Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN (Ansvarshavende for dette nummer: Jørgen Fleischer) REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum tlf. 845894 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel- sen. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin llingivåkéK. Nars sax: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre- derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins- borg: Knud Olsen, skoleinspektør Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, lands- rådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, købmand Anders Hove, kæmnerass. Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri- Stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wurtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøp- fer. Skjoldungen: Poul E. Hennings. Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr. do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr. do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr. løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre Nungme sinerissap kujatdliup naicitigkat TRYKT 1 SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB Grønlands ry nunavta tusåmaneKarnera J- F. nunavta avativtinit tusåmane- Karnera ukiune kingugdlerne pitsau- ssuinausimångilaK. silarssuarme Ke- Kertat angnerssåt ardlalingnik rekor- deKarfiuvoK. tåssale avångunaKutå Kalåtdlit-nunane rekordit kussanar- tuinauneK ajoramik. sujugdlermik tu- berkulose avdlanit nagdlerneKångit- sok niputauvoK, tauva gonorrhoe, uverssagarpagssuit, imigagssaK nag- gatåtigutdlo inuit amerdliartorner- ssuat Kavsitigut ajornartorsiutigssa- KalersitsisimassoK. nunavtinutdle so- KutigingningneK ukiut Kulit matuma sujornagutdle pilermat Kalåtdlit-nu- n&t tusåmassaujuarsimavoK ilerKor- dlugfigssuartut, tamatumunåkutdlume tutsiutartut angnikitsuinaussånge- Kaut. månåkut danskeK nakorsauneK sujunersuteKarpoK „Atlantikup Ha- waii-niviartai sigssiugkamitut“ per- Kingnermik agdlagartaKalertariaKar- tut takornartat igdlersorniardlugit. danskit avisine Kanigtukut angner- tumik OKatdlineKarsimavoK kalåtdlit arnartait danskitdlo sulissartut piv- dlugit. OKautigineKarpoK sulissartut Uvdlukut piorsainerme sulerérånga- y>ik unukut mardloriéumik aserorte- nssartut, kalåtdlit arnartait sorpajug- tut iliorfigissaramikik. avisine agdlau- tigineKarpoK angutit nunamit suju- mukarsimassumit aggersut torersu- Haik pissuseKarnigssaK sugssåkérdlugo aulåkåtartorssuit, kigsautigineKångit- sunik Kitomiordlutik ulorianartