Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 14
Torskefiskeriets bonusordning ophævet og erstattet med flere ny prisaftaler En række betydningsfulde problemer i forbindelse med def grønlandske fiskeri drøftet mellem KNAPPs hovedbestyrelse og Den kongelige grøn- landske Handel ved møder i København, hvorved der opnåedes enighed på en række punkter af vidtrækkende betydning for fiskeriet. ------------------------------------------------------------------------- Den hidtil gældende bonusordning ved indhandling af torsk er blevet op- hævet og erstattet med nye priser. Dette vedtoges ved de forhandlinger, som fra 22. marts og indtil midt i april har været ført mellem KNAPPs hovedbestyrelse og Den kongelige grønlandske Handel. KNAPPs hovedbestyrelse, d. v. s. Alibak Josefsen, Anton Petersen, Hans Holm og Nikolaj Karlsen havde ved forhandlingerne suppleret sig med Kaj Narup og rejefiskeriets førstemand, Anders Olsen, Holsteinsborg. Bonussystemet for indhandling af torsk, som man i Handelen oprindelig var overordentlig glad for, havde åbenbart så mange vanskeligheder og skævheder, at man helst så dette af- viklet og erstattet med et enklere sy- stem. Vanskelig af administrere Hvad der i særlig grad har bidraget hertil var det forhold, at bonusordnin- gen var vanskelig at administrere, bl. a. fordi man har måttet føre regnskab for 5.800 indhandlere, som naturligvis langt fra alle kunne gå under beteg- nelsen fiskere. Det viste sig, at 75 pct. af indhandlerne, som tilsammen præ- sterede knapt 15 pct. af den samlede indhandling, ingen bonus havde fået. Den kongelige grønlandske Handel har ialt for 1960 udbetalt 585.000 kr. i bonus, men administrationen af bonus- ordningen har kostet ca. 50.000 kr. Under de første forhandlinger øge- des da også stemningen for at afvikle denne bonusordning og for til gengæld at finde frem til en hensigtsmæssig prisdifferentiering. I denne forbindelse bør nævnes, at der herskede fuld enig- hed om, at man måtte give de små pladser en fair behandling. Ser man på de 4 grupper, hvorpå prisdifferentieringssystemet bygger, bliver resultatet følgende: Gruppe A med de store pladser, som det vedtoges at opretholde uændret, får en prisforhøjelse, der nærmest svarer til 12—15 pct., d. v. s. lidt mere end 10 pct. bonus. Tager man som eksempel generaltakstens pos. 10504: Torsk, uden hoved, uden indvolde, så vil sommerprisen 33 øre og vinterpri- sen 35 øre blive erstattet med fælles- prisen 40 øre. Gruppe B, der omfatter Kapisigdlit og K’ornoK, havde i første halvdel af året prisen 33 øre og i anden halvdel 29 øre. Disse priser sættes op til hen- holdsvis 36 øre og 33 øre for det nævn- te eksempels vedkommende. Sidst- nævnte pris sikrer, at Kapisigdlit og K’omoK i sidste halvdel af året får samme pris som gruppe C hele året. Gruppe C med de store udsteder Sydprøven, Arsuk, Kangamiut, Kan- gatsiaK og Nanortalik havde prisen 31 øre. Nu bliver prisen 33 øre og sam- tidig udvides gruppen til også at om- fatte produktionsstederne Fiskenæsset, ItivdleK og Agto. Gruppe D, som omfatter de små ud- steder, får en forhøjelse fra 29 til 31 øre hvad angår den nævnte position i generaltaksten, som her blot er be- nyttet som et eksepmel, skønt for- højelserne rammer en række andre positioner. Hensyn lil alle sider Forudsætningen for denne ordning er, at samtlige bonusordninger for torsk bortfalder fra 1/1 1961. Man har aftalt, at nyordningen skal sættes i kraft hurtigst muligt, helst fra man- dag den 17. april. Indtil dette tids- punkt har naturligvis en vis, men sædvanligvis ikke særlig stor indhand- ling fundet sted, som man ikke kan beregne nogen bonus på, og aftalen er, at bonus for denne indhandling bortfalder. Hvar der herved spares går ind i beregningen af hele priskomplek- set. Fiskerne var enige med Handelen i, at forslaget tager rimeligt hensyn til alle sider, og aftalen, man har truffet, er taget til efterretning af landsrådets forretningsudvalg. Prisen for råtorsk vil medføre en til- pasning af prisen for indhandling af saltfisk på større pladser, og at der kan blive tale om en prisforhøjelse på 4 til 5 øre pr. kilo for førstegangssal- tet og 5 til 10 øre for andengangssal- tet. Færøbehandlet saltfisk Man har tillige drøftet mulighederne for at udvide indhandlingen af færø- behandlet, d. v. s. andengangssaltet saltfisk, som hidtil kun har fundet sted for Handelens regning til anlæg- get i Færingehavn, til at omfatte nog- le få andre pladser for at se, hvordan et sådant eksperiment vil forløbe. Man har først og fremmest tænkt på Frederikshåb og Julianehåb, hvor for- holdet begge steder har været det, at fiskere med deres fangst, skønt tæt ved Handelens anlæg, har taget den lange rejse til Færingehavn for at le- vere til KGH der til en højere pris, end den de kunne få ved Handelens egne anlæg. Man vil gerne søge at undgå spild af tid, kræfter og penge, og derfor vil man gerne gøre eksperi- mentet, som KNAPP principielt har tilsluttet sig. Man regner med, at man ikke skal slet så højt i prisen, som ved „Nordafar", men at den må ligge så- dan, at det fremtidig ikke vil kunne betale sig at sejle den lange tur til Færingehavn. Fiskemelsprodukfionen Man drøftede endvidere prisen for indhandling af angmagssat til fiske- melsproduktionen i Sukkertoppen. Den har hidtil været 10 øre pr. kilo, men dels er fiskemelsfremstillingen en såre dårlig forretning, dels forekom- mer angmagssatfangsten ved Sukker- toppen på en tid, hvor den direkte konkurrerer med bundgarnsfiskeriet af torsk, som man naturligvis fra alle sider må være mere interesseret i. Beregninger viser, at Handelen, så- fremt man blot ønsker dækning for de direkte omkostninger ved fabrikatio- nen, højest kan betale 4 øre pr. kilo, og denne pris har fiskerne accepteret med den overbevisning, at det vil medføre nedgang i angmagssatfangsten forhå- bentlig til fordel for torskefiskeriet. Rejepriserne Man har desuden drøftet rejepriser- ne ,der som bekendt i fjor gav anled- ning til en fiskerstrejke ved Chri- stianshåb i juli i fjor, sådan at man i Christianshåb indleder sæsonen med en pris på 1 kr. pr. kilo. Når fiskeriet imidlertid er kommet rigtig i gang fra midten af juni til midten af juli, be- tales 90 øre pr. kilo, derefter indtil udgangen af august 80 øre pr. kilo, en pris, der i september atter stiger til 90 øre for i resten af sæsonen igen at nå op på 1 kr. pr. kilo. For rejer til maskinpilning havde man i fjor en tilsvarende aftrapning i prisen, men i realiteten kun et trin, nemlig 60 øre i begyndelsen, og slut- ningen af sæsonen, og 50 øre i den mellemliggende periode. Man er blevet enige om i de sam- me overgangsperioder som nævnt ved rejer til håndpilning at fastsætte en mellempris på 55 øre, sådan at aftrap- ningen herefter er følgende 60, 55, 50, 55 og 60 øre. De anførte priser for såvel rejer til håndpilning som til maskinpilning be- tales efter den vægt, hvert parti ud- gør, efter at maskinsortering har fun- det sted, og uanset om rejerne bruges til frysning eller konservering. NarssaK-fabrikken I forbindelse med rejefiskeriet drøf- tede man også det alvorlige problem for såvel fiskerne som Handelen, der opstår ved, at alle rejefiskerne strøm- mer til Christianshåb, hvor man så nødvendigvis må indføre rationering, medens ingen vil blive i NarssaK, hvor man godt kunne bruge 5 til 6 både for at sikre NarssaK-fabrikkens forsyning, indtil man tager fat på lammeslagtnin- gerne. For at løse dette problem udkaste- des under forhandlingerne den tanke at gå over til kontraktleveringer til NarssaK-fabrikken, og man har fore- slået, at Handelen prøver på at tegne kontrakt med indtil 6 både for leve- ring af rejer til NarssaK. Man har tænkt sig at tilbyde sådanne kontrakt- fiskere i tiden 1/5 til 15/8 en prisfor- højelse fra 1 kr. pr. kilo til 1,15 kr., og dette forslag har KNAPP tiltrådt. „Nordafar" Under de nu afsluttede drøftelser røbede man fra KNAPPs side stor in- teresse i, at der blev etableret ind- handlingsmulighed til „Nordafar“s an- læg i Færingehavn af råfisk ud over de aftaler, KGH allerede har praktise- ret med „Nordafar" for helleflynder og laks samt saltfisk. Man har drøftet mulighederne for at opnå de samme priser, som der betales til færøske fi- skere. Imidlertid ville en så vidtgåen- de prismæssig favorisering være ens- betydende med et alvorligt brud på hele prissystemet og betyde en fare for indhandlingen til de grønlandske anlæg, så længe det nuværende ind- handlingssystem består. Om dette sag- de direktør Hans C. Christiansen efter forhandlingerne: — Ønskerne er særdeles forståelige i betragtning af, at der mellem Fre- derikshåb og Sukkertoppen er et over- ordentligt langt stræk, hvor der er gode fiskeforekomster, men hvor fi- skerne ingen mulighed har for at ind- handle til vore højeste priser. Derfor har jeg efter samråd med KNAPP fo- reslået styrelsesrådet, at man giver grønlandske fiskere adgang til ind- handling ved Færingehavn til de pri- ser, som vi betaler ved vore højstbe- talende anlæg, mod at „Nordafar" til os betaler differencen mellem den be- talte pris og „Nordafar“s normalpris. Derved indgår denne difference i vort regnskab og dermed i K-fonden. KNAPPs hovedbestyrelse har givet sin tilslutning til, at KGH fortsætter sine forhandlinger med „Nordafar" om en sådan ordning. Vi ved, at „Nordafar" er interesseret og skal derfor nok finde ud af en praktisk fremgangsmåde. I drøftelserne i København indgik talrige emner i forbindelse med fi- skeri og fangst, bl. a. eventuel ind- handling af sælkød og renskød, ind- handling af sælskind, transportproble- mer, problemer vedrørende arbejds- kraft og arbejdsmetoder m. m. Samarbejdsudvalg Direktør Hans C. Christiansen ud- talte sig anerkendende om samarbej- det, man har haft med fiskere og ar- bejdere især omkring Sukkertoppen- anlæget og heftede sig ved muligheden for mere bevidst såvel i Sukkertoppen som andre steder at søge etableret egentlige samarbejdsudvalg for at ska- be bedre tilknytning og interesse. Under drøftelsen af K-fondens for- hold udtalte fiskerne stærk interesse for at få mere indgående kendskab til økonomien. Disse ønsker blev imøde- kommet. Fiskerne var helt klar over, at K-fonden er ved at være udtømt, og man kom ganske naturligt ind på en drøftelse af spørgsmålet af Godthåb- anlæget for blandt andet at få oplyst, hvilken indflydelse K-fondens ugun- stige status kunne få på finansierings- planerne. Direktør Hans C. Christian- sen gjorde rede for de drøftelser, der havde været ført, bl. a. fordi han øn- skede KNAPPs tilslutning. Man drøftede den betydning, Godt- håb-anlæget menes at kunne få som et banebrydende eksperiment med af- gørende indflydelse på prispolitiken, og hvad angår erfaringer for fiskerne. Direktør Hans C. Christiansen rejste spørgsmålet om forholdet mellem den nævnte disposition og et eventuelt ka- pitalindskud fra anden grønlandsk si- de, og mindede om, at man havde op- nået enighed om, at grønlandske in- teresser, f. eks. landsrådet eller af landsrådet udpegede interesser, skulle træde ind i stedet for KGH’s eller K- fondens eventuelle andel. Fra KNAPPs side var der blevet fremsat ønske om forhøjelse af skind- priserne, men direktøren henviste til sammenhængen i hele prispolitiken og den samlede produktions dårlige øko- nomi, der gjorde prisforhøjelser umu- lige, og understregede, at en ændring af hele prispolitiken måtte høre hjem- me under Grønlandsudvalget af 1960, hvilket blev accepteret af fiskerne. De gennemførte prisforhandlinger mellem KNAPP og Den kongelige grønlandske Handel skulle rumme go- de muligheder for det forestående fi- skeri i Grønland. Prisændringer i indhandlingspriser pr. 17. april 1961 efter aftale med K. N. A. P. P.s hovedbestyrelse. K. N. A. P. P.-ip hovedbestyrelsiata ilaussortai akuerssenatigalugit tuni- ssagssiat akinik avdlångortitsinerit. A-pladser B-pladser Tidligere C-pladser Torsk sårugdlit Vare nr. 10500 10502 10519 10501 10520 10503 10600 10601 10504 10602 10702 10505 10603 10703 10704 10705 10506 10507 10800 10801 Hele året 0,47 0,35 0,45 0,40 0,34 0,29 0,47 0,40 0,40 0,40 0,40 0,34 0,34 0,34 0,33 0,28 0,33 0,28 0,28 0,23 1/1—30/G 1/7—31/12 0,42—0,39 0,32—0,29 0,40—0,37 0,36—0,33 0,30—0,27 0,27—0,24 0,42—0,39 0,36—0,33 0,36—0,33 0,36—0,33 0,36—0,33 0,31—0,28 0,31—0,28 0,31—0,28 0,30—0,27 0,26—0,23 0,30—0,27 0,26—0,23 0,26—0,23 0,22—0,19 Fiskenæsset ItivdleK Agto hele året 0,39 0,29 0,37 0.33 0,27 0,24 0,39 0,33 0,33 0,33 0,33 0,28 0,28 0,28 0,27 0,23 0,27 0,23 0,23 0,19 D-pladser Hele året 0,37 0,27 0,35 0,31 0,25 0,22 0,37 0,31 0,31 0,31 0,31 0,26 0,26 0,26 0,25 0,21 0,25 0,21 0,21 0,17 Bonusordning og ekstrapræmier for indhandling af torsk bortfaldet pr. 1/1 1961. sårugdlit tunissauneråne bonusime avdlanilo præmiasiagssat 1/1 1961 ato- rungnaerput. Saltfisk sårugdlit tarajorigkat 1. gang saltet: atausiardlugit tarajugkat: NarssaK — Julianehåb — Frede- rikshåb — Sukkertoppen — Hol- steinsborg — Egedesminde Vare nr. 10508 0,95 10510 0,75 10530 0,90 10531 0,70 10509 0,80 10533 0,60 10541 0,40 1. og 2. gang fuldsaltet: atausiardlugit mardloriardlugit- dlunit tarajordluarigkat: NarssaK — Julianehåb — Frede- rikshåb — Sukkertoppen — Hol- steinsborg — Egedesminde Vare nr. 10512 1,20 10514 1,00 10535 1,10 10536 0,90 10513 0,95 10538 0,80 Angmagssat 10542 0,50 Vare nr. 43900 til fiskemel prisændres til fiskemeliliagssat akisa kr. 0,04 pr. kg. avdlångornerat. Rejer til indhandling til fabriken i Christianshåb rejet K’asigiånguane fabrikime pisiarineKartugssat aké Rå, til håndpilning OKångitsut, agssangmik Kalipaiaigagssat: Maj til 15/G samt okt.-nov. 16/6 til 15/7 samt sept. 16/7 til 31/8 Vare nr. 50000 Rå, til maskinpilning OKångitsut, maskinamik Kalipaiagagssat: 1,00 0,90 0,80 Vare nr. 50001 Vare nr. 50002 udgår 0,60 0,55 0,50 50002 atorungnaerpoK De anførte priser, for såvel rejer til håndpilning som maskinpilning, be- tales efter den vægt, hvert parti udgør, efter at maskinsortering har fun- det sted, uanset om rejerne anvendes til hermetik eller frysning, rejenut akit taineKartut agssangnik maskinanigdlo Kalipaiagagssat ma- skinat atordlugit ingmikortitemeKarérångata amerdlåssusé nåpartordlugit akilerneKartåsåput, aKerdlortigagssaunerat Kerititagssauneratdlunit naut- sorssutiginago. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL den 17 .april 1961 HANS C. CHRISTIANSEN / A. Malmquist. Glæd Dem over kiksit aKitsut mamartut åmalo Bisca biscuits mamardluartut su- milunit pineKarsinåuput. Overalt kan De få de lækre, sprø- de kiks og de velsmagende Bisca biscuits. ^ \ AKTIESELSKABET ^ ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK danskit ktmgikulnlk pllersuissoK Leverandør til det kgl. danske hof 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.