Atuagagdliutit - 16.07.1959, Page 15

Skal vi begynde parti-
politikved næste valg?
Landsrådsmedlem, pasfor Erling Høegh mener def — uden dog selv
at ville lægge for
Ringe deltagelse prægede valget til
landsrådet og kommunalbestyrelserne
den 29. juni. Stemmeprocenten svinge-
de fra nogle tyve til halvfems. Delta-
gelsen var ringest i byerne, — således
kun 26,1 pct. i Egedesminde by!
Valginteressen har været dalende i
de senere år. Ved det første landsråds-
valg efter nyordningen i 1951 afgav
6365 deres stemmer af 8700 stemme-
berettigede, hvilket vil sige 72,8 pct.
Ved næste valg — i 1955 — var til-
slutningen 63,6 pct, idet 6209 stemte
af 9800. Nu ved sidste valg var pro-
centen kun lidt over 58. Antallet af
stemmeberettigede var vokset til ca.
11000, men der blev kun afgivet 6430
stemmer.
Om den ringe interesse de fleste
steder i Grønland siger landsrådsmed-
lem, pastor Erling Høegh, der er ny-
valgt i Julianehåbkredsen:
— For Julianehåbs vedkommende
var valgdeltagelsen god. I Frederiks-
håb spillede det gode vejr en stor rol-
le, og på valgdagen var byens fiskere
ude på fiskepladserne. Andre steder
ved jeg ikke, hvad den egentlige årsag
har været. Men man kan tænke sig, at
medlemmerne har forsømt at orien-
tere vælgerne om det politiske arbej-
des betydning. Der var heller ikke
lagt op til en valgkampagne, således
at kandidaterne stiller op mod hin-
anden og udtaler sig om deres pro-
grammer.
Vil flere stemmebokse fremme
interessen!
— Hvordan kan det være, at valgin-
teressen er større på de mindre steder?
sujugdlermik nangmineK ilisimavat-
dlårtutut issigineKarnigssara ajoriga-
luardlugo, pilerssårutiginera unigtina-
rumajungnaerdlugo, isumaKautdlugu-
lo åma kikunitdlunit erKarsautigine-
Kartarunarmat pujortuléncane åmalo
umiarssuårKane inussutigssarsiutivig-
tut umiartortune, umiatsiaup usingiar-
tautåungitsup ilusiata pingåruteKåssu-
sia sarKumiutilårniarpara.
sujugdliutdlugo tainiarpara umiat-
siaup itsernata ilusia uvanga isumaliu-
tigissartagara, amalo påsissara malig-
dlugo umiatsiartuserilerdlugo tatigi-
nerussara, tåssa: umiatsiaup sujuanit
KerKata tungånut kilingassumik sanåK.
sujua vinkiliunerussoK, piukunartoic
ivnarikanersoK, auup tungånut tåsså-
ngåinångitsumik narica tarpariarnilik.
— Det skyldes sikkeret den omstæn-
dighed, at stemmeafgivningen kan af-
vikles hurtigt på udsteder og boplad-
ser. I byerne mister man flere stem-
mer, fordi folk ofte står i kø foran
valglokalet. Det er derfor ønskeligt,
at man ved fremtidige valg indretter
så mange stemmebokse som overhove-
det muligt. I Julianehåb var der kun
to stemmebokse, hvor der nemt kunne
være otte.
Jeg tror iøvrigt, at den fastsatte
frist til kl. 18 er alt for tidlig. Folk,
der er på rejse og ikke mindst de frie
erhververe, får af den grund ikke lej-
lighed til at afgive deres stemmer. Det
vil være bedst, hvis man forlænger
fristens udløb til kl. 20.
Der var flere genvalg ..
— De mange nyvalg overraskede
Dem?
— Tværtimod! Jeg har faktisk ven-
tet flere nyvalg. De forholdsvis mange
genvalg overraskede mig. Det giver
håb om, at man i fremtiden kunne
vente, at folk mere og mere får tillid
til de folkevalgte, der har gjort et po-
litisk arbejde før. Det kan få en stor
betydning for landsrådsarbejdet.
Partipolitik ..
— Er det for tidlig med partidan-
nelser nu?
— Det synes jeg. Men det er muligt,
at man allerede ved næste valg så
småt begynder på partipolitik. Til den
tid vil forskellige samfundsgrene og
interesser bedre kunne samles under
partier. Men dermed er ikke sagt, at
jeg påtænker at starte et politisk parti.
Julut.
aKua ingmikusaoK sanåungitsoK. sor-
dlo, ersserKigsarumavara — aKutå
angmalortungitsoK. aicut angmalortoK,
umiatsiåvdlo aKua taimangajak ilusi-
lik umiartuseralugo malingnit oriar-
neKarnera angnerussarpoK, åmalo su-
juata ilusia pissutauvdiune anaordlu-
ssåunera angnertunerussardlune.
umiatsiaK taimåitoK nunavtine u-
kiume sermerajungneruvoK ulorianar-
neruvdlunilo, åmalo aussame sikor-
ssuarsiutikuminåineruvdlune Kåraj ug-
patdlårnine pissutigalugo OKineruv-
dlunilo. unale kilingassumik sanåK
uterfigilåriartigo.
kialunit umiartortup nalungilå u-
miatsiaK anordlersume såkortulårtu-
mik umiartuserineKartoK anorip na-
Kitsineranit, åmalo imap mitdlugussi-
MODEL S 2G4
nukagpiarKap
tulujua
ag dialer sugaK sigtartulik
atortugssai:
Kilertat 60-it tungujortut OLYMPIA GARN
Kilertat 5 Kassertut OLYMPIA GARN
nuerssautit nr. 3
.sigtartoK avigsinaussoK 35 cm.
sågsså såmerdleK:
tungujortumik 60-inik autdlartitsigit si-
nigssånigdlo 8 cm-imik portussusilingmik
Koruårtiunik silåm. 1, il ung ni. 1 nuerssaiv-
dlutit. nuerssautip sanimut nånerata tug-
dliane Kitdlanik nutånik 7-nik ilariardlugit
manigsuinarmik liucrssaleruk. nuerssautit
arfineK-pingajugssait tamaisa saneråne ataut-
simik 9-riardlugit ilåkit. nuerssautip sani-
neranit åpartarmat, anore imardlo
ikioKatigigtutut umiatsiåmik tigu-
mingningnialersutut misingnartardlu-
ne. umiatsiaK kilingassumik itsinilik
imamit oriaruminåineruvoK, tamånalo
pivdlugo taima itunik angatdlateKar-
dlune nålagkersoruminarneruvdlune,
arssarineKarpiånginerunine pivdlugo.
agssumutaoK nikitarneruvoK, saner-
Kiautigalugo anitdlagtångineruvdlune,
uvangalo isumaga maligdlugo imåi-
POk: ånåussiniutigisagåine pujortulér-
Kanut katdlutigalugo åma pitsauneru-
vok. nåparsimassunik angatdlåssissu-
tigalugo, imalunit inungnik angatdlå-
ssissutigalugo najumagternångmeruv-
dlune. sikorssuarnutdlo åma pitsaune-
russusia nersorsinauvara imailivdlugo:
aKutå angmalortungilaK, umiatsiåp
aKuserfianit atdlermit silatåta Kåva-
nut atavoK. pértarnera OKimåikaluar-
poK, pikulaneKångilardle akselia amu-
neKartinago. sujuata kiliunera KerKata
tungånut iluaKutauvoK sikunut. ima-
lunit sikut akorninut pulatitdlugo a-
Kut igdluanut ipiterneKåsaoK. umiat-
siåp niutåva åmut narKata tungånut
nardlusujuvoK, taimåikamilo iperKU-
tarpoK, sikutdlo kisimassut avigsårti-
kiartulersardlugit. aKutivdlo nardlo-
Kitdluarneranit umiatsiaK pularértar-
poK, taimailivdlune pilertortumik si-
kusiutigineKarsinauvdlune, sarpia j åi-
nerussarpordlo sujuata angnikikaluar-
dlune itsinertunerata sikut ajangne-
russarmagit.
