Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IlfngivåKéK. Nar-
ssclk: Lærer Peter Petersen, lvigtut: Telbet. Milling. Arsuk.: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
or9: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
E9edesminde: Knud Abeisen, købmand Hove. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Ma-
r*Us Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jen-
sen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings,
rsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
2°* i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
r do* i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
ssaigspris: 60 øre plsiarlneKarnerane: 60 øre
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
handelimit kaujatdlaisitaK
E. E.
auna OKalugtuånguaK ilumor-
umartoK: KøbenhavnimlpoK arnaK
ornassåK Amaliamik atilik. tåuna
lut ardlaicalersut icåumatit tamar-
uinangajaisa Kalåtdlit-nunåne ila-
s U arninut portugkamik nagsitsissar-
imavoK avisit saniatigut ama pugssi-
mik sukuancanik sukulåtinigdlo jor-
agunae pigssåinik ikississarsimavdlu-
e- igpagssåne ajå Amaliap portugaK
gsiusså tikiusimavoK sukuarKanig-
e sdkulåtinigdlo imaKarane taimåg-
ikineKarsimavdlune handelimit
unaenjt niorKutigssat tåuko Kalåt-
-nunånut nagsiutenuissaujung-
aeitut. ajå Amalia utoncassåtut av-
a utdle pissortanut akerdlilinigssa-
KunussorujugssuvoK, handelimit-
agdlagartaK pisimassane nåpertor-
u§° iliorsimavdlune. nagsiussat ti-
gmata mernat åsitdle narrujumi-
guarput, sukulåtit sukuarKatdlo pe-
angingmata, téssalo avdlatut ajor-
artumik angutåt tuavinaK kioskimu-
Patdlagdlune sukulåtisiniardlune
la t^ararsiniar£Uunilo, iluaKUtåungi-
. . mérKane navsuiåuniaraluarma-
* , 'Sdlortå Andreasimut Bornholmi-
gj1 Urnut ajåmit åma sukulåtinik nag-
eKartartumut naligitineKarsinau-
lUkgnaertut.
kikutdle tamarmik ajåtut encartor-
^artiitut pissortanut ilumomiartigi-
gl diat, Kujanartumigdlo kikut ta-
fi^rmik nåkåinartångitdlat nålagauv-
P sulissoKarfianit agdlagkamik
y ?k^erigkamik pigångamik. agdlau-
gissaK mauna erKartorneKartoK ku-
t KutaKarP°K „niorKUtigssanik akitsu-
KarKussaussunik Kalåtdlit-nunånut
agsidssaKartarneK“ imalo autdlartit-
dlune:
dnalunaerutigisavarput han-
nå 6 ina^s^ nr- junip 14-åne 1951,
Pertordlugo kisime pisinautitaussoK
la°riKUtigSSanik Kalåtdlit-nunåne
n.?dskassemut akitsuteKancussaussu-
rnékuninga erKussinigssamut:
sukulåtit sukulåtinitdlo niorKUtig-
sutdlunit, lakridsit tamåkuni-
så] ° .ni°rKutigssiat sutdlunit, kisalo
nåtUn^ ni°rKutigssiat sordlo kukar-
ns i konbonit, marcipanit tamåkuni-
ga , niorKutigssiat sutdlunit sukuar-
at assigissaitdlo.
Sga) aVa taigorneKarput imiat imigag-
KutHi° asst8lnSitsut handele saner-
Kut Ug0 ama Kalåtdlit-nunånut er-
n erKussåungitsut, agdlautigissardlo
ggaserneKardlune:
^niorKUtigssanik taimåitunik nagsi-
yej?KarnigssaK inerterKutauvoK, han-
pa^. ^ddlo misigssuinikut påsineitar-
K . na8siussat niorKUtigssanik taine-
tairn-nik ilaKartineKartut nagsiussat
Ka ,aitut nagsiussissumut utertine-
Kar U^ssauPut. sukut åma akitsute-
na KU,ssauPut, Kalåtdlit-nunånutdle
SlUneKarnigssåt akuerineKartar-
UsgSsaUv°K akitsutåt kg-mut 20 øre-
si * handelimut akilerneKarpat. på-
nåu 1®ssat angnerussut pineKarsi-
teioPUt sundby 9810, lokal 231-mut
telefoneråine.“
inuvru °Kausertai tamarmik, sumik
nigdi - arKussutinguamik åssigissai-
rna +U^ namik. agdlautigissamile å-
inat aineKarP°K inatsit Danmarkime
ne S+S^ ^nngaviussut Kalåtdlit-nunå-
ne a ulerr>erat sujorKutdlugo suliari-
gjSs ^niassoK, taimaingmat agdlauti-
Eisinvv ^'siniasinauvordlunit kungit
jpg Ik °Kartugssautitaunerata 1849-
go + °rVngnaersitaunera sujorKutdlu-
sgpgy^nale angnerussumik erKartu-
kiSw-^t-nnnanituvdlune ajorna-
Uuvok SUndby 9810, lokal 231-
mut telefonernigssaK, aperKutiginiar-
dlugo handele sulikulugssuaKinersoK,
taimaingmat tamåna mauna encartui-
nåsavarput. handelip agdlautigissami-
ne inatsit taivå, ilernussarpordle tai-
mailiortoKarångat taissardlugo inatsi-
sip ingmikortua suna pineKarnersoK,,
månilo pineKånguatsiarpoK inatsime
taineKartume ingmikårtOK 2, oKauser-
taKartoK: ingmikut akuerineKarane
Kitånut niorKUtigssanik erKiissisinau-
titaussut tåssa kisimik.
A. Den kongelige grønlandske Han-
del.
B. igdlersorneKarnigssåkut ministe-
reKarfik åma ingmikortune 14 a-me
c-milo pineKartut (tåssa Grønnedal
såkutoKarfitdlo. årKigss.) avdlat nior-
KUtigssanik taineKartunik Kitånut er-
Kussiniartut tamarmik sujorKutdlugo
handelimit akuerssissumik piniartug-
ssåuput. akuerssissut nalunaerutigine-
KåsaoK, ingmikortoK 1-me akitsutit
aulaj angemeKartut akilerneKarnerati-
gut.
åma ingmikortoK 3-me stykke 1-me
oKausertaKarpoK: handele kisime pi-
sinautitauvoK imigagssanik, imianik,
vininik, imiagssanik cigarettenik ciga-
rettetdlo pépiarartagssåinik Kitånut
erKussinigssamut.
inatsisip tåussuma ingmikortortai
maligdlugit ersserKigsumik taineKar-
simångilaK handele kisime pisinauti-
taunersoK sukulåtinik sukuarKanigdlo
erKussinigssamut. imåisinauvoK kau-
jatdlaisitame taineKartut kingorna i-
na tsimut avdlångusiuneKarsimassut,
taimåisagpatdlo kigsautiginarpoK må-
ne Kalåtdlit-nunånlnåungitsoK Dan-
markimile, tamatuma ersserKigsaivfi-
gineKarnigsså, ilumutdlo taimaitoKar-
simagpat handele aperiniarparput i-
natsisinut nåpertututut issiginerå inat-
sisip kingorna tusardliussamik avdlå-
nguteKartineKarnigsså. tamåna Kula-
rårput.
kisale handele sule amerdlanerus.su-
nik apererusugsinauvarput sordlo ma-
tuminga: imåinginerdlune kaujatdlai-
sitame niorKutigssat taineKartut inu-
tigssarsiumut atatitdlugo taimågdlåt
nagsiuterKUSsåungitsut nagsiussåi-
naitdle pineitaratik?
imåingila niorKutigssat Kalåtdlit-
nunånut erKuneKartugssatut handelip
a j ornartisinaussai a j ornakusoruteKå-
ngitsumik Danmarkimit nagsiuneKar-
sinauvdlutik, niorKutigssatdle Kalåt-
dlit-nunånut pissuneKarnermingne „i-
långauserissu“nit misigssuivfigineKar-
sinauvdlutik akitsutilerneKarsinauv-
dlutigdlo?
handelimit taineKartoK „misigssui-
neK“ nagsiussarsissoK najutitdlugo
handelip Kalåtdlit-nunåne angmaine-
ranit avdlaussumit pisinauva?
handele ingassagtajårtumik iliuse-
Kångila, nagsiussaK niorKUtigssanik a-
kitsuteKarKUSsaussunik imalik nagsi-
ussissumut utertisaguniuk, nunane
avdlanisut iliortarnertut akitsutå aki-
lerKuinarnago uningatinamagulunit?
Kalåtdlit-nunånineK nikanarsauti-
tut ima issigineKartigilersimava mari-
bomiunit ribemiunitdlunit Amerika-
mit Schweizimitdlo nagsiussarsissar-
tunit nåkanganerussumik pineKarta-
riaKåsavdlune?
ajunginerunginerpa handele tuavi-
naK kaujatdlaisitamik tigussaKarsi-
massunut narKiuteKarune Kalåtdlit-
nunåne ilagissanut sunigdlunit nagsi-
ussaKarnigssaK ajornarungnaersitdlu-
go? — tåssame nagsiussarsissup nuå-
nåjatdlangnigsså handelime agdlag-
fingmiut kukujuisårniarneratigut a-
serorterneKarsinaugunångingmat.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
'k ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
benyt telegrafens festblanketter ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Et cirkulære fra
E. E. Her er en lille historie, som er
absolut sandfærdig: I København bor
en ældre dame, der hedder Amalie.
Denne dame har gennem flere år næ-
sten hver måned sendt en pakke til
sin familie i Grønland, og foruden uge-
blade og aviser har der i hver pakke
været en pose bolcher og seks choko-
ladefrøer til hendes grønlandske ne-
vøer. Forleden ankom den sædvanlige
pakke fra tante Amalie, men i stedet
for bolcher og chokoladefrøer lå der
en seddel fra Den kongelige grønland-
ske Handel, som meddelte, at man
ikke må udsende ovennævnte varer til
Grønland. Tante Amalie nærer som
alle ældre damer en panisk rædsel for
at komme i konflikt med nogen myn-
dighed, og hun rettede sig selvfølgelig
efter den seddel, KGH havde sendt
hende. Resultatet i Grønland udeblev
naturligvis ikke: Skrig og skrål blandt
ungerne, fordi der ikke var chokolade
og bolcher i pakken. I største hast
måtte manden i huset styrte op til kio-
sken og i den købe varer, der genop-
rettede ro og orden. Hans forsøg på at
forklare ungerne, at de altså ikke har
ligestilling med fætter Andreas på
Bornholm, der også modtager choko-
ladefrøer fra tante Amalie, faldt helt
til jorden.
Nu er alle jo ikke så lovlydige som
nævnte tante og ejheller så autoritets-
tro, og det er da heldigvis således, at
ikke alle bøjer sig i støvet, blot fordi
de får en snørklet, duplikeret skrivel-
se fra et statsorgan. Den skrivelse, der
her er tale om, bærer overskriften
„Indførsel af afgiftspligtige varer til
adressater på Grønland", og indled-
ningsvis hedder det:
Herved skal vi meddele, at Den
kongelige grønlandske Handel i med-
før af lov nr. 270 af 14. juni 1951 er
eneberettiget til at indføre følgende
varer, for hvilke der skal svares af-
gift til den grønlandske landskasse til
Grønland:
Chokolade og chokoladevarer af en-
hver art,
lakrids og lakridsvarer af enhver art
samt sukkervarer såsom karameller,
bonbons, marcipan og marcipanva-
rer af enhver art,
bolcher el. lign."
