Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortallk: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IllngivåkéK. Nar-
ssan: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Ar suk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdllgssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
E9edesminde: Knud Abeisen, købmand Hove, kæmnerass. Houmand. Jakobshavn:
Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chirstianshåb: Jørgen Petersen, kæmner
estermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E.
asmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen,
^verkateket Knud Kristiansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
ningsktSSk0leleder John Jensen- KaP Tobln: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hen-
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
JJ0, i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
Løce/,i °* * udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
aigspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
inoKatigingne ajornartorsiut
E. E
tut ' Kan8atsiaK nunavtine uverssar-
perKarnisårf igineKartarsimaKaut
1 ertaiarneKartarsimavdlutik, Kilertit
wngartinejKEu-dluaratdlarmata Kiler-
^ ertineK pitdlåussuartut issigineKar-
ra dlarmat. uniame åma ingassang-
arsimariardlutik uverssartunik aug-
artulerfiup kigdlingane iperartui-
KartarsimassoK. sujornåginaissar-
Ka Danmarkime taimailiorto-
d r aJsimavoK sorssungnerup nalåne
dl-Vt ^ ,arnat tyskinut Kaningniarpat-
salineKartarsimavdlutik.
ili 1?®orna taima perKarnitsigissumik
kord7KåSaersimavoK- imanak ingmi-
Iu|naK pissoKartinago taimailior-
na ,^rKig^unarane- taimaingmat ar-
s ^.av.ut nuname avdlamiut umiar-
ssi ain'S'massut taimågdlåt erKartu-
Ury1VlngInUkéuneK:artalerPut — tyskit
miartortut Kalåtdlit-nunåne per-
ngnigssamut tunga titdlugo aulaja-
pi ^sagkanik uniorKutitsisimassut
jj.uj kigdlisiorneKåsavdlutik. tåu-
0 kigdlisiorneKarnertik pivdlugo
mi-fSSarS^gangamik (rmaKa 2 kr?) u-
sila rf?Uar,mut ikåncigtarput tamåna
aj- f utigingitdluinardlugo. umiarssu-
Oja . arnåinut tåmartitaussunut isu-
neif mgn*ngn*arfeKangilaK’ ikiorniar-
dlo a^anSitdlat ilorråta tungånut sor-
ssart anSk*t nivissat amerikamiuleri-
mierii pineKartartut, påsingningner-
ssa -j,0 ,nivt;aivfigineKartångitdlat, tå-
tnik lklpsa8aine aperKutauvdluinartu-
ssa ’. p^v^ssat tåuko ilerKorigsåmig-
1. uniorKutitsissutut avdlatut å-
n„ . lss'gineKalersarput, ingmikorti-
nata er<^Ju^k. téssaluna kalåtdlit ar-
pjn Umiarssuarmiulerissartut taima
niu®Karsimassut. Kalåtdlit-nunåt avå-
Kano angmarneKarsimav0K tamatuma
nia K sar>iuteKarnigsså sitdlimavfigi-
(jlu ?carane, taimåitumigdluna
Katig£ Umiarssualiviup
SSUt. 6
uv-
amai ino-
ajornartorsiutaulersima-
ipefgn?aKa^8lssutigisinaugunarparput
K^kurtUineK: salineKartarnerdlo naler-
imaKame åma a-
gut(1i SlneK> isumaKatigigsinaunerpu-
Katai6 - tamatumane iaoKatigit pisso-
ir* Slmassut? taimaigpat Kalåtdlit-
■'Passt't Pv^lunik nutånik pilersitsisi-
Ss°kat P*ss°Katausimåsåput, Hagit pi-
sima auPut tamatumuna sumiginau-
kingl??mik) atuarfitdlo pissoKatåuput
^ ?gssiatir>ut tungassut tasitsissu-
tairna!S.SUseKarfigivatdlårsimagamikik,
måna Uia0K avisit pissoKatåuput tå-
rn ^aaaagtumik niputigisimångina-
ssoKat alatdlit-nunåta radioa åma pi-
auvoR tamatumane såriarfig-
ssat atorniarsimånginamigit uvanga
ivdlitdlo ama pissoKatauvugut. tamå-
na isumaKatiglssutigislnauguvtigo su-
le umiarssualiviup arnai neriutigssa-
Kalårput. akilersitartungitdlåme inu-
tigssarsiutigalugo. tåssauna arnat inå-
Katigingne atugkat anersåkutdlo inu-
nermut tungassut imaKångissuserssu-
ånit pineKardlutik allkutagssarsior-
tartut ungasigsumit aggersut Kimassut
kajungernardluinartitatik ornigdlugit.
whisky sikarltitdlo tugpatdlersautig-
ssarsiorfigalugit.
ajornartorsiutinut tåukununga tu-
ngatitdlugo inoKatigit åndgssussisi-
nåuput umiarssualivingne pigårtarto-
Kalernikut, taimåitugssanik navssår-
toKarsinaugpat, sinerissamigdlo nåku-
tigdlissoKalernikut niviarsianik umi-
atsiårKanut kuminut ikititdlugit ikå-
russiniartunik pitsailiuissugssanik, å-
male akilisitsissoKarsinauvoK avdla-
nigdlo pitdlauteKartoKarsInauvdlune
taimailiornigssaK inatsisine tungavig-
ssaKartineKåsagpat. tamatumunåkut-
dle ajornartorsiutip pissutai pérneKå-
sångitdlat: inoKatigingne pissutsit pit-
såungitsut, niviarsiat iluamérsumik
sulivfigssaileKinerat, sungivfingme
nåkutigissagssaileKineK kalåtdlitdlo i-
nusugtaisa iluamik iliniarfigisinau-
ssåinik amigauteKarneK. månåkut Ka-
låtdlit-nunåne nukagpissanik piner-
dlungniakujugtoKalersimangmat umi-
arssualivitdlo amaKardlutik, tåukulo
tamarmik a j ornartorsiutaulersimang-
mata, pissutåt påsiniartariaKarpoK
tåuko iluarsineKarnigssåt isumagalu-
go.
månamume umiarssualivingne pår-
ssissoKångilaK natsamikut ima agdla-
gartalingnik „politi" imalunit „kom-
munit umiarssualivingne pigårtue".
aitsåme tåssa
suliumajungnaerneK nalerordlugo
handele Kalåtdlit-nunåne jutdlip inu-
ssårsimavoK. umiarssuit mardluk ap-
pelsinanik ivsiligssuarnik usivdlutik
tikiusimåput mamavigsunik akikingå-
ramik Københavnime Kamuserdlutik
måninaK tamåkuninga tuniniaissut ni-
orKUtåinit akikinerussunigdlunit. må-
na silasiartuålerparput handelip o-
Kausingnåva: „handelimuna ivdlit su-
lissuniaråtit". Kularnångilardlume
handelip niorKUtigssanik pigssarsior-
tartue tamatumane nersorneKarumår-
tut.
Dunavta Grundtvigia 80-1ivok
7-åne 's^ Jonathan Petersen, majip
kautiv' a'ksa0K- ajornakusoKaoK o-
toK, a,lsav^lugo taigdliortOK, erinior-
tor4aK afk*ortoK OKausilerissordlo u-
kaiioK .Upa nunavtinut inuinutdlo
sissaKa P!ngaruteKarsimassoK nåmag-
KortumrSimaSSOrdl°- naitsumigdle er-
K:alåtdi'fdI° PineKarsinauvoK: tåssa
kut in-1 ~nunata Grundtvigia. månå-
ekérsa SSUnk sngnermik inuiaKatime
kaiåtdgaunigssanut peKatausimavoit.
låtdlit u anersakut pissartarårput, ka-
ngåkors U^uriata pugtåssiniartua, a-
dlune SUaK, savssartertungikaluar-
sklausi^Karsautai tamanit påsineKar-
^Pnissm •assuk angisorssuit kisimik
■hat ers1Slarfssanik akitsisitausimang-
tugSju_SerK^gsuli°rsinaunigssamut.
hvut sa 10tdu^ut: taimågdlåt IndalérKa-
Put pjv?.IgJkuneKarsinauvoK. nunar-
karnern" g° erinarssusiai nuånarine-
sujUgdi a^ ilagait. nunavtine organistit
^ssun™'’ Professorip tusåma-
navtinj] ^fkelongip iliniartitå, nu-
hia inu ° eriniortut sujugdlersaråt å-
Iakatigissutsivtine erinarssutip
eriniortua. erinarssutivta atåtagåt. o-
Kauserilerissutut, ordbogiliortutut o-
Kautsivtinigdlo seminariame iliniar-
titsissutut ukiut 45 ingerdlaneråne tu-
pingnåinartumik suliaKarsimavoK. u-
vagut iliniartitatoKaisa Kutsavigissag-
ssarårput issivut uisisimangmagit o-
Kautsivta kussanåssusiånik påsititdlu-
ta. ukiut ingerdlaneråne nunavtine a-
tuagagssiane tamardluinangajangne
agdlagaKartarsimavoK inuiaKatine sa-
piutinalersut eKérsardlugit.
75-nik ukioKalernerane tåussuminga
atuagkiaK sarKumersineKarpoK. kalåt-
dlit månamut sarKarmioKamerssaråt,
åma pigalugo sarKarmioK akimasor-
ssuaK erKumitsuliortuvit kisimik pi-
sinaussåt Ingenio et årti. atanciniar-
neKartarsimagaluaKalune organe sav-
ssartertumik pissuseKarsimångiséi-
narpoK.
utorKaK malungnautiligssuaK 80-li-
nerane nunavta icimagtautigå. angu-
tinik taimåitOKartitdlugo nunavta su-
junigsså isumangnångilaK.
Julut
Et samfundsproblem
E. E. I gamle dage, hvorved menes
for omkring 100 år siden, fik piger i
Grønland, som fødte et barn udenfor
ægteskab, hårtoppen klippet af — med
kirkens velsignelse — og var hun en
særlig „slem" pige, kunne det hænde,
at hun blev pisket offentligt på flag-
batteriet. For Danmarks vedkommen-
de behøver vi ikke gå så langt tilbage
i tiden for at finde omtrent samme
metoder — blot en snes år da tysker-
ne huserede i landet og deres danske
piger på gader og stræder blev frarø-
vet hårprydelsen.
Siden den tid er vi gået frem i vis-
dom og forståelse overfor hinanden,
og der skal meget særlige forhold til,
inden vi griber til lignende hårdhæn-
dede metoder. Derfor slæbes de grøn-
landske piger, der går ombord i uden-
landske skibe, heller ikke op på flag-
batteriet. Man nøjes med i værste fald
at slæbe dem for retten — som vidner
— i en sag mod tyske søfolk, der har
overtrådt sundhedsbestemmelserne for
Grønland. Og når pigerne har vidnet
og fået deres vidnegodtgørelse (2 Kr.?),
går de igen ombord i skibene, og selv-
om de altså er blevet et par kroner
rigere, er de i hvert fald ikke blevet
klogere. Der findes ingen forsorgsfor-
anstaltninger overfor vildførte grøn-
lanske havnepiger. Ingen hjælper dem
på ret køl igen, sådan som man f. eks.
forsøger at hjælpe amerikanerpigerne
i København, og ingen søger at vise
dem den forståelse, der er en forud-
sætning for, at man kan hjælpe dem.
Disse piger, og der er jo i forhold til
det grønlandske samfunds størrelse
tale om mange, møder enten ligegyl-
dighed eller blot den foragt, som mø-
der enhver, der sætter sig ud over de
morallove, der gælder i enhver sam-
fundsgruppe eller ethvert samfund.
Sætter man sig op imod gruppens
uskrevne love, udstødes man af grup-
pen. Det er loven, og det er det, der er
sket med Grønlands havnepiger. De
fleste af dem er blevet den grønland-
ske nytids ofre. Man åbnede det grøn-
landske samfund uden at forudse el-
ler i hvert fald imødegå alle følge-
virkningerne heraf, og derfor har vi
i dag et socialt problem, der hedder
havnepiger. Vi kan vist alle være eni-
ge om, at klipning og pisk er vi vok-
set fra, men kan vi også være enige
om at det er det nu så moralise-
rende samfund, der har ansvaret for
havnepigeproblemet? Kan vi enes om,
at de, der har ledet nytidens indførelse
i Grønland, har et medansvar, at kir-
ken har det, fordi den har været for
passiv, og skolen fordi den har været
og er både for passiv og for uforstå-
ende og for snerpet, hvad seksualpro-
Organist Jonathan Petersen, Godt-
håb, fylder den 7. maj 80 år. Det er
ikke let i ord at udtrykke, hvor me-
get den gamle digter, komponist, for-
fatter og sprogforsker, har udrettet og
betydet for sit land og sit folk. Men
man kan sige det kort og godt: Han
er Grønlands Grundtvig. Han har me-
re end nogen anden nulevende person
gjort sit til for at vække et folk af
dvale. Han er grønlændernes åndelige
overhovedet, den grønlandske kulturs
forkæmper, en stor angakok, stilfær-
dig af væsen, men en mand, hvis tan-
ker har vundet genklang hos folket,
den evne, som kun virkelig store er
beskåret.
Som salmedigter kan han alene si-
destilles med vor store digterpræst
Hendrik Lund. Hans fædrelandssange
er en af de mest yndede heroppe. Han
er Grønlands første organist, elev hos
den navnkundige professor Nebelong
og Grønlands første komponist, der bl.
a. har skrevet nationalmelodien. Han
er den grønlandske sangbogs fader. —
På hans 75 års dag udgav man en
bog om ham. Han er den mest deko-
rt iorKUtigssanik
IRMA - nik
nalunaeKutalingnik
Kalåtdlit-nunåne
pisiniartartut
amerdligalugtuinarput
uvanga
Irmafon
Ravnsborggade 8 - København N.
agdlagtitsivigssanik
piniartoKarsinauvoK.
blemer angår, at den grønlandske
presse har svigtet, foz’di den ikke i ti-
den har råbt tilstrækkelig højt, og
Grønlands radio, fordi den ikke har
udnyttet de muligheder, den har i
hænde, og at De og jeg, alle vi udvik-
lingens og moralens vogtere i Grøn-
land har et medansvar? Hvis vi kan
blive enige om det, er der lidt håb for
havnepigerne. Det er jo ikke prosti-
tuerede, der vil tjene til livets ophold.
Det er piger, som aften efter aften,
stillet overfor den lave sociale og ån-
delige standards gabende tomhed i
hjemmet, søger adspredelse og kom-
pensation hos sorgløse væsener fra en
verden, der er dem så fjern, og som
derfor forekommer dem så tillokken-
de. Det er som i „Flugten til Ameri-
ka", der ikke blev til noget: „Han
drukned sin sorg og fandt sin trøst på
bunden af sagosuppen". De grønland-
ske havnepiger finder den på bunden
af whiskyflasken eller i Lucky Strike
cigaretterne.
Overfor de nævnte problemer kan
samfundet træffe foranstaltninger i
form af havnevagter, hvis man da el-
lers kan finde nogen, og i form af
kystvagter, der skal hindre gummibå-
de i at hente piger på kysten, og man
kan idømme bøder og andre straffe,
hvis man ellers kan finde lovhjemmel
herfor, men det fjerner ikke proble-
mets årsager: dårlige sociale forhold,
mangel på ordentlig beskæftigelse af
unge piger, mangel på fornuftig fri-
tidsbeskæftigelse og i særdeleshed
savnet af gode uddannelsesforhold for
den grønlandske ungdom. Når Grøn-
land i dag oplever læderjakkerne og
havnepigerne, og begge kategorier er
ved at blive et problem, så må årsa-
gerne analyseres og derigennem må
man søge at finde en løsning.
Den findes i hvert fald ikke i en
guldtresset kasket, på hvilken der står
„Politi" eller „Kommunal havnevagt
og driftbestyrer."
Bravo KGH!
Midt i hele strejkemiseren i Grøn-
land har Kgh. optrådt i rollen som ju-
lemand. Hele to skibe spækket med
appelsiner spreder ægte c-vitaminer
langs vestkysten, gyldne, saftige og
velsmagende blodappelsiner til en
pris, der ikke alene er overkommelig,
men også så lav, at selv den billigste
appelsinvogn i København ikke ville
kunne konkurrere. Vi begynder at
skimte realiteter bag Kgh.s slogan:
„Kgh. er til for Dem". Forhåbenlig
falder der også en appelsin i de hjem-
lige Kgh-indkøberes turban.
rerede grønlænder, der nogensinde
har levet og har den for en grønlæn-
der enestående medalje Ingenio et
Årti. Men til trods for de mange æres-
bevisninger er han forblevet en beske-
den mand.
Grønland hylder den gamle mester
på hans 80 års dag. Med mænd som
han er Grønlands fremtid i sikre hæn-
der. J ulut.
Et forslag
Vi har modtaget: Nu, da så mange for-
skellige har været i Danmark og kan kom-
me og fortælle os, hvordan det går til der,
tænkte jeg på, at vores by trænger til
forskønnelse.
Når man gerne vjl sidde og hvile sig,
er det rart at have noget at sidde på. —
Derfor påtænkte jeg at foreslå de rette
vedkommende, at man kunne oprette en
kommunal bænk på et egnet sted, som
f. eks. er stedet ovenfor den kommunale
trappe ved den nordlige ende af Skibs-
havnen. Måske skulle det snarere være en
forening, som kunne stiftes til oprettelse
af forskønnelse af byen. Der kunne vi æl-
dre og erfarne sidde og mindes gamle da-
ge, mens vi ser på Sadlen og ned på van-
det, hvor otterne kommer op og ned, når
de skal hales op på cementbanen, som
kajakkerne i svundne tider.
Måske kunne nogen foreslå, at turistfor-
eningen skænkede en papirkurv til op-
hængning på bænkens side til papir og is-
pinde og tomme ølflasker, som vi af egen
erfaring har set fylder så meget rundt
om på egnede steder i fjeldet.
Man kunne også henstille de til mange
foreninger, at man satte sig selv i spid-
sen for en indsamling til en mindesten
på stedet for en af vore store mænd, så
vi kunne sidde og glæde os endnu mere.
Vi har jo hørt om den nye landsforening
Grønland, som måske kunne samle ind
til en mindesten for overlæge Clemme-
sen.
Med det samme, når jeg nu skriver alli-
gevel, vil jeg sige, hvad jeg har hørt, at
det har kostet 30.000 kr. at holde vejene i
Godthåb ryddet i marts måned. Vi ældre
er glade for dette, så vi lettere kan gå på
vejene uden at stikke i til halsen eller
endnu værre, og for dem, som slet ikke
går, er det også en fordel, at bilerne kø-
rer, da de ellers måtte sidde på deres
kontor hele dagen og se ud.
VI har også set mange danske arbejds-
mænd arbejde for at bryde isen ved kaf-
febaren med skovle og andre maskiner, og
nu sidst så vi dem Store Bededag gå på
Skibshavnsvejen og feje vandet fra det
ene hut ned i det andet og så fylde sten
i og klappe på stenene, for at de skulle
blive liggende, med en skovl. Vi er glade
for, at der er kommet danske arbejds-
mænd herop til den slags arbejde, som
grønlandske arbejdsmænd måske ikke er
så fortrolige med, så de kan klare det.
Den dyre betaling på en helligdag er pen-
ge, som er givet godt ud, vil jeg sige.
Og nu kommer mit andet forslag til for-
skønnelse af vor by. Jeg vil foreslå, at
man laver en park i mosen. Det tidligere
forslag om en motorbane synes jeg ikke
så godt om, da vi har spektakler nok i for-
vejen.
Men da grønlændere ikke kender til par-
ker, vil jeg foreslå, at de arbejdsmænd
ovenfor, som har fået billet til den lange
vej til Grønland, skal være behjælpelige
og lære os grønlændere, hvordan man la-
ver en park, som de jo har set nok af i
Danmark.
Der er en sø til højre i mosen, som vil
være velegnet. Der kunne man lave spad-
serestier rundt om med bænke skænket af
byplansudvalget og papirkurve af turist-
foreningen, og den nye forskønnelsesfor-
ening, som jeg har foreslået, kunne sætte
hegn op uden om for fårene og kattene.
Vi kunne så ansøge ministeriet om de nød-
vendige midler til en lille bro over søen,
som der skal være i en park, og et lyst-
hus, som skal aflåses om natten af hensyn
til sædeligheden og politivedtægten. Må-
ske man kunne få to kommunale svaner
fra Danmark til at svømme i søen, hvor-
ved stenkast skulle være forbudt.
Og endelig vil jeg sige, at man skulle
ansætte en opsynsmand til at slå græsset
og de børn, som ikke vil optræde roligt,
og til at udbedre hegnet og holde spadse-
restierne ryddet, så barnevogne kunne kø-
res hele året. Måske, hvis man ikke fin-
der en velegnet grønlænder, kunne man
ansætte en dansker, som der så måtte byg-
ges et hus til 1 nærheden.
Hvis der skal være skilte med, at alting
er forbudt, som vi hører i parker i Dan-
mark, kunne GTO være behjælpelig med
ingeniører til at bestemme, hvor skiltene
skulle stå, og hvilken slags skruer, de
skulle fastgøres med.
Denne park ville være et fremskridt,
som også vi ældre kunne glæde os over,
og i hele Grønland ville folk med beun-
dring spørge, hvad vi nu havde fundet på
i Godthåb.
Til sidst vil jeg sige, at da jeg ikke sy-
nes, der skal være noget sted i vor by
uden en mindesten, kunne man stifte en
forening med det formål at samle ind til
en mindesten for den, der først fik ideen
til parken.
Venligst hilsen
Maren i Mosen.
imtalftt minåtimut Ealagtartut
lgflat
lvlt aernertut
navgutårsat
KaphsslårKat
måna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeret nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 - København Valby
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 35-
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
Kagssutaussårnat kfirérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautslvitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
-fr ^ -fr RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Grønlands Grundtvig fylder 80 år
H