Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kr.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Ol-
sen. Frederikshåb: Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Ilolsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. ICuldligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobsliavn: Kateket Nathan Petersen, assistent
Lundsteen. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. TJmanak: Pastor Lidegård,
overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Vinterfred og
Vintervirksomhed
ukiunerane eridgsisimdrneK
sulinerdlo
Grønland går nu ind i den periode
i året, hvor forbindelserne- lukkes,
vanskeliggøres eller bliver sjældne,
hvor sommerens besøgsaktivitet er et
fænomen, man mindes med et smil
eller med respekt, hvor de kortva-
rigt udsendte har forladt landsdelen,
og hvor adskillig udendørs virksom-
hed helt eller i perioder må indstil-
les på grund af vejrligets krav. Vin-
terfreden sænker sig kort sagt over
landsdelen efter sommertidens tem-
pofyldte travlhed.
Det fremhæves ofte med beklagel-
se, at „sæsonen" i Grønland er så
kort, — og hermed menes altså som-
mersæsonen med de muligheder den
giver for indsats og virksomhed. -—
Man hør imidlertid ikke overse, at
vinterperioden byder på store mu-
ligheder. Vi tænker her på mulighe-
derne for dygtiggørelse på en række
områder, på fordybelse i problemer,
man ligesom ikke har stunder til at
grunde nærmere over i sommertiden
til forberedelse af senere indsats
o. s. v.-Vinterfreden er som skabt til
vintervirksomhed af denne art. Over
hele landsdelen gives der nu befolk-
ningen tilbud i form af undervisning,
foredragsvirksomhed, studiekreds-
virksomhed etc. Radioen præsente-
rer efter evne sine tilbud, lokale
kræfter deres. Disse tilbud bør ud-
nyttes! Foreningerne indbyder til
arrangementer af forskellig art. Dis-
se tilbud bør nøje prøves og akeep-
teres, når det rigtige eller noget i
retning af det rigtige rammes. Alt
for tit mister initiativrige folk lysten
til at arbejde videre i det frivillige
arbejde, fordi deres indsats mødes
ikke først og fremmest med kritik,
men med ligegyldighed.
Vi vil gerne til disse almindelige
betragtninger knytte en konkret hen-
visning til lo tiltag, der bør nyde
godt af vinterperiodens mulighed
for nærmere undersøgelse, fordybel-
se og forberedelse af kommende
virksomhed. Turistforeningen for
Grønland er en kendsgerning, for så
vidt som den er oprettet, er i gang
med arrangementer og fremtidspla-
ner og er blevet præsenteret i den
anden ende af riget. Men den vil
først for alvor være. en realitet, når
befolkningen overall i landsdelen
har erkendt denne forenings prakti-
ske fremtidsmuligheder og har sluttet
op om det arbejde, der skal udfoldes
for at bruge de muligheder, der
uden al tvivl ligger i Grønland som
kommende turistland.
Der har i det sidste halve år været
skrevet og talt meget om en samling
af den grønlandske ungdom i et fæl-
lesorgan — med andre ord om dan-
nelsen af et „Grønlands Ungdoms
Fællesråd". Tanken har både i Grøn-
land og i det øvrige Danmark mødt
stor sympati, og det er fra alle sider
blevet betonet, at tanken hør realise-
res. Besindige mænd har medvirket
til, at intet i denne sag er sket i huj
og hast. Man har fremhævet nødven-
digheden af, at en sådan tankes gen-
nemførelse blev grundigt forberedt,
at man tog den nødvendige tid. Ad-
skillige måneder har nu været afsat
og formentlig brugt til en sådan nær-
mere undersøgelse, og igen her: vin-
tersæsonens fred vil med fordel
kunne anvendes til nærmere under-
søgelse af projektet. På den side skal
man sikkert også vare sig for at lade
det gustne overlæg dominere. Enhver
ting har sin tid, og forpasses den,
kan der gøres større skade, end hvis
man måske lidt famlende satte ma-
skineriet i gang. Det ville være løfte-
rigt, hvis Grønland kunne passere
årsskiftet med en levende og virk-
som turistforening, der havde vok-
sende tilslutning i befolkningen, og
et ungdomsråd, der gav landsdelens
unge et samlingspunkt i virksomhe-
den for Grønlands nytid og for sta-
dig snævrere forbindelser mellem
Grønland og det øvrige Danmark,
- et samlingspunkt, der ville gøre
det indlysende for anden dansk ung-
dom: en moden og målbevidst grøn-
landsk ungdom har fået mæle og er
klar til at tage fat i arbejde og i da-
gens debat!
måna Kal.-nun. ukiup Kaumatainut
åpakåtilerpoK, angatdlatit unigtug-
ssångordlutigdlunit ajornartorsior-
narsilerdlutik imalunit KaKutigorne-
rulisavdlutik, aussaunerane inger-
dlatsinerujugssuaKarérsimavdlune
Kiingujugdlune imalunit nersussa-
ringnigdlune erKainiartariaKaligka-
nik, sivikitsuinarmik autdlartitaiisi-
massut nuna Kknagtiterérpåt, silav-
dlo avdlångorartarnerata piumasså
maligdlugo silame suliagssat unigti-
tauvdluUgdlunit avguatårtumik unig-
tineKartalisavdlutik. naitsumik oKau-
tigalugo aussaunerane sukaKissumik
ulapårneK Kangiutordlo ukiup eridg-
sinartuata nuna uligsorpå.
