Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 22

tyskisut atuagkiaK A/G pivdlugo
Niirnbergime professore Kalåtdlit-nunane avisenarnerup OKa-
lugtuarissaunera pivdlugo agdlagaKarsimassoK
tupingnåinarpoK tyskit penrigsåru-
matfit erKarsauterssorfiginiagagssa-
mingnik navssårniatdlarKissusiat. må-
na Erlangenime Niirnbergip universi-
tetiane professdriussoK, Ernst Meier,
Atuagagdliutit avisitdlo avdlat Kalåt-
dlit-nunånitut pivdlugit atuagkiorsi-
mavoK Kuleicutserdlugo „Zeitungen
auf Gronland". atuagaK naKiterneKar-
simavoK Berlinime Duncker und
Humblot-ip naKiterisitsissarfiane.
atuagkap sujulenutåne professor,
dr. Meier agdlagpoK ukioK 1861 silar-
ssuarmiut OKalugtuarissauneréne ang-
nertumik pingåruteKarsimångitsoK
taimåitordle pingårutilingnik pisima-
ssoKarsimassoK. tauvalo taivai 1861-
ime avisit mardluk silarssuarme ilisi-
maneKartut autdlamerneKarsimassut,
tåssa I’Osservatore Romane, Romame,
Vatikanetip (paveicarfiup) avisia ta-
manut siaruartartoK, åmalo Norddeut-
sche Algemeine Zeitung, Berlinime,
tåuna kingugdleK Bismarckip aviseri-
simagaluarpå kingornale nålagkersui-
ssut aviserilersimavdlugo. 1918-ip ki-
ngornagut taineKartalersimavoK
Deutsche Algemeine Zeitung, imari-
ssartagkamigut nåpertuivdluarniå-
ssutsimigutdlo tuluit avisiånut Times-
imut migssiliutikånerdlune. professor
Meierivdle sianigerKUvå 1861-ime å-
ma avisit autdlarnersut pingajoKar-
mata, tåssa Atuagagdliutit Nungme,
måssalo avise silarssuarmut tamarmut
siaruartartungikaluardlune taimåitoK
silarssuaK tamåkerdlugo ilisimane-
Kardlunilo tusåmaneKarpoK professor
Meierip ArKaluk, Lars Møller, atanci-
nartitdlugo atuagkame takisumik er-
Kartorsimavå ArKalugdlo pivdlugo o-
Kalugpalånguit Kavsit erKartorsimav-
dlugit, ilåtigut kungilo Frederik VIII
Kalåtdlit-nunånisimångitsoK pivdlugit
Anralup Københavnimut pineratigut.
kiingip Lars Møller avisialo tusarsi-
mavai, kungivdlo Ariralup ilisariler-
Det er ganske utroligt, hvad de
grundige tyskere kan finde på at for-
dybe sig i. Nu har en professor ved
Erlangen-Niirnberg universitetet,
Ernst Meier, udsendt en bog om
„Atuagagdliutit" og de øvrige blade i
Grønland under titlen „Zeitungen auf
Gronland". Bogen er udsendt på Dun-
cker und Humblots forlag i Berlin.
