Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 21

Mineralogen K. L. Giesecke
Grundlæggeren af kendskabet til Grønlands geologi og opdageren af
kryolittens tilstedeværelse ved Ivigtut
Den 6. april for 200 år siden fødtes
mineralogen Karl Ludwig Giesecke,
^igtuf11^ kryolitforekomsterne ved
Giesecke kom til verden i Augsburg,
vor hans fader var skrædermester, og
81 blev han student fra sin fødeby,
vorefter han i et par år studerede
e universitetet i Gottingen. Hensig-
.en havde vist nok været at studere
ura, men i stedet kastede han sig med
or interesse over mineralogien og
orn herved ind på den bane, der blev
esternmende for hans senere virk-
somhed.
Han havde dog også store interesser
S evner som kunstner, og som 30-
,rig optrådte han i Wien som en ta-
ntfuld skuespiller, komponerede bl.
■ et par operaer, som dog ikke ken-
®s, men skrev teksten til Mozarts
der]13' ”'hryhefløjten“. Hans mangesi-
e interesser og kunstneriske evner
ragte ham også i forbindelse med
q, ange datidens store mænd, bl. a.
hxa og Schiller, men kunstnervejen
liA-i næppe bragt ham tilstrække-
ne i redsstillelse, for i 1794 drog mi-
li ralo§ien ham atter ud på indsam-
kr'^Sr°'Ser * Mellemeuropa, og om-
st®g århundredskiftet opgav han for
erh Se shuespillervejen; han havde da
ralk?erVet Sig S°dt navn som mine-
fo f n<^er’ °§ På sine mange rejser
refog han betydelige indsamlinger,
vedsagelig til museet i Wien.
fo t ^ berejste han Nordtyskland og
b_r satte over København og Gøte-
nedS ^ Stockholm, og året efter ord-
. e han Upsala-universitetets mine-
ogiske samling og tog derefter til
0 enhavn. Her fik han som kongelig
re^USSiSk hergrath i 1805 den danske
øe°er*nSs tilladelse til at berejse Fær-
t °g undersøgte i august og sep-
her næsten alle øerne her.
7 j" 1 Grønland
K ,en følgende vinter tilbragte han i
hanGnkavn’ °S året derpå begyndte
q iivs hovedværk, en rejse til
s 017and, der da i mineralogisk hen-
^nde var ganske ukendt land.
inr)0^ de^ århundredes begyndelse
Eeni r*nkede kendskabet til landets
onl S'g til nogle ganske få spredte
værdninger’ særlig om de mere mærk-
lgt udseende mineralier, men ved
Se 1grunhige undersøgelser, som Gie-
den ri 1 årene 1806—13 foretog i hele
ua koloniserede del af landet, fik
ov n ,en efter forholdene udmærket
se r®lgt °ver dette i geologisk hen-
Eax 6’ samtickg med at hans rejse
jj en bel bidrag af botanisk art.
skib ,°!'sorrimeren i 1806 og gik med et
rejstp , Julianehåb, hvorfra han be-
af jr cysten syd efter indtil anlæget
sydliEn°rtalik> og herfra endnu 26 mil
ufr “e> indtil isen gjorde søen
ham |.10mrnehg for fartøjet og nødte
håb t* ven<fe tilbage til Juliane-
ste kni1807 besøgte han den nordlig-
isen Hpernavik og gik så langt,
nordii °d det’ med en chalup 30 mil
sættelgfre; kan vihe På rejsen lade sig
men oi,ra borde i Umanak distrikt,
nær t 1?i3eren ville ikke gå landet så
blev afhn forbindelsen med Danmark
til K«uU<it’ raPP°rterede han hjem
med at enkavn> at han var i begreb
Disko UndersøSe stenkulsbruddene på
°g agtede at følge inspektøren
til Frederikshåb hen
på hele dennes embedsrejse, hvorefter
det var hans hensigt at vende tilbage
til Danmark i 1808, når han var fær-
dig med sine undersøgelser, og han
meldte også fra Godthåb at have af-
sendt en beretning om det sydlige
Grønland, men denne formentes at
være gået tabt med et af de skibe, som
englænderne havde opbragt det fore-
gående år.
I 1807 besøgte han også Bjørnenæs-
set, hvor han på en smal jordstrimmel,
der ragede langt ud i søen, fandt man-
ge ruiner af grønlænderhuse; stedet
var lagt øde 1785—86, men var siden
blevet sommerteltplads og senere atter
beboet om vinteren. I 1808 og 1810 be-
søgte han Ameralikfjorden, og i 1811
opholdt han sig fra marts til juli i
Umanakdistriktet.
Hvad kullene fortalte
I 1812 fandt han en klippehule syd
for Nuk, i hvilken beboerne af den tid-
ligere vinterboplads på øerne K’eicer-
tarmiut skulle have haft for skik at
begrave deres døde, fire begravelser
med mange knogler og grønlandske
redskaber, og samme år undersøgte
han Grønne Ejlande og øen ManitsoK,
der da var ubeboede, samt indgående
den mineralrige ø AKugdlit.
Af andre steder, han i årenes løb
besøgte, kan i flæng nævnes Arve-
prinsens Ejland, hvor han fandt en
jernklump, Igdlutsiait, der endnu var
beboet af hedninger, Agpat, som han
betegnede som en klippemur og op-
holdssted for talløse alke, og Tornar-
ssuk, Kangarssuk og Arsuk, hvis be-
boere han omtaler som de vildeste og
slemmeste i landet, samt Utarnok.
Han kom naturligvis også til kul-
lagene i Ritenbenk distrikt, og han
synes at have været den første, der i
skrift har gjort opmærksom på, at der
sammen med kullene fandtes forstene-
de træstammer og bladaftryk; han
forstod dog ikke den store videnska-
belige betydning heraf, og man kunne
vel heller næppe forstå den på hans
tid.
Kryolit som snus
Resultaterne af hans rejse var me-
get betydelige, idet han ikke alene
fandt flere nye mineraler, men også
var den, der først påviste stedet for
kryolitten og gav en beskrivelse af
dette dengang lidet kendte mineral,
som dog fra gammel tid var kendt af
grønlænderne selv, der benyttede det
som snus. Grønlandsrejsen blev den
betydeligste og længste af alle hans
mange indsamlingsrejser. Den var som
allerede nævnt planlagt til at vare
halvtredie år, men på grund af kri-
gen mellem Danmark og England kun-
ne hjemrejsen først finde sted efter
7V2 års forløb. I løbet af disse år gen-
nemrejste han den da kendte 2000 km
lange kyststrækning af Grønland fire
gange og gjorde betydelige og omhyg-
gelige indsamlinger.
Efter sin tilbagekomst fra Grønland
tog Giesecke til Skotland, søgte et le-
digt professorat i mineralogi i Dublin
og ansattes i 1814 i dette.
Det lange ophold i det da afsides
Grønland havde nu betaget ham ly-
sten til yderligere rejser, og det dag-
lige arbejde og ordningen af det store
indsamlede materiale tog så meget af
hans tid, at han ikke fik trykt den
rejseberetning, han havde planlagt at
udgive. Til gengæld spredtes hans sto-
re samlinger af grønlandske stenarter,
planter, dyr og etnografiske sager til
mange museer, da krigens ophør nu
tillod en videresendelse fra England.
Hovedparten gik- til Wien, over 1600
numre gik til København, hvor han
selv ordnede dem under besøg her i
1814 og senere i vinteren 1817—18; de
findes nu på Mineralogisk Museum.
