Atuagagdliutit - 18.10.1956, Blaðsíða 21

En bornholmsk fisker om sin
kg torsk. Torsken betales med 50 ore
pr. kg., og den leveres til salgsfor-
eningen i Allinge, som laver den til
fileter, som bliver frosset.
— Skaffer De Dem selv Deres
agn ?
- - Min båd er ikke egnet til silde-
fiskeri, så jeg køber agnen gennem
salgsforeningen, og den er lige til at
bruge, når jeg får den.
Fiskerne er åbenbart stærkt
knyttet til denne salgsforcning?
— Ja, det er vi allesammen, og un-
der vor dygtige bestyrer Emil Lar-
sens ledelse betyder foreningen me-
get for os. Det er sådan i dag, at for-
eningen modtager al vor fangst, in-
gen kunder kan købe fisk ved både-
ne, ingen fiskere underbyder hinan-
den, men lastbilerne henter vor
fangst, så snart vi er kommet i havn
og bringer den frisk og afkølet ind
til salgsforeningens fryseri og ud-
salg. Salgsforeningen sparer os fiske-
re for meget besvær og megen tid,
fordi den har påtaget sig det store
arbejde at føre vore regnskaber, pas-
se afdragene på vore både osv. og
når året er omme, får vi forhåbentlig
andel i et overskud. Såden en salgs-
forening synes jeg er en vældig god
ide.
— Da det åbenbart drejer sig om
fersk og frisk fisk og ikke om saltet,
så er De vel ikke på havet ret længe
ad gangen?
- - Kun et par døgn. Vi sejler ud
og smider krogene om eftermiddagen
og ligger så og ridder på ankeret om
natten. Næste morgen starter vi med
at trække krogene ind, og når det er
overstået går turen hjemover. Min
kone har altid det næste hold langli-
ner klar, når jeg kommer hjem, så vi
hurtigt kan komme i gang med næste
fisketur. Man skal have en god kone
hvis man skal fiske effektivt, og jeg
har desuden en flink søn, som fisker
sammen med mig.
—• De synes aldrig, at Deres tilvæ-
relse er for risikabel i forhold til ud-
byttet?
—- Naturligvis er det et risikabelt
jævne hverdag
Åbenhjertig aftensnak med fisker
Aage Mortensen i Sandvig om fiskeri,
indtægter og udgifter
Det er ikke let at træffe
en bornholmsk fisker hjemme
på sin bopæl. Langt den me-
ste tid tilbringer han på
havet i færd med sit arbejde,
men en nrolig sommeraften
med tunqe drivende mørke
skyer og med stormvarsel for
farvandene, lykkes det allige-
vel.
job, man kan miste sine garn eller
sine liner og komme ind i uvejr på
anden måde, som kan gøre tilværel-
sen lidt usikker, men man vænner
sig til havet og kommer til at holde
af det og den tilværelse som havet
giver. Jeg kan da godt sige lige ud, at
sidste år var det bedste jeg nogen-
sinde har haft. Vi fiskede udelukken-
de torsk, og det indbragte 98.000 kr.
alene fra vor båd.
—Det var et stort beløb.
— Tja, det kan man sige, men når
lønninger til mandskab, udgifter til
olie og vedligeholdelse af båden
trækkes fra, så blev der sårriænd kun
10.000 til mig selv.
Det ændrer naturligvis situatio-
nen, for det er jo ikke så meget til
en familie.
— Det kunne nok gå, hvis ikke
skattevæsenet skulle have 6.200 kr.,
og der var noget der hed husleje, sy-
gekasse, brændsel, store forsikringer
osv., men jeg klager ikke, for vi lever
jo og bliver mætte hver dag; det er
dog det væsentligste, men det kunne
nu være sjovt om man kunne lægge
lidt til side til brug i trange tider. —
Jeg må jo ikke så gerne blive syg,
kan De nok forstå.
•— Kunne De ikke tænke Dem at
fiske ved Grønland?
— Mon ikke jeg er blevet for gam-
mel til at skifte bopæl, jeg er snart
45 år, og nu kender jeg Østersøen og
har vænnet mig til livet her, men jeg
kunne godt tænke mig at der var lige
så mange fisk i Østersøen, som der
er langs Grønlands vestkyst, så skul-
le jeg snart blive rig.
kujalånit.
Fisker Aage Mortensen bor i
Sandvig, i Humledal-huset tæt ved
Hammerens store granitknude. Over
hans bopæl drejer Hammerens fyr
sine lyskegler i store cirkler og ly-
ser op på de mørke skyer, så de i
nogle sekunder får gyldne omrids.
Vi sidder i Aage Mortensens hyg-
gelige stue. På væggene hænger der
billeder af de skibe, han har sejlet
med som ganske ung, billeder fra
den tid han var i trøjen.
— Ja, jeg gik til søs lige efter min
konfirmation, det er ca. 30 år siden,
siger Aage Mortensen og skubber
kaffekoppen længere ind på bordet.
Jeg sejlede så til 1940 på de store
have. Naturligvis kom jeg hjem nu
og da, og i 1934 giftede jeg mig. Men
så fik jeg lyst til at fiske, det ligger
jo mange af os bornholmere i blodet.
I 1942'begyndte jeg med en lille mo-
torbåd, der kostede 10.000 kr., og
den tjente mig tro i en halv snes år
godt og vel.
Den store „Viola", De har nu,
har vel været noget dyrere?
Den kostede 64.000 kr., men vi
er to om at eje den, nemlig min svo-
ger og jeg. Den er på 13 tons, en god
båd er den, og maskineriet består af
en 50 hestes Søby motor.
Hvad fisker De så?
— Det afhænger jo af årstiden. - -
Om vinteren fisker jeg laks og torsk
med kroge og om foråret laks med
garn i Østersøen. Sommeren bruger
jeg mest til torskefiskeri på langli-
ner.
Hvor mange kroge har De på
Deres langliner?
—■ Når jeg sætter mine langliner
ud, har jeg omkring 8.000 kroge i
vandet. Det er naturligvis et store
arbejde at gøre sådanne langliner
klar lil brug, men mine kone hjælper
mig. Hun klefter krogene, dette ud-
tryk betyder, at hun retter på kroge-
ne, så de får den rigtige facon, og
hun fjerner gammel madding.
— Hvad bruger De som madding?
Sild er absolut den bedste agn
når man virkelig skal have udbytte af
Aage Mortensen
- Hvordan slipper De så af med
Deres fangst?
— Vi fiskere har sluttet os sam-
men og lavet en udmærket salgsfor-
ening, som ikke blot har et fint ud-
salg i Allinge, hvor alle byens, borge-
re og turisterne køber deres fisk,
men som også sælger videre engros.
De kom hjem fra fiskeri i går,
hvordan var udbyttet?
— Ikke så stort som jeg havde ven-
tet, for jeg kom kun hjem med 1160

sit torskefiskeri.
Fiskekutteren „Viola“ ligger klar til afgang i Sandvig havn.
22