Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 9

Svar til Hans Lynge
hed op Skt!°V føler vi ikke nogen delt-
af to h endnu mindre tilstedeværelsen
nogen +mianden fremmede grupper, så
ikke brugf°r een gruppe har vi
Ly^fdan skriver den samme Hans
digtS ’ J?*? for t0 ar siden 1 et langt
som n,mtalte de danske i Grønland
re fnm ennesker, der plejer at væ-
melleZ- °g meget andet Der må i
udvikHno 6,n være sket en meget stor
hun kanL °VHans Lyn?.e- som man
siger glæde Sig over> Hvad han nu
nøja’tiJ, J,eg ganske enig i — det er
ProvedK det famme> som min artikel
ene med ^ vise' °g at vi ikke st^r
af at , denne mening, kan man se
eningener under en diskussion i for-
hed orn ”falåtdlit“ i januar var enig-
højere ’a skellene 1 Grønland i stadig
På tvrpgrad Var klasseskel, som går
nøjagtim racegrupperne — altså
hele mf det samme synspunkt, som
Hvad artikel fremhævede.
for (ipn det angår at være talsmand
jo ud ®,e gmppe, så ved Hans Lynge
tit har ti’ at.mine artikler lige så
myndipK ^ heføtkningens sag mod
På forh ede,r og de udsendtes mangel
kendskab^61/6 tU deres arbejde og
ter ikk td forholdene. Men det nyt-
og sive6- at frede den ene part totalt
må V3lfJavten fri på den anden — der
d være lige spil.
grønhed*011611 er fornærmende for
Denn?ent1;ne“’ siger Lynge videre.
er umur age er sa svævende, at den
sagt nr>*S at svare på. Hvis jeg har
ffans T Set urigtigt. så vil jeg bede
endda ynge Påvise det — det vil jeg
rart VV glad for> da det altid er
gere Sde sig helære og blive klo-
er ingen fornærmelse mod nogen. At
to kulturer er forskellige, siger intet
om, hvilken der er bedst — blot om,
hvori forskellene ligger.
Men i denne undersøgelse har fol-
kets åndelige førere, f. eks. digterne,
deres naturlige plads. Fra dem — da
de jo bedre end nogen anden kender
den kulturelle baggrund — må folket
vente at få den vejledning i den svæ-
re overgangstid, som det har så hårdt
brug for. Og netop derfor synes jeg,
det er så udmærket, at Hans Lynge
har meldt sig som deltager i denne
drøftelse, for det må for alle grøn-
lændere være af meget stor interesse
at høre, hvad netop han med sin store
indsigt kan råde sine landsmænd til,
når de spørger, hvordan de bedst kan
fremme samfundets og deres egen
udvikling. Hvilke ting i det gamle kan
de trygt bygge videre på — og hvilke
ting vil det måske være svært at over-
føre til det tekniske samfund? På
hvilke punkter må man prøve at tæn-
ke anderledes end tidligere — og på
hvilke kan man fortsætte de gamle
traditioner? Hvordan får man i dag
gjort grønlænderne til virkelige ak-
tive medarbejdere på udviklingen, så
de yder deres allerbedste? For på det
punkt er jeg i hvert fald fuld af tro
på fremtiden, at befolkningen sidder
inde med meget store, ubrugte reser-
ver og vil kunne yde det helt uven-
tede under den rette vejledning af
dens bedste mænd.
Jeg tror, at grønlænderne kan bære
udviklingen selv på en helt anden må-
de end nu, hvis ansvaret bliver betroet
dem og opgaverne overladt dem, selv
om de kan være svære. Jeg er på den
anden side bange for, at det ikke vil
ske, hvis man ikke stiller disse krav
og overlader dette ansvar til befolk-
ningen. Hvad mener Hans Lynge? Det
synes jeg ville være meget værdifuldt
at høre — og jeg tror, der kunne kom-
me en god drøftelse frem på den måde.
Lige til sidst et lille hjertesuk over
det stadige sprogproblem:
Vi ved alle, at udtryk oversat fra
det ene sprog til det andet tit giver en
helt anden mening, og en masse mis-
forståelser vil let komme ud af det.
Tilfældigvis har jeg erfaret om to i
min artikel i Atuagagdliutit, og jeg vil
lige nævne dem som typiske eksemp-
ler på den slags.
Flere grønlændere kom og beklage-
de sig over, at jeg havde brugt ud-
trykket, at jeg „ville gå over i offen-
siven". På grønlandsk lyder det som
noget meget krigerisk og slemt åben-
bart. På dansk er det et ganske uskyl-
digt udtryk, som ikke har noget med
vrede eller andre slemme ting at gøre.
Andre beklagede sig over, at jeg
kaldte danskerne for overmennesker,
hvilket undrede mig meget, da hele
artiklen prøvede at vise, at de menne-
sker havde uret, som kaldte os over-
mennesker. Det viste sig at stamme
fra slutningen, hvor jeg havde brugt
disse angriberes egen betegnelse
„overmennesker" ganske ironisk. En-
hver med tilstrækkeligt kendskab til
dansk vil kunne se, at udtrykket på
det sted i virkeligheden betyder det
modsatte. Vi kan sikkert aldrig undgå
den slags misforståelser, så længe
sprogene er så forskellige, og det er
sørgeligt nok — men vi kan i hvert
fald vise så megen god vilje, at vi tror
på hinanden, når vi så forklarer, hvad
det virkelig betyder. Ellers vil vi jo
aldrig kunne tale fornuftigt sammen.
Mads Lidegaard.
fornærm^ gætter ^eg pa> at det som
ikke er +r,Hans Lynge mest, er, at jeg
GrønlaJllfreds med’ som det går i
re af K a’men stadig vil forlange me-
Jeg ska, Dingen-
mener T?røve at forklare, hvad jeg
til at g” Hans Lynge kan få lejlighed
at man ^d pa selve sagen: Jeg tror,
lige til \ dagens Grønland er tilbøje-
at de,. at sla siS til ro med selve det,
kan See5_ftemgang — hvad vi jo alle
fremad ° tænker: Nar bl°t det går
På et eiiSa er alt j° godt, og man vil
Det er • andet tidspunkt nå målet,
kravle J° rjgtigt> at hvis man skal
kravler °P Pa et fr°ld °S blot stadig
nere n.-, øpad> så vil man før eller se-
det blid toPpen- — Men hvis nu fjel-
med ;i)Ver bøjere og højere, samtidig
kravle -Z! kravler’ Så må vi ikke blot
fjeldet ,Vi ma kravle hurtigere, end
kan i vira ,Gr for at na op- Fremgang
gang i, Kebgheden godt være tilbage-
af Udd Vls Grønland forøger antallet
året, nnede grønlændere med 50 om
med* lnnenS samfundets behov stiger
kaSegan 0m aret — sa er det en til-
stiger nf ^vis landets produktion
brug«. ed 1 mili. kr. om året og for-
bage„ med 2 miil. kr., så er det til-
tion. w g trods den stigende produk-
folkninVlS samfundetes krav til be-
. geP stiger hurtigere end be-
folk:
er j gen® evne til at klare kravene,
frvis ipe blbagegang og meget farligt,
så hUr)V , °den i Danmark stiger lige
vil Qrø, som levefoden i Grønland,
Det vniUnd aldrig nå Danmark.
disse år re tekniske samfund skabes i
Po. gpj. 1 Grønland i et mægtigt tern-
ligt ha ° kningen må rent menneske-
liget 6 bge sa meget fart på, hvis
befon,„. meHem samfundets krav og
air>gens evner ikke skal blive
gen nn!u.større — °S det kan vist in-
større
0Pske.
Vaar<f ud fra, at Hans Lynge vil
derne „lg * selve målet: At grønlæn-
tn som muligt bliver i
det nv * a* føse alle de opgaver, som
fylde h fsarnfundt stiller til dem, op-
dets fu 6k.S . krav og selv udfylde alle
At (je Aktioner. Eller med andre ord:
stilling Urbgsf muligt opnår fuld lige-
er hio* Ti °gså i praksis. Spørgsmålet
Det Hvornår sker det?
kende*^°r det første ved, at staten
°gså 0kSlt apsvar og gør sin pligt —
til ikijg °n°misk. Der er ingen grund
°g (jei. at bolde staten fast på det —
står, hv61 da ogsa tegn pa> at den f°r_
m’etl °r meget der kræves nu.