Derefter opremses de forskellige ar-
ter øl, vin og spiritus, der heller ikke
må indføres, og skrivelsen slutter:
„Udsendelse af disse varer er således
ikke tilladt, og såfremt det ved de af
Handelen foretagne eftersyn konstate-
res, at de til udsendelse bestemte for-
sendelser indeholder afgiftspligtige
varer, som Handelen er eneberettiget
til at indføre til Grønland, vil de på-
gældende forsendelser blive returneret
til afsenderne. Også sukker er afgifts-
pligtig, men tilladelse til indførsel til
Grønland vil blive givet for så vidt
afgiften — kr. 0,20 pr. kg — indbetales
til Den kongelige grønlandske Handel.
Nærmere oplysninger fås på SUndby
9810, lokal 231."
Så mange var ordene. Ikke noget
med venlig hilsen eller den slags. Men
skrivelsen henviser jo også til en lov,
der er indført før Grønland fik nogen
grundlov. For så vidt kunne skrivel-
sen lige så godt have været affattet
før enevældens afskaffelse i 1849, men
det skal vi ikke komme nærmere ind
på ved denne lejlighed.
Nu ligger det lidt tungt, når man
bor i Grønland, at ringe til SUndby
9810, lokal 231 for at spørge, hvad i
alverden KGH bilder sig ind, så vi må
indskrænke os til at behandle sagen
Strandgade
her. Handelen henviser til en lov —
det normale er, at man i den slags
kundgørelser henviser til en bestem-
melse i loven — og det, man sigter til,
er formentlig paragraf 2 i nævnte lov,
der siger: Berettiget til uden særlig
tilladelse at indføre varer til Vest-
grønland er alene
A. Den kongelige grønlandske Handel
B. Forsvarsministeriet og for så vidt
angår de i paragrafferne 14 a og c
omhandlede områder med videre (Det
er Grønnedal og baserne, red.) I alle
andre tilfælde skal den, der agter at
indføre de i paragraf 1 omhandlede
varer til Vestgrønland forud have ind-
hentet tilladelse hertil hos Den konge-
lige grønlandske Handel. Tilladelsen,
jævnfør dog paragraf 3, meddeles mod
indbetaling af de i paragraf 1 fast-
satte afgifter.
Og paragraf 3, stykke 1 siger: Den
kongelige grønlandske Handel er ene-
berettiget til at indføre spiritus, øl,
vin, malt, cigaretter og cigaretpapir til
Vestgrønland.
Af nævnte lovs paragraffer fremgår
det altså ikke umiddelbart, at KGH er
eneberettiget til at indføre chokolade,
bolcher med videre. Det er muligt, der
i cirkulærer er indført senere ændrin-
ger i lovgivningen, men i så fald øn-
skes de hermed oplyst — ikke alene
her i Grønland, men også i Danmark,
og i bekræftende fald vil vi gerne
spørge, om KGH anser det for lov-
medholdeligt at ændre en lovbestem-
melse ved en senere bekendtgørelse.
Vi tillader os at tvivle.
Men der er flere spørgsmål, vi godt
kunne tænke os at stille KGH, f. eks.
dette: Er den opfattelse ikke rigtig, at
et forbud mod fremsendelse af de i
cirkulæret omhandlede varekategorier
udelukkende kan omhandle forsen-
delse af erhvervsmæssig art og ikke
gaveforsendelser?
Er det ikke således, at forsendelser,
som KGH er berettiget til at forbyde
indført i Grønland, frit kan afsendes
fra Danmark (det må dog ligge udenfor
KGHs beføjelser at bestemme, hvilke
varer der kan sendes ud af Danmark),
men at varerne ved et „toldeftersyn"
ved ankomsten til Grønland gøres til
genstand for afgiftsberigtigelse?
Kan det af Handelen omtalte „fore-
tagne eftersyn" foregå på anden måde
end derved, at Handelen som told-
myndighed i Grønland fordrer en for-
sendelse åbnet i modtagerens nærvæ-
relse.
Er Handelen ikke gået ud over ram-
merne for det tilladelige eller blot det
normale, når man returnerer forsen-
delser med afgiftspligtige varer til
afsenderen, fremfor at man som i alle
andre lande blot afkræver modtageren
afgift, subsidiært tilbageholder varen?
Er det virkelig efterhånden en så-
dan forsyndelse imod god tone at op-
holde sig i Grønland, at man skal væ-
re helt anderledes ringe stillet end
personer i Maribo eller Ribe, der får
en gavepakke fra Amerika eller
Schweiz.
Var det ikke på sin plads, om Den
kongelige grønlandske Handel skyndte
sig at udsende en korrektion af en el-
ler anden art til modtagerne af det
omtalte cirkulære og åbnede mulighed
for fremsendelse af alle arter af gaver
til slægtninge i Grønland, ikke mindst
under hensyn til, at en sådan gave-
pakkes værdi næppe lader sig vurdere
af en skrivebordstrateg i Strandgade i
København?
måna filmimik tikitoKåsaoK
statens filmcentral neriorssuteitartoK filminik nutånik tikisitsi-
nigssamik filminutdlo naitsunut Kalåtdlit-nunane sitdlimate-
KarfeKalernigssamik
statens filmcentralime direktørimit
imaitOK tigusimavarput:
Grønlandspostenime normorume ki-
ngugdlerme issornartorsiomeKarsima-
vok Kalåtdlit-nunåta filminik piler-
someKarnera, issornartorsiuineK ta-
måna åma nangineKardlune radiop
aktuelt kvarteriane tatdlimångorner-
me februarip 3-åne.
tamatumunga tungatitdlugo OKauti-
gisinauvarput statens filmcentral må-
nåkut Nungme filmcentralip sujuler-
ssuissoKarfianik OKalOKatiglssuteKar-
tOK filminik pigssarsissarnikut årKig-
ssussinigssamik filmit nåmagtut piv-
figssaugatdlartitdlugo tikiutarsinaor-
Kuvdlugit taima filmigssaerutarneK
pingitsorneKarsinaorKUvdlugo. taima-
tut årKigssussinigssait måna ajorna-
rungnaersimavoK tingmissartumik
Kalåtdlit-nunånut avKUteKardlualer-
mat.
tamatuma saniatigut OKautigisinau-
varput ukioK måna filminik pisiortor-
nerit piårnerussumik autdlamersima-
ssut, månåkut filminik 35 migssåinl-
tunik pisiortorneK nåmagsineKarérsi-
mavdlune, neriutigårputdlo upernåp
ilågut tåuko Nungme filmcentralimut
nagsiusinaujumårdlugit. filmit1 tåuko
•nutaunerussut ilagait franskit filmili-
ait. uko: Vennerne, Fætrene, Frokost
i det grønne åma Doktor codeliers te-
stamente, rusit filmiat En mands
skæbne, polenimiut filmiat Aske og
diamanter, tyskit filmiat Stjernen
danskitdlo filme: Forelsket i Køben-
havn, Sømand i knibe, Poeten, lille-
mor og Lotte, filmit tåuko sujugdlit
sapåtip akunera nåtinago autdlartine-
Kartugssåuput.
statens filmcentralimit naluneicå-
ngilaK filmertameK filminigdlo nag-
siussuineK kalåtdlit nunåmiunut Ka-
noK pingåruteKartigissoK sulissutigi-
niarparputdlo filminik siåmainiarne-
rup sapingisamik pitsaunerpåmik i-
ngerdléneKarnigsså aningaussat ta-
matumunga atugagssångortitaussar-
tut nåpertordlugit.
taimåikaluartordle åma akingmivfi-
gissarparput aningaussat atorneKar-
tugssat akimordlugit filminik pisisso-
Karsinåungingmat. Grønlandsposten-
ime agdlautigissame aktuelt kvarteri-
milo erKartorneKarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne ukiumut filmit nutåt 60 atorfig-
ssaKartineKartut, ilisimassaKångila-
gutdle ukiup atautsip ingerdlanerane
filminik taima amerdlatigissunik Ka-
låtdlit-nunånut nagsiussaKartoKarsi-
maneranik, tåssa Kalåtdlit-nunåne
filme takutineKåsagpat pissariaKartit-
sineK nåpertordlugo filminik 40 migss.