kialunit sikorssuaKartitdlugo umiar-
tortup sikut igdlugit, tamarmik itser-
ne ikatdlutik KarssuneK ajornartut av-
KutiginiarneK ajorpai, tåuko sango-
riarfeKarnatigdlo angatdlatip sarpinut
mut nånere tugdlit sisamat KumuinaK nuer-
ssariardlugit kinguline taligssånut ima ilaor-
toruk: 12x1, 12x6 åma 4x8-nik. nuilagsså
3x6-inik ilångaruk. sujumuinaK nuerssaruk
atsipåvata sinå 9 cm-imik nerutussuseKaler-
nera tikitdlugo. tauva åssilissagssartå ma-
ligdlugo agdlalersoruk. titartarnera malig-
dlugo nuerssaeréruvit nuerssautip sanimut
nånerisa tugdle mardluk tungujortumik
nuerssariardlugit tugdlia autdlarnautåtut tu-
ngujortoK Kassertordlo sivnerserautdlugit
nuerssåsåput. agd lalers o rnerata Kerna tiki-
kugko pukusuane nutånik pingasunik mar-
dloriardlutit ilåkit. unigtiguk.
sågsså talerpigdleK:
såmiatut pårdlagtitdlugo nuerssaruk.
tunugsså:
sågssai nuerssåumut atautsimut nukit pu-
kusuane Kitdlanik nutånik 24-nik ilavdlugit.
sujumuinaK nuerssaruk såvata taligssåta sa-
nerå sileKatigilersitdlugo( atsipåvata 12 cm
migss.). tauva igdlugtut taliata ilaortorneri-
sut ilångarteruk. atåta sinigsså nuerssaler-
tinago nuerssautip sanimut nånerane kingug-
dlerme Kitdlat 14-it ilångautigeriardlugit si-
nå 8 cm KåruårtoK nuerssaruk.
nuilagsså:
nuilåne 122-nik tigårKaeriardlutit Koruår-
tumik silåm. 1 ilungm. ima nuerssaruk:
nuerssautip sanimut nånere pingasut tungu-
jortumik — nuerssautip sanimut nånere si-
samat Kassertumik — mardluk tungujortu-
mik — arfinigdlit Kassertumik — mardluk
tungujortumik — sisamat Kassertumik — pi-
ngasut tungujortumik (tåssa nuilåta agfå),
tugdle 24-t tungujortumik, inårdlugulo.
atsipågssai:
56-iniik tigårKaeriardlutit tungujortumik
nuerssautip sanimut nånere 26-t Koruårtu-
mik nuerssariardlugit inåruk.
katiternigsså:
sanerai talilo katikit. kråvigsså merssåte-
riardlugo il ungmut peKitdlugo kåkerssaruk.
sigtartuleruk.
ulorianarmata. umiatsiardlo angma-
lortumik aKutilik, niutåmigutdlo itsi-
nikitsoK sikunut KaKigajungneruvoK.
aKutålo ulorianarnerussarpoK umiat-
siaK taima sanåK maskinå såkortuga-
luardlune sikunit OKineruvoK kivine-
Karajungneruvdlunilo. sikusiorneK a-
jortunut umiatsiaK KaKissartoK årdle-
rinånginerussumik takordlortariaKar-
poK. kisiåne umiatsiaK KaKissartoK si-
kuisiortartuvdlune — OKardluåinar-
dlanga: taisinauvara, inuvdluarnartu-
ngilaK. nalungikaluarigsilo OKarsinau-
vunga umiatsiaK sikunut KaKissartoK
amiminik napissigajungneruvoK kag-
dlutarnera såkortunerugame. Kularnå-
ngilaK matuma kingorna pujortulérKat
nutåt atorfeKarfingnut tikitarumår-
put, nunavtine atusavdlugit pitsangor-
sarneKaraluardlutik uvagut umiartor-
tut isumavtinut tugdluångitsut, umiar-
tu sigalugitdlo a j ornartorsiulersitsi-
ssartut, iluarsartinerdlo ajornardlutik.
teknikimik iliniardluarsimassut mi-
silingniardlissuk umiatsiaup silåina-
Karpatdlårtup umiartusigititdlugo Ka-
noK anorimut navianauteKartigisinau-
nera nålagkersoruminaitsigissordlo ag-
ssoralissutigalugo, Kanordlo nuker-
ssornarnerutigissoK. kilingassordle a-
norinut umiatsiaup mikissusia angi-
ssusialunit nautsorssutigigåine, tu-
pingnåinartumik nålagkersoruminar-
neruvdlunilo nukerssornångineruvdlu-
nilo iluarpoic.
OKautsika såkortungitdlat, ilisima-
ssarale taimailivdlugo nalunaerutigå-
ra kialunit iluaKutigisinaungmago,
nangminerissaminik angatdlasiortup.
Bernhardt Isaksen, Jhb.
umiartornermik
soKutigissalingnut
De gode traditioner —
hvor er de blevet af?
„Bermuda“-besøget med det
engelske ambassadørpar fik en
tragisk udgang det første sted,
skibet gæstede i Grønland. De
nærmere omstændigheder ved
ulykken tydede på, at den kun-
ne været undgået, hvis der var
handlet mere ansvarsbevidst
fra vor side.
Når der kommer et fremmed
skib med mange unge mænd
i den glade og letsindige alder,
vil det kun være naturligt, om
der bliver truffet ekstra sik-
kerhedsforanstaltninger, og om
man holder øje med de unge,
således at de ikke bliver udsat
for fare under de fremmede
forhold.
Gæstfrihed var den dyd,
grønlænderne i gamle dage
næsten satte højest. I dag sy-
nes dette ikke mere at være
tilfældet, måske på grund af
de nye tider og den efterhån-
den mere og mere udbredte
Hvad - rager - det - mig - menta-
litet. Det er trist, hvis dette
skal opfattes som et tegn på
udvikling.
Hjælpsomhed var ligeledes
et kendetegn på det grønland-
ske folks gode egenskaber. I
dette barske land, hvor det
lille menneske ofte kommer til
kort overfor naturens vældige
kræfter, er dette en af forud-
sætningerne for folkets eksi-
stens. Naturens farer lurer den
dag i dag — men hvad med
hjælpsomheden? — Man for-
står ikke, at nogen heroppe
kan lade to unge mennesker
så at sige sejle deres egen sø
i en lille jolle, hvis egenska-
ber, de to ikke kender noget
til — i et vildt fremmed land
— i tæt tåge!
Det grønlandske folk havde
som en nation, der var stærkt
knyttet til havet, i gamle dage
stor respekt for råd fra ha-
vet. Så snart der lød råd ude-
fra, ilede man til, for da vid-
ste man, at det drejede sig om
et nødstedt menneske, der
trængte til øjeblikkelig und-
sætning. — Men hvordan rea-
gerede man i dette tilfælde
overfor et nødråb ude fra ha-
vet? — Man gik i seng og lag-
de sig roligt til at sove!
Den tragiske ulykke hurde
aldrig være sket. Det er kede-
ligt, at det sjældne og ellers
vellykkede flådebesøg skulle
ende sådan, og det er ikke
mindre kedeligt at konstatere,
at grønlændere i den nye tid
ikke har kunnet holde forfæd-
renes gode traditioner i hævd.
Jørgen Fleischer.