Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 10

Læserbreve
°° KLIP
X
Husene er for små
Vi har modtaget:
I vor tids Grønland foregår der en
omfattende udbygning af landet, og
man siger af og til, at det går alt for
stærkt frem. Ethvert arbejde, der
fremskyndes, kan ikke unddrage sig
fejl, og af den grund fremkommer
mange med kritik.
Det jeg tænker mest på, er husbyg-
geriet. Mange pæne huse bliver byg-
get, og folk får nye huse efter deres
eget ønske. Men hvor mange gør sig
den ulejlighed først at påregne, hvor
mange medlemmer familien har, før
man vælger en bestemt type hus? —
Penge, det man kan præstere i afdrag,
er naturligvis det mest afgørende. Men
husets kommende ejere og myndighe-
derne glemmer i dette tilfælde sund-
hedsmæssige hensyn.
Man kan ikke lade være med at un-
dre sig over, hvor lidt man tager hen-
syn til det sundhedsmæssige under
husbyggeriet, til trods for de store an-
strengelser, man gør sig for at få folk
til at forstå vigtigheden af det sund-
hedsmæssige. Vi kan blot nævne ra-
dioreportager af sundhedsmæssig art
og mange artikler om det samme em-
ne. Det bør være sådan, at husenes
størrelse må være afhængig af fami-
liens størrelse. Men når man ser de
små nye huse, som bebos af mange
mennesker, kommer man straks til at
tænke på, at det er lige det modsatte
af sundhedsmæssige hensyn.
I denne forbindelse kan jeg ikke
undlade at påpege de statshuse, der
bebos af grønlandske funktionærer.
Lad mig som eksempler nævne kate-
kethusene i K’utdligssat og Godhavn
(type 14). Disse huse egner sig slet
ikke som familiehuse, men alligevel
benyttes de som sådanne, og jeg er
sikker på, at staten i andre byer også
har sådanne „småhuse".
Når staten kan byde sine udsendte
så gode boliger, der ligefrem er luk-
susbetonede, hvorfor kan staten så
ikke byde sine grønlandske funktio-
nærer lidt bedre huse fremfor at lade
dem bo i de små huse, der i vinter-
tiden, som følge af deres utætheder,
bør betegnes som hundehuse?
Jeg har engang ved lejlighed hørt
en af de danske i byggetjenesten sige:
Det gør ikke noget, om grønlænderne
bor i de små huse, fordi de er vant til
at bo tæt sammen i de små eenrums
huse.
Trods det siger og hører vi, at der
gøres fremskridt i vort land. I forbin-
delse med fremskridtet og bedre op-
lysning forstår vi bedre hvilke huse,
der er sundere at bo i. Hvis vi sam-
menligner de gamle grønlandske små
huse med de nye små huse, så kan vi
se, hvor lidt fremskridt, der er sket i
så henseende, skønt der er sket mange
forbavsende store fremskridt på andre
områder.
Hvis man kan lade være med at
bygge sådanne huse, kan man sikkert
spare mange udgifter af sundheds-
mæssig art.
Vi ved, hvor besværligt de små huse
gør familielivet, idet folk mere og me-
re mister interessen for hjemmet —
især de unge. Følgerne af dette kender
vi alt for godt, også her i vort land:
kønssygdomme, drikfældighed, krimi-
nalitet og mange andre ting, som ingen
bryder sig om at nævne.
Lærer U. Jensen, Godhavn.
Svar til overkateket Eli Olsen
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr "
Det er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående #n
frisk og behagelig ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
Vi har modtaget:
Som svar på overkateket Eli Olsens
indlæg om ringerne vil jeg gerne
orientere Eli Olsen og andre interesse-
rede om mit syn på dette spørgsmål.
Det er efter min mening en dårlig
ordning, hvis kateketen selv skal væ-
re klokker, da dette arbejde ikke kan
undgå at komme på tværs af kateke-
tens arbejde som prædikant (evt. også
som organist).
På spørgsmålet om, „hvem der skal
ringe med klokkerne", vil jeg altså
svare (som Eli Olsen), at det ikke bør
være kateketen. Der findes da også
særlige ringere ved mange udsteder
og bopladser. Nogle af dem har ikke
ønsket løn for deres arbejde, men har
(ligesom klokkerne på Færøerne så
vidt jeg ved gør det endnu den dag i
dag) gjort arbejdet udelukkende af in-
teresse for selve arbejdet. Da flere og
flere spurgte om vederlag for arbej-
det, var der på præstekonventet i 1957
enighed om, at man burde give rin-
gerne en opmuntring for deres arbej-
de i form af et vederlag på 50 kr. år-
lig-
(Jeg kalder det med vilje ikke en
løn, men et opmuntringsbeløb, da en
udregning af beløbet i timeløn jo ville
give et uhyre lille beløb i timeløn).
Som nævnt af Eli Olsen har myn-
dighederne rejst tvivl om, hvorvidt
der er hjemmel for disse vederlag, og
har endvidere givet udtryk for den
opfattelse, at det hører til kateketer-
nes embedspligt at være ringere.
Over for ministeriet har jeg gjort
udførligt rede for, hvorfor det ville
være upraktisk, hvis kateketerne skul-
le være ringere. Derfor må der enten
skaffes hjemmel til udbetaling af ve-
derlag til ringere, eller også må de en-
kelte menigheder (evt. gennem de
planlagte menighedsråd) betale ringer-
ne. Der kan imidlertid ikke gives Eli
Olsen noget nærmere svar om mini-
steriets stilling til sagen, da provstiet
ikke har modtaget svar fra ministe-
riet.
H. Balle.
Nina og Frederik ædt op af får
Jeg husker ikke, hvilken dag det var
i januar, men det var i år — i 1961.
Jeg gik en tur fra landshospitalet)
som oppegående patient, og jeg van-J
drede som sædvanlig mod skibshav-
nen. Der var op mod 15 graders kulde
og en ret stærk nordenvind med sne-
fygning. Efter at have passeret KGH’s
pakhuse, der ligger i nærheden af
GTO-pladsen, så jeg noget bevæge sig
foran mig. Da jeg undersøgte dette
nærmere, gik det op for mig, at det
var får, der søgte føde. Jeg havde al-
drig hørt, at der fandtes får i Godthåb.
Min nysgerrighed fik mig til at gå over
til dem. Min forundring voksede, da
jeg opdagede, at de åd gamle papir-
stumper, høvlspåner og udbrændte
kulstumper. Og sikke nogle får! Deres
EViNRUDE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 52 års
teknisk erfaring: startsikker
under alle vejr- og tempera-
turforhold, vandtæt indkaps-
ling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5V2—10—18—40—75 hk
Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvon: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—5V2—10—18—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl.' kun kr. 1.050,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 kroninaKarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
. ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKutemarérsimassoK
jr JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.

