og det sydlige Upernavik distrikt,
men jeg mener, at denne fisk kun vil
være af betydning for det rent loka-
le lijcmmeforbrug i disse nordlige
egne, hvor oprettelse af industri-
virksomheder vil støde på meget sto-
re tekniske vanskeligheder. Det må
desuden også tages i betragtning, at
forekomsten af denne fisk i disse
områder sandsynligvis ikke er sta-
bil.
Som det vil ses er udsigterne, und-
tagen for hellefiskens og muligvis
for hajens vedkommende, ikke vide-
re optimistiske. Jeg forstår, at lands-
rådet særligt har været interesseret i
mulighederne for udvidelse af vinter-
fiskeriet, og jeg skal derfor til slut
resumere mit syn på disse. Efter min
mening er der ikke andre mulighe-
der end hellefiskefangst fra isen i
Jakobshavn Isfjord og haj fiskeri i
Diskobugten og Umanakfjorden, og
hvor hajen ellers forekommer. Mu-
ligvis kan der sikkert findes nye lo-
kaliteter foruden de gamle kendte,
hvor dette fiskeri kan drives med
fordel, men eftersøgning af sådanne
nye fiskepladser må overlades til de
driftige fiskere, der er kendt ‘med
den specielle fiskeriteknik, som fi-
skeri igennem isen kræver.
migdlo sikut pissutigalugit ajornar-
tutut issigissariaKarmat ukiunerane
umiarssuarmit aulisarnermik misig-
ssuiniarnigssaK.
måna tikitdfugo suliarerérsima-
ssavtinit misigissavut tungavigalugit
mauna misilingniåsavara aulisagkat
sut tamånltut naitsumik erssersiniå-
savdlugit aulisarnikutdlo pilersisi-
naussait naitsumik erKartorniåsav-
dlugit. aulisagkat sulivfigssuaKarni-
kut pingårutigssaKartut måko auli-
sagarai: sårugdlit, Kalcragdlit, cKa-
lugssuit angmagssatdlo KérKatdlo.
åmåtaoK rejerpagssuaKarpoK, tarnå-
hold, der med godt udbytte drev haj-
Paul Hansen.
Diskobugtime aulisarnermik
misigssuinerit
19