I et forord til bogen skriver profes-
sor, dr. Meier, at for verdenshistorien
er året 1861 ikke noget stort år, men
alligevel var der visse begivenheder,
som har haft betydning. Derefter næv-
ner han, at der i 1861 blev stiftet to
aviser af verdensformat, den ene
„1. Osservatore Romano" i Rom, Va-
tikanets officielle blad, og „Nord-
deutsche Algemeine Zeitung" i Ber-
lin, som først var Bismarcks organ og
nigsså kigsautigigamiuk igdlussårssu-
arminut Kaericusimavå. Lars Mølleri-
lume tikiupoK, kungivdlo ilagsivå o-
Kardlune: „ivdlit tåssauvutit kalåleic
sujugdlerpåK takussara". Lars Møller-
ip taline aulariartipå akivdlunilo: „iv-
dlitdlo tåssauvutit klinge sujugdler-
påK takussara." professor Meierip
A/G-p OKalugtuarissaunera tamåt per-
Kigsårdluinartumik OKalugtuarisima-
vå, ericartorsimavdlugit naiciterneKar-
tut amerdléssuserissartagait, avisip a-
migartorutai nålagauvfiuvdlo taplssu-
tai ajornartorsiutitdlo avdlarpagssuit,
tamatumalo takutipå Kalåtdlit-nuna-
ne aviseKarnikut pissutsit ilumut iter-
na tikitdlugo påsissagssarsiorfigisima-
gai. erKumikaluartumik nangmineK
Kalåtdlit-nunånlngisåinarsimavoK i-
kiomeKarsimaKalunile åncigssuissoK
Helge Christensenimit sujornatigut
A/G-p årKigssuissorisimassånit mana
Københavnime A/G-mut nalunaertar-
tussumit.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne avisit
avdlat tyskisut atuagkiame encartor-
neKarsimåput. nunaKarfit avisårait ta-
marmik taigorneicarsimåput, professor
Meierivdlo ilimagå sujunigssame nu-
naKarfit aviséråinut A/G taorsiuku-
mårtoK professore isumaKarmat avi-
sip siaruartarnera angnertuserujug-
ssuarumårtoK Kalåtdlit-nunåne igdlo-
Karfingnut åssigingitsunut tungassut
A/G-p ilångutarsinauleriarpagit.
isumaKartOKarsimagpat A/G silar-
ssuarme avisit avangnardlersarigåt
tauva tåuna isuma avdlångortariaKar-
poK tåssa dr. Meier maligdlugo Fin-
marksposten 1865-ime autdlarnersoK
silarssuarme avisit avangnardlersa-
ringmåssuk. sapåtip akuneranut pi-
ngasoriardlune sarKiimersarpoK 4.400-
nik amerdlåssuseKardlune igdloKar-
fingme Honningsvag-ime KeKertame
Mageroy-ime Nordkap-ip encåne.
senere blev regeringsblad. Siden 1918
har det heddet „Deutsche Algemeine
Zeitung", og det svarer nogenlunde til
det engelske „Times", hvad indhold
og objektivitet angår. Men professor
Meier gør opmærksom på, at der også
i 1861 blev stiftet et tredie blad, nem-
lig „Atuagagdliutit" i Godthåb, og
selv om bladet ikke er noget verdens-
blad, skriver han, er det dog kendt
og berømt i hele verden. Professor
Meier hædrer ArKaluk, Lars Møller, i
en lang omtale i bogen og nævner og-
så anekdoter om ham, bl. a. den om
ham og Frederik den VIII, der ikke
havde været i Grønland, da Lars
Møller kom til København. Kongen
havde hørt om Lars Møller og hans
avis, og da kongen ønskede at gøre
hans bekendtskab, indbød han ham på
sin residens. Lars Møller kom også, og
kongen modtog ham med ordene: „Du
er den første grønlænder, som jeg no-
gensinde har set". Lars Møller slog ud
med hånden og svarede: „Og du er den
første konge, jeg nogensinde ser".
Professor Meier gennemgår hele
A/G’s historie særdeles grundigt, be-
skæftiger sig med oplagstal, bladets
underskud og tilskud fra staten og
mange andre problemer, som viser, at
han virkelig er gået i dybden i for-
bindelse med undersøgelsen af blad-
forholdene i Grønland. Ejendommeligt
nok har han aldrig selv været i Grøn-
land, men han har fået megen hjælp
af redaktør Helge Christensen, der
tidligere har været redaktør af A/G,
og som nu er bladets korrespondent i
København.
Også de øvrige blade i Grønland
omtales i den tyske bog. Samtlige lo-
kalblade bliver nævnt, og professor
Meier forudser, at en dag vil A/G
overtage de lokale blades rolle, idet
han mener, at bladets udbredelse vil
blive stærkt forøget i det øjeblik, A/G
vil være i stand til at bringe lokal-
sider fra de forskellige byer i Grøn-
land.
