Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 12

GRØNLAND bygger
Orientering vedrørende anlægsarbejderne i 1959
For indeværende år er der bevilget følgende beløb til anlægsarbejder:
Ministeriets arbejder ....................................... 21,0 miil. kr.
KGH’s arbejder ................................................ 6,2
Industri- og havneanlæg ....................................... 8,4 -
Særlige arbejder .............................................. 8,4 -
Boligstøttebyggeri ........................................... 10,0
Kommunale arbejder ............................................ 1,2 -
Arbejder rekvireret af private institutioner .................. 0,4 -
Den samlede anlægsbevilling er i år
meget væsentligt større end i de fore-
gående år, hvor den har været 35-37
mili. kr. Dette skyldes først og frem-
mest, at de betydelige anlægsarbejder
under det såkaldte industriprogram
tager deres begyndelse, at bevillingen
til boligstøttebyggeriet er forhøjet fra
Af chefingeniør
GUNNAR P. ROSENDAHL
55,6 mili. kr.
fremmede nationer allerede gennem
mange år har drevet et storstilet fi-
skeri.
I de nuværende mange små fiskeri-
anlæg — ca. 80 — kan der kun produ-
ceres saltet eller tørret fisk, og kun
torsk og hellefisk kan behandles på
denne måde. Der er som bekendt op-
stået et stort og stadigt voksende mar-
ked for frosne fiskeriprodukter. Det er
derfor tanken, at de nye industrian-
læg skal lægges an på fryseproduk-
tion af torsk, havkat, rødfisk, helle-
fisk, helleflynder og laks. Endvidere
mangelen på kajer, hvor atlantskibe-
ne kan lægge til, er en alvorlig bremse
for udviklingen, og erfaringerne fra
de tre byer Julianehåb, Godthåb og
Egedesminde, hvor atlantkajer allere-
de er etableret, viser selvsagt, at for-
delene såvel praktisk som økonomisk
er overordentlig store.
Det er planen at bygge atlantkajer
i Jakobshavn, Holsteinsborg og Suk-
kertoppen samt Frederikshåb. Alle
kajerne får kun en længde på 40 me-
ter, hvilket dog er tilstrækkeligt til at
der samtidigt kan lastes og losses fra
alle luger på de i grønlandsfarten an-
vendte skibe.
Kajanlæggene i Jakobshavn og Fre-
derikshåb påbegyndes i år, mens kaj-
en i Sukkertoppen påbegyndes i 1961
og kajen i Holsteinsborg i 1962.
BÅDEHAVNE OG FOR-
TØJNINGSANORDNINGER
I forbindelse med havne- og indu-
strianlæggene påtænkes udført både-
havne og fortøjningsanordninger for
fiskefartøjerne. Herved opfyldes et
gennem flere år næret ønske om for-
bedring af de nuværende opankrings-
forhold, der er så utilstrækkelige, at
de har været årsag til talrige havarier
og forlis. Med den forøgelse af den
grønlandske fiskerflåde, som må for-
ventes såvel i antal som i størrelse af
de enkelte fartøjer, bliver problemer-
ne yderligere accentuerede.
Fiskerihavn i Godthåb
I Godthåb har fiskerbådene hidtil
hovedsageligt anvendt den gamle ko-
lonihavn som liggeplads. Det er en
åben vig, hvor forholdene er farlige
for både af en blot nogenlunde stør-
relse. Anlæg af en egentlig fiskeri-
havn i Godthåb har været drøftet
gennem adskillige år. En havn på det-
te sted er imidlertid bekostelig, men
må anses for en nødvendig forudsæt-
ning for overhovedet at skaffe byen et
erhvervsliv. Anlægget af en fiskeri-
havn tænkes påbegyndt i 1960.
Ved de øvrige byer anlægges min-
dre bådehavne, og fortøjningsforhol-
dene forbedres.
EL- OG VANDFORSYNINGS-
ANLÆG
Driften af industrianlæggene nød-
vendiggør en udvidelse af elværkerne.
Samtidig må der etableres højspæn-
dingsanlæg med dertil hørende trans-
formerstationer.
Til forsyning af industrianlæggene
med fersk vand må der i Jakobshavn
og Frederikshåb etableres nye helårs-
vandforsyningsanlæg. Begge steder
baseres vandforsyningen på kunstige
søer, der er skabt ved opdæmning af
elve. I Christianshåb og Godthåb må
de eksisternde helårsvandforsynings-
anlæg udvides.
BOLIGSTØTTEBYGGERIET
Siden man i 1953 påbegyndte bolig-
(Fortsættes side 21).
6 til 10 mili. kr., og at der under sær-
lige arbejder figurerer hele 6 miil. kr.
til lufthavnsbyggeriet i Sdr. Strøm-
fjord.
Ved bedømmelsen af dette års sam-
lede tekniske aktivitet skal man end-
videre huske omsætningen i de tekni-
ske driftsvirksomheder (telegrafstatio-
ner, elværker, vandværker, entrepre-
nørpladser m. v.). Disses omsætning
vil beløbe sig til ca. 30 mili. kr., der
dog langt fra er rene driftsudgifter,
idet de på nær nogle få mili. kr. mod-
svares af indtægter fra telegramgeby-
rer, betaling for elektricitet og vand,
regninger for udførte reparations- og
vedligeholdelsesarbejder m. v.
Ministeren for Grønland har i år
søgt en særlig bevilling på i alt 57
miil. kr., som skal anvendes inden for
erhvervsvirksomhederne til et frem-
stød udover, hvad det er muligt at fi-
nansiere gennem de sædvanlige ram-
mebevillinger til ministeriet og han-
delen. Anlæggene skal udføres over en
6-7-årig periode, og da de første anlæg
påbegyndes i år, skal der her fortæl-
les lidt om baggrunden for lovforsla-
get.
Udviklingen har siden nyordningen
fra 1950-51 været præget af, at man i
første række har bestræbt sig for at
udvikle den sociale, kulturelle og
sundhedsmæssige standard gennem
bygning af boliger, skoler og syge-
huse.
Fordobling om 25 år
De forbedrede levevilkår har med-
ført, at befolkningstilvæksten er øget
til omkring 3°/o årligt, svarende til det
3-dobbelte af tilvæksten i det øvrige
Danmark. Det må forventes, at be-
folkningen, der i dag er på ca. 30.000,
vil fordobles i løbet af de kommende
25 år.
Ud på bankerne —
Hvis den voksende befolknings ek-
sistensgrundlag skal opretholdes eller
forbedres, kan dette kun ske gennem
en stigende produktion, der først og
fremmest må baseres på fiskeriet. Be-
folkningen har i løbet af det sidste
årti vist sin evne til at gå ind i dette
erhverv, men det nuværende fiskeri
drives udelukkende som fjord- og
skærgårdsfiskeri. Skal råvaretilførs-
len forøges, må den suppleres ved
udenskærs fiskeri på bankerne, hvor
vil de store rejeforekomster kunne
udnyttes i egentlige hermetikfabrik-
ker med betydelig økonomisk fordel.
Der er allerede i Sukkertoppen og
Christianshåb i ældre bygninger ind-
rettet anlæg til produktion af hen-
holdsvis frosne filetter og rejeherme-
tik. Man har her erfaring for, at an-
læggene giver en god rentabilitet og
samtidig har anlæggene virket som en
kraftig og glædelig stimulans for be-
folkningens produktivitet.
INDUSTRIANLÆGGENE
I år koncentrerer man sig om opfø-
relse af anlæggene i Jakobshavn og
Christianshåb, og der udføres desuden
nogle indledende mindre arbejder i
Frederikshåb.
I Jakobshavn og Christianshåb
skal opføres rejehermetikf abrikker,
hvor de rige rejeforekomster i Disko-
bugten udnyttes. I tilknytning til her-
metikfabrikkerne anlægges fryserier
til frysning af hellefisk. Disse fiskes
først og fremmest om vinteren på
bankerne i Isfjorden og køres i hun-
deslæder ind til fryserierne.
I Godthåb
omfatter det planlagte industrianlæg
et salteri med centrallager for salt-
fisk, en filetfabrik med fryseri, her-
under lager for agnfisk og isværk,
samt en fiskemelsfabrik. Godthåb er
velbeliggende i et rigt fiskeområde, og
der foregår allerede i dag et livligt
vinterfiskeri i bunden af fjorden.
Endvidere ligger Godthåb nær ved de
store banker, hvor der uden for skær-
gårdsområdet kan drives højsøfiskeri.
Man anser det for meget værdifuldt at
få opbygget et væsentligt erhvervsliv
i Godthåb, så der kan skabes en sund
balance mellem dette og byens admi-
nistrative funktion. Anlægget kan
først påbegyndes i 1962, når fiskeri-
havnen bygningsmæssigt er tilstræk-
keligt langt fremme.
Planerne for det påtænkte industri-
anlæg i Frederikshåb omfatter en fi-
letfabrik med fryseri samt en fiske-
melsfabrik. Anlægget er planlagt ud-
ført i tilslutning til det eksisterende
fiskesalteri, hvis nuværende rammer
allerede er ved at blive sprængt af
den meget aktive fiskerbefolkning på
stedet.
ATLANTKAJER
I de fleste grønlandske byer har
lastning og losning af de atlantgående
skibe som bekendt hidtil foregået med
pramme. Det har længe været klart, at
Perspektiv af udbygningsplanen for Sukkertoppen
Man ser i forgrunden den kommende atlnatkaj med pakhuse og fiskerianlæg.
Bag dæmningen ud til øerne skabes en god bådehavn for fiskerkutterne. —
Man bemærker endvidere den udpræget bymæssige bebyggelse, der er ved at
vokse frem i den centrale del af byen, og som om få dr vil være en realitet,
(tegn. ark. Torben Schiott, GTO).
Manifsup sanaorforfigineKarnigsså
sapusiorKåriardlugo talitarfiliagssaK, timånilo nuerssuit. sapusiap iluane umiat-
sialivigssaK. — igdlouarfiup ueruane igdlut agtumatitertut månåkut sanaortor-
neualersut ukiutdlo ardlaicångitsut Kångiugpata inersimassugssat.
12