Atuagagdliutit - 31.01.1957, Síða 14

Konerne vasker ved dammen
Fiskerne, saltet og solen
Fortsat fra side 13.
ben med mægtige hjemmef lettede
kurve på hovederne. De bærer dagens
høst af brogede grøntsager hjem til
kokkenerne. De tohjulede æselkærrer
skumpier af sted med børn og voksne
ud på markarbejde om morgenen og
trætte tilbage om aftenen. Under sol-
sejlet hænger lerkrukker med vand,
som brisen fra havet holder køligt
selv på den hedeste sommerdag. Små
solstegte, beskidte unger gennem flok-
ke af geder og får ad støvede veje,
mens magre hunde halser rundt og
hjælper med at holde styr på flokke-
ne.
Fiskerne tager på fangst om mor-
genen lige før solopgang for at røgte
garnene, som de satte den foregående
eftermiddag. De fleste motorbåde er
på 20—25 fod og der fiskes på part.
Ofte er de nogle stykker om en båd,
som de har indkøbt ved hjælp af et
pengelån i en bank. Bådene er dårlig
holdte. Den båd, jeg var ude med,
havde en knækket mast, som var sti-
vet af med et par brædder, lastrum-
met var tjæret og ingenlunde rent og
hele tiden mens vi var ude, måtte en
af mandskabet lænsepumpe, for at
holde skuden flydende. Med livlige
håndbevægelser og strålende smil i de
brune ansigter, fortalte fiskerne en
hel masse om deres liv. Ind imellem
sang de gamle spanske sange og bå-
dens skrøbelighed og urolige bevægel-
ser synes ikke at ængste dem. Og med
lette, rappe bevægelser satte de de
500-favn lange garn, hvori de fanger
torsk, smålaks og sardiner. Også skal-
dyr og tunfisk fiskes der. Enkelte sto-
re både landsætter fisken i en større
havneby nogle kilometer nord for
Peniscola, hvorfra den transporteres
til hovedstaden Madrid, for at sælges.
Men de mindre både lander fangsten
i Peniscola, som ingen fiskeindustri
har. Fiskernes daglige fortjeneste lig-
ger på 40—50 pesetas, det svarer til 8
—10 danske kroner. Den spanske fi-
skers sociale og økonomiske kår er
langt ringere end den grønlandske fi-
skers og hans krav til tilværelsen er
enkle. Han behøver ikke meget tøj i
det milde klima og kosten består af
den forhåndenværende fisk, som ko-
ges eller steges i olie. Hertil tomater,
hvidløg og andre grøntsager, som vok-
ser villigt i varmen og derfor er uhyre
billige. Søndagsluksus er den nationale
spise paella, hvori ris, krydderier, fisk
skaldyr og kød indgår en farverig og
duftende blanding. Appelsiner og ci-
troner modnes let under den spanske
sol, så frugt kan man nemt få. Smør
og margarine bruger fiskeren ikke,
han spiser masser af bart, hvidt brød
til fisken. Vinen laves af de spanske
druer og billig, som den er, er den
hver mands drik. Der betales 3—3%
pesetas for en liter vin, det er ca. 70
øre. Trods de billige vine ser man al-
drig en fuld spanier, det hænger mu-
ligvis sammen med spanierens store
stolthed og angst for at gøre sig til
grin. — Når fiskerne kommer hjem
om aftenen sætter de sig på en af de
små udendørs cafeer og drikker et
glas vin sammen med nogle venner,
rafler og diskuterer politik og dagens
fangst. Det er dagens hyggestund, som
varer ved til mørket forlængst har
sænket sig over den lille by og mad-
lysten kalder dem hjem til den sene
middag ved 21—22-tiden. Så er dagen
forbi.
Som mændene har deres hygge-
stund på gaden, således arbejder og
lever kvinderne også i de skyggefulde
gyder. I små grupper, sladrende og
knyttende, omgivet af unger og om-
sværmet af tusindvis af fluer, finder
man Peniscolas kvinder. De gifte
kvinder er klædt i sort, de ugifte har
gerne brogede sommerkjoler på. Ved
vaskedammene møder man dem igen
allesammen. Rækkevis ligger de på
knæ og sæber tøj ind, slår på det,
skyller det, ler og vasker videre.