Hvis nogen har gået og troet, at A/G
er verdens nordligste avis, så må de
tro om igen, for ifølge dr. Meier er
„Finmarksposten", som begyndte at
udkomme i 1865, den nordligste avis i
verden. Den kommer 3 gange om ugen
med et oplag på 4.400 i Honningsvag
på øen Mageroy ved Nordkap.
17 billigbøger
Hans Reitzels Forlag har i dette
forår bebudet 17 nye billigudgaver, og
heraf er de første seks nu udsendt.
J. P. Jacobsens samlede noveller og
udvalgte digte er blandt de seks bil-
lige, og der går ingen splinter af J. P.
Jacobsen af den grund. Ejheller af os,
der måske fra skoletiden har glemt
„Mogens", „To Verdener", „Pesten i
Bergamo" eller „Lys over Landet" —
et glædeligt gensyn til 4,95.
I samme serie er udsendt „Satyri-
con" af Petronius, kejser Neros forly-
stelsesråd, den fandenivoldske humo-
rist, der falder i unåde og tager sit
eget liv, inden dommen falder. Titus
Petronius var en dovendiderik, men
samtidig en skarp iagttager og blæn-
dende eventyrfortæller. Den danske
oversætter har udstyret bogen med
talrige noter, som er gavnlige for den,
der ikke er velbevandret i oldtids-
kundskab.
Leo Tolstoys reportager fra Krim-
krigen". „Fortællinger fra Sevastopol"
og André Gides berømte „Pastoralsym-
fonien" er med i serien — og som et
modstykke til denne tragedie også den
amerikanske forfatter Sherwood An-
dersons livsbekræftende roman „Man-
ge Ægteskaber", John Webster, der
bryder ud af et dødsenstrist ægteskab.
Den sidste i rækken af nye billigud-
gaver er Katharina den Stores Erin-
dringer, som har givet eftertiden et
indblik i det farlige liv ved det at-
tende århundredes russiske hof.
To elefanter
På Schønbergs Forlag er udkommet
endnu to lommeelefanter, denne gang
Hans Martins „Tidevand" og Lord
Russel af Liverpools „Hagekorsets
Svøbe", der meget apropos Eichmann-
sagen beskriver tyskernes krigsfor-
brydelser og KZ-lejrene.
Et irritationsmoment ved den lille
elefant er, at der flere steder i teksten
henvises til billeder, som nok eksiste-
rede i den oprindelige udgave, men
ikke i denne billigserie, men også
uden dokumentarbilleder er denne bog
mere end tilstrækkelig gruopvækken-
de.
NYE BØGER
Pinches Weiner:
„DEN BROGEDE GADE".
Hirschsprung. 422 sider.
Det er en vældig roman, Pinches
Weiner har fået skrevet — over fire
hundrede tætte sider. Men det er så
godt, det der står på dem, at Dansk
Forfatterforening har tildelt ham
„Kollegernes Ærespris" for bogen —
en af de litterære udmærkelser, der
synes at betyde noget, fordi den gives
af skrivende mennesker.
Pinches Weiner er jøde, og der må
være ikke så lidt selvbiografi i bogen.
„Den brogede gade" er Fejfergaden i
Balut — en forstad til den store pol-
ske fabriksby Lodz — omkring århun-
dredskiftet. Den lille dreng Mendel mi-
ster tidligt sin mor og opvokser i fat-
tigdom og trængsler. Han er uhyre vel-
begavet og har alle chancer for at blive
„et lys udi Israel", men det kniber med
skolegangen. Meget tidligt får han dog
lært at læse og skrive, men når ikke at
få begyndt på talmud-studiet, før han
stikker af hjemmefra. Otte år gam-
mel kommer han til at bo og arbejde
hos en bager — fra nu af klarer han
sig selv, et mærkelig opvakt, spørgen-
de og omflakkende barn. Som stor
dreng bliver han grebet af den revolu-
tionære bevægelse, som er sammensat
af omtrent lige dele socialisme og fri-
hedskamp (mod czaren — Polen var
under Rusland) og kamp mod alle dem,
der vil jøderne ondt, og det var (er)
som bekendt mange. Vi hører om de
hemmelige møder og om Mendels ar-
restation og tredie grads forhøret af
ham, hans heldige løsladelse — og, til
allersidst, hans rejse bort fra Balut.