v
ecial'Water
Ixpcrl Mineralvand

*«•&?** , Jt
ru pu
Østgrønland og
Nordgrønland
Ved folketingsvalget tager man mest
hensyn til det administrative. Dette er
naturligt, og dette er også hensigten.
Men politik skal tjene erhvervet. Det
er erhvervets tjener.
Jeg er af den mening, at Østgrøn-
land og Nordgrønland erhvervsmæs-
sigt set er det samme, og derfor bør
Østgrønland under valget stemme
sammen med Nordgrønland i stedet
for Sydgrønland.
Derfor bør Grønland have to folke-
tingsmedlemmer foruden en minister.
Nathan Petersen.
Pris-spørgsmål
Da jeg går ud fra, at jeg vil blive
korrigeret, hvis jeg har taget fejl, vil
jeg stille et spørgsmål.
Nu er prisdifferentieringen en reali-
tet. Til at begynde med er indhand-
lingspriserne på fisk steget på de stør-
re produktionssteder, og priserne er
lavere på de mindre indhandlingsste-
der. Nu skal man først til at gå den
rigtige vej, siges der.
Lad os så spørge: Hvad med de an-
dre produkter, f. eks. produkter af sæ-
ler? Er det ikke også sådan, at sæl-
spæk bliver dyrere på de steder, hvoi
det bliver solgt mest? Den nordligste
del af kysten er den, der producerer
flest af disse varer. Kan de så ikke
blive præmieret som fisk, ved at deres
priser bliver højere, hvor indhandlin-
gen er størst?
Jørgen Petersen,
Nianornat pr. UmånaK.
uld havde været hvid engang, men
var som oversprøjtet med mudder.
Selv da jeg gik ind mellem dem, var
der ingen, der reagerede. Det eneste,
de koncentrerede sig om, var deres
„føde".
For sjovs skyld rykkede jeg et styk-
ke papir fra et af dem og havde så i
hånden et overgnavet billede af det
berømte par Nina og Frederik. Af de
berømtheder var der ikke ret meget
tilbage.
Når man er opvokset i et fåreholder-
distrikt og kender flittige fåreholdere,
er det meget nedslående at se så for-
sømte husdyr endda i Grønlands ho-
vedstad. Jeg tænker her mest på byens
ansigt udadtil, fordi der kommer så
mange udenbys gæster. Hvis man hav-
de set et sådant roderi i en anden by
med velordnede forhold — f. eks. i
Julianehåb, havde myndighederne i
byen skredet ind med det samme.
Det er ikke underligt, at mange
nordgrønlændere, der kommer til
Godthåb for at ligge på landshospita-
let, er bange for fårene. De har god
grund til at være bange for så be-
skidte husdyr. Det er meget underligt
at tænke på, at en by som Godthåb,
hvor det ligefrem vrimler med alle de
øverste myndigheder, og hvor der
kommer så mange folk ude fra, lader
sådanne forhold gå deres gang tilsy-
neladende uden at foretage sig noget.
Man burde ikke se gennem fingrene
med det, når det drejer sig om dårligt
passede husdyr.
Jeg ved ikke, hvem der ejer disse
får. Jeg ved heller ikke, om der fin-
des et sted, hvor de kan søge læ, og
sidst men ikke mindst, om der er fo-
der til dem. Særlig det sidste må væ-
re påkrævet på et så koldt sted, og
hvor der er så megen sne. Alt i alt:
Fårene pynter slet ikke i bybilledet.
Anders Josvassen, Igdlorpait.
SKIND ~
beklædning
Styrthjelme
12,50
Styrthjelme
godkendte glas-
fiber .........
21,00
Skindtrøjer, eng.
skind, sort 148,00,
brun...... 12»,UU
Lammeskindsveste .„
ægte....... 48’uu
Motordragter fra 58,00
Motorjakker til
damer og herrer,
100% vind- og „Q nn
vandtæt.... 8M’UU
Motorjakker, Wel-
born, 2 års garan- eo
ti, fra.... b8’UU
Ruskindsjakker
(efter mål samme -ioq nn
pris) ................ 198>UU
Scooterstøvler
fra ...........
58,50
med ægte lam,
som tegn.......
88,00
Ridestøvler fra .. 85,00
Lammeskindsluf-
fer, ægte ............. 21,00
Motorhandsker... 24,00
Gummiregnfrak-
ker......... 4J,oø
Besøg Danmarks største
specialforretning
med alt i regnvejrstøj
og motorbeklædning
også til børn.
Skindreparationer udføres.
Tøj- og Skindhuset
Istedgadc 9 . København V
A. & H. MEYER

nsE*‘
1-RRVERI

imeruersautit Kalåtdlit-nundne
Danmarkimilo piumaneKarnerpåt
Kalipausissarfik
salfssarfigdlo
Indlevering i Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB