Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 25.04.1957, Side 5

Atuagagdliutit - 25.04.1957, Side 5
I ÅR var Danebu rammen om de danske skimesterskaber. Da nav- net Danebu måske ikke siger så meget for mange i Grønland, vil jeg først fortælle, at Danebu er en gave fra Norge til Danmark som en tak for visse vennetjenester, Danmark havde lejlighed til at yde Norge under den sidste krig. Da de fleste danskere følte, at det var alt for lidt, vi den- gang kunne gøre for at hjælpe nord- mændene, som mærkede besættelsens svøbe langt hårdere, end vi gjorde, og at det i alle tilfælde ikke var noget, som skulle ha- ve sin særlige belønning, var det med lidt betænke- lighed, at man i Danmark gik med til at tage imod en gave. Gaven skulle symboli- sere en tak fra Norges ungdom til Danmarks ungdom, og efter forskel- lige overvejelser fandt man frem til, at en ski- hytte bedst ville udtrykke denne ide. Imidlertid gav indsamlingen i Norge så store beløb, at den på- tænkte skihytte kunne få dimensioner af et veritabelt højfjeldshotel, og sto- re undersøgelser blev nu sat i gang for at finde den bedst egnede belig- genhed for et sådant etablissement. Resultatet af alle disse forarbejder blev, at man i slutningen af 1950 kun- ne indvie Danebu i nærheden af Aur- dal med 64 sengepladser, hvoraf de 50 til stadighed er forbeholdt danske gæ- ster og de 14 nordmænd. Daneby ligger i en højde af 985 me- ter over havets overflade i meget smukke omgivelser og med et fint ski- terræn. Der er fuldt belagt både som- mer og vinter, således at hele foreta- gendet har været en stor sukces i den forløbne tid. Som allerede nævnt blev den dan- ske skiuge i år henlagt til Danebu, og på grund af de gode forhold, der her var til stede, blev de konkurrencer, som afsluttede skiugen, udskrevet som konkurrencer om danmarks- mesterskaber. Det var første gang egentlige danmarksmestre skulle kå- res uden for Danmarks grænser, så hele arrangementet blev derfor auto- matisk hævet op i et højere plan, hvilket blandt andet gav sig i udtryk i, at en hel række dygtige norske ski- løbere med disponent Lauritz Schmidt og oberst Block Hansen i spidsen stil- lede sig til rådighed som officials og sørgede for, at de bedste betingelser blev skabt for mesterskaberne. Des- uden var Dansk Idræts Forbunds di- rektør Axel Lundquist, som de fleste grønlandske idrætsfolk kender fra be- søget i 1955, til stede. Dansk skifor- bund stod som arrangør ved forman- den, arkitekt Skole Overgaard. m Alle de bedste danske skiløbere hav- de naturligvis meldt sig til disse kon- kurrencer med undtagelse af nogle hoppere, og for os i Grønland fik me- sterskaberne særlig aktuel interesse derved, at Jørgen Chemnitz deltog. Broderen Lars Chemnitz deltog na- turligvis også, men har har i flere år tilhørt den danske skielite, så hans start var ikke noget nyt. Det har jo i de senere år stået som et uafklaret og spændende spørgsmål, hvor dygtige de grønlandske skiløbe- re er i forhold til de bedste danske. Vi håbede på at få dette spørgsmål op- klaret nogenlunde, da vi sidste år sendte Hans Holm, Peter Larsen, Lar- serak Petersen og Lars Svendsen til Norge, men da de kom til at konkur- rere med udlændinge, fik vi kun kon- stateret, at der endnu var meget at lære, før grønlandske skiløbere kunne hævde sig i internationale konkurren- cer. En længere opremsning af resulta- ter vil føre for vidt her, og jeg vil derfor nøjes med at sammenfatte, at Lars Chemnitz befæstede sin stilling som den mest alsidige danske skiløber med følgende placeringer: nr. 1 og danmarksmester i 15 km langrend i tiden 53,28. nr. 1 og danmarksmester i storsla- lom. nr. 2 i hop. nr. 1 i nordisk kombination. nr. 3 i slalom. nr. 2 i alpin kombination. nr. 1 og danmarksmester i 3 mands holdløb, langrend. Jørgen Chemnitz blev nr. 4 i 15 km langrend, 7 minutter efter vinderen, og han kan tillige smykke sig med danmarksmestertitlen, idet han sam- men med Lars Chemnitz og Svend W. Carlsen udgjorde Københavns Ski- klubs vindende hold i holdløbet. Selv om Jørgen Chemnitz ved den lejlig- hed startede for K. S., har vi alligevel lov