Verden er stor, også for en ung jøde,
som har gennemgået et hav af men-
neskelige lidelser allerede før han bli-
ver voksen.
Det er en aldeles udmærket bog. Og
ikke nær så tragisk, som handlingsre-
feratet kunne tyde på. Der er gribende
og rørende og dybt tragiske ting i bo-
gen, men der er også mange farver,
megen spænding og humor.
Palle Lauring:
„VALDEMARS SØNNER
OG UNIONEN".
Schønberg. 225 sider. Kr. 29,75.
Det er åbenbart Laurings plan efter-
hånden at dække hele Danmarkshisto-
rien. Med denne fjerde bog i serien —
de foregående var „De byggede Riget",
„Vikingerne" og „Valdemarerne" —
når vi helt frem til Dronning Margre-
tre og unionen mellem Danmark, Nor-
ge og Sverige.
Efter Valdemar Sejrs død kom hår-
de og urolige tider til Danmark. Tre
af hans sønner kom på tronen efter
hinanden, men det var der ikke megen
lykke ved. Erik Plovpenning blev
myrdet af sin bror Abel, som vist nok
var en meget dygtig hersker, men
ikke fik megen tid til at vise det —
han faldt i krig. Den tredie bror, Kri-
stoffer, blev myrdet.
Denne uheldige start var symptoma-
tisk for forløbet af de næsten halv-
andet hundrede år der gik, til ordnede
forhold indtraf igen med Margrethe.
Indre og ydre stridigheder, krige og
borgerkrige, strid med kirken og med
kongefamilie-medlemmerne ødelagde
landet, til det var solgt eller pantsat til
de holstenske hertuger og andre fyr-
ster — Danmark var i realiteten hørt
op at eksistere som selvstændig stat,
og en overgang så det ud til, at det var
for stedse. Indtil den stærke mand
trådte ind på arenaen — Valdemar
Atterdag. Valdemar den Onde, som
han hed i folkemunde. Det næsten
utrolige lykkedes for ham: han fik
Danmark på fode og samlet igen, en
enestående præstation i landets histo-
rie. „Danmarkshistoriens største mira-
kel", kalder Palle Lauring det. Først
under datteren Margrethe bliver der
igen rolige og ordnede forhold, men
alting bygger på Valdemars kraftpræ-
station.
Om disse uhyre spændende og
stormfulde århundreder fortæller Pal-
le Lauring i sin bekendte en kende
hæsblæsende stil, men levende og be-
sættende og milevidt, hundreder af
mile, fra pogeskolens tørre historieti-
mer med årstal og små dumme anek-
doter.
Palle Lauring har fået boghandler-
nes gyldne laurbær for bogen.
Kungusuta-
riånguaK
Danmarkime tamarme erKumitsuliat erKåissutigssiatdlo sujumugagssåuput fmiortut
Jacobsenfkut Carlsbergfondivdlo nunamut tunfssutigissarsimassait. katerssugausivingne
Korsoringnerssalianilo, igdloKångfnerssane silåinarmilo tuniniaissarfingne sujumorsfnauva-
tit.takornariat nuånarivdluagåt, Langeliniep sinåne »Den lille Havfrue« (KungusutariånguaK)
tamåkorpagssuit ilåt åssersutitut taigfnarsi-
nauvarput - Carlsbergimik tungavilissut ilåta,
Carl Jacobsenip 1913-ime tuntssutå..
curlsberi
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Mage
asm
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteKar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-.
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit
Kongens Nytorv 13 - København K
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR.: »RADIOEMIL«
PHILIPS
HOVEDFORHANDLING KOMPONENTER
»ØSTFOLD«
Transistorradio
Kun en gros
ARISTONA
PHILIGRAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gro*
1 1 BA Lr riCAL
: FOR| SIKRING
Balticarae slfdllmastneic
Tysk bog om A/G
Professor i Niirnberg har skrevet en afhandling om Grønlands presses
historie
Hakon Mielche:
„DET UKENDTE AMERIKA".
Hasselbalch. 226 sider. Kr. 25,50.
Mielche har skrevet mange, mange
bøger. Tredive. De er oversat til man-
ge, mange sprog — nu sidst jugosla-
visk. Det er mange, mange år siden,
han begyndte. Femogtyve. Så nu kan
han holde jubilæum — men næppe
pause. Det ligger ikke til Hakon Miel-
che at holde pause.
Og dog har han på en måde gjort
det med denne bog. De sidste par år
har han skrevet nogle vældige værker
om Australien og Canada — nu øn-
skede han sig en mindre krævende op-
gave. Og samtidig havde han en øn-
skerejse — rejsen gennem Mellem-
amerikas små og ret ukendte stater.
Det er at mærke, at denne bog Pa
en måde er blevet til af lyst. Den er
munter og usandsynlig veloplagt, når
man tænker på, at den er opus 30, den
er frisk uden at være øretæveindby-
dende, og den er sine steder meget
morsom. Samtidig kan Mielche være
uhyre bidsk i sine udfald mod f. eks.
USAs imperialisme eller de store ame-
rikanske firmaers mærkelige sammen-
rodning af penge og politik. Og han
kan ganske skamløst lade sig gribe og
røre af ulykkelige menneskeskæbner
— ligesom vi andre, når vi tør være
ved det.
Sidst men ikke mindst: Man får en
masse at vide om de seks små stater,
Guatemala, El Salvador, Honduras,
Nicaragua, Costa Rica og Panama.
Det er blevet påstået, at denne bog
skulle være Mielches bedste siden
„Monsunens sidste Rejse" for 25 år si-
den. Vi ved det ikke, al den stund alle
de mellemliggende ikke kendes. Men
god er den i hvert fald.
Kai Schou:
„UKUELIGE MENNESKE".
Historia. 285 sider. Kr. 26,50.
Denne bog, som på forsiden har et
fotografi af et vulkanudbrud, har un-
dertitlen „Nogle af verdenshistoriens
største katastrofer."
Kai Schou, som er journalist, har
gennemgået et stort historisk materia-
le for at kunne fortælle om katastro-
ferne — lige fra Syndfloden til Den
spanske Syge i 1918. Her er oversvøm-
melser i Sydslesvig og i Holland, Pom-
pej is ødelæggelse, de store vulkanud-
brud på Island, der forårsagede, at en
femtedel af befolkningen omkom, Kra-
kataus sprængning, jordskælvene 1
Lissabon 1755, San Fransisco 1906,
Messina 1908, Tokio 1923 med flere,
pest og sygdomme, bl. a. „Den sorte
Død" og koleraen — og så en hel ræk-
ke store bybrande.
Det lyder deprimerende, men efter-
hånden vænner man sig til at høre, at
28.000 mennesker blev brændt ihjel pa
eet minut ved Martinique-katastrofen
— og den slags. Det er meget værre,
når der nu og da gennem masseopbu-
det af død og ødelæggelse lyser en en-
kelt skæbne frem, når et enligt og
bange menneskes tanker og handlin-
ger skildres. Det er også det, som har
været forfatterens hensigt: At vise os
det „ukuelige menneske" gennem all®
katastrofer, mennesket, som tager fat
på ny, om så hele dets verden er styr-
tet i grus.
Helt er hensigten ikke lykkedes, of-
te er det mere de store linier end det
enkelte menneske, vi hører om. Inter-
essant er det at høre om vulkan- og
jordskælvs“teknik“ — mere kedeligt
med de mange bybrandt, som får sid-
ste del af bogen til at virke umanerligt
lang. Som opslagsbog vil „Ukuelige
Menneske" være storartet.
Ideen er oplagt — udformningen
kunne have være bedre, men kan in-
genlunde kaldes mislykket.
ti?
kungikunut niorKuteuartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS &
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS åma SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneK
sananeKarsimångisåinarpoK
neKe orssutdlo akuitsut
___)
22