Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 12

En højskole ved
polarcirklen
I en solid Volvo er vi på vej fra sta-
tionsbyen Jokkmokk ud gennem sko-
vene til en plads en snes kilometer
borte. Der er ikke antydning af grus
på den vinterglatte vej, men bilen har
snedæk, og føreren er vant til kørsel
i sne, is og kulde. Passagererne føler
sig trygge, og føreren træder speede-
ren i bund med en beroligende be-
mærkning:
— Skulle vi endelig køre galt, så
havner vi ude i en af vejsidernes blø-
de snedynger. Der sker ikke noget ....
I laveste gear kravler vi lidt senere
ned ad en nødtørftigt ryddet bivej i
skoven. Få minutter efter har vi foran
os en stor rydning. Der møder os et
sælsomt syn. Der er ellers tyst og stille
i skovene. Men her .... Larm og rå-
ben. Masser af mennesker og mindst
2000 rensdyr.
Lassoen er af nylon
Vi er kommet til renskillning. Et
storslået skuespil for den, der ikke har
oplevet det før. For samerne er det
hverdag. Noget der hører med til er-
hvervet. Et arbejde, der skal udføres.
Man kommer til at tænke på, hvad en
dansker kan få ud af en bjørnejagt i
Grønland. Thuleeskimoen gider dårlig
nok fortælle om sine bjørnejagter. De
er hverdag for ham. Ikke noget at
snakke om.
Det sidste stykke vej ind til pladsen,
hvor renskillningen foregår, vader vi
i een meter dyb sne. Samerne synes at
have overnaturlige evner, for de be-
væger sig med elegance ovenpå sneen,
hvor vi andre synker i til maven.
I flere dage har to renejere med de-
res medhjælpere og raske vogterhunde
været på lange togter — båret over
sneen på ski — for at samle rensdyre-
ne. En rund indhegning af groft sæk-
kelærred er spændt op og inden for
den løber de to tusinde rensdyr rundt
og rundt, medens dampen fra deres
varme kroppe lægger en grå tåge over
skuepladsen. Fremmede dyr skal skil-
les ud og nogle skal udtages for slagt-
ning.
Med røde lassoer af nylon-line fan-
ger samerne med fantastisk sikkerhed
netop de dyr, de skal have fat i. Me-
dens rensdyrene befinder sig i uaf-
brudt cirkelbevægelse, „fotograferer"
samernes gode øjne lynhurtigt øre-
mærkerne for at konstatere, hvilke
dyr, der skal have lassoen.
Hurtigt hviner den gennem luften.
Den strammer sig om rensdyrets ge-
vir. Dyret er fanget. Det springer
adræt fra den ene side til den anden
i et fortvivlet forsøg på at undslippe.
Men mennesket i den anden ende af
linen er stærkest.
En same tager sin kniv op af ske-
den. Han planter med et sikkert stød
knivsbladet i rensdyrets nakke. Ho-
vednerven er på et sekund skåret over.
Dyret synker sammen i sneen uden en
Den samiske kunsthåndværker Lars Pirak.
Foto: Høyrup.
same erKumitsuliortartoK sanånik Lars Pi-
rak.
dssilissoK: Høyrup.
lyd. Bugen skæres op. Indvoldene ha-
les ud med et rask tag og bliver lig-
gende i sneen som føde for ravnene.
Med sikre snit med kniven løsnes skin-
det, og det flås på få minutter fra
kroppen.
Efter anstrengelserne tager man et
hvil ved et bål i sneen. Samekvinderne
har — hvordan kan man ikke vide —
tryllet kviste frem af den dybe sne og
laver nu kaffe over bålet. Samefar er
blevet sulten, og fra rygsækken henter
han en god luns røget rensdyrkød.
Med dolken snitter han nogle strimler,
og de havner omgående i munden. Rø-
get eller tørret rensdyrkød er dejlig
kost at have med, når man er på „felt-
fod". Det fryser 20 grader, men man
forstår at hygge sig trods kulden.
En brændende sjæl
Mange unge samer hjælper til ved
renskillningen. Det er eleverne fra Sa-
af
FRITS
HØYRUP
mernes Folkhogskola i Jokkmokk. De
har ladet bøgerne ligge i dag. Det er
nemlig skolens princip, at de unge he-
le tiden skal være i nærmeste kontakt
med renerhvervet. Og foregår der
større sager med rensdyr i egnen om-
kring Jokkmokk, så rykker folkhog-
skolans elever ud.
Skolens leder, rektor Lennart Wall-
mark, er et dybt kristent menneske.
Men samtidig en mand med stor sans
for hverdagens problemer. Når man
taler med ham, sidder man ligefrem og
bliver bange for, at han skal blive
fortæret indefra af sin brændende li-
denskab for Kristi sag og for samer-
nes sag.
Han kan holde en gribende andagt
og fem minutter efter holde et — på
sin vis — lige så gribende foredrag om
samernes og renavlens fremtid, rø-
bende et dybt kendskab til renavlens
mange praktiske problemer og en for-
ståelse af nødvendigheden af at mo-
dernisere det ældgamle erhverv, gøre
det konkurrencedygtigt og få samer
ind på alle de poster, der er bierhverv
til renavlen, f. eks. slagtning, behand-
ling og salg af renskød. Alt for mange
„snyltere" optræder i ly af renejernes
konservatisme og modstand mod en-
hver forandring. Rektor Wallmark er
klar over, at skal samekulturen over-
leve, må mange områder inden for
renavlen lægges om og samarbejde
etableres samerne imellem.
Jokkmokk ligger i Norrbotten
(svensk Lapland) lige nord for polar-
cirklen. Samernes Folkhogskola har
gjort byen til et kulturcentrum for
Nordskandinaviens samer, et mekka
for denne lille befolkningsgruppe, hvis
selvstændige kultur trues med under-
gang på grund af den tekniske kultur,
der i de sidste årtier er kommet væl-
tende op sydfra som en syndflod.
Vældige vandkraftanlæg med deres
søreguleringer gør indhug i samernes
gamle territorium, jernbaner anlægges,
nye veje bygges, og nye samfund sky-
der frem ,hvor der før var ødemark.
Ved en festaften på højskolen op-
førte elever og lærere en lille sketch,
der i få ord fortalte om brydningen
mellem gammelt og nyt. Nogle ren-
vogtere diskuterer tidens problemer
under et hvil i en vogterhytte. Trods
deres ungdom var ingen stemt for for-
andring, alt skulle blive ved det gam-
le. Betænkningen om renavlens frem-
tid blev hånligt kastet på gulvet.
Ind i hytten træder nu et ungt sa-
misk ægtepar, kammerater til vogter-
ne. Ægteparret er på ferie. Han har
forladt renerhvervet, fordi der ikke
var plads til ham. Han har nu en god
stilling i et stort svensk firma og har
haft råd til at købe Volvo. Men allige-
vel savner han det frie og friske liv
i naturen og med dyrene. Han kan ikke
løbe fra sin fortid.
De unge tager på ny diskussionen
om renerhvervet op, anført af samen
med Volvo’en.
— Der kunne have været plads også
til mig, hvis.renavlen var organiseret
mere effektivt, og hvis samerne selv
tog hånd i hanke med tingene, siger
han. Og de andre i vogterhytten, der
før var så trevne og så lidt opsatte på,
at noget nyt skulle ske, får pludselig
øjnene op for problemerne. De kan se,
der er noget galt.
Med denne lille sketch får rektor
Wallmark sagt nogle væsentlige ting
om samernes situation i dag og om de
linjer, der må lægges for fremtiden.
Og nede i salen sidder måske en og
anden ældre og konservativ same, der
trænger til netop denne indsprøjtning
for at blive vundet for de nye ideer,
blive medarbejder i stedet for mod-
stander.
Samerne har nu udsigt til at få ud-
videt selvstyre hvad angår renerhver-
vet og alle dets bierhverv. På en ræk-
ke poster, hvor der før sad rigssven-
skere og styrede for samerne, kommer
samerne nu selv til.
Højskolen i Jokkmokk får her en
stor opgave med at deltage i uddan-
nelsen af lederemner til disse poster.
Rektor Wallmark er klar over, at det
ikke er nogen let opgave. Men han er
af den type, der fascineres af store
opgaver.
— Problemet er jo — og det kendes
vist også i Grønland — at samerne al-
tid har ladet andre regere for sig. De
samet folkehøjskoleata igdlutåta ilå.
dssilissoK: Høyrup■
En fløj af samernes folkehøjskole.
Foto: Høyrup.
har ingen træning i jura og regnska-
ber, ingen administrativ erfaring, siger
han. Men hvis samerne selv vil, skal
vi nok få klaret disse ting.
Lars Pirak — en samisk kunstner
Samernes Folkhogskola gør også et
stort arbejde for same-sløjden, både
den kvindelige med vævningen og den
mandlige med træskærerarbejde og
arbejder i renben.
Her er skolen i den lykkelige situa-
tion som lærer at have den fremragen-
de kunsthåndværker, den unge same
Lars Pirak. Hans ting er en nydelse
for øjet og en fryd at holde i hånden.
Sjuskeri ligger ham fjernt. Om så al-
verdens dollarstærke turister stod i
Jokkmokk og skreg på ting fra Lars
Piraks hånd, ville han ikke slække
på kvaliteten af sit kunsthåndværk
eller sætte tempoet op.
Da en turist i Jokkmokk så en træ-
skål af Lars Piraks og ville købe den,
fik hun at vide, at den ikke yar til
salg. Hun spurgte Pirak, om han ville
lave en magen til, men Pirak svarede
blot, stille og alvorligt:
— Nej, det gør jeg ikke. Jeg laver
aldrig to ting, der er ens.
Hvad underviser man eleverne i på
højskolen? Sløjd, religionskundskab,
psykologi, historie, samfundslære, øko-
nomi, litteratur, engelsk, geografi, ma-
tematik, fysik, kemi, sundhedslære,
det samiske sprog og samernes histo-
rie samt musik. Man tager specialem-
ner op til behandling i studiekredse.
Eleverne følger nøje alt, hvad der
kommer frem af nyt inden for ren-
erhvervet og har ofte studierejser til
andre lande. Skolen giver erhvervs-
vejledning og lægger her stærk vægt
Hent sundhed
- og herligt legetøj
I FOSKA-pakkenl
plVlngnortiH >
■i ilto tolket pOat
plnguagt-
•arfcatcaluit«)
rOSKA‘1 nødder!-
tted* havregryn er
verden* dejligste
morgenmad! Fulde
af sundhed og styr-
ke. Indeholder B-vitamincr, kalk,
Jern. fosfor og andre livsvigtige stof-
fer. Og bag pt pakken er der fine
CHRISTKL-piklxdningsdukker til
pigerne — eller berømte danske fod-
boldspillere til drengene. De kan
selv vselge!
FOSKA’p ivsingigagssautai sikatat
sllarssuarme uvdiakorsiutinit ig-
dlingnarnerssiuput! peraingnartut
nakåssangnartut. B-vltamlnigdllt,
kalkigdlit, jemigdlit, fosforigdlit
avdlanigdlo pissari ae artunik akug-
dlit. pfiisalo tunuine indssaussat atis-
salerssortarissat CHRIS-
TEL-lp titartagai niviar-
siaraat pinguagssait —
imalunit danskit arssåu-
tartuc tusimassat nukag-
piarKanut. nangmincx
torkaiginariånguarit!
•••••••••••
FOSKA
gryn!
• guld vmrd
for sundheden/
på at bevare de unge i landsdelen, i
samernes gamle land.
Rektor Wallmark lægger ikke skjul
på, at man står i en kamp, en hård
kamp, for at bevare samekulturen:
— Der venter os svære opgaver, si-
ger han. Et nyt samarbejde mellem
ældre og yngre kræves for at løse
fremtidens problemer. Når det gælder
sameungdommen og dermed samefol-
kets fremtid, behøver vi en enig, hel-
hjertet og vel gennemtænkt kultur-
kamp, hvor alle er med. Ikke mindst
de unge.
P. S. Der er i dag i Sverige 10.000 sa-
mer, men af dem er kun 2500 knyttet
til renavlen.
Samernes Folkhogskola, der drives
af Svenske Missions-Sållskapet, blev
startet i efteråret 1942. Man begyndte
i Sorsele, men flyttede i 1945 til Jokk-
mokk til nye, moderne og velindrette-
de bygninger.
Nu har man dog store planer om
udvidelser. Rektor Wallmark har ledet
skolen siden starten. Han er oprinde-
lig teolog.
Musik skaber glæde
Vi leverer hurtigt alle slagt
Musikintrumenter
og Grammofonplader
Stort udvalg 1 harmonikaer,
mundharper, alle strenge-
instrumenter.
Skriv efter katalog — tilsendes
gratis
nipilerssorneK nuånåler-
sitsicsarpoic
såt tamalsa pilertortumik
nagsiåsfnauvavut
nipilerssåtit oKalugtartuvdlo nåtai
nutsuglarpagssuit éssiglngitsut, Ka-
nerssorissat, nlpilerssdtitdlo no-
Kartigdlit tamalsa plgftvut
kataloge piniamlaruk
akexdngitsumik nagsiåneKdsaoK
MUSIKHUSET
Algade 23, Vordingborg
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongeve] 70-72 — Kbhvn. V.