til at føle, at det er et danmarks- mesterskab til Grønland; thi bortset fra træningsophold i år i Norge har Jørgen Chemnitz lært sit skiløb i Grønland, medens Lars Chemnitz i flere år har trænet og konkurreret på lige fod i Danmark og i udlandet med de bedste skiløbere, således at han ikke med samme selvfølge kan kaldes en skiløber fra Grønland. I slalom og storslalom deltog Jørgen Chemnitz i B-rækken og bortset fra, at han opnåede den næsthurtigste tid i første omgang af slalomløbet, var han uheldig og måtte nøjes med pla- ceringer som nr. 6 og 9 i de to løb. I slalomkonkurrencen havde B-lø- berne en lettere løjpe end A-løberne, men den nye storslalomløjpe, der blev indviet ved denne lejlighed, var fæl- les. Den havde en længde på 1300— 1400 meter, et fald på næsten 500 me- ter og var forsynet med 33 porte, så det var en betydelig længere og svæ- rere bane, end vi hidtil har afholdt konkurrencer på i Grønland. Vinder og danmarksmester i slalom og alpinkombination i A-rækken blev Hans Jørgen Poulsen, K. S. I storsla- lom blev han slået med en ubetyde- lighed af Lars Chemnitz, men til gen- gæld var hans sejr i slalom så sikker, at den også skaffede ham sejren i den kombinerede . konkurrence. Hans Jør- gen Poulsen er en dristig løber, som formår at yde sit allerbedste i kon- kurrencer, hvilken egenskab har skaffet ham mange sejre i tidens løb. Hopbakken var ikke ideel, og da de bedste danske hoppere endvidere sav- nedes, var hopkonkurrence, som blev vundet af Ebbe Holm, K. S., ikke ud- skrevet som et danmarksmesterskab. De længste hop var på 21 meter. Til slut vil jeg forsøge at foretage en vurdering af, hvorledes de bedste grønlandske skiløbere kunne have placeret sig i dette selskab, såfremt de havde kimnet deltage. Som allerede nævnt manglede flere hoppere, men som konkurrencen formede sig, er jeg overbevist om, at flere grønlandske hoppere kunne have placeret sig i første række. I langrend kom efter Lars Chemnitz med et par minutters mellemrum den tidligere mester Hen- ning Olsen, Odense, og Thorkil Han- sen, K. I. F. og derefter Jørgen Chem- nitz. I betragtning af, at Jørgen Chem- nitz ikke har vundet langrendskon- kurrencer i Grønland, skulle man her- af kunne slutte, at de bedste grønland- ske langrendsløbere skulle kunne true vinderen. Hertil vil jeg dog indskyde den bemærkning, at Jørgen Chemnitz takket være flittig træning med bro- deren formentlig aldrig har været så stærk som i år, så jeg vil ikke gå vide- re end til at sige, at man sikkert kunne stille et rent grønlandsk hold, som ville have haft store chancer i hold- løbet, men at ingen endnu ville være i stand til at true Lars Chemnitz på den individuelle førsteplads. Dette synspunkt støttes også af den kends- gerning, at den løjpe, der skulle gen- nemløbes, stillede væsentlig større krav til løbernes tekniske kunnen, end grønlandske løjper normalt gør. Med hensyn til slalom og storslalom vil jeg tro, at de bedste grønlandske skiløbere ville have kunnet hævde sig fint i B-rækken, men at der endnu kræves betydelig mere teknik og flere konkurrencer, før man kan true de bedste i A-rækken. De bedst place- rede i denne række er alle løbere, der har mange års erfaring fra talrige konkurrencer i ind- og udland bag sig, og derfor må man gøre sig klart, at i et sådant selskab vinder man hverken første eller 2. gang, man deltager. Imidlertid er der for mig ingen tvivl om, at flere grønlandske skiløbere har de naturlige anlæg og den dristighed, der skal til, for med tiden at kunne gøre sig gældende. Derfor må vi håbe, at der fremover vil åbne sig mulig- heder for, at grønlandske skiløbere kan være med i de konkurrencer, der med det heldige forløb i år i erindring antagelig i en årrække vil blive hen- lagt til Danebu. Fra træningen til langrend. Fra venstre Lars Chemnitz og Svend IV. Carlsen, der sammen med Jorgen Chemnitz yderst til højre udgjorde Københavns Skiklubs vindende hold i langrend. I midten den tidligere mangeårige mester i langrend, Henning Uisen fra , Odense. { \ De danske ski-mesterskaber ved Danebu 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.