taimågdlåt ukiumut pigssarsinigssa-
mut aningaussagssaKaravta. taimaing-
mat nautsorssåtigissariaKartåsaoK
Nungme filmcentralime filmit inger-
dlaortineKartut 240 migssåinltut akor-
nåne issigingnågaussoKarKigtarnigsså,
sordlume åma Danmarkime filmertar-
fingne taimailiortoKartartOK. filmit
tåilko 200 sivneKartut tamarmik piso-
Kalissusimanaviéngitdlat rnaunga u-
tertitariaKalersimassut. filmit tamar-
mik pigssarsiarineKartarput ukiut pi-
ngasut sisamatdlunit ingerdlaortug-
ssångordlugit tåssa taima sivisutigi-
ssumik kaujatdlainiartarmata.
agdlautigissamut tungatitdlugo o-
Kautigisavarput enaingitsoK OKautigi-
neKarmat 1960-ime filminik nutånik
18-Inarnik pigssarsissoKarsimassoK.
katitdlugit filmit nutåt 35 pigssarsia-
rineKarput, Nungmmgånitdle Kinute-
KarneK nåpertordlugo tåuko ilait må-
ngånlt igdloKarfingnut avdlanut nag-
siuneKarsimåput, mångånitdlo ma-
lingnauvfigisinausimångilarput tåuko
KanoK ingerdlaortineKarsimanerat.
tåuko ukiumut pigssarsiarineKartar-
tunit 40 migssåinltunit ikingnerusi-
mangmata pissutauvoK filmit ilait a-
kisusimaKingmata.
radiome åma taineKarpoK filminik
naitsunik Kalåtdlit-nunånut pigssar-
siortarnermik aperKut. tamatumunga
tungatitdlugo nalunaerutigisavarput
statens filmcentral Kanigtukut film-
fondip aningaussautainit ingmikut a-
kuerssissuteKarfigineKarsimassoK fil-
minik naitsunik Kalåtdlit-nunåne sit-
dlimateKarfeKalernigssamut, filminig-
dlo tamåkuninga sujugdlernik måna
sitdlimateicarfigssamut tuniussisso-
KarsinångorsimavoK.
inuvdluarKUSsivdlunga
Werner Pedersen/Axel Jensen
Nungme kulturrådip aulaj angiupå
ukiumut filminik nutånik 60-nik pig-
ssarsissarnigssaK sule anguniarneKar-
toK, 1960-milo filminik 18-Inarnik pig-
ssarsissoKarsimassoK. ilerKussoK nå-
pertordlugo filminik pigssaKartitsineK
1959-me ajortorsimavoK, filmitdlo u-
kiOK tamåna neriorssutigineKarsima-
ssut 1960-ip autdlartinerane tingmi-
ssartumik nåkartineKarsimåput 1960-
mile pigssarsiarineKartugssanut naut-
sorssuneKarsinaunatik. taimaingmat
filminik 35-nik pigssarsisimaneK er-
Kortutut oKautigineKarsinåungilaK.
Danmarkime filminik issigingnågau-
ssoKancigtarneranut tungatitdlugo o-
KautigineKåsaoK filmit pitsauvdlui-
nartut kisimik issigingnårKingneKar-
tartut, taimaingmat filminik Kalåt-
dlit-nunane takutitaussoKanrigtarne-
ranik taissaK tungavigssaKardluångi-
lax åmame naluneKångingmat filmit
amerdlanertigut inuit tamardluina-
ngajangmik issigingnårtarait, kisale
filmit måne piginexartut taima pit-
sautigissutut oKautigineKarsinåungit-
dlat.
taimåikaluartordle nuånårutigårput
filmit pitsaussut statens filmcentral-
imit neriorssutigineKartut takunig-
ssåt.
BRYDESEN
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skindfocr
og Anny såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr.
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorflt pitséussu-
siat arajutsisimaneKångllaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
9