Atuagagdliutit - 15.06.1961, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
(Ansvarshavende for dette nummer: Jørgen Fleischer)
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin llingivåkéK. Nars sax:
Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard
Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, lands-
rådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, købmand Anders Hove,
kæmnerass. Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
Stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer
Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wurtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik:
Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Thule: Overkateket
Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøp-
fer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naicitigkat
TRYKT 1 SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Grønlands ry
nunavta tusåmaneKarnera
J- F. nunavta avativtinit tusåmane-
Karnera ukiune kingugdlerne pitsau-
ssuinausimångilaK. silarssuarme Ke-
Kertat angnerssåt ardlalingnik rekor-
deKarfiuvoK. tåssale avångunaKutå
Kalåtdlit-nunane rekordit kussanar-
tuinauneK ajoramik. sujugdlermik tu-
berkulose avdlanit nagdlerneKångit-
sok niputauvoK, tauva gonorrhoe,
uverssagarpagssuit, imigagssaK nag-
gatåtigutdlo inuit amerdliartorner-
ssuat Kavsitigut ajornartorsiutigssa-
KalersitsisimassoK. nunavtinutdle so-
KutigingningneK ukiut Kulit matuma
sujornagutdle pilermat Kalåtdlit-nu-
n&t tusåmassaujuarsimavoK ilerKor-
dlugfigssuartut, tamatumunåkutdlume
tutsiutartut angnikitsuinaussånge-
Kaut. månåkut danskeK nakorsauneK
sujunersuteKarpoK „Atlantikup Ha-
waii-niviartai sigssiugkamitut“ per-
Kingnermik agdlagartaKalertariaKar-
tut takornartat igdlersorniardlugit.
danskit avisine Kanigtukut angner-
tumik OKatdlineKarsimavoK kalåtdlit
arnartait danskitdlo sulissartut piv-
dlugit. OKautigineKarpoK sulissartut
Uvdlukut piorsainerme sulerérånga-
y>ik unukut mardloriéumik aserorte-
nssartut, kalåtdlit arnartait sorpajug-
tut iliorfigissaramikik. avisine agdlau-
tigineKarpoK angutit nunamit suju-
mukarsimassumit aggersut torersu-
Haik pissuseKarnigssaK sugssåkérdlugo
aulåkåtartorssuit, kigsautigineKångit-
sunik Kitomiordlutik ulorianartunig-
blo nåpauteKalersardlutik. avisine ti-
kuarneKarpoK taimatut ingerdlaneK
ajOKusingårsinaussoK, oKauserdlo nu-
nancat, kalåtdlit danskitdlo akornåne
OKausipilutitungaj ak isumaKartineKa-
lersimassoK.
OKauserissat tamåko narragsimassut
ilumortortaKardluarput. kalåtdlit ar-
hartaisa angutitdlo avatåningånérsut
akornåne pissutsit kigsautiginarsinau-
ssutut ingenaut. måna ukiorpålungu-
lersut pissutsit nåmaginångitsut OKat-
dlisigineKartuarsimåput, ajornartor-
siutip iluamérsumik iluarsineKarnig-
Ssa KaningnerulerneKarsimångivig-
dlune.
tamatumunga pissutaussut ardlalig-
Pagssuput, nåpertuivdluarnerungilar-
^1° danskit sulissartut takornartatdlu-
nit aulisartut kisisa pissutisavdlugit.
arnaK torersOK sorpajugtut pineKar-
bigssamut nåmagingninarsinåungilaK,
balinginartortorssuarnigdlume OKa-
^dgtoKarnaviångilaK arnat ingming-
nut tukutigingigpata.
atausiåkåt, angnerussumik sulissartu-
nik isumagingningniarsimångitdlat,
umiartortut Danmarkime pineKartar-
neråtut sungivfingme allkutagssaKar-
titsinigssamik åncigssussissartOKartit-
silernikut. åmåtaordle måne aulaja-
ngersimassumik nunaKartut tungånit
KanoK iliuseKartoKarsimångilaK. suli-
ssartunuko sulissartut, suke isumar-
dluinarmingnik!
månåkut nunavtine pivfigssångorsi-
mavoK sulissartut avdlatut isumaKar-
figilisavdlugit. sulissartut ajornartor-
siutaitdlo påsiniarniartigik inugtut
piniartigik, tikerårtutut inoKatiging-
nut ilånguneKartariaKartutut. GTO
sulisitseKatigitdlo avdlat piårnerpå-
mik årKigssussiniardlit sulissartut su-
ngivfingmingnik atordluainigssånik
ilitserstississugssanik, tåukulo isuma-
giniardlissuk sulissartut akornåne
ilerKordlugtut ernlnaK avalagtitau-
ssarnigssåt. nunavta alianåissuser-
ssuanik sulissartut takutiniartigik, a-
siartitdlugit angalaortitardlugit. Kav-
sérpagssuartigut sulissartut, nunarput
inuilo pivdlugit, kukussumik isuma-
Kalersarput, måssa tamåna nangming-
neK pissussutiginago. Kalåtdlit-nunå-
nime åma avdlarpagssuanarpoK,
imiaK arnatdlo tarfissut, kisimik su-
jumugagssaunatik!
ajornartorsiut sunalunit ima agti-
gissångilaK årKingneKarsinaunane. ta-
måna åma „Atlantikup Hawaii-ni-
viartainut sigssiugkamitunut" tunga-
vok. inoKatigit pissussutigivdluinar-
påt nivissat asimioKarfingningfinersut
ardlaKaKissut ilerKordlungnermut
sangussarmata, igdloKarfingnut pi-
gångamik. nivissat tamåko igdloKar-
fingnukarajugtarput nunaKarfinguane
naj ugkamingne suvfigssaKånginamik.
igdloKarfingne inigssaKarniarneK a-
jornakusortitarpåt igdlumit igdlumut
nugtardlutik. nunaKarfinguane ilua-
mérsumik iliniartineKarsimångitdlat
imåinaK sulivfigssarsisinaussaratik.
igdloKarfigssuarme ussernartut akior-
sinaussångilait ikingutipalåKalersar-
dlutik, tamanit sumiginarneKaramik.
tamatuma kingunera nalungitdlua-
Kårput: arnat suvfeKarKigsångitsut,
igdloKarfingmut inoKatigingnutdlo a-
jornartorsitaulersimassut.
danskit sulissartut inoKatigit iluåne
'béKatigigtut iput. barakipalåne na-
JbgaKarput, artornartumik suliKar-
dlutik nuname ingmingnut takornar-
tauvdluinartume, ilåne kiserdliorner-
b>it nanertisimassardlutik. suliung-
baerfituamingne isumåkérneKarta
rabt, tåimaingmatdlo tupigissariaKa-
rane piuvdluångitsunik nuånårutig-
ssarsiortarmata. angutit piumåssusiat
såkortunerussarmat taimatut atuga-
Kartut unarujorumatdlersarmata pi-
ssusigssamisuginarunarpoK, pingårtu-
baik arnat sulissartunut ungugssåu-
bgitartigissut erKarsautigalugo. sor-
bae åma sulissartut inugsiarnersårfi-
SineKarnertik asulinartisavåt, naluna-
go avdlanit taimatut pineKarnaviara-
^’k? nunavtine aulajangersumik naju-
SaKartut, kalåtdlit Kavdlunårpagssuit-
dlume, sulissartut émut issigissarpait.
bniamigoK tåssa imerajugtut ilerKor-
djugtutdlo. kiavdlunitdle soKutigingi-
lå sulissartut ajornartorsiutåinik på-
singningnigssaK ilorrånutdlo ikiorsi-
bigssaK.
ukiut Kulit sivnerdlugit Kångiusi-
biéput danskit sulissartut peKataune-
ratigut nunavta piorsaivfigineKalerne-
ranit. aussat tamaisa sulissartut 100-
rPagssuit maungnartarput, månale ti-
kitdlugo GTO sulisitseKatigitdlunit
ajornartorsiut inoKatigingnut tama-
nut tungassoK upissussinerit susinåu-
ngilåt. åmåtaoK nivissat tarfissut a-
jornartorsiutaitdlo påsiniartariaKar-
pavut. nunaKarfinguane inusugtut pi-
ginångorsartariaKarpavut, igdloKar-
figssuarme inunermut nikineK ang-
nertoKissoK akiorsinaorKuvdlugo. ni-
vissanut ajornakusuvigsortunut a-
ngerdlarsimavfingmik pilersitsissaria-
f Karpugut, iluaKUtaunaviångilarme a-
ngerdlartisagåine OKautdlugit inuner-
mingne atugkamingnik pissutsiming-
nigdlo avdlångortitserKuvdlugit.
arnat angutitdlo avatånit aggersut,
tåssa inoKatigingne suliagssaK pingår-
toK. månåkut nåmaglnarsinaujung-
naerparput påsisavdlugo ilumut tai-
matut ajornartorsiuteKartoKartoK. Ka-
noK • iliuseKarnigssaK pissariaKalersi-
mavoK tamatumuna erKarsartautsi-
mik avdlångortitsinigssamut tunga-
vigssaKalersitsissugssamik. sujumu-
karneK pigdliuteKarfigineKångitsor-
tångilaK. kalåtdlit Kanga naKisimane-
Kångitsumik atoKatigigtarnerat nersu-
sarineKartaKissoK, nalivtine sujumu-
karnigssamik noncåissutaussunut na-
lerKukungnaersimavoK. kiavdlunit
kigsautigingilå igdlut ivssuinånguit
Kutdlitdlo iginertortut nalånut uter-
sårnigssaK, taimatutdlume Kagssi-
miuårtarnerit uterfigineKarKingnig-
ssåt.
månåkut inoKatigit suliniarnermik
iluamérsumik takutitsissariaKalerput,
nunavta tamarme tusåmaneKarnigsså
susupagineKéinarsinaujungnaermat.
J. F. Grønlands renommé ude i ver-
den har ikke været det allerbedste i
de senere år. Verdens største ø er re-
kordernes land. Det triste ved det er
imidlertid den, at rekorderne i Grøn-
land er af mindre flatterende art. —
Først var det tuberkulosen, så gonorr-
hoen, de mange børn født udenfor æg-
teskab, spiritussen og tilsidst befolk-
ningstilvæksten, som giver anledning
til mange problemer. Men siden inter-
essen for Grønland begyndte for mere
end 10 år siden, har landet bevaret
sit ry som umoralitetens paradis. Og
det er ikke småting, man hører om i
den retning. Nu sidst har en dansk
kredslæge foreslået, at man indfører
en sundhedspas-ordning til beskyttel-
se for fremmede mod „Atlanterhavets
Hawaii-piger på kajen".
I danske blade var der fornylig en
heftig diskussion om grønlandske pi-
ger og danske håndværkere. Det si-
ges, at håndværkerne efter dagens ar-
bejde med at bygge op river dobbelt
så meget ned ved at åjofle grønland-
ske piger, fordi de behandler dem som
tøse. Bladene skriver endvidere, at
mænd, der kommer fra et udviklet
land, drikker sig fulde, giver pokker
i selvrespekten, avler uønskede børn
i flæng og får farlige sygdomme. —
Bladene påpeger, at den udvikling
kan gøre megen fortræd, og at ordet
landsmand er nær ved at blive et
skældsord mellem parterne.
Der er en god portion sandhed i
disse harmfulde udtalelser. Forholdet
mellem danske piger og mænd, der
kommer udefra, er meget tilbage at
ønske. Nu har man i årevis diskuteret
de uholdbare tilstande uden at kom-
me en fornuftig løsning af problemet
nærmere.
Mange faktorer spiller ind her, og
det er uretfærdigt at skyde skylden
alene på de danske håndværkere el-
ler fremmede fiskere. En respektabel
pige finder sig ikke i at blive behand-
let som en tøs, og der kan ikke blive
tale om rene kønsorgier, hvis ikke
pigerne viligt går med til det.
Danske håndværkere heroppe er et
samfund i samfundet. De bor i elen-
dige barakker og arbejder hårdt i et
land, som fuldstændigt er fremmed
for dem, ofte plaget af ensomhedsfø-
lelse. Ingen tager sig rigtigt af dem.
I deres sparsomme fritid er de over-
ladt til dem selv. Det er derfor ikke
så underligt, at de søger billige for-
nøjelser. At en moden mand med sit
jægerinstinkt og udviklet seksuelle
behov under sådanne omstændigheder
kan blive indladende, er vel kun na-
turligt, især når pigerne benytter en-
hver lejlighed til at vise ham alt for
årvågen opmærksomhed. Og hvordan
skal man ikke tage imod den venlig-
hed, når man ved, at ordet dansk
håndværker nærmest er blevet et
uartigt ord blandt den faste befolk-
ning i Grønland? Landets faste bebo-
ere, grønlænderne, ser vel som mange
danske ned på håndværkerne. De er
drikfældige og usædelige, siger man.
Ingen gider forstå håndværkernes
vanskeligheder og hjælpe dem til
rette.
Det er mere end ti år siden, op-
bygningen af Grønland begyndte ved
hjælp af danske håndværkere. Hver
sommer rejser hundreder af hånd-
værkere herop, men indtil dato har
hverken GTO eller enkelte firmaer
sørget for en velfærdsmandsordning.
Der er heller ikke kommet noget ini-
tiativ fra den fastboende befolknings
side. Håndværkere er håndværkere og
dermed basta!
Nu er det på tide, at vi heroppe får
et andet syn på håndværkerne. Lad
os prøve på at forstå dem og deres
vanskeligheder. Lad os behandle dem
som mennesker, som gæster, der har
krav på at blive optaget i samfundet.
Lad GTO og enkelte firmaer hurtigst
muligt sørge for en velfærdsmands-
ordning, så der kan skabes en sund
kontakt mellem de enkelte håndvær-
kere og familierne heroppe. Lad vel-
færdsmændene sørge for, at de uhel-
dige elementer blandt håndværkerne
bliver sendt hjem. Lad os vise hånd-
værkerne Grønlands storladne natur
ved at arrangere udflugter for dem.
Alt for ofte får håndværkerne et for-
kert indtryk af Grønland og befolk-
ningen. Det er ikke deres skyld. Grøn-
land er også andet og mere end øl
og letlevende piger!
Intet problem kan være så stort, at
det ikke kan løses. Det gælder også
„Atlanterhavets Hawaii-piger på ka-
jen". Det er afgjort samfundets skyld,
at mange piger fra udstederne kom-
mer på skråplanet, når de kommer i
berøring med livet i byerne. Unge pi-
ger rejser som regel til de store byer,
fordi de ikke har noget at tage sig til
i de små byer, hvor de bor. Det kni-
ber for dem at finde et sted at bo 1
byerne, og de flytter fra hus til hus.
De har ikke lært noget ordentligt på
de små pladser, så de har svært ved
at finde arbejde. De kan ikke modstå
storbyens mange fristelser og kommer
let i dårligt selskab, fordi ingen tager
sig af dem. Resultatet kender vi alt-
for godt: Pigerne bliver subsistenslø-
se og bliver et problem for byen og
samfundet.
Man kommer ingen vegne med be-
brejdelser, når det drejer sig om et
problem, der vedrører hele samfun-
det. Vi må også prøve på at forstå
de letlevende piger og deres vanske-
ligheder. Vi må ruste ungdommen på
de små steder, således at de kan mod-
stå den bratte overgang til livet i en
storby. Vi må se at få oprettet et hjem
for de virkeligt vanskelige pigebørn.
Det kan ikke nytte noget, at de bli-
ver sendt hjem med besked om en
milieu-ændring.
Piger og mænd, der kommer ude-
fra er et vigtigt samfundsanliggende.
Nu kan vi ikke længere nøjes med at
konstatere, at problemet eksisterer.
Der skal handling til, som skaber be-
tingelser for en mentalitetsændring
på dette område. Udviklingen kræver
ofre. Det højt besungne frie seksual-
liv blandt grønlænderne harmonerer
ikke med bestræbelserne i et moderne
samfund. Ingen ønsker at skrue ud-
viklingen tilbage til tørvehusenes og
tranlampernes tid, så lidt som at gen-
indføre fordums „hoere leege".
Nu må samfundet vise et virkeligt
initiativ. Det er hele Grønlands ry,
der står på spil.
sujunersut pitsak
J. F. folketingimut ilaussortaK Niko-
laj Rosing Kanigtukut sujunersute-
KarpoK atuarfingnik eKiteruvfiussug-
ssanik angingikaluanik ineKarfiussug-
ssanik niuvertoruseKarfingne angner-
ne savauteKarfiussunltune piniartu-
lingnilo piårnerpåmik sanassoKåsa-
ssok. grønlandskommissionerssup isu-
maliutigsslssutånut sujunersut nåper-
tutingilaK, tåssane pingårtineKarmat
igdloKarfingne angisune maskinat
atordlugit aulisagkanik niorKutig-
ssiorfiussune inuit eKiterneKarnigssåt.
folketingimut ilaussortap Rosingip
sujunersutåta tunga vigai ukiune
kingugdlerne inuit nugtertineKarnerå-
nit påsissat, KularineKarunångilardlu-
me nugtertitsineK iluagtivigsimångit-
sok. autdlancåumutdle kalålerpagssuit
nalungerérsimavåt emarsaut tamåna
piviussungortisavdlugo piårpatdlår-
toK. uvdlumikut agdlåt niorKutigssior-
fit ima piorsaivfigineKarsimångitdlat
ukioK kaujatdlagdlugo sulivfiusinåu-
savdlutik.. nugtertut ilarpagssue ilua-
mérsimångitdlat, pingårtumik piniar-
toKarfiussuningånérsut. inutigssar-
siutertik ånaisimavåt, igdloKarfingne
sulissartukuluinångortardlutik ukiu-
milo kommunimit ikiutigssaK isuma-
dlutigilersardlugo. ilumume tåssa pi-
niartunut nåkariarneK angisoK, sor-
dlo Rosingip OKautigigå.
inungnik nugtertitsineK ingerdlåne-
KarsimavoK, måssa naluneKångitdlul-
naraluartOK piniartoKarfingmiut na-
paniarsinauvdluartut. piniartutut inu-
tigssarsiumik igdlersuissut, nålagausi-
massoK Ph. Rosendahl åma landsrådi-
mut ilaussortaK Elisabeth Johansen
ukiune kingugdlerne pissortanik på-
sisitsiniaisimagaluarput sianitsorpat-
dlangnerussoK piniartunik inutigssar-
siuteKarfiussut inuerusarneKåsagpata.
nalivtine åma puissiniarneK nunavti-
ne inutigssarsiutinik ingminut akiler-
sinaussortatuauvoK, naluneKångilar-
dlo sårugdlit tåmåsagaluarpata kisi-
me isumavdlutigssaussoK. taimåika-
luartordle piniartut susupagineKarsi-
måput piniartoKarfingnilo inusugtut
pikorigsarnigssåt angnerussumik su-
lissutigineKarsimanane.
piniartoKarfiussut sumiginarneKar-
nerata kingunere avångunartorpag-
ssuit takussarsimavavut. taimaingmat
Nikolaj Rosingip sujunersutå taper-
sersortariaKarpoK, piårtumigdlo piviu-
ssungortitariaKardlune. tamåna aki-
ssugssåussuseKartut Kangale påserér-
simassariaKaraluarpåt.
Et fornuftigt forslag
J. F. Folketingsmand Nikolaj Rosing
fremsatte fornylig et forslag om, at
der snarest opføres mindre central-
skoler med skolehjem på en række
centrale udsteder i fangerdistrikterne
og fåreholderdistrikterne. Forslaget
er ikke på linie med den store grøn-
landskommissions betænkning, der
som bekendt lægger vægt på befolk-
ningskoncentration i store byer med
industrialiseret fiskeproduktion.
De sidste års erfaringer med befolk-
ningskoncentrationen ligger bag fol-
ketingsmand Rosings forslag, og der
er vel ingen, der tør skrive under på,
at bestræbelserne i den retning er
blevet en ubetinget succes. Mange
grønlændere har fra starten været
klar over, at det er for tidligt at rea-
lisere tanken. Den dag i dag er indu-
strianlæggene ikke udbygget i den
grad, at de betinger en helårsbeskæf-
tigelse. Det er gået skævt for mange
tilflyttere, især fra fangerdistrikter-
ne. De mister deres oprindelige er-
hverv, bliver som regel arbejdsmænd
i byerne og må ty til socialhjælp i
vintermånederne. Dette er absolut en
social deklassering, som Rosing ud-
trykte det.
Befolkningskoncentrationen er gen-
nemført til trods for, at man udmær-
ket ved, at befolkningen i fangerdi-
strikterne klarer sig godt. Fangerer-
hvervets fortalere, fhv. landsfoged
Ph. Rosendahl og landsrådsmedlem
Elisabeth Johansen, har i de senere
år prøvet på at overbevise myndighe-
derne om, at det er uklogt at nedlæg-
ge fangerdistrikterne. Sælfangsten
har også i de nye år været det eneste
rentable erhverv i Grønland, og man
har været klar over, at sælfangsten
er den eneste, man har at falde til-
bage på, hvis torsken skulle svigte.
Man har imidlertid ignoreret fanger-
befolkningens eksistensberettigelse, og
der er ikke gjort meget for at dygtig-
gøre ungdommen i fangerdistrikterne.
Man har i årenes løb set mange
triste resultater som følge af, at man
har forsømt fangerdistrikterne. Der-
for må Nikolaj Rosings forslag hilses
velkommen og snarest muligt føres ud
i livet. Det burde de ansvarshavende
forlængst have fundet på.
CLINTON
Påhængsmotoren „APACHE“
5 HK
luftkølet
2-takts-motor
tilbageløbsstart
undervands-
udstødning
separat 12 liter
benzintank
letvægter — kun
15 kg.
Pris: Kr. 1.385,00
motore aKumut ivertitagaK
„APACHE" 5 HK
totaktilik silåinarmik nigdlarsagaK
utertitdlugo autdlartartOK imap i-
luatigut erKartulik ingmikortumik
12 literilingmik benzintankilik o-
KitsunguaK — taimågdlåt 15 kg.
akia: kroner 1.385,00
INDUSTRIMOTORER
2—10 HK
Eencylindrede, luftkølede
2- eller 4-takts motorer, horison-
tale eller vertikale, letvægtsmodel-
ler på 8 kg indtil 3 HK
Forhandlere søges
A/s BRD. P. & M. KLEE
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K
TELEFON MINERVA 5242
TELEX 2924
tuberkulose akiomiardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland