Atuagagdliutit - 25.04.1957, Blaðsíða 21

aulajangersimassunik tissassoKalernig-
ssaK sårugdlit tunissat tissaneKarnerine
DET er en gammel grønlandsk er-
faring, at udsendte folk som re-
gel synes bedst om det sted,
hvor de tilbringer de første år. Und-
tagelser findes, men i det store og
hele så passer reglen vist. Jeg var selv
i begyndelsen af min grønlandstid i
Upernavik, og trods jeg ikke har væ-
ret der siden 1949, så betragter jeg
stadig denne plads som „min“ og ny-
heder og hændelser deroppe har en
ganske særlig interesse for mig. På
tilsvarende måde ønsker jeg fortsat,
at beboerne i dette barske distrikt må
få de bedst mulige vilkår, for har man
een gang set de kæmpemæssige van-
Hvem behandler
hvem
retfærdigt.. ?
Et par betragtninger over Uperna-
vik-kæmnerens artikel i „Grøn-
landsposten“ nr. 23, 22. nov. 1956.
skeligheder, der kæmpes imod i Uper-
navik, ja så under man de folk alt
muligt godt og al mulig rimelig hjælp.
Alligevel må jeg fremkomme med
et par betragtninger i anledning af
kæmner Helge Knudsens artikel i
„Grønlandsposten“. Muligvis burde
den have lov til at dø i stilhed, men
som en vis maler Adolf i et alt for
stort Tyskland engang fandt ud af, så
kan en løgn gentages så ofte, at den
til slut accepteres som sandhed. Når
nu kæmnere i al almindelighed må si-
ges at have en vis portion sund for-
nuft og en vis evne til at „tænke i tal“
så synes jeg bestemt, at hr. Knudsen
har været uheldig i sit forsvar for
fangerne, og at hans påstande må kig-
ges efter i sømmene. Thi der kunne jo
være nogle, som godtog hr. Knudsens
artikel, netop fordi man vel går ud
fra, at han som kæmner burde vide
besked.
Først lidt om selve artiklens form:
Her vil jeg allerførst påpege, at det
virker usmageligt, at hovedformålet
tilsyneladende er at sætte ondt blod
mellem fiskere og fangere. Et par ci-
tater vil være nok: „Skal de „agter-
udsejlede" fangere være med til at
fastholde fiskernes nuværende leve-
fod" og overskriften „Behandles fan-
gerne retfærdigt". Jeg tvivler ikke på,
at kæmneren vil blive vældig populær
i sin kommune på grund af sin arti-
kel, men så skal man sandelig have
sans for det naive og usaglige og læse
sin „Grønlandspost" som en vis mand
med horn i panden læser bibelen.
Hvis man nu — uden at fordybe sig.
i regnskaber og statistikker — søger
at bedømme Upernaviks eventuelle
bidrag til konjunkturfonden, så synes
jeg, at man i grove træk kommer til
følgende resultat:
Indhandlingen af spæk og lever gi-
ver sandsynligvis et stort underskud.
Dels er verdensmarkedets priser på
olien lave, idet palmeolie m. v. træk-
ker priserne ned, dels er omkostnin-
gerne ved indhandling, behandling og
transport af råvarerne meget store.'
Alene fadegods løber op i store sum-
mer, ikke blot i indkøbspris, men bød-
kerarbejde m. v. koster mange penge.
Endelig er oliefabrikken i København
dyr i drift, specielt da den oparbejde-
de mængde spæk og lever pr. år er ret
ringe, f. eks. sammenlignet med de
mængder et stort hvalkogeri kan be-
handle i en sæson.
Ræveskindene — der også er en af
fangernes indtægtskilder — giver in-
gen penge til konjunkturfonden, jeg
tror sidste auktion netop gav dækning
for'den rene indhandlingspris, men in-
tet til omkostningerne.
Endelig er der sælskindene, der
ganske rigtigt giver betydeligt mere
på auktionerne, end der er betalt til
fangerne. Men af hvilken størrelses-
orden er denne bruttofortjeneste, og
hvilke udgifter kan man med rimelig-
hed regne med at skulle dække inden
der eventuelt er noget til den glubske
k-fond?
For tiden sælges der vist en 30.000
sælskind på auktionen hvert år, og
jeg vil tro, at % stammer fra Uperna-
vik distrikt. Jeg vil gætte på, at disse
titusinde skind vel giver en fortjene-
ste på 14 million kroner, men af dette
beløb skal afholdes: handelsomkost-
ninger i distriktet (alene den interne
togtning med „Sortside" og „SarpiK"
sluger en stor del af pengene, samt en
vis brøkdel af omkostningerne i Godt-
håb og København. Før der er noget
til k-fonden skal tabet på spæk, lever
og ræveskind dækkes ind, så jeg tror
bestemt ikke, at der overhovedet er
noget overskud af betydning. Yder-
mere må man nok regne med, at salgs-
prisen (eksportprisen) på sælskind er
mere konjunktur-betonet end en pris
på saltfisk og stokfisk, så hvis der
mod min antagelse skulle være et
overskud, så har fangerne de bedste
chancer for at få dette tvangsopspare-
de beløb tilbage i for høje priser sene-
re hen. Jeg skal indrømme, at jeg ikke
har muligheder for p. t. at få fat i
facts, som kun kan skaffes fra KGH
i København, men jeg håber, at en el-
ler anden vil skaffe nøjagtige oplys-
ninger om priser og omkostninger for
sælskindene fra Upernavik.
Bortset fra påstanden om, at fisker-
ne lever højt på fangernes bekostning,
så indeholder hr. Knudsens artikel di-
verse småpluk, som ikke har megen
relation til den fanfare-agtige over-
skrift:
Et garveri. Ideen er nærliggende og
sikkert udmærket, men hvorfor appe-
lere til handelsdirektør, styrelsesråd
og den evigt rejsende minister? Lav
et aktie- eller andelsselskab, søg et
erhvervslån og få fat i nogle fagfolk,
der kan sætte det i scene. Så er den
potte ude.
Motorbåds-assurancen: Da denne
forsikring drives af landskassen, så er
det i alle tilfælde ikke fiskerens skyld,
at den kan virke så urimelig. Det er
dog usagligt at henvise til „det store
overskud" i forsikringen, for jeg sy-
nes faktisk, at overskuddet er såre
beskedent i forhold til størrelsen af de
risici, der sejler rundt. Det er rigtigt,
at bådene i Upernavik er trukket på
land i halvdelen af året, men til gen-
gæld er risikoen for havari i årets an-
den halvdel sikkert større i Uperna-
vik grundet isen. Her havde kæmne-
ren haft lejlighed til at komme med
fakta: Opgørelse over indbetalte præ-
mier og størrelsen af ydede erstatnin-
ger igennem en årrække, men i stedet
væver han nogt tågesnak om „vil man
absolut tabe disse områder og deres
beboere".
Sælfangsten: Artiklens slutning er
fantastisk. Jeg tror, ideen med flyve-
ren der finder sæler til „Kista Dan"
er undfanget bag et skrivebord i slut-
ningen af mørketiden. (Men jeg ind-
rømmer, at mit kendskab til mørke-
pip er meget begrænset). Jeg tror, at
„Kista Dan" koster en 7—8.000 kroner
om dagen, måske mere endnu. En
fangstrejse til sælernes ynglepladser
ved Jan Mayen, Danmarksstrædet el-
ler New Foundland tager vel en 5—6
uger. Det blev nogle dyre sælkroppe
til sanatoriet i Godthåb, bortset fra, at
kødet forlængst var rådnet op. Natur-
ligvis kunne vi sende fryseskibet
„Greenland" med på turneen eller la-
de SAS oprette en luftbro. Men allige-
vel!
Som et sammendrag kan jeg sige, at
jeg er uening med kæmner Knudsen
både med hensyn til hans argumenter
og hans konklusioner. Derimod kan
jeg ganske slutte mig til bemærknin-
gen om, at fangerne nordpå ikke er de
ringeste, men det betyder sandt for
dyden ikke, at man behøver at spille
fiskere ud mod fangere. I KNAPP
(der er landsforening for både fiskere
og fangere) forsøger vi at forbedre
vilkårene for alle medlemmer, og
spørgsmålet om de forskellige er-
hvervs og landsdeles bidrag til kon-
junkturudligningsfonden er et af de
spørgsmål, som skal drøftes på lands-
mødet i sommeren 1957. På dette mø-
de — der afholdes umiddelbart inden
landsrådsmødet — vil fremkomme alle
oplysninger, som overhovedet kan
skaffes, og her vil de grønlandske er-
hververes repræsentanter diskutere
sagerne uden en gold drøftelse af,
hvem der'betaler hvis levefod.
K. N.
Kalåtdlit-nunåne niuvernerup
KNAPP nalunaerfigå 1957-ime auli-
sarfiunigsså tamåt handelip pisiariu-
magai sårugdlit niaKuigkat erdlavig-
katdlo aulisagkeriveicarfingne tamane
sårugdlit suliarinigssånut tissassugssa-
Karfiusinaussune.
handelip åma KNAPP Kalåtdlit-nu-
nånilo sulissartut kåtuvfiat Kinuvigai
suleKataorKuvdlugit tunississarnerup
taimatut itup aulisagkeriveKarfingne
sapingisamik amerdlanerpåne inger-
dlåneKalernigssånut.
atautsimut peKatigigfiup påsisimavå
årKigssussineK tamåna aulisagkeri-
vingne tamane atulersineK ajomartoK.
ilåtigut umiarssualivit nioraivitdlo nu-
naKarfigpagssuarne tamane sule su-
jugdliarssussorujugssuput, ilåtigut ti-
ssassugssat pikorigsut pissariaKarne-
ratut amerdlåssuseicartut pigssarsiari-
neK ajomakususåput tåssa tissanermik
ilikarsimanerpåt tissassusinaussutdlo
amerdlanerpåt téssaussarmata auli-
sartut inutigssarsiumingnik sagdliutit-
dlugo isumagingningniartariaKartut.
igdluatungåtigutdlo erKaimassaria-
KarpoK tissardlugtut nunamitut sårug-
dligpagssuit ajutortisinaungmatigik
tåssalo naggatåtigut aulisagkanut Ka-
låtdlit-nunanit autdlakåtitanut tama-
tumunalo aulisartunorpiaK ajoKUsi-
ssugssångusavdlutik.
atautsimut peKatigigfiup peKatigig-
fit ingmikortut tamaisa kajumigsårpai
— handelip sulissue nunaKarfingmilo
sulissartut peKatigit suleKatigalugit —
sårugdlit tissaneKångitsut tunissau-
nigssåt pissusigssåtut nunaKarfingne
amerdlanerpåne ingerdlånialerKuvdlu-
go årKigssussineK tamåna autdlamiu-
tausinaussungortitdlugo tarajugkanik
tunissagssiornerup angnertusisineKar-
nigssånut.
kisalo erKaimassariaKarpoK tissa-
ssussut namaginartumik sulivfigssa-
Karsinaunigssånut patsisigssaungmat
sårugdlit tikiussorneKartut amerdlati-
niartudinavingnigssåt. sila anorilo so-
runame aulisarnermut akornutaussar-
sinaugaluarput, kisiane aulisartut ta-
maviårtariaKarput tunissagssiornerup
åssigingmik ingerdlåneKarnigssånut.
KNAPP sivnerdlugo
Hans Holm, sujuligtaissoK.
aulisartut piniartutdlo peKatigit su-
julerssuissue Nup kredsiane, Kineme-
Kartut generalforsamlingime 20. ja-
nuar 1957:
piniartoK Vilhelm Egede, sujuligtai-
ssoK
aulisartoK Tobias Josefsen, sujuligtai-
ssup sivnissugsså
aulisartoK Kristian Egede, aningau-
sserissoK
aulisartoK Vilhelm Hammeken, ag-
dlagtoK
aulisartoK Hans Holm I, ilaussortaK.
B
IB
JXJ
lægger atter ud
med de populære
små råoliemotorer
6-8 og 8-10
ENKEL KONSTRUKTION
LET BETJENING
LANG LEVETID
DAN motoriarKanik piumaneKaKissunik råolietortunik niorKutcKarni-
lerpoK 6—8 åma 8—10 hk-lingnik.
pissaritsumik sanåt
ingcrdlalikuminartut
aserujaitsut Smedeholm 8, Herlev
A/S MOTORFABRIKEN DAN
23