Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 13

KangatsiaK Nuk — Godthåb romantik
i
1. sdrdlo igdlorpagssuaKarfit sujumukarsimassut
kussanartorssågaluit sulivfigssuit erKait takuv-
sunakujungnerussartut taima nunavtlne niuver-
toKarfit or ssup alig tunik tipigtunigdlo ilaKångit-
sorneK ajorput orssunik tingungnik il. il. nior-
KUteKarnerup pilersitånik. dssillssame uvane
isumanarpunga 1905-ip erKåne ås silis saussume
Nåp niuvertOKarfia tamånguame sarKumivoK.
auna kangerdliumaninguame sigssarigsoK Kåinat
tulagarfiat, puissinik pilag fiussartOK Kulå Kåi-
niviussardlune. kulinguane erssipoK uåuaK pi-
niartut nasigfigissartagåt. kalåtdlit suliatik sig-
ssame ulugtagkame suliarissarpait ulingnerup
sigssaK salisangmago.
åssilissamile uvane tungerdlerme nunap nå su-
livfiuvoK, tdssalo orssivik siatsivigdlo. tipigka-
luarnerujoK, sidnikusungne uvserutisungne, ti-
pip tåussuma navdlunåt nunåt tikisimavå, tdssa-
lo åma nunavtinut atdssutenarsimassut naivdlu-
go nunavtinut aliånaerutigissartagaisa ilåt. uva-
ne orssivip erKåne méraugatdlaravta sidnikutu-
tarpugut. Kavdlunåt nerissagssiditut frigadelisut
issikonarput mamarnerujugssuvdlutigdle. Kuka-
jak, utoruanguaK ataruinarpalårtoK tamåne su-
julerssuissåvoK tdussumalo pitsaunersiutarpåti-
gut. angutit umigtut ardlagdlit tamåne takug-
ssaussarput træskogdlit sukulortut tumitik kisit-
dlugit pisugtut sdrdlo suliaK kigaitdlagtiniardlu-
go piårissut.
takusinauvarse Nup ilisarnanutai sule pilersi-
mångitsut: iliniar figssuaK Hans Egedevdlo eruåi-
ssutigsså. niuvertuvdle igdlorssuåta KCKortigka-
mik Karmagdlip ungatåne erssipoK igdlånguaK
kalåtdlisdK Kalialik, tdssa Såmuilip igdlua. åma
Amalup igdlua orssivit akornatigut erssipoK su-
le sarudinarmigut sagdliligai erssitdlutik. igdlor-
ssuau Såmuilip igdluata tal erpia’tungånitOK td-
ssa nakorsap igdlorssuå 1906-me ikuatdlagtOK,
taimanilo Såmuilip igdlua åma aserorpoK, ajå-
ngikune måssåkut takutitagagssaugaluaK. o?ca-
lugfiup sujorånitoK tdssa méruat atuarfiat. a-
vangnardlit sarnumitsiarput taimane sule igdlo-
Karfiungikatdlartut sule ndrdlit nugtersimd-
ngingmata.
aSS*^a?c una nutauneruvoK K’aKugsiornerup
^ a&Uane assilissaussoK tdssa 1920p kingornagut.
?n.^ame Kilaluglcat iserajugtaramik, pingårtu-
sut Putseru9tordngat. angutit dssilissame erssit-
K ]Cautisi'mavdlutik Kilalugkeriput. unuaunera
din . turnut Kilalugkat ningerinenartugssat pit-
liqdllrnaVa^ avguardlu9ttdl0 ilivitsortatigdle ka-
nen Nångmut tulåussorsimav dlugit. taku-
K ai°rn<lngiiaK Kilalugarpagssåsimassut igdlo-
rni *n9rne inunivtinik av dldng or titsissut suliner-
taim. l° Uni9titsissut■ nipaitsume uisanauissumik
tuk~° isitdlarån9ata anguterpagssuit sulivfitik
na %7lar^Ugit autdlakåssarput: iliniartitsissut,
KaKl]eriSSUt k*u/atdlo. tal erpia’tung åne takune-
,.rs n^uput naniterissoK Niels Egede organilo
a9kiartut. uvdloK tdundunguatsiartoK eruai-
Kii f1**1’ erKaim<^ssu^9alugo taimane uvdluinaK
s u9kat arfineK pingasut uvaguvtinut tikiu-
si7?lngrnata' 2°-Kalerérsoic dssilissausimanera på-
n sipssiugatoKaK nr. 1-me saruumissoK
1921 taorserneKarsiman9mat tdssa taimane
} K. 7712 kungeudsangmat. kågssåp ikårtarfia
gå laulU9t°K" dssilissap KerKane kågssuau supi-
rnik^ aserortarVOK. Nungmiut ingassagtajårtu-
nal tai9uinerat: kågssuaK, KaersorssuaK il. il.
n Ssut Kuiagssuautigissarpåt, taimdipordle ku-
SS£ K uVernåkut augtulersume supissartor-
Uqu9rnat’ taimattissarneral° sdkortussauaoK kå-
Su u9toK suputeriarå kågssåp ikågagssåungit-
ikår id(*lOKarfiuP ilånut igdlua’tungånitumut
rneK a3ornar sisitarmag o.
2
3. sdrdlo silarssuarme nunane avdlane nundinarmiut igdlorpauar-
fingmut niuverniariartorångata asimiut dssutinguatik atordlugit ti-
kerartartut åma asimiut Nångmut tikerartut inornerunen ajoKaut
atissarigtaKigamik. 20-ualernerane sule umiaKartouarpoK Nåp erKå-
ne amiåkussunik VtorKarmiune Narssamilo. dssilissame uvane umiat
avangnardlernitut samumiput. aussaungmat-åsit Nuk inugasånguat-
siaKaoK — imaKalunit kungisiortitdlugit åssilissausimanerpoK. igdlu-
nguaK kalåtdlisdK KerKane ungatåne tdssa JåkuarKap oKalugtuatdlar-
Kigsup igdlua. tdssunga kunge Kristian pulårpoK. angut talerpia’tu-
ngåne isordleK tdssa Ivale Narssarmio. angut pitdlagunartoK kåltinik
iverutilik tduna Nåp erKåne piniartut pingårtut ilagåt, taimanilo su-
le umiaKarpoK kalåtdlisåmigdlo itsalingmik pinersumik tupeKardlu-
ne. tåssungdtaoK kunge pulårpoK taimane tikinermine Ivalip OKalugi-
autånut Kujajartorame. OKalugiautåta tdssuma' ilå uvagut-åsit mé-
rauvdluta naKikavtigo taima autdlarneramiuk: kung Kristiåt tin tien-
de nulialo troning alessantrine il. il. KerKane saniliminut Kungatsi-
migut eKigtisimavdlune KeKarpoK onalugtuatdlangmak Målite, Nåp
inutoKaisa kalålinganerussut amidkuisa ilåt. taimanikut tupap atu-
gaunera sualugtumik malungnartarpoK, atuivdluarnerussume imaku-
liorniutiginardlugo pujortartarput, taimanikutdlo nålagarssuit nior-
Kutigssanik taima amikisårtitsitigalutik tamdkunåna peuartitsinero-
Kaut. niorKUtigssauputdlo pujortaussuit marrait Kitugtugdlit imaku-
liutit.
v0K * iaK t&una I880p 90vdlunit encdmt pisså-
alerPia’ tung åne sarKumivoK igdlo tusåma-
kut i*}Li(*-lerPårssuit“ (Holmikut — Angisdrssua-
tdunå lUat)’ Ka-ningnerulårpoK nakorsap igdlua
Pingft .!kuatdla£'toK, sanianilo Såmuilip igdlua
Iusscitc lta&ssatut erKaineKartartoK. nuna unga-
rriuiiin angnert(3rc igdlup tåussuma erKånitOK Sa-
ndrcLiit narssautfø6• nerssutauteKdngikaluardlune
ni9sså 1:issarner6tut igdlup erKåta kussanartå-
kunev pln£rflrMsimaud sdrdlo ndrdleuarfingne ta-
9erujurSlnauss0K- narssau^n^9^K ivigalUc erdli-
nako9SSUaKå naussutlunxt nusoruunagit.