Gieseckil
Gieseckes betydning for geologien i
Danmark kom således til at ligge i
hans omfattende og kyndige, omhyg-
gelige indsamlinger af mineraler fra
Færøerne og især fra Grønland. Før
hans tid kendte man fra dette land
kun lidt over en snes mineraler, men
han forøgede antallet til op imod et
halvt hundrede. Mange af de nye mi-
neraler blev undersøgt af datidens og
senere tiders kendte videnskabsmænd,
et af hans ved Julianehåb fundne mi-
neraler blev opkaldt efter ham under
betegnelsen Gieseckit, tilstedeværel-
sen af kryolitten ved Ivigtut blev kendt
gennem ham og fra at være en kostbar
sjældenhed nu mere almindelig, og i
det hele blev hans arbejde for kend-
skabet til Grønlands mineraler både af
meget stor og af meget grundlæggen-
de betydning.
Af sin samtid blev han regnet for en
stor autoritet på sit område, og han
udnævntes til æresmedlem og korres-
ponderende medlem af en række
uden- og indenlandske videnskabelige
selskaber; fra den danske stats side
blev han kort efter sin hjemkomst til
Danmark hædret med ridderkorset og
fire år senere med kommandørkorset
af Dannebrogordenen.
Giesecke døde ugift i Dublin den 5.
marts 1833.
I. O.
Var udsendt af den danske re-
Hanrfg Den kongelige grønlandske
giv de*s bekostning, uden at der var
han aam nogen speciel instruks for
jlanS Unhersøgelsesarbejde. Det var
grøni Plan berejse hele den vest-
andske kyststrækning i løbet af
mel] redie år’ men da kriSen 1807—14
^re ,ein Danmark og England forhin-
re .e de danske skibe i at udføre den
blev ?1Bessi§e besejling af Grønland,
til 7 °ns °Phold ufrivilligt forlænget
forsvUl'’ °S det nel°P Pa en Ud, hvor
af Vmgeme ved kolonierne på grund
m s ‘benes udeblivelse var meget
j0 gGnulde. For ham selv var dette
grad l/ldre behageligt og også i nogen
te 1 besværligt, da han i lang tid måt-
Srøn]Ve Sa S°dt som udelukkende af
skah andsk Proviant; men for viden-
han d1 Var de* af sl°r betydning, da
Søge erved fik lejlighed til at under-
vil o - angl" større strækninger, hvilket
v bele den koloniserede del af
vik ySten fra KaP Farvel til Uperna-
lin ’ og hjembringe langt større sam-
vaeret' 6nd Hifældet ellers ville have
1807° første af disse blev rigtignok i
indle°^Sna^Pe^ a^ en en£ekk kaper og
alle iTlrne^ 1 museet i Edingburgh, men
°g Vø,eaGre samlinger nåede lykkeligt
af en 1 Danmark, og omsider også de
Siænderne beslaglagte.
^ qJI <0r uPemavik
ophold^6’ der den læn£ste tid af sit
i Grønland havde standkvarter
Godthåb, kom
Safari i Grønland
500 kroner i afgift til landskassen for at skyde et rensdyr
Lars Lynge, der sidste år sendte tu-
rister til Sydgrønland, vil i år sende
jægere og fiskere til Nordgrønland.
Lars Lynge har arrangeret 5 rejser til
Grønland i august/september, hver tur
skal vare 8 dage, og prisen bliver 3.900
kroner pro persona. Der flyves med
SAS fra København til Sdr. Strøm-
fjord, hvorfra deltagerne — maksi-
mum 10 på hver tur — i kutter skal
transporteres til ItivdleK-f jorden i
Holsteinsborg distrikt. Her bliver der
indkvartering i telte i bedste safari-
stil, og fra lejren skal der udgå jagt-
ture efter vildren. Når det første dyr
er skudt, vil der om aftenen i lejren
blive serveret spidstegt rensdyrkød,
meddeler Ekstrabladet.
Lars Lynge og Kaj Narup, der har
med turistrejserne at gøre, har ansøgt
ministeriet om en almindelig tilladelse
til, at ikke-bofaste i Grønland, som
deltager i disse ture, kan drive jagt og
laksefisken, og ministeriet har med-
delt, at man ikke kan forvente en al-
mindelig tilladelse givet, men at mi-
nisteriet vil overveje eventuelle an-
dragender fra enkeltpersoner. Det bli-
Forlang vor store
GRØNLANDS-MAPPE
Indeholder de nyeste prislister og
tilbud i kameraer, optagere,
tilbehør etc.
Kalåfdlif-nuninut nautsorssussatut
takufitagssautivut piniarniakit
imarai akit akigitiniagkatdlo ag-
dlagsimavfé åssilivingnut, filmi-
liutinut atortugssåinutdlo tunga-
ssut.
INTER FOTO
Nørrevoldgade 21, København K.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Førea i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut Igdler-
sorniaril —
ABIS-ip piljutai kisisa
atortékit.
pftrtat tamarmik aav-
dlunåtut kalåtdliautdlo
ilitsersdtitaKarput.
handelip niuvertarftne
pineKarsinåuput.
namaøpoK oicarutnt pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik pintaraluar-
tutit.
ver sandsynligvis således, at hver per-
son højst må skyde to dyr deraf en
buk. For hvert dyr, der skydes af disse
turister, skal der erlægges en afgift på
500 kroner til landskassen. Derimod
skal der ikke betales afgift for lakse-
fangst med stang. Der vil ikke blive
givet turister tilladelse til at drive lak-
sefangst med garn.
Vitaminpillerne får assistance
Dejlige billige APPELSINER
kommer nu til GRØNLAND
Hvor
APPI
IERNE?
Britannia II
Nanortalik distrikt j.
Julianehåb distrikt
Frederikshåb distrikt
NarssaK
Umanak II
Godthåb distrikt
Sukkertoppen distrikt
Holsteinsborg distrikt
Om kort tid vil man i Grønland kunne
købe billige appelsiner, og prisen vil være
ens i alle vore butikker også udstedsbu-
tikkerne kr. 1,65 pr. kg.
Disse billige appelsiner er afsendt med Bri-
tannia II og Umanak EC, og i oversigten kan
De se, hvorledes ladningerne bliver for-
delt. Distrikterne nord for Holsteinsborg
vil få tilsendt en frisk ladning, så snart
isen letter, og det samme vil være tilfæl-
det med Østkysten.
Vi er inde i en periode, hvor vi er tilbøje-
lige til at stryge den daglige vitaminpille,
men det er altfor tidligt, vi skal tværtimod
supplere op med frugt, ost og andre vita-
minrige næringsmidler. Appelsinen er det
høje „C“ hos vitaminerne, derfor skal De
benytte Dem af dette billige tilbud og give
hele familien især børnene en appelsin
daglig.
Ydi^S omstændigheder kan
forhindre os i at levere
appelsinerne på samme
tid til alle distrikter, men
vi arbejder alle på, at de
skal være parate til at
blive afsendt med et af de
første'skibe.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga onaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kaldtdlit-nunåne 1882-lmtt sltdllmasIssartOK
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlehumør,
bare på en enkelt
skefuld
KRUS CHE N-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRU SC H E N pissarpdt!
nukigssak nåmagtok - Kruschen-ip tara-
juinik alugsaut atausmardlunit uvdlakut
kavfisugagssak akularsimagaine taigssaun-
gitsumik isumagigsinartarpok. niakorig-
sinartarpok, nakitdlinartarpok, sutdlo ta-
marmik ekaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsartortaisa KRUSCHEN
nerissarpat.
KRUSCHEN
IÆKKERTØRSSG ?
VALA1U
FRISKER OG LÆSKER...
Kilalivigkuvit! VALASH aitsåt tåssa
inumarigsinardlunilo tumånguernartoK ...
21