rende S,~a1;en er ikke nok. Det afgø-
Sefy> det6 r fr°ds Qft i befolkningen
som’ to 6r dens indsats og reaktioner,
Udvikljfl Syvende og sidst bestemmer
isser på ns tempo og resultat —
vi her t fen menneskelige front, som
Det ^ °m-
re et j. a derfor for befolkningen væ-
kan gøVsvigtigt spørgsmål, hvad den
bred 0g6 og hvordan for at hjælpe
Svaret k S°^V arbejde sig frem. Men
Vet at an ^ørst gives, når vi har prø-
bele, n ndersøge baggrunden for det
den gan?imlig sammenstødet mellem
tekniSkG <Lgrønfan(fske kultur og den
forske^ k>0t' er Sivet, at de er meget
lene ge‘. Men hvori ligger forskei-
de foren°eg 7 kvor vid udstrækning kan
°retage en sådan undersøgelse
Hans Lyngemut akissut
.K
ujanartumik avigsårsimassutut
>>*' misigingilagut nunavtalo inue ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo takornartaussu-
tut ingmingnutdlo akerdlerigtut issi-
ginagit, taimaingmatdlo ardlåinåinik
igdlersuissugssamik amigauteKångila-
gut.“
taima agdlagpoK Hans Lynge tåu-
naussoK ukiut mardluk matuma su-
jornagut taigdliame takisume Kavdlu-
nånik Kalåtdlit-nunåmtunik erKartu-
issoK tåssaunerardlugit inuit inoKati-
mingnit Kulangisimassut aulakortar-
tut avdlarpagssuarnigdlo ilavdlugit o-
Kaluseralugit. tamatuma kingoma
Hans Lynge nuånårutiginartariaKar-
tumik ineriartorsimassorujugssusaoK.
måna OKautigissai isumaKatigivdlui-
narpåka — tamånarpiauvordlo ag-
dlautigissama takutiniaraluarsimasså.
kisivta taima isumaKånginerput påsi-
narpoK januarime peKatigit „Kalåt-
dlit" atautsimineråne OKatdlinerme i-
sumaKatigingneKarsimangmat Kalåt-
dlit-nunane avigsårutaussut tåssau-
nerussut inuit pigissaKarnermikut
pigssarigsåmermikutdlo åssigingissu-
tait amimikut ingmikorutåinut tunga-
natik — tåssa isuma tåunarpiaK ag-
dlagkavne erssersiniarsimassara.
ardlåinåinut igdlersuissuneK piv-
dlugo OKarumavunga Hans Lyngep
nalungitdluinarå Kalåtdlit-nunåta i-
nue OKartugssautitanut agdlagarissar-
tagkavkut igdlersortarsimagika åma-
lo Kavdlunåt suliartortitat suliagssa-
mingnut piarérsarsimångitarnerat pi-
ssutsinigdlo ilisimassaKånginerat er-
Kartortarsimavdlugo. iluaKutåungilaK
ardlåinait ilaginåsavdlugit ardlåinait-
dlo encartortåsavdlugit — tamarmik
erKartorneKartariaKarput.
„agdlagarissaminik kalåtdlinut tug-
dlunarpatdlangitsunik nipilingnik,"
Lynge åma agdlagpoK. agssuardliut
tåuna tungaveKardluångingårame a-
kinerdlunit ajornaKaoK. erKungitsu-
mik oKarsimaguma Hans Lynge Kinu-
vigåra takuterKuvdlugo — agdlame
tamåna nuånårutigisagaluarpara ajo-
KersuneKarnerme silatunerulernerdlo
ajungituåinarmata.
taimåitordle Hans Lyngep narruju-
missutiginerpausimasså unåusasoråra
Kalåtdlit-nunåne månåkut ingerdlau-
seK nåmaginartinginavko Kalåtdlit-
nunåtalo inue angnerussumik piu-
mavfigiuardlugit.