Tværs over gyderne trækkes snore til
tøjtørring og de, der bor i nærheden
af en grøn busk, kaster bare det våde
tøj over buskene og i løbet af timer er
tøjet hvidt og tørt i den blændende
sol.
Stormagasiner og flotte vinduer fri-
ster ikke Peniscolas befolkning. Der
er enkelte butikker med almindelige
varer. Engang imellem kommer klu-
dehandleren til byen og stiller sine
potter og pander på pladsen foran by-
muren. Så strømmer konerne til med
deres gamle klude. Kludehandleren
lægger laserne i en stor kurv, som han
vejer på en bismervægt og for de
småpenge, de får ved salget af klude-
ne, køber kvinderne en ny tallerken,
en fin vandkrukke eller den uundvær-
lige potte. Kvindernes liv er helt be-
grænset til hjemmet, den spanske
kvinde er mere agtet som husmoder
og moder til de mange børn, der er i
enhver spansk familie, rig eller fattig,
end den nordiske. Til gengæld har hun
ingen rettigheder udenfor hjemmets
fire vægge. Fiskerkonerne ville aldrig
drømme om at gå med mændene på
de små cafeer og de unge piger fær-
des ikke alene på gaden efter mørkets
frembrud.
Om søndagen går hele familien i
kirke, mændene i mørkt tøj, kvinder-
ne med shav/ler over det lange sorte
hår, som er smukt sat op. Den katol-
ske kirke har stor magt i Spanien og
pateren lader aldrig kirkens klokke
kalde forgæves til messe. Børnene
strømmer til sammen med de voksne
og på knæ ligger de foran alteret,
mens præsten messer og røgelseskar-
renes duft breder sig i det kølige rum.
Katolikerne. overholder også deres fa-
stedage, på hvilke de ifølge kirkens
bud ikke må spise kød og da Spaniens
egen fiskefangst ikke er tilstrækkelig
til at dække fastetidens store behov,
køber man den saltede grønlandske
fisk.
Saltet, som bruges til den grønland-
ske saltfisk, fremstilles af spanierne
med de enkleste midler. Det salthol-
dige Middelhav ledes ind i flade bas-
siner, hvor der er stor mulighed for
fordampning, solen bager, vandet
damper væk, nye vandmasser ledes
ind, damper væk og tilbage ligger sto-
re hvide saltkrystaller. Øjnene blæn-
des næsten af al hvidheden, af de
spejlende vandflader, de kridhvide
saltdynger og mændene med tipvog-
nene tegner sig mørke og svedende
mod den solblege himmel, når de
skovler saltet sammen og læsser det
på vognene.
Fra fremstillingsstederne langs
Midlelhavet transporteres saltet til
eksporthavnene, hvorfra skibene brin-
ger det solstegte salt til Grønlands fi-
skehuse — og den saltede fisk bringes
med de samme skibe tilbage til de ka-
tolske landes havnebyer. Det er en
lang vej for både salt og fisk. Grøn-
land har brug for saltet til sin fiske-
eksport og Spanien har brug for fi-
sken til at spise. Så må skibene pløje
Atlanterhavets bølger fra syd til nord
og fra nord til syd. Den hårdføre og
vejrbidte grønlandske fisker vil følge
sin fisk i tankerne på rejsen fra Da-
visstrædets kolde vand til varme, små
byer i Syden. Han vil ranke den træt-
te ryg og løfte blikket taknemmeligt
over havet ved at tænke på, at Sydens
sorgløse folk har brug for hans fisk
og Middelhavets salte vand og varme
sol leverer saltet til Polarhavets torsk.
Der er nok langt fra nord til syd, men
vi er allesammen afhængige af hinan-
den.
SK&RRIDSØ huse
leveres som sommerhuse og hel-
årshuse, gennemisolerede og der-
for nemme at opvarme. Husene
er arkitekttegnede og leveres fuldt
monterede med al fast inventar.
igdlut aussarsiorfit ukiordlo nåv-
dlugo najugausfnaussut uvsigsa-
ngkat taimåitumigdlo kfssagtfku-
minartut. igdlugssanik titartai-
ssartumit titai tagåuput pissaria-
Karnerussunigdlo pisatsersongkat.
Skarridsø Savværk A/s ■
Hovedkontor: I. Theilgaard A/S
Jyderup
Glostrup
Nakuangorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamarnerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
15