Put. nrf.ap i9dluata nalåne igdlånguit ungalerig-
ssa Haak^amut KaningneK Kalia nuisassoK td-
vqne sJnus Berthelsenip igdlua, tdussumalo så-
f^ne ^OK7t^9ssat igdluat. Kivitut igdluata unga-
KdKa SS^°K Kulorsip igdlua Kalia Kissuaralik.
^l^nit- Gt^ne *9dlutorKat amidkoKarput. såmer-
^gdlua ^rs^P utorKaup piniartorssåsimassup
(A.vgui t^SSane najugaKarpoK uatdngutå Kåle
171Usser i arnarn^n^ åtå). tugdlerå pdrsimåt Ras-
John fy? dssiliaK tdssausimagunarpoK
mauciiu dssilialiornermik iliniariartorsi-
Pialuqi nunaUkame dssilissaisa sujugdlit ilåt.
nauvarput taimane piniartut igdlunguisa
nassusiat.
Hans Lynge.
4

1. Lige som moderne byer har et mindre
behageligt kvarter for fabriksanlæg, sådan
havde de grønlandske kolonier stærkt lug-
tende, fedtede områder, hvor indhandlin-
gen af spæk og andre grønlandske produk-
ter foregik. Her på billedet, som stammer
fra Godthåb ca. 1905, ses hele det område,
hvor produktionen fandt sted: Stranden
inderst i vigen, som var landingsplads for
kajakkerne, plads til flænsning og anbrin-
gelse af kajakkerne. Lige oven over var
der en høj, tilstrækkelig høj til at fanger-
ne kunne orientere sig med fangst for øje.
Grønlændernes arbejde foregik under høj-
vandsbæltet, så floden vaskede stranden
skinnende ren.
Men her foran i billedet foregik arbejdet
på landjorden. De to store stenhuse var
tranbrænderi og spæklager. Ikke at det
lugtede ilde. Det lugtede af tran og tjære,
en lugt, som overførtes fra sådanne steder
til Den kongelige grønlandske Handel i
København, og som for mange, der har
kendt Grønland, kan fremkalde lykkelige
minder. Her i området har vi som børn
spist de forbrændte rester af spækket, som
lignede frikadeller, men som smagte hun-
drede gange bedre. Kåkajak, en patriar-
kalsk udsende gammel herre var lederen
her, og han gemte de bedste for børnene,
han vidste ville komme. Her har vi kendt
flere gamle fuldskæggede mænd, der gik i
træsko og tyggede skrå, mænd som gik
langsomt, så det mindede om indisk sidde-
strejke.
Læg mærke til, at Godthåbs kendings-
mærker, som er af nyere dato, mangler
her: Seminariet og Hans Egedes statue! Til
gengæld ser man bag kolonibestyrerboli-
gens hvide mur et lille hus med sten- og
tørvemur med trætag, som var Samuel Kl’s
hus. Også Lars Møllers hus, som ses mel-
lem spækhusene, havde kun træbeklæd-
ning i facaden. Det store hus til højre for
Samuels hytte var den lægebolig, der ned-
brændte i 1906, hvorved også Samuels hus,
som i dag ville have været museum, blev
ødelagt. Det forreste hus foran kirken var
børneskolen. Islandsdalen yderst til venstre
var endnu ubebygget. Medlemmerne• af den
tyske menighed i Ny Herrnhut var altså
endnu ikke flyttet over.
2. Billedet, som er af nyere dato, viser en
andendagsstemning fra en af 20’ernes hvid-
fiskedrab i K’auuk. Massemyrderiet havde
fundet sted om natten under forårstågen.
Mændene, som ses på billedet, havde endnu
ved middagstid ikke lukket et øje. Henad
morgenstunden havde de flænset og delt
byttet i K’anuk, og slæbt de andre hvaler,
som de havde været ene om at dræbe, hjem
til flæsning hjemme. Det havde været en
stor affære, af den slags, som lammede det
kulturelle arbejde, fordi alle skulle der-
over: lærere, bogtrykkere, kivfakker. Til
højre i forgrunden bogtrykker Niels Egede
og organisten, der var optaget af flænsning.
Jeg husker den dag, for der kom 8 hvaler
til vores hus på denne ene dag. At billedet
stammer fra tyverne, kan ses af landgangs-
stedets fine rækværk til højre, som erstat-
tede den gamle bro fra nr. 1 til ære
for kongen, der kom på besøg i 21. Den
lille bro over KågssuaK-elven i centrum
gik over så ubetydelig en strøm, at frem-
mede smilede af godthåbernes overdrevne
lokalpatriotisme, der fik dem til at bruge
superlativer på ubetydeligheder, men den
store tundraslette, som ligger højere end
det niveau, gamle Godthåb lå i, var den-
gang før grøftesystemet meget vandrig og
kunne finde på at skabe et så stort tryk,
at snemasserne sprængtes, og forårsage en
oversvømmelse så voldsom, at broen gik i
stykker, og den del af byen, der ligger til
højre, blev afskåret fra resten ved en drø-
nende flod.
3. Som overalt i verden, når landbofolk
tog ind til købstaden til marked, var små-
bopladsfolk i deres bedste stads, når de
kom til Godthåb. I 20’erne var der endnu
nogle få umiakker tilbage i distriktet i
UtorKarmiut og NarssaK. Her var de an-
bragt over høj vandsbæltet i Islandsdalen.
Det var sommer, og der var mange frem-
mede i Godthåb — antagelig fra kongebe-
søget i 1921. Jordhytten i centrum, bag-
grund, tilhørte sagnfortælleren JåkuaraK
Euginius, den jordhytte, som kong Kristian
besøgte. Manden yderst til højre var Evale
(Iver Mathæussen), NarssaK. Den med
gyldne ørenringe prydede mand var di-
striktets store mand, der endnu dengang
kunne fremvise en konebåd og et stort og
flot skindtelt, som kongen naturligvis også
besøgte. Han kom for at takke Évale for
hans udmærkede velkomsttale til ham, som
vi endnu husker så godt „kung Kristiåt tin
tiende nulialo troning alexantrineu o. s. v.
Midt i billedet med en andens arm omkring
skulderen stod sagnfortælleren Målite (Mo-
ritz), en af Godthåbs sidste mohikanere.
Tobaksnydelsens overdrivelse dengang ud-
trykte sig derved, at man røg kun for at
tilberede tobakken til en spytblandet grø-
det masse til senere brug som skrå, og
Styrelsen, som var så langsom til at ind-
føre nyt, indførte pore ellænspiber til dette
formål.
4. Billedet er fra enten 80,erne eller be-
gyndelsen af 90’erne. Øverst til højre ser
man det berømte' „Kutdlerpårssult" (Hol-
mernes — AngisårssuaK’s hus). Lidt nær-
mere ser man den store lægebolig, som
nedbrændte, og til venstre for den Samuels
historiske hus. Den store indhegning ved
Samuels hus tilhørte Samuel. Han holdt in-
gen husdyr, men som tyskerne over alt i
Grønland holdt han af en lille „Lichtenfeldt
eller Lichtenau", en uberørt natur, der
ifølge hans begreber om kultur burde om-
give ethvert hus. Han tålte ikke dengang,
at blomsterne blev plukket!
Lige foran lægeboligen skimtes Rasmus
Berthelsens hus, og foran dette igen semi-
narieelevernes hus. Bag ved KivitoK-huset,
lidt til venstre står Kulorse’s hus med
træspåner på taget. Ved foden af kirke-
fjeldet har vi endnu et par gamle huse,
fra venstre: Lars Heilmanns hus, som han
delte med sin broder Karl, bedstefar til
Avgo Lynge (morfar), og bådsmand Ras-
mussens hus. (Han omtales i Bluhmes bog).
Billedet må være et af de første, som foto-
graf John Møller tog efter hjemkomsten fra
Danmark. Læg mærke til fangernes små,
fattige huse!
Hans Lynge.
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKamerpåt
13