Atuagagdliutit - 04.05.1961, Blaðsíða 3

Savalingmiune aulisagkat nunanut
avdlanut tunissagssiat suliarine-
Kartarnerat
Walungilarput savalingmiormiut au-
’sartorssuarnik taineKartartut, nuna-
te avc^lanisaoK aulisarnikut ingerdla-
j Karnertik pissutigalugo. tamåna i-
gotnorPOK uvaguvtine kalåtdline u~
°rnaKalune, KanoK aulisarnikut i-
gerdlatsivdluåssusiat. månalo sårug-
savalingmiormiut tunissagssiaisa
snoK suliarineKartarnerat angniki-
Uartumik ernartulårniarpara tusa-
^aneKarsinaungmat.
sårugdlik KaKineKarn erane KaKer-
s;Ua rnasisa atåtigut kapineitartarpoK,
PmeKarnane. tåssagoK irutuata saor-
nerpiatigut nuerKunago. taimaisiv-
igUne KaKerdluata sipineratigut Kutu-
a aserorneKarnigssaraluat énåune-
arajugpoK akisunerussumigdlo tu-
•'neKarsinaulerdlune.
JssaneKarnere avdlaussutut oKauti-
^sinauvagut. sujugdlermik pissutiga-
?° uvagut tissassarnivta såming-
rtuanut tissaneKartarnere. tama-
j 6 ®rKumitsutut issigissariaKångi-
t . ^snåkut nunavtine amerdlasiar-
uiartut såmingmut tissassalermata.
Pagssånigdlo KernertortaiarneKar-
S-K ai°nnata augiaiarneKaratigdlunit.
ugdlik Kimerdluerneranit inerpat
Uivingmut ikineKartarpoK. error-
aKarneK ajorpoK, taimågdlåtdle a-
auf iaU^aUSSarssuarn‘li kapivdlugo
ataussarneKartardlune. taimaisiv-
ne sårugdlik tarajorneKarnigssa-
minut inerpoK.
t^^rternoKartarpoK nunavtine
rajorterissarnermit tarajukineru-
ta n?lk> kisiåne soruname sårugdlik
,0®* matuvigdlugo. sårugdlit tara-
'gagssat iliorKamerine sårugdliup
Pq rpa avatdliutinavérsårneKartar-
vin ^assaS°K tarajoic augtugssaic ni-
go §taneriSigUt maungåinaK korKuna-
s ' a*rnatutaoK niaKuernerane puku-
Korm Saorna ilånguneKartarpoK, nia-
vin 10 nusu'narnago savingmik kipi-
gneKartardlune; amermik nivinga-
riijjgssaerutdlug° taratsup kugfigsså-
sår Urn'arssuarme tarajorterinerme
n Ug(ilit uvdlup åipagssåne nugter-
jci^ara3ugput sujugdlermernit taraju-
ssue^USSUmik tarajorKigdlugit. portu-
sis Sll° namagileråine Kagdlerpåt ki-
kér *arajugkaunerutitdlugit isumå-
ni„neKartarput tåssalo niorKarneKar-
SSamingnik utarKlnalerdlutik.
rria^ana^ut umiarssuit aulisariutit i-
ssatik atner(Ranerssaisa nunavtine pi-
tUni . kingugdlit ingerdlatinardlugit
mutrtimrtarpait Danmarkimut Norge-
ssåin Un^ (sarugdlit tarajortigkat). ti-
Kgn ag^at tarajordlugitdlo salingne-
kilersu^ kg'mut 2 kr.-ngajangnik a-
ir,au tc*lugit. åmale amerdlaKissut
ga savalingmiunut pissamingnik
laricjPlorKaissarput, pingårtumik Ts-
6rKa!mut aulisariartartut maunga ni-
sirna1SSarUnarpuk *maKa pissutigi-
tsrt Perdkl£o Islandimut aulisariar-
t pissakitdliorajoKingmata sårug-
ssor P.lSSarineKartut atautsimut kater-
liijj <ar^_ugit suliarerKårdlugitdlo tu-
neruKarnigssait ingminut akilersinau-
j°rti 5mat- — manalo sårugdlit tara-
ssjag at uunanut avdlanut tunissag-
ta;tg. ,Sa* nuname suliarineKartarnerat
pav/asavara soKutiginarsorigavko nu-
itn*,,. 6 4a'matut suliarineKarneK a-
*Ut nalunginavko.
,PissapSc?lingnik nunanut avdlanut tu-
ssuary.siagssanik sulivfigput igdlor-
al0 , . iPgssåvoK Kuleriuvdlune, Kali-
ssarf-‘ 1Sautit Kalorssuagssåinut sana-
dlmi^Uvd^Une arna^ Kalorssualiortuv-
ruSdlit lneru^uSssuarme atdlerme så-
Pgutin' errorneKartarPut amanik a-
errai erruissoKardlune. tåssane
ssut tSUt akkorderdlutik suliput suli-
dluti^amarrnik inSmjkut erruivfeKar-
tlneK ' JmeK erruivfigissaK kissalårtu-
tai kat arp°K’ kisiéne sårugdliup tav-
ssartaragarKunagit ingmånguåinaK kl-
Kerne P°K- sårugdliup errornerane
arneK, tortai augiailo savingmik — pi-
lonius:a'tarput nigguilo errutinik ny-
nerpgSPnik errordlugit, soruname
Put. s arna taputdlugit errorneKartar-
sUnut rUg<^liuP angissusia åssigingit.-
r°rriGrPlngasunut avguarsimavoK, er-
ssigjnA.0 anSissusé nåpertordlugit å-
atauts'tSUnilt akeKardlutik. mikissup
dliata 1P errornera 5,5 øreKarpoK, tug-
nerPåvdi UtSip errornera 7’5 øre ang-
nerjnu . 14,5 øre akigalugo. error-
rarnes merPata Kaleriårdlugit ilio-
åinaK aa*arput taratsunik, ingmångu-
ner^^^ ^^^tsivigalugit, tåssalo pa-
"S6rneKartugssångorput.
Panersnr.f
Parigsut 1 — lhoraivit Kissuput ki-
rpassut ny^°nimlk ikårtitsivfigisi-
iliueKa | Kamutinut agssakåssulingnut
Paners^ arpu^ Kåvinutdlo sårugdlit
neRartla?iSSat sanileriårdlugit iliorar-
Kåvanm • ulivkarpat åssinga
rnem6K ^’neKartarpoK taimatutdlo f-
ninut ard^Une- taimaisiorérångata J-
siviussuVdlanUkåuneKartarPut Paner"
nut. tauva iliorKaivinit inar-
dlernagit panersivingnut maskinemik
ingerdlatilingnut (sordlo Kerititsiving-
ne Kerititanut iliorKaivigtut ingajag-
tunut) iliorarneKartarput. tåssane u-
ningassarput panerdlutik tikornigssa-
mik tungånut. tauva panernere nå-
malerpata (sårugdlik Keråtarpat) a-
munenartarput Kaleriårdlugitdlo ilio-
rarneKardlutik, portortariåinångor-
dlutik.
portorneKartarput 20 kg-kutårdlu-
git. sujugdlermik karsimut amilima-
ssumut ikiorKarneKartarput agdlu-
naussat Kilerutigssat mardluk sanile-
rit atdlingordlugit. tauva Kileriardlu-
git karsimingånit amunenartarput på-
pialamigdlo Keratasumik imorKuseri-
ardlugit simigssiamik (pumik) Kag-
dlerneKartarput merssomeKardlutig-
dlo, Kåvatigutdlo ungerutigssianik
pårdlangassunik Kaj angnaerneKardlu-
tik. tåssa taimailivdlutik silarssuar-
mut sumutdlunit autdlarsinångorput.
• tupigalugo taissariaKarpara sårug-
dlit KaKineKarérdlutik suliarineKar-
Kålernermingne uvagut kalåtdlit i-
ssivtine suliaripalågkatut ikaluit må-
ne inernermingne kussanardluinåssu-
sé. tåssame panerångamik nerpiat Ka-
KOrtisimassarpoK, sunguamik tiperu-
joKångitdluinardlutik mamarunaKalu-
tigdlo.
måne aulisagkat suliavta ilait KGH-
mingånit tunissåuput. åmåtaoit Dan-
markimut savalingmiormiutut tisséi-
nagkanik tunississoKarsinaungmat
nunavtine aulisagkerivingnut åma
taima tunississoKarsinaunginerdlune?
taimatut tunioraissoKålersugpat så-
rugdlingnik tunissagssiat amerdlane-
russut pigssarsiarineKarnigssåt Kular-
nauteKångikaluarpoK. nunavtine auli-
sartut aulisagartamingnik sulineru-
jugssuat pissat amerdlanerulersine-
Karnigssaraluånut kinguarsautauvat-
dlåKigame, pingårtumik igdloKarfing-
ne aulisardluarfiunerussune. nalungi-
kaluarpara handelip aulisagkat nuna-
nut avdlanut tuniniartagkame pitsau-
ssunigssåt pivdlugo taimarujugssuaK
aulisartunik sulisitsissoK. kisiåne a-
kit erKarsautigigåine aulisartut suliåt
angnertuvatdlårujugssuaKaoK atausi-
arnangame nunavtine aulisartitdlu-
nga aulisaKatigissåka OKartut tusar-
tarsimavåka: „suliarinigssarssuiåsit
sivisuvatdlåsaKaut" (imalunit „eKia-
naKaut taimaitmarniarta". tusagaK
nuånissusia: „taimaitinarniarta". åle
sujumukarniartut.
tåssuna ersserpoK amerdlanerussu-
nik pissaKarsinaugaluardlutik aulisa-
gartamik suliarinigssait kisisa pivdlu-
git amerdlanerussunik pissaKarusu-
ngitsut. åle inussutigssarsiutituartik
sujunigssamilo isumavdlutaussoK. su-
linerujugssuartik akigssarsianut na-
lerKUtingeKissoK pissutigalugo eida-
sugtutut ilersimassut umartineKarsl-
naugaluarput savalingmiormiutut ti-
ssåinagkanik igdlOKarfingne aulisar-
dluarfiussune tunississoKarsinauler-
sugpat. taimailigpat åmåtaoK handel-
ip aulisagarsiai amerdlanerungålisa-
galuarput.
Søren Lyberth,
Niels Finsensgade 59,
Thorshavn.
Færingerne behandler deres
fisk på en helt anden måde
En grønlænder på Færøerne fortæller her om færingernes behandlings-
metode, der tilsyneladende er ligeså god som grønlændernes, men langt
lettere
Færingerne er som bekendt langt
forud i forhold til os grønlændere i fi-
skeriet — også i behandlingen af salt-
fisk. Her vil jeg forsøge at belyse deres
arbejdsmetode i saltfiskproduktionen.
Færingerne skærer ikke torskens
hoved helt af, når de fanger den. Puls-
åren bliver blot skåret over.
Flækningen er også anderledes, idet
færingerne flækker torsken på dens
venstre side, og i Grønland efterligner
man dette, idet flere og flere fiskere
flækker „kejthåndet". Alle torsk bliver
flækket sortvingede, og alt hvad der
hedder blod, bliver ikke renset om-
hyggeligt fra. Når flækkeren skærer
rygbenet over, smider han den over i
et kar, fyldt med saltvand. Her bliver
torsken ikke børstet grundigt. Man be-
nytter en fork til at rode rundt i kar-
ret, og torsken er klar til saltning.
Man benytter mindre saltmængder
til saltning end i Grønland, men sør-
ger for, at hele torsken bliver dækket
med salt. Man sørger hele tiden for,
at torskens hale ligger inderst. Herved
opnår man, at saltlagen ikke drypper
ned og bliver spildt. Når man kapper
torskens hoved, anvender man over-
hovedet ikke kræfter, men tager også
baghovedets ben med i torsken, når
de kapper hovedet af med en kniv.
Derved opstår der ikke nogle ved-
hæng, hvorigennem saltlagen kan få
lov til at dryppe. Når man salter torsk
ombord på skibe, får de kun lov til at
ligge i et døgn i første omgang. Tor-
sken bliver omsaltet på anden-dagen,
og man benytter mindre mængder af
salt end i første omgang. Når man
når en passende højde, får det øverste
lag godt med salt, og så er torsken
klar til at blive losset.
De fleste færøske skibe sælger deres
sidste last fra Grønland direkte i Nor-
ge eller i Danmark, flækkede og fak-
tisk urensede fisk, for knap 2 kr. ki-
loet. Skibe, der fisker ved Island, lan-
der dog deres fangst på Færøerne,
vist nok fordi fiskeriet ved Island
ikke giver så meget. Fangsten fra flere
skibe bliver så viderebehandlet i land
og solgt i store partier, hvorved det
bedre kan betale sig for alle parter.
Og hvordan viderebehandler man så
den saltede fisk i landet. Det er en hel
anden fremgangsmåde, end den vi
kender fra Grønland.
Jeg arbejder i et mægtig stort pak-
hus i to etager, hvor saltfisken bliver
viderebehandlet, inden den eksporte-
res til andre lande. I tagetagen laver
en del kvinder trawl til de store traw-
lere. I en mægtig stor hal i stueetagen
arbejder både kvinder og mænd med
rensning af saltet torsk. Det er ak-
kordarbejde, og hver arbejder har sit
kar. Rensevandet er lunkent, men det
må ikke blive for varmt. Bliver det
for varmt, risikerer man, at torskens
skæl ryger af. Torskens sorte vinge
og størknet blod bliver renset med en
kniv, og slimet bliver børstet væk
med nylonbørste. Selvfølgelig børster
man også kødet. Der er tre forskellige
akkordsatser, fordelt over tre størrel-
ser. Man får 5,5 øre for at rense de
mindste størrelser, 7,5 øre for mellem-
størrelser og 14,5 øre for de største
størrelser. Færdigrenset fisk bliver
stablet oven på hinanden og får et
tyndt lag af salt og er så klar til tør-
ring.
Tørrestativerne er en træramme
med nylontråde, og når sådanne tørre-
stativer er anbragt på en transport-
vogn, bliver de letsaltede og rensede
torsk anbragt i tørrestativer i et lag
på nylontrådene. Sådanne tørrestativer
bliver stablet oven på hinanden og
kørt i tørrerummet, og her bliver de,
indtil de bliver tørre og stive. Efter et
ophold i tørrerummet bliver de stab-
let oven på hinanden og er klar til at
blive pakket.
Man pakker torsken i 29 kg.s pak-
ninger. Under pakningen benytter
man en rektangulær træramme og
lægger først to snore ved siden af hin-
anden. Så bliver de 29 kg tørrede fisk
bundet, taget ud af kassen, pakket i
tykt papir, og til sidst syr man jute-
stof om pakken, og bundet på kryds
og tværs med ståltråd, og den er så
klar til eksport.
Jeg har aldrig kunnet lade være
med at tænke på, hvor fine færinger-
nes produkter er. Ved at se dem be-
handle deres friskfangede fisk, kan
vi grønlændere ikke lade være med at
ryste på hovedet. Når vi sammenlig-
ner deres behandlingsmetoder med
vores, har vi god grund til at tro, at de
bliver af meget ringere kvalitet end
vores, men det er førsteklasses varer,
der produceres på Færøerne. Fiskens
kød er helt hvidt og lugter slet ikke
og er meget lækkert.
En del af fisken, vi viderebehandler
her, stammer fra KGH. Da en del af
de grønlandske fiskere nu lige som
færinger kan sælge flækket og saltet
torsk til Danmark, har jeg lyst til at
spørge, om man ikke også kan gøre
det samme i selve Grønland. Der er
ingen tvivl om, at hvis man starter en
sådan produktion, vil kvantiteten af
den af grønlænderne solgte torsk sti-
ge. Den største hindring for grønlæn-
dernes produktionsstigning i vore dage
er jo al den tid, der går til flækning
og rensning af fangsten. I Grønland
skal vi være så omhyggelige med be-
handling af saltfisk, at det tager lang,
lang tid, før vi kan få vores fangst
vejet i fiskehuset. Særlig på de gode
fiskepladser kan man tydeligt se, hvor
stor hindring fiskerne har. Jeg ved
udmærket, at KGH bestræber sig på
at producere førsteklasses varer, og
derved får fiskerne til at bruge al den
tid til den omhyggelige rensning af
fisken, men på den anden side er sli-
det for stort, når man tænker på, hvil-
ke priser fiskerne får for deres pro-
dukter. Flere gange har jeg hørt mine
landsmænd udbryde under deres fi-
skeri: „Vi må også tænke på, at fang-
sten skal flækkes og renses. Hvis vi
skal gøre os håb om at blive færdige
i dag, må vi hellere holde op med at
fange flere." Det er en meget misvi-
sende udtalelse, når man ønsker at gø-
re fremskridt.
Herved kan man se, at de grønland-
ske fiskere kan fange mange flere fisk,
hvis de kan lade være med at tænke
for meget på, at det tager meget lang
tid at behandle fangsten. Fiskeriet er
Grønlands hovederhverv, og det ene-
ste, man kan vente sig noget af i
fremtiden. Og så standser en fisker sin
fangst, blot for at kunne overkomme
rensningen af fangsten, og han bliver
undertiden stemplet som doven. Hvem
tænker på, at han faktisk ikke får be-
talt det store arbejde, han har, når
han flækker og renser fisken? Hvis
man kan komme af med sin fisk blot
ved at behandle fangsten som færin-
gerne på de større fiskepladser, skal
man nok holde op med at stemple de
grønlandske fiskere som dovne. Så vil
produktionen også stige kendeligt.
Søren Lyberth,
Niels Finsensgade 59,
Thorshavn..
nutantik portugaic
pugssiaK atauseK tltorfingmut
titorfik
naj or Kar uk
pOgssiamltut imermut Ka-
lagtumut tltorfingmut a-
kiilldkugklt aits&t tåssa najorKagag-
ssuk. Vitamon akuliunesarsinauvoK
siipamut, miserKamut igssortitamut-
dlo. sårdlo åssersOtigalugo pulvit
aulisagkanut neainutdlo sujatag-
ssanut raspcrtagssåinut akuliiine-
Karsinåuput — Imalunit suaussat
KaKortut pølsitdlQnlt Kajugssånut —
mamaKutauvdluatdlftraut.
ftmoK
mumarig-
sinartut!
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunSne
Singer merssorftt pitséussu-
siat arajutslsimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
TIL JAGT OG FISKERI
RtpræsenUnt
for Danmark
KETNER MARINE
Kabanhavn
West Bend bygger Amerikas
fineste påhængsmotorer- kva-
litets- og prismæssigt uden
konkurrence. Det store pro-
gram omfatter størrelser fra 2
til 80 HK, så der er en West
Bend motor til såvel den lille
jolle som til den kraftigste båd.
På alle West Bend motorer
ydes et helt års garanti, der
includerer reservedele og ar-
bejdsløn.
2 hk 895,- 7>/a hk 1.685,- 12 hk 2.460,- 18 hk
2.960,- 25 hk elstart 4.320,- 40 hk fra 3.885,-
80 hk elstart 7.950,-
Stort illustreret West Bend katalog og nærmere
oplysninger fås ved henvendelse til de handlende
3