Atuagagdliutit - 25.04.1957, Side 5

I ÅR var Danebu rammen om de
danske skimesterskaber. Da nav-
net Danebu måske ikke siger så
meget for mange i Grønland,
vil jeg først fortælle, at Danebu er en
gave fra Norge til Danmark som en
tak for visse vennetjenester, Danmark
havde lejlighed til at yde Norge under
den sidste krig. Da de fleste danskere
følte, at det var alt for lidt, vi den-
gang kunne gøre for at hjælpe nord-
mændene, som mærkede
besættelsens svøbe langt
hårdere, end vi gjorde, og
at det i alle tilfælde ikke
var noget, som skulle ha-
ve sin særlige belønning,
var det med lidt betænke-
lighed, at man i Danmark
gik med til at tage imod
en gave.
Gaven skulle symboli-
sere en tak fra Norges
ungdom til Danmarks
ungdom, og efter forskel-
lige overvejelser fandt
man frem til, at en ski-
hytte bedst ville udtrykke
denne ide. Imidlertid gav
indsamlingen i Norge så
store beløb, at den på-
tænkte skihytte kunne få dimensioner
af et veritabelt højfjeldshotel, og sto-
re undersøgelser blev nu sat i gang
for at finde den bedst egnede belig-
genhed for et sådant etablissement.
Resultatet af alle disse forarbejder
blev, at man i slutningen af 1950 kun-
ne indvie Danebu i nærheden af Aur-
dal med 64 sengepladser, hvoraf de 50
til stadighed er forbeholdt danske gæ-
ster og de 14 nordmænd.
Daneby ligger i en højde af 985 me-
ter over havets overflade i meget
smukke omgivelser og med et fint ski-
terræn. Der er fuldt belagt både som-
mer og vinter, således at hele foreta-
gendet har været en stor sukces i den
forløbne tid.
Som allerede nævnt blev den dan-
ske skiuge i år henlagt til Danebu, og
på grund af de gode forhold, der her
var til stede, blev de konkurrencer,
som afsluttede skiugen, udskrevet
som konkurrencer om danmarks-
mesterskaber. Det var første gang
egentlige danmarksmestre skulle kå-
res uden for Danmarks grænser, så
hele arrangementet blev derfor auto-
matisk hævet op i et højere plan,
hvilket blandt andet gav sig i udtryk
i, at en hel række dygtige norske ski-
løbere med disponent Lauritz Schmidt
og oberst Block Hansen i spidsen stil-
lede sig til rådighed som officials og
sørgede for, at de bedste betingelser
blev skabt for mesterskaberne. Des-
uden var Dansk Idræts Forbunds di-
rektør Axel Lundquist, som de fleste
grønlandske idrætsfolk kender fra be-
søget i 1955, til stede. Dansk skifor-
bund stod som arrangør ved forman-
den, arkitekt Skole Overgaard.
m
Alle de bedste danske skiløbere hav-
de naturligvis meldt sig til disse kon-
kurrencer med undtagelse af nogle
hoppere, og for os i Grønland fik me-
sterskaberne særlig aktuel interesse
derved, at Jørgen Chemnitz deltog.
Broderen Lars Chemnitz deltog na-
turligvis også, men har har i flere år
tilhørt den danske skielite, så hans
start var ikke noget nyt.
Det har jo i de senere år stået som
et uafklaret og spændende spørgsmål,
hvor dygtige de grønlandske skiløbe-
re er i forhold til de bedste danske. Vi
håbede på at få dette spørgsmål op-
klaret nogenlunde, da vi sidste år
sendte Hans Holm, Peter Larsen, Lar-
serak Petersen og Lars Svendsen til
Norge, men da de kom til at konkur-
rere med udlændinge, fik vi kun kon-
stateret, at der endnu var meget at
lære, før grønlandske skiløbere kunne
hævde sig i internationale konkurren-
cer.
En længere opremsning af resulta-
ter vil føre for vidt her, og jeg vil
derfor nøjes med at sammenfatte, at
Lars Chemnitz befæstede sin stilling
som den mest alsidige danske skiløber
med følgende placeringer:
nr. 1 og danmarksmester i 15 km
langrend i tiden 53,28.
nr. 1 og danmarksmester i storsla-
lom.
nr. 2 i hop.
nr. 1 i nordisk kombination.
nr. 3 i slalom.
nr. 2 i alpin kombination.
nr. 1 og danmarksmester i 3 mands
holdløb, langrend.
Jørgen Chemnitz blev nr. 4 i 15 km
langrend, 7 minutter efter vinderen,
og han kan tillige smykke sig med
danmarksmestertitlen, idet han sam-
men med Lars Chemnitz og Svend W.