Kuvsitigut ajussarutigiumaneKar-
tåinarpoK Kalåtdlit-nunane „aussau-
nerata" sivikipatdlårtarnera -— ta-
matumuna pineicartarpoK aussap i-
kiuniarfiup suliniarfiuvdlo sivikipat-
dlårtarnera. kisiåne Karssupinarniar-
tariaKångilaK ukiunera ardlaligpag-
ssuartigut periarfigssaKartarmat. raa-
tumuna erKarsautigåvut ardlaligparu-
jugssuartigut pikorigsarsinauneK —
apereutinik sordlume aussaunerane
pivfigssaileKinarfiussartunik itisileri-
neruvdlune erKarsauteKarsinaunig-
ssaK, kingorna ikiutiginialigagssanik
pitsångorsainigssaK il. il. ukiunera-
ne erivigsisimårneK tamåkununga
atugagssatut pingortitausorinarpoK.
manåkut nuna tamåkerdlugo inuit
kikutdlunit kajumigsågaulerput ili-
niartitsineK, oKalugiartarneK, studie-
kredseKartarneK il. il. avKutigalugit.
radio pisinaussane nåpertordlugo
nangininérdlune kajumigsårivoK nu-
kit sussutdlunit sarKumerKuvdlugit.
kajumigsårinerit taimåitut atorniar-
tariaKarput! peKatigit åssiglngitsu-
nik åreigssussissardlutik katerssortit-
siniartåsåput. kajumigsårinerit tamå-
kua erKortoK imalunit tamatuma
migssinga anguniagaugpat misilig-
dluarneKartariaKardlutigdlo ilalerne-
KartariaKarput. inuit sungivfing-
mingne sulinigssamingnc ingerdlat-
serKingnigssamingnut KavsériaKissu-
mik piumåssusérutarput suliniarne-
rat issornartorsiuinermik ilagsine-
Karane soKutigingnigpalunginermik
ilagsineKartarnera pissutauvdlune.
taimatut erKarsarnivtinut tungatit-
dlugit tikuartuinerit ilumortut raar-
dluit sarKumiutisavavut suliarinia-
gagssat nagdliutugssat misigssorne-
runigssårte, itisilernerunigssåne pit-
sångorsarnigssånilo ukiunerane pui-
gortariaivångitsut. Kalåtdlit-nunane
takornariartitseKatigigfik autdlarner-
neKarerame piviussungorpoK, åridg-
ssussivigineKalerérdlune sujunigssa-
milo pilerssåruteKalerérdlune nåla-
gauvfiuvdlo iluata igdlua-tungåne ag-
tumassaKalerérdlune. kisiåne aitsåt
iluamik piviussungortugssauvoK
inuit nunap ilåne sumikaluitdlunit
peivatigigfiup tåussuma ajungitsumik
sujunigssaKarnera påsivdluåsagpå-
ssuk suliagssardlo Kularutigssåungit-
sumik Kalåtdlit-nunane takornariar-
titsivigssångbrtumik sujunigssaKaler-
sugssaic kåtutårfigalugo ingerdlånia-
rumatdlisagpåssuk.
ukiup agfåta kingugdliup inger-
dlanerane kalåtdlit inusugtortaisa
atautsimut katerineKarnigssåt piv-
dlugo agdlagtoKartaréKalunilo oaau-
seKartoKartaréKaoK —• avdlatut OKau-
tigalugo „Kalåtdlit-nunane inusugtut
kåtuvfiå“nik pingortitsineKarpoK. er-
Karsaut Kalåtdlit-nunåninåungitsoK
åmåtaordle Danmarkip ilåta sivnera-
nc ilalerneKangårpoK, tamagingnitdlo
piviussungortitaunigsså niputigine-
Karsimavdlune. angutit silatut suliag-
ssap tamatuma pipatdlåissamik nå-
magsiniagåunginigsså norKåissutigi-
simavåt. pissariaKartitdlugo sarKu-
miuniagausimavoK pivfigssaK pissa-
riaKartoK atordlugo erKarsautip tai-
måitup perKigsårtumik ingerdlåne-
Karnigsså. måna Kåumatit ardlaligpa-
kasit Kångiussuinartitausimåput ku-
larnångitsumigdlo taimatut misig-
ssuerKigsårnermut atorneKarsimav-
dlutik -V- takuvatdlo åma tåssa: ukiu-
nerane erKigsisimårneiv iluaKutaussu-
mik suliagssap misigssoi'KingneKar-
nigssånut atorneKarsinauvdluaraluar-
poK. åipåtigut KularnångitsumitaoK
inianerssutigissariaKartuvoK inger-
dlåniagkap Kåvata ameKusulinginig-
sså. suliagssaK sunalunit pivfigssa-
mik atuinartuvoK, imaivalo nalorni-
ssukujugtumik ingerdlatsinialernig-
ssamingarnit issuaivdlune ingerdlå-
ssiniarneK ajoKusinerusinauvdlune.
neriorssutisiaKarnangåsagaluarpoK
Kalåtdlit-nunåta ukiortåK nagdlersi-
naugaluarpago umåssusilingmik su-
livdluartumigdlo nunalo tamåkerdlu-
go ilaussortalingmik takornariartit-
seuatigigfeKardlune, inusugtunut kå-
tuvfeKardlune nunap ilane sumilunit
Kalåtdlit-nunåta nutamik uvdlugssa-
Kalersitaunerane inusugtunik kater-
ssortitsissumik Kalåtdlit-nunåtalo
Danmarkivdlo akornåne atåssumik
såkortusainerujartuinartumik — kå-
tuvfik danskit inusugtortåinik avdla-
nik KularungnaersitsisinaugaluaK:
kalåtdlit inusugtortait inerisimassut
kissitsutdlo onausigssaKartitaulerput
sulinigssamingnutdlo uvdluinarnilo
oKatdlinigssamingnut peKatausi-
nångordlutik.
15