☆ ☆ ☆
; sumaga navsuiarniaraluåsavara tau-
I va Hans Lyngep sunaussoK påsisi-
nauniåsangmago: isumaKarpunga Ka-
låtdlit-nunåne uvdluvtine una unigfi-
ginarneKarajugpatdlårtOK tåssa suju-
ariartorneKarmat — taménalo tamav-
ta takusinauvarput. isumaliortarput:
sujumukarneKåinarpat ^sut tamarmik
ajusångitdlat, tauvalo KaKugulunit a-
nguniagaK anguneKarumårpoK. erKor-
tuvorme Kånamut majuåsagåine ma-
juartuéinardlunilo tauva KaKugulunit
Kåva anguneKartugssauvoK. — Kanor-
dle isava KåKaK portunerujartuinar-
pat majuarnivtine? tauva majuåinar-
sinåungilagut — KåKap portusiartor-
neranit sukanerussumik majuartaria-
Karpugut Kåva angujumavdlugo. su-
juariartorneK åma kinguariartorneru-
sinauvdluarpoK. Kalåtdlit-nunane ka-
låtdlit iliniagaKarsimassut ukiumut
50-inik amerdleriartarpata atorfig-
ssaKartineKartutdle ukiumut 100-v-
dlutik — tauva kinguariartorneKå-
saoK. nunap tunissagssiai ukiumut 1
miil. kr.-nik amerdlissarpata niorKU-
tigssanigdle atuineK 2 mili. kr.-nik ag-
dlisimavdlune tauva tamåna kingua-
riartorneruvoK måssa tunissagssior-
neK agdlisimagaluartoK. inuiaKatigi-
ssutsip inungnut piumåssai inuit piu-
massarineKartunik nåmagsingnigsi-
néussusianit angnerujartorpata tau-
va tamåna kinguariartomeruvoK ag-
sutdlo navianardlune. Danmarkime
inuniarnerme atugkat Kalåtdlit-nu-
nåne inuniarnerme atugkat sukaKatå-
tut agdliartorpata Kalåtdlit-nunåta
Danmarke angungisåinåsavå.
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunåne
Kagdlikut sujuariartornerujugssua-
KarpoK. inuit åma inugtut pissutsimi-
kut taima sukatigissumik ineriartor-
tariaKarput inuiaKatigissutsip piuma-
ssarissai inuitdlo pisinåussusé ing-
mingnut ungasigdliartuinåsångigpata
— tamånalo kialunit kigsautigigunå-
ngilå.
nautsorssutigåra Hans Lynge angu-
niagkame matumane isumaKataussoK:
kalåtdlit sapingisamik pilertortumik
suliagssat tamaisa inuiaKatigissutsip
nutåp pissariaKalersitai namagsisi-
nångusagait piumassarissat erKutit-
dlugit ingerdlåtariaKartuilo tamaisa
nangmingneK ingerdlatdlugit. avdla-
tutdlunit OKautigalugo: piårnerpåmik
nagdlersutilivisassut — åma suliag-
ssatigut. aperKUt unauginarpoK: Ka-
noK ilivdlune?
sujugdlermik ima pisaoK nålagauv-
fiup akissugssåussutse påsisavdlugo
pissugssåussutsilo nåpertordlugo iliu-
savdlune — åma aningaussat tungai-
sigut. tamåna nålagauvfingmut tai-
maititiniartariaKångilaK — malung-
narpordlo åma måna nålagauvfiup
påsisimagå piumassarineKartut Kanoic
angnertutigissut.
nålagauvfigdle nåmångilaK. pingår-
nerpaussugssaK tåssauvoK inuit nang-
mingneK pisinåussusiat, inuit suline-
rata ilioriausiatalo ineriartornerup
sukéssusia kinguneralo aulajangigag-
ssarisavait — pingårtumik inuit suli-
neratigut måne OKaluserissavtigut.
taimåitumik aperKUt inungnut tu-
ngassoK pingårtorujugssuaK vmauvoK
inuit KanoK iliorsinaussut Kanordlo i-
kiusinaussut nangmingnerdlo suliv-
dlutik sujumukardlutik. aperKutdle
akineKarsinaujumårpoK tunuliaKU-
taussoK tamåt aitsåt misigssoréruvti-
go, tåssa kalåtdlit kulturitoKåta tek-
nikivdlo ingmingnut aporåunerat. na-
lunångilaK tåuko åssigingitsorujug-
ssussut. åssigingissutaitdle sumipat —
Kanordlo angnertutigissumik atautsi-
morslnåupat?
taima misigssuisagåine narrujumi-
ssutigssåungilaK. kulturit tåuko åssi-
ginginerata påsitingilåtigut sordleic
pitsaunerunersoK — taimågdlåt påsi-
tipåtigut éssigingissutsit sumitut.