Carlsen udgjorde Københavns Ski-
klubs vindende hold i holdløbet. Selv
om Jørgen Chemnitz ved den lejlig-
hed startede for K. S., har vi alligevel
lov til at føle, at det er et danmarks-
mesterskab til Grønland; thi bortset
fra træningsophold i år i Norge har
Jørgen Chemnitz lært sit skiløb i
Grønland, medens Lars Chemnitz i
flere år har trænet og konkurreret på
lige fod i Danmark og i udlandet med
de bedste skiløbere, således at han
ikke med samme selvfølge kan kaldes
en skiløber fra Grønland.
I slalom og storslalom deltog Jørgen
Chemnitz i B-rækken og bortset fra,
at han opnåede den næsthurtigste tid
i første omgang af slalomløbet, var
han uheldig og måtte nøjes med pla-
ceringer som nr. 6 og 9 i de to løb.
I slalomkonkurrencen havde B-lø-
berne en lettere løjpe end A-løberne,
men den nye storslalomløjpe, der blev
indviet ved denne lejlighed, var fæl-
les. Den havde en længde på 1300—
1400 meter, et fald på næsten 500 me-
ter og var forsynet med 33 porte, så
det var en betydelig længere og svæ-
rere bane, end vi hidtil har afholdt
konkurrencer på i Grønland.
Vinder og danmarksmester i slalom
og alpinkombination i A-rækken blev
Hans Jørgen Poulsen, K. S. I storsla-
lom blev han slået med en ubetyde-
lighed af Lars Chemnitz, men til gen-
gæld var hans sejr i slalom så sikker,
at den også skaffede ham sejren i den
kombinerede . konkurrence. Hans Jør-
gen Poulsen er en dristig løber, som
formår at yde sit allerbedste i kon-
kurrencer, hvilken egenskab har
skaffet ham mange sejre i tidens løb.
Hopbakken var ikke ideel, og da de
bedste danske hoppere endvidere sav-
nedes, var hopkonkurrence, som blev
vundet af Ebbe Holm, K. S., ikke ud-
skrevet som et danmarksmesterskab.
De længste hop var på 21 meter.
Til slut vil jeg forsøge at foretage
en vurdering af, hvorledes de bedste
grønlandske skiløbere kunne have
placeret sig i dette selskab, såfremt
de havde kimnet deltage. Som allerede
nævnt manglede flere hoppere, men
som konkurrencen formede sig, er jeg
overbevist om, at flere grønlandske
hoppere kunne have placeret sig i
første række. I langrend kom efter
Lars Chemnitz med et par minutters
mellemrum den tidligere mester Hen-
ning Olsen, Odense, og Thorkil Han-
sen, K. I. F. og derefter Jørgen Chem-
nitz. I betragtning af, at Jørgen Chem-
nitz ikke har vundet langrendskon-
kurrencer i Grønland, skulle man her-
af kunne slutte, at de bedste grønland-
ske langrendsløbere skulle kunne true
vinderen. Hertil vil jeg dog indskyde
den bemærkning, at Jørgen Chemnitz
takket være flittig træning med bro-
deren formentlig aldrig har været så
stærk som i år, så jeg vil ikke gå vide-
re end til at sige, at man sikkert kunne
stille et rent grønlandsk hold, som
ville have haft store chancer i hold-
løbet, men at ingen endnu ville være
i stand til at true Lars Chemnitz på
den individuelle førsteplads. Dette
synspunkt støttes også af den kends-
gerning, at den løjpe, der skulle gen-
nemløbes, stillede væsentlig større
krav til løbernes tekniske kunnen,
end grønlandske løjper normalt gør.
Med hensyn til slalom og storslalom
vil jeg tro, at de bedste grønlandske
skiløbere ville have kunnet hævde sig
fint i B-rækken, men at der endnu
kræves betydelig mere teknik og flere
konkurrencer, før man kan true de
bedste i A-rækken. De bedst place-
rede i denne række er alle løbere, der
har mange års erfaring fra talrige
konkurrencer i ind- og udland bag sig,
og derfor må man gøre sig klart, at i
et sådant selskab vinder man hverken
første eller 2. gang, man deltager.
Imidlertid er der for mig ingen tvivl
om, at flere grønlandske skiløbere har
de naturlige anlæg og den dristighed,
der skal til, for med tiden at kunne
gøre sig gældende. Derfor må vi håbe,
at der fremover vil åbne sig mulig-
heder for, at grønlandske skiløbere
kan være med i de konkurrencer, der
med det heldige forløb i år i erindring
antagelig i en årrække vil blive hen-
lagt til Danebu.
Fra træningen til langrend. Fra venstre Lars Chemnitz og Svend IV. Carlsen, der sammen med Jorgen Chemnitz yderst til højre
udgjorde Københavns Skiklubs vindende hold i langrend. I midten den tidligere mangeårige mester i langrend, Henning Uisen fra
, Odense.
{
\
De danske
ski-mesterskaber
ved Danebu
5