Atuagagdliutit - 07.04.1961, Síða 3

Fiskeriet på Østkysten
nar æren for fremmane:
i 1960
r"~~----------------------- — -------—
Men på vestkysten Indtraf en glædelig og meget betydningsfuld stig-
ning i det grønlandske rejefiskeri, der gav store indtægter til grønland-
ske fiskere og arbejdere
__________________________——--------------------------t
et årlige grønlandske fiskerimøde,
,ar holdtes på Christiansborg, var
Ødeset med stor interesse, fordi
rønlands fiskeri fortsat står midt i
P. udvikling, til hvilken der fra alle
1 S^es store forventninger.
Mødet, der overværedes af Grøn-
^ands minister Mikael Garn, folke-
‘ngsmand Nikolaj Rosing, repræsen-
anter for grønlandsministeriet og fi-
eriministeriet og en lang række af
andelens medarbejdere, bl. a. hjem-
.,eværende handelschefer m. fl., blev
£,net af direktør lic. mere. Hans C.
nstiansen, som bød velkommen, og
y derefter aflagde beretning for
aret 1960.
Torskefiskeriet
• eretningen indledtes med en over-
si h °ver torskefiskeriet, hvis hovedre-
fl vu Var blevet 17,7 millioner kg
nå on fisk, en forøgelse fra året før
sk tons. Det deltagende antal fi-
d 6re. ^avcte stort set været uændret,
havde været 2.430 fiskere mod
2-490 i 1959.
idømmelsen af torskefiskeriets
irnvn at’. sagde direktøren, måtte man
sa1 tage i betragtning, at det
der * f959 indledtes med
bådel 6 f!skere- som da deltog med 24
til 111999 var blevet begrænset
lin„ ““delag med en samlet indhand-
tons i fQkket fisk på 740 tons mod 1150
færnci, . ' Nedgangen i leverancer fra
delse * Side på 400 tons gav i forbin-
linse me<^ forøgelsen i totalindhand-
fisken ^et resultat, at de grønlandske
tons S leveranceforøgelse androg 700
rekto 6le denne forøgelse, oplyste di-
k «n, falder praktisk talt på øst-
dern n’ °g dette betyder> at grønlæn-
VEereT fiskeri pa vestkysten i 1960 har
—. c*af samme omfang som i 1959.
dis7rwtkystfiskeriet 1 AnSmagssalik-
de «• . f°rtsatte direktøren, udvikle-
sa 1 1960 overordentlig godt. Den
saltn- 6 todhandling til tørring og
en • 8 hgger tæt op imod 1000 tons,
trianltldhandling, der svarer til den,
striif*kan præstere i Nanortalik-di-
ge . eller 70 procent af indhandlin-
ov 1 tfolsteinsborg-distrikt. Dette er
E ®r°rdentlig dygtigt gjort af de øst-
al] nlandske fiskere, der jo først i de
erseneste år er kommet ind i det-
le erhverv.
duktionssvingnlnger
svi lrektøren kom herefter ind på
o„ Sningerne i de enkelte distrikter
r ®pgde generelt, at de var meget sto-
2 lnn^^åb'distrikt er således nede på
er 00 fons imod 3.400 tons i 1958. Det
t en tilbagegang på omkring 1300
. s i løbet af 2 år. På den anden side
195q V* Sukkertoppen-distrikt, som i
llon forøgede indhandlingen med godt
sk 9 tons. der ganske vist for en del
ornii • S færlngernes indhandling med
fo kr^ng 999 tons, men alligevel drejer
40r|0g<dSen af indhandlingen sig om ca.
bed t0nS' distriktet er så absolut det
lin Ste.og nærmer sig en årsindhand-
g På omkring 4.000 tons eller med
dre ord lidt under en fjerdedel af
polands samlede indhandling,
ti] dkarene f°r fiskeriet i 1960 havde
jg^neladende været lidt bedre end i
sk ^ h)er var Ikke gået så mange fi-
s edaSe tabt på grund af dårligt vejr
ni året forud. I forsæsonen og høj-
pffS°n.en var man over 1999 t°ns bag_
.. ®r 1 forhold til 1959, men efterårs-
•skeriet rettede resultatet op.. Det
ude vejr i september og oktober var
afgørende betydning for det gode
resultat.
Direktør Hans C. Christiansen gav
utryk for Handelens tilfredshed med
størrelsesfordelingen af de indhandle-
e torsk og sagde, at der var sket en
s ^rkbar forbedring, hvis årsag måtte
Ses 1 53-årgangens stærke indfly-
else. Af oversigterne og det statisti-
ske materiale fremgik det, at 31,5 pro-
cent var af størrelserne 1, 2 og 3-fisk
ruud 21,8 procent i 1959 og kun 17,7
Procent i 1958. — Vi skal, sagde direk-
Øren, helt tilbage til 1952 for at finde
f.n filsvarende gunstig størrelsesforde-
ling.
Mellemstørrelserne 4 og 5 var gået
felativt tilbage, og det var også stør-
relserne 6 og 7, hvis andel var næ-
sien halveret. Derimod var de aller-
mindste fisk 100/120 pr. balle gået re-
lativt stærkt frem.
~~ Disse tal tyder på, mente direk-
•ren, at man i de nærmeste år vil få
en relativ ringe størrelsesfordeling,
idet den forholdsvis svage andel af nr.
4—7 incl. tyder på svagere årgang af
mellemfisk, og så vidt jeg har forstået,
er der en vis tilbøjelighed til, at tor-
sken i 7—8 års alderen udvandrer fra
det grønlandske farvands område, så-
dan at vi måske ikke får mere for-
nøjelse af 53-årgangen, men må vente
på 56-årgangens vækst og på 57-år-
gangen, som efter alt at dømme skulle
være en særlig god årgang. Den kan
vi dog næppe vente os noget særligt af
før i 1962.
Produktionsfordelingen
Om torskens fordeling i produktio-
nen udtalte direktøren, at den relative
andel af torsk til saltning er faldet,
hvorimod anvendelsen til torskefilet er
steget. — Dette tror jeg er en tendens,
der vil fortsætte. For det første vil
udbygningen af produktionskapacite-
ten i Grønland væsentligst komme til
at omfatte fryserier, og for det andet
er konsum af saltfisk aftagende til
fordel for frysefisk. Jeg kan således
nævne, at konsum af saltfisk i Græ-
kenland fra 1950 til 1960 er faldet fra
18.000 tons til 12.000 tons. Vor pro-
duktion af den hvidvingede saltfisk i
prima og sekunda kvaliteter blev i
1960 netop af den størrelse, vi sæd-
vanligvis kan afsætte på vore spe-
cielle markeder for det produkt. Det
blev således ikke som i 1959 nødven-
digt midt i sæsonen at fremstille sort-
vingede fisk af større størrelser end
14”. Fisk mellem 10 og 14” fremstilles
sædvanligvis sortvinget. Arsagen til
denne „naturlige" begrænsning af vort
traditionelle kvalitetsprodukt er den
relative store mængde småfalden fisk
og dels en ret betydelig stigning i tre-
die og fjerde kvalitet, ca. 18 procent
imod 8 i 1959. Denne for så vidt uhel-
dige udvikling, hvad kvalitet og stør-
relse angår, har dog ikke fået økono-
miske konsekvenser for saltfiskpro-
duktionen, fordi de ringere kvaliteter
og hovedparten af de småfaldne fisk
fandt afsætning på det brasilianske
marked, der i løbet af sommeren ud-
viklede sig meget gunstigt. Produktio-
nen af den fuldvirkede fisk til Brasi-
lien har fundet sted i samarbejde med
færøske tørrerier.
Direktør Christiansen oplyste, at
Handelen havde solgt 200 tons småfal-
den fisk til England, og at den øvrige
saltfiskproduktion var blevet afsat til
Italien, Grækenland og Spanien. Spa-
nien havde dog kun aftaget 650 tons
imod normalt det dobbelte, men efter
at landets saltfiskhandel i 1960 kom
ind under frie forhold, forventer man
at ville kunne afsætte ca. 2 skibslad-
ninger, d. v. s. 1200 til 1400 tons til
dette marked om året. Den grønland-
ske hvidvingede saltfisk bliver af be-
folkningen i Catalonien foretrukket
frem for anden importeret saltfisk.
Hellefisk
Med hensyn til indhandlingen af an-
dre betydende fiskearter oplystes i be-
retningen, at der har været en støt
stigning i fiskeriet på hellefisk, som
ikke mere drives alene i Diskobugten
og specielt ved Jakobshavn men som
har udviklet sig til et fiskeri også i
Umanak-distrikt, hvor der i 1960 ind-
handledes 300 tons. I Sukkertoppen er
dette fiskeri udviklet fra 46 tons i
1959 til 142 tons i 1960. Imidlertid har
stigningen i fiskeriet medført visse af-
sætningsvanskeligheder hvad angår
det traditionelle produkt, lagesaltede
fileter i tønde.
— Det er derfor på høje tid, udtalte
direktøren, at vi får det planlagte fry-
seri i Jakobshavn i drift, hvorved den
væsentligste del af dette steds ind-
handling — ialt 700 tons — kan fryses,
idet fersk frossen hellefisk har et bed-
re marked end de saltede fileter.
Helleflynder og havkat
Af beretningen fremgik det, at hel-
leflynderfangsten fortsat er betyd-
ningsløs for Handelen. Den er en bi-
fangst ved torske- og havkatfiskeri, og
går i det væsentligste direkte til for-
bruget i Grønland. Havkattefiskeriet
havde været mindre end i 1959, og
denne nedgang koncentrerede sig i
Sukkertoppen-distrikt, mens tilførs-
lerne havde været normale til Disko-
bugt-området, hvor „Sværdfisken"
havde været placeret. Direktøren men-
te, at det var det gunstige torskefiskeri
i Sukkertoppen-distrikt, der havde
medvirket til nedgangen i fangst af
havkat.
Direktøren oplyste, at de mindre be-
tydningsfulde fiskearter efterhånden
var ved at få større og større betyd-
ning i denne forbindelse, at der i 1960
var blevet indhandlet 56 tons stenbi-
derrogn mod 33 tons i 1959. Saltet
lakt i tønder nåede op på 250 tønder
imod godt 200 i 1959, og med saltet laks
mener man havørred. Fiskeriet på
skællaks har hidtil været uden betyd-
ning for indhandlingen, men man hav-
de i 1960 fået ret pæne partier. Man
havde således indhandlet og frosset 55
tons skællaks imod 13 tons i 1959 og
nogle få tons de foregående år. Dette
fiskeri var koncentreret ved Napa-
ssok og havde været særdeles indbrin-
gende for fiskerne. Produktionen af-
sattes til USA til gode priser.
Fryseprodukilonen
Fryseproduktionen androg knapt
2100 tons, en forøgelse på ca. 30 pro-
cent og den hidtil største fryseproduk-
tion. Direktøren sagde, at man måtte
forvente fortsat forøgelse på dette om-
råde, hvis man ville efterkomme de
ønsker, der præger markedet hvad an-
går torsk og hellefisk men også i me-
get høj grad rejer. Den største post
blandt fryseprodukterne er frossen
torskefilet.
Rejefiskeriet havde i 1960 været
præget af den nye rejehermetikfabrik
med de ny sortermaskiner og pillema-
skiner, idet man derfor havde kunnet
modtage langt flere rejer end tidligere.
Rejefelterne i Diskobugten havde ind-
friet forventningerne, og indhandlin-
gen var steget fra 697 tons i 1959 til
1458 i 1960. Rejefiskeriet var også ble-
vet intensiveret på sydgrønlandske
rejefelter, sådan at året sluttede med
en indhandling til Narssak på 331 tons
imod 252 året før. Den samlede reje-
indhandling nåede op på 1789 tons
imod 949 tons i 1959. Det indbragte i
penge ca. 1.250.000 til fiskerne og ca.
400.000 kr. til arbejderne.
Nye rejefelter
Direktøren udtalte sin glæde over,
at man har fundet udbredte rejefelter
i Lichtenau-fjorden, som forventes at
ville udgøre et stabilt grundlag for
virksomheden i Narssak, hvor det
imidlertid har knebet med arbejds-
kraft.
Omkring 1.500 tons rejer er anvendt
til hermetik, der er fremstillet 2,3
millioner 80 grams enheder dåserejer
og 0,6 millioner enheder rejer i glas.
Det er en samlet produktion på 2,9
millioner enheder imod 1,7 millioner
i 1959. Knapt 290 tons rejer er an-
vendt til frysning i forskellige former
og pakningsstørrelser.
— Der er, sagde direktøren, navnlig
to produkter, som vi lancerede i 1960,
og som synes at ville slå an. Det er for
det første håndpillede rejer i 100
grams vaeuumlukkede polycelposer.
Vi har produceret 22 tons af denne
vare og regner med en produktion på
100 tons i den kommende sæson. Der-
næst har vi sendt en prøveproduktion
på godt 2 tons frosne maskinpillede,
rå rejer i blokke til USA, hvor den har
fået en så god modtagelse, at vi må
regne med en betydelig større afsæt-
ning fremover.
1961-planer for rejeproduktionen
Planerne for det kommende års
rejeproduktion fordrer en indhandling
på 2.800 til 2.900 tons med godt 2.400
tons i Diskobugten og 4—500 tons i
Narssak. Der har i 1960 været beskæf-
tiget 18 rejekuttere i Diskobugten, men
da vi i 1961 skal bruge yderligere ca.
1.000 tons rå rejer for at overholde
programmet ved Christianshåb, Ege-
desminde og Jakobshavn vil alle grøn-
landske rejekuttere kunne sættes ind
i fiskeriet i 1961.
Om salterianlæggene oplystes i be-
retningen, at der ved de 21 af de 57
anlæg i 1960 har været indhandlet un-
der 100 tons, medens 24 stationer har
haft mellem 100 og 300 tons. Samtlige
57 stationer er kun repræsenteret med
12, der har haft en indhandling på
over 300 tons flækket fisk.
— Af den samlede indhandling på
vestkysten på 12.300 tons flækket fisk
til saltning har disse 12 større statio-
ner ca. 6.000 tons eller godt halvdelen
af den samlede indhandling til salt-
ning. Der er næppe nogen, der kan
være i tvivl om, at disse forhold i sig
selv — de mange produktionssteder
med lille produktion — gør produktio-
nen dyr.
Direktøren nævnte i denne forbin-
delse den kendsgerning, at der er utro-
lig mange fiskere, som indhandler for
under 1.000 kr. om året — det drejer
sig om 60 pct. af samtlige, og disse 60
pct. indhandler kun 6 pct. af total-
’værdien. 14 storfiskere har leveret 43
procent af det hele. I Frederikshåb
distrikt er det bemærkelsesværdigt, at
henved 80 pct. af „fiskerne" har leve-
ret for under 1.000 kr. og blot ind-
handlet 14 pct. af den samlede værdi.
— Vi er, sagde direktøren, selvføl-
gelig glade for at modtage fisk fra så
mange som muligt, fordi de kvanta,
der kommer fra andre end egentlige
fiskere, er med til at skabe bedre ud-
nyttelse af anlæggene, men på den an-
den side er det relativt dyrt at admi-
nistrere indkøb fra så mange små le-
verandører.
„Sværdfisken”
Direktør Hans C. Christiansen kom
også kort ind på „Sværdfisken", del-
er indrettet til fryseproduktionssted.
Skibet har siden november overvin-
tret ved Frederikshåb efter at have
produceret torskefilet i Godthåbs-fjor-
den i april og maj samt havkat- og
torskefilet i Diskobugten fra juni til
november. Produktionen ombord er
forløbet jævnt godt med et resultat
på godt 800.000 pounds filet. Der er
fortsat interesse for dette skibs virk-
somhed, fordi det giver mulighed for
ekstra produktion. I 1961 vil „Sværd-
fisken" fortsætte virksomheden ved
Frederikshåb for senere at afgå til
nordligere distrikter, hvor fiskemæng-
den kan kræve aflastning af beståen-
de anlæg. Det er hensigten at placere
skibet i Disko-området fra begyndel-
sen af juli, indtil skibet i efteråret
skal sejle til København for overha-
ling.
sic.
Macs
- mart ser det straks
Macs aitsdt tdssa kigutinut
KaKortingnartOK
Vælg den bedste tandpasta De kan
få — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
kigutinut aaaorsåumlk pit-
saunerussumik pigssaaångi-
latlt, Macs pisiarissarniaruk,
sallvdluarsfnaoK, tunltdlang-
nartuiaissartoK, tipigigsoK,
suna xamgup, tlpigsså.
BHECHAM-
D EN MARK A/S
HIGH CLASS BRIAR PIPES

A/s C HR. NIELSENS EFTF
HAVNEN HORSENS UF. 2 11 00-AFDELINGSKONTOR: KØBENHAVN V. NYROPSGADE22 PALÆ 5414 5415
i