☆ ☆ ☆
m
isigssuinermile tamatumane
’nungne anersåkut sujulerssortau-
ssut, sordlo taigdliortut, nangmingneK
inigssaKarérput. tåukunånga — av-
dlanime tamanit kulturikut tamatu-
munga tunuliaKUtaussoK ilisimane-
rungmåssuk — inuit ukiune ikåriar-
fiussune artornartune ilitsersuneKar-
nigssartik ilimagissariaKarpåt atorfig-
ssaKarteKissartik. tamånarpiardlo piv-
dlugo ajungitdluinarsorinarpoK Hans
Lynge OKatdlinerme tamatumane pe-
Kataussugssatut nalunaermat kalåt-
dlinume tamanut soKutiginartorujug-
ssusaoK tusåsavdlugo påsisimassaKar-
nerujugssuane nåpertordlugo nunaKa-
tine sujunersorsinåusagai aperigånga-
ta KanoK iliordlutik pitsaunerpåmik
inuiaKatigissuseK suj uarsarsinauniå-
savdlugo nangmingnerdlo ineriartor-
nertik. pisorKame sut tungavigalugit
isumangnaitsumik ingerdlandgsinau-
nerdlutik — sutdlo inuiaKatigissutsi-
mut teknikikut ingerdlatineKartumut
atalersiniåsavdlugit ajomakususa-
ssut? sutigut sujornagornit avdlaune-
russumik erKarsamiartariaKåsava —
sutigutdlo ilencutorKat malitagssiat
nanginarneKarsmåupat? KanoK iliv-
dlune kalåtdlit uvdlumikut ineriar-
tornermut tamaviårtitdlugit suleKa-
tautineKarsinåupat? tamatumuna su-
junigssaK pivdlugo isumavdluardlul-
narpunga isumaKarama inuit sule
angnertunerussumik sule atungisa-
mingnik sulisinåussuseKartut ilimagi-
ssamigdlo angnertunerujugssuarmik
nåmagsissaKarsinaujumérdlutik i-
nungmit pikoringnerpåmit iluamérsu-
mik ilitsersuneKarunik.
isumaKarpunga kalåtdlit månåkor-
nit avdlauvdluinartumik ineriartor-
nermik ingerdlåsseKatausinaussut a-
kissugssåussusermik suliagssanigdlo
tunineKarunik måssa tamåko artor-
narsinaugaluartut. igdluatungånile ta-
matuma pingitsomigsså årdlerKutigå-
ra piumassat tamåko inungnit piu-
massarineKångigpata akissugssåussu-
serdlo inungnut tuniuneKångigpat.
Hans Lynge KanoK isumaKarpa? isu-
maKarpunga tamåna tusåsavdlugo pi-
ngårutilerujugssusassoK — isumaKar-
pungalo taimaisivdlune oKatdlineK a-
jungivigsoK sarKumersinaussoK.
☆ ☆ ☆
p aggatåtigut OKautsit pivdlugit ajor-
■ * nartorsiutaujuartumut anersåruld-
timineK:
tamavta nalungilarput OKauseK o-
Kautsinut avdlanut nugtemeKarune 1-
låne avdlauvdluinartumik isumaKa-
lersartoK, påsinerdluinerpagssuitdlo
tamatumånga pilersinåuput. nalaut-
sornerinarmik påsisimavara Atuagag-
dliutine agdlagkavne mardluk, tåu-
kulo åssersusiutdlugit tamåkua tailår-
niarpåka.
kalåtdlit Kavsit aggerdlutik ava-
ngusutigisimavåt OKautsit atorsima-
gavkit „såssussinialerpunga". kalåt-
dlisornera sorssugkusugtutut ajorto-
rujugssuartutdlo påsinarsimagunar-
poK. Kavdlunåtut OKausiuvoK såkor-
tungitsoK kamangnermik avdlamig-
dlunit ajortumik isumaKångitsoK.
avdlat avångusutigisimavåt Kavdlu-
nåt inungnik nuimaneruniartunik tai-
simagavkit, tamåna agsut tupigusuti-
gåra agdlautigissap erssersiniarmago
inuit nuimanlamerunerardluta OKar-
tartut kukussut. tamåna påsinarsivoK
naggatånit såssussissut tåuko nang-
mingneK OKauserissåt „inuit nuimane-
russut" piåralugo atorsimagavko. kia-
lunit Kavdlunåt OKausinut ilisimang-
nigdluartup takusinåusavå tåssane o-
Kauserissat akerdlerdluinånik isuma-
Kartut. påsinerdluinerit taimåitut pi-
ngitsorsinåungivingneK saperunarpa-
vut OKautsit taima åssiglngitsigititdlu-
git, ajoraluaKaordlo — kisiåne piumå-
ssusermik ajungitsumik ima takutit-
sisinauvugut ingmivtinut ugperisav-
dluta navsuiaiguvta tamåna KanoK i-
sumaKartoK. taimåingigpat silatumik
ingmivtinut OKaloKatigisinaunaviå-
ngilagut.
Mads Lidegård.
OMA
MARGARINE
Frederikshavn — Telefon (084) 2 10 00
ALPHA-DIESEL A-S
Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK
in ,