Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
uMut 101-iat
sisamangorneK majip 4-at 1961
nr. 10
nunarput suliumajungnaernerdlo
tamaviårneKartoK Kalåtdlit-nunåta pilersugaunera suliuma-
jungnaernermit agtorneKatsailiorniardlugo
y 1956 tikitdlugo Kalåtdlit-nunåt su-
Urna j tøgnaerniarssarinernit suner-
neKarsimångiséinarpoK pissutaugu-
ardlune kikut tamat påsivdluarsi-
tøgmåssuk pilersuiniarneK ajorna-
usulisagaluarpat kalåtdlinut inuiang-
ut taima avingarusimatigissunut a-
^°rnartorsiutigssarpagssuarnik nagsa-
aKasassoK, taimanile Den kongelige
*'0nlandske Handel nangmineK nå-
agtunik umiarssuaKaraluarpoK ag-
ssartortugssanik.
ajoraluartumik mana suliumajung-
^aernerup kalåtdlit inuiaKatigit ama
•Kortugssangorunarpai måssa Han-
1 e lrrat pisinaussaK tamåt iliortoKara-
artoK Kalåtdlit-nunåt suliumajung-
aaernerup avatånitiniardlugo.
1956-i
låne
tøe suliumajungnaernerup na-
is Pissutsit iliniutigalugit 1958-ime
,.UrnaKatigissuteKartoKarpoK niorKU-
'gssanik pilersuineK Handelivdlo u-
larssuautai suliuma j ungnaerner up
■ngunerinit erKorneKartåsångitsut.
tøane iluarsåussineic atortineKartoK
a igdlugo Kuerssuarne ilitsivingnilo
issut, umiartortut Kissugtuissutdlo
ss ^erssissutigisimavåt isumaKatigi-
ti U k avc^anut nalerKiutdlugo Kåuma-
at" t- mardlungnik sivisunerussumik
^ortikuinavdlugo. isumangnaitdlisai-
npK tamåna atordlugo nautsorssutigi-
taiKars™av°K Handelip umiarssuau-
Pilersuinerdlo suliumajungnaer-
n ^'l låukulo kingunerissåinit entor-
cjli^asangitsut, uvdlordlo måna tikit-
giart ^umut taimåisimavoK. peKati-
fie' * atausInaK isumaKatigissuteKar-
ar lneKarsiméngitsdK tåssauvoK umi-
jjg^alivingnc sulissartut peKatigig-
ciai ^*ans^ Arbejdsmands- og Spe-
tøbejder Forbund-imut atassoK.
lanP^utsit måna Den kongelige grøn-
jjUn s ?e Handelimut avdlauvdlutigdlo
jjj- §erstøarneruput pilersuinerme u-
, arssuit åtartugkat atorneKartoru-
deliSSUn®ma*'a’ kisiåne soruname Han-
teKa* tunganit ingmikut akuerssissu-
iliortniSSSaK PivdluS° sapingisamik
aUtdl°KarSimav0K taimal° umiarssuit
tut ar*'uSssatut pilerssårutigineKar-
autdlarsinausimavdlutik.
tinsd-113 su^umaiungnaerneK autdlar-
gp 1.Sorclle Dansk Arbejdsmands- og
Kar^.la^arbejder Forbund sågfigine-
pe lr^av0K pissutsinigdlo navsuiåu-
nig,. lUne åmåtaordlo pilersuineK u-
nun~neK:araluarPat pissutsit Kalåtdlit-
iåun ne Kan0K ilisinaunerånik navsu-
ne t,e^?rblnne. Handelip agdlagkami-
, ,^10avisime taineKarsimassoK ilå-
Ka . luSo erKartorsimavå ilimagine-
ngis^raanSrnat kalåtdlit inuiait aju-
Piut rtlga^uSit suliagssat inuniarner-
Salu P*ssariaKardluinartut avdlat åssi-
jpaij ‘ Handelip umiarssuautai suliu-
ssut gl}aernerup avatånitineKåsa-
Vin„ KlnutigineKarpoK umiarssuali-
liata 6 su*issartut atautsimut kåtuv-
Hand ^aussortaisa Københa vnime
neKart1P Um^arssuaulaisa usilersor-
di0 arnerat usingiarneKartarnerat-
neKarp^aSlnasagat’ lamanal° akueri-
senrni-^rSSUit TikeråK, Julius Thom-
suli’Um as^el°l. Misigssut tJmånardlo
tnaiuri ajUn®naerneKalersinago suliu-
^heKar1136™6111^^0 nalane aut<Har-
teKarn.Pu^ in£mlkutdlo akuerssissu-
p0K. Kui Disko åma usilersorneKar-
rriaKautU^SSar*'U^^e Piuminaitdliorsi-
mågdigt Pitøiassaråt umiarssuaK tai-
mavdlu nerissagssanik usilersoru-
tingun g~>’ tamatPmalo ilåtigut måna
titdlufi-, 3 Handelip piumasså unior-
ttøut *. US° saviminernut, cemen-
Kuerss KlSSUng™t taimaeKatåinutdlo
taoroi,^yne uningatinartariaKartunut
muSmiUgit lmiårKat
ustlidneK
ni!§naitdlisa
blune
«t
talern
ssanik ingmikut iliniagaKarsimassut
umiarssuaK usingiarumavdlugo er-
sserKigsumik akuerssisimagaluartut
peKatigigfit avdlat piumassaKarsimå-
put umiarssuautigdlit akuerineK sapi-
sagunagåinik. ilimanarsisimagaluar-
poK umiarssup usingiarnera usilersor-
neralo ingerdlåneKarnialersut. umiar-
ssualivingne sulissartut aggersimåput
sulilersimanatigdle ilåtigut pissutiga-
lugo usilersortarfiup matuinut tunga-
ssut suliagssat ilait umiarssuarmiut
suliagssåitut issigineKarmata.
suliuma jungnaerneK pivdlugo av-
dlanigtaoK aj ornartorsiuteKarpoK.
Danmarkime saviminiliorfingne suliu-
majungnaernerup nagsatarisinauvå
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssualiagssa-
nut atortugssat suliarerKuneKarsima-
ssut kinguartoratik inerneKarsinau-
jungnaernerat. tamatuma Ilulissane
K’asigiånguanilo rejenik tunissagssi-
orneK unigtisinauvå imalunit migdli-
ssariaKalersisinauvå tamatumalo åma
kingunerissugssauvdlugo kalåtdlit au-
lisartut sulivfigssuarnilo sulissut akig-
ssarsiornerata erKorneKarnigsså.
Disko Kalåtdlit-nunanut inger-
dlaortitdlugo pissutsinut årdlerusung-
neK Kalåtdlit-nunånit tutsiusimavoK.
tamatumungalo tungatitdlugo aperKUt
måna tåkuteriatårsimavoK niorKUtig-
ssat pissariaKartut agdlagtorneKåsa-
nersut tauvalo nunanit avdlanit pini-
ardlugit. sujornatigut ajornartorsiu-
lerfingne taimatut iliortOKartarsima-
vok, sordlo Sverigimit, iluagtingivig-
sumigdle. neriutigineKarpoK Diskop
usé amigautausinaussunut sumungåt-
siaK ikiorsiutaujumårtut, måssalo ma-
nåkorpiaK nalorninartoKangåraluar-
toK taimåitoK neriutigssamineKarpoK
Erika Dan åtartugkatdlo avdlat aut-
dlartineKarsinaujumårtut.
sut tamaisa sitdlimavfiginiardlugit
årdlerinartorsiorusungikaluarnermit-
dlo Handelip akuerisimavå Kalåtdlit-
nunånit sujunersut tåssa igdloKarfit
tamarmik niorKUtigssanik majime pi-
ssariaKagkamingnik agdlagtuisassut
tamåko naj orKutariniarneKåsangmata
niorKUtigssanik nunalisitsiniarnerme
umiarssuitdlo usisinaussåinik migssi-
liussiniarnerme nunat avdlat umiar-
ssualivine nunat avdlat umiarssuau-
tait åtartordlugit niorKUtigssat angat-
dlåneKartariaKalisagaluarpata. tai-
måitumik Handel KinuteKarsimavoic
niorKUtigssanik agdlagtugkat suliari-
neKarKUvdlugit niuvertut nunaKar-
fingnilo forbrugerudvalgit suleKati-
gigsitdlugit.
pissutsit måna pilersimassut årdle-
risutigissariaKarunaraluartut taimåi-
toK Handele neriugpoK isumaKati-
gingniutitigut måna autdlarnersima-
ssutigut årKigssussisinåusavdlune ka-
låtdlit inuiaKatigit erKungitsutut itu-
mik danskit suliumajungnaernerånit
erKorneKarnigssånut pingitsortitsi-
ssugssamik.
iliniutigssaK mana pineKartoK tu-
ngavigalugo neriutigineKarpoK isuma-
KatigissuteKarsinaussoK sujunigssami-
taoK danskit suliumajungnaernigssåi-
nit kalåtdlit inuiait erKorneKarnigssa-
raluånik pingitsortitsissugssamik.
Det grønlandske samfund o
arbej dskonflikten
Alt tænkeligt er gjort for at holde den grønlandske forsyningstjeneste
uden for strejken
umiarssuar-
BKarmata umiarssup isu-
PipiaV ' ^liSarni®ssa pissutigalugo —
årn aUS^rnassu*;ble sivnernagit.
Dan“ Handelip niorKai-
dlu«_ . a^atdlit-nunånit nissunik usiv-
-nunånit pissunik usiv-
assoK pivdlugo peKatigig-
11 Såefi • ---- JJ'VUUIBU iJCivaiisie
labssort Sme-KarSimaput makuninga i-
ssartnf a§^b'-> sulissartuinait, suli-
Sagdlit Su^aSssanik ingmikut ilinia-
suliSsa ’ U.miai'tortut Kissugtuissutdlo.
Ulnait sulissartutdlo suliag-
Grønland har indtil 1956 så godt som
aldrig været berørt af arbejdskonflik-
ter, formentlig fordi man fra alle si-
der havde indset og anerkendt, at
svigtende forsyninger kunne medføre
store vanskeligheder for et så isoleret
samfund som det grønlandske, men
dengang havde Den kongelige grøn-
landske Handel tilsti'ækkelig egen-
tonnage til selv at klare transporten.
Den nuværende konflikt ser desvær-
re ud til at ville ramme også det grøn-
landske samfund, skønt man fra Han-
delens side har gjort, hvad man kunne
for at holde Grønland helt uden for.
I 1958 fik man, belært af situationen
under arbejdskonflikten i 1956, udvir-
ket aftaler, som holdt Handelens ski-
be og forsyningstjenesten fri af kon-
fliktens følger. Der gennemførtes den-
gang en ordning, hvorefter lager- og
pakhusarbejdere, sømænd og søfyrbø-
dere gik med til at lade overenskom-
sten løbe to måneder længere end in-
den for andre områder. Med denne
foranstaltning regnede man med at
kunne holde Handelens skibe og for-
syningstjenesten fri af konflikter og
dere sfølger, og dette har til dato vist
sig at holde stik. Den eneste organisa-
tion, man ikke havde aftale med, var
havnearbejderne, som sorterer under
Dansk Arbejdsmands- og Special-
arbejder Forbund.
Situationen nu er blevet en anden
og mere alvorlig for Den kongelige
grønlandske Handel, fordi man benyt-
ter meget mere fremmed-tonnage for
at klare forsyningstjenesten, men na-
turligvis har man alligevel fra Hande-
lens side gjort alt tænkeligt for at
skaffe dispensationer, så de planlagte
skibsaf sej linger kunne finde sted.
Allerede før den nuværende strejke
brød ud, henvendte man sig til Dansk
Arbejdsmands- og Specialarbejder
Forbund og gjorde rede for forholdene
og gav tillige et rids af den situation,
der kunne opstå i Grønland, såfremt
forsyningerne standses. Handelen hen-
viste i sit brev til den i dagspressen
omtalte mulighed, der syntes at være
for at vise det grønlandske samfund
imødekommenhed, sådan at der i lig-
hed med andre livsvigtige funktioner
blev gjort undtagelse for Handelens
skibe. Man anmodede om, at medlem-
mer af havnearbejdernes fællesfor-
bund fortsat måtte ekspedere Hande-
lens skibe i København, og det blev
efterkommet.
Skibene „Tikerak“, „Julius Thom-
sen", „Kaskelot", Misigssut" og „Uma-
nak" fik man af sted inden og under
strejken, og det lykkedes at få „Disko"
ekspederet på dispensation, men ar-
bejderne var ikke helt lette at have
med at gøre. De insisterede på kun at
laste næringsmidler i skibet, og dette
medførte bl. a., at man meget imod
Handelens vilje i stedet for jern, ce-
ment, brædder o. 1., som blev liggende
på pladsen, måtte lade øl gå med om-
bord af hensyn til skibets stabilitet,
men dog ikke mere end der var be-
stilt.
Også om „Erika Dan", som ligger
ved kaj på Handelens plads med styk-
gods fra Grønland i lasten, har man
rettet henvendelse til organisationer-
ne, der omfatter arbejdsmænd og spe-
cialarbejdere, sømænd og søfyrbødere.
Medens arbejdsmændene og special-
arbejderne har sagt klart ja til ekspe-
dition af skibet, har man fra de andre
organisationer stillet en række betin-
gelser af en sådan art, at rederierne
næppe kan efterkomme dem. Det så en
overgang ud til, at man ville kunne
indlede losning og lastning af skibet,
havnearbejderne mødte op men gik
ikke i gang med arbejdet, bl. a. fordi
visse arbejdsfunktioner i forbindelse
med lugerne betragtes som sømands-
arbejde.
Men der er også andre problemer i
forbindelse med konfliktsituationen. I
Danmark kan strejken inden for me-
talindustrien medføre, at anlæg i or-
dre til den grønlandske industri ikke
kan færdiggøres i tide. Dette vil kun-
ne standse eller i bedste fald ind-
skrænke rejeproduktionen både i Ja-
kobshavn og Christianshåb, hvilket
igen betyder, at grønlandske fiskeres
og fabriksarbejderes indtjeningsmulig-
heder rammes.
Mens „Disko" nu er på vej op, er der
fra Grønland indløbet besked om æng-
stelse for situationen, og man har i
denne forbindelse gjort det spørgsmål
aktuelt, om man skal søge at fremskaf-
fe lister over nødvendige varer og
derefter etablere forsyninger fra an-
dre lande. Man har tidligere gjort
forsøg med sådanne nødforanstaltnin-
Hvor er skibet? Man kan ane konturerne
bag disse tommetykke tonstunge isskorper,
og skibets navn er H. J. Rink, lands høv-
dingens rejsebåd. På en tur i marts til
Holsteinsborg blev Rink overrasket af
hårdt vejr og overiset, sd kun førerens
glughul var isfrit.
angatdlat sermimik pårneKarsimangårmat
angatdlataunera iluamik påsineu ajorna-
KaoK, tåssaliuna landshovdingip angatdlatå
„H. J. Rink", martsime Sisimiunut inger-
dlanermine „H. J. Rink" anorerssuarmit
nåmagtorneKarsimavoK sermersdrcalune. a-
Kugtup itsuartorfia kisime sermertakångit-
sutuauvdlune.
ger bl. a. fra Sverige, men absolut uden
succes. Man håber, at „Disko“s last i
nogen grad vil kunne råde bod på
eventuelle mangler et stykke tid frem-
over, og selv om det ser sort ud i øje-
blikket, nærer man dog et spinkelt
håb om, at det må lykkes at få „Erika
Dan" og andre fragtede skibe af sted.
For alle eventualiteters skyld og for
ikke at løbe nogen- risiko har Handelen
accepteret forslaget fra Grønland om
at få udarbejdet lister fra de enkelte
distrikter over varer, som nødvendig-
vis skal til Grønland i løbet af maj,
for at bruge disse som dispositions-
grundlag ved vareudsendelserne og til
bedømmelse af tonnageomfang, hvis
det skulle blive nødvendigt at chartre
fremmede skibe til indtagning af va-
rer i fremmed havn. Handelen har
derfor bedt om at varespecifikationer-
ne udarbejdes i samarbejde mellem
handelscheferne og de lokale forbru-
gerudvalg.
Selv om man nok må se med nogen
bekymring på situationen, der er op-
stået, så håber Handelen dog gennem
de forhandlinger, der er i gang, at op-
nå en løsning, der vil kunne sikre det
grønlandske samfund mod på uret-
færdig vis at blive ramt af danske ar-
bejdskonflikter.
Man håber på baggrund af den læ-
re, der nu er blevet indhøstet, at kun-
ne træffe aftaler, som må betyde, at
man fremover undgår, at danske ar-
bejdskonflikter rammer det grønland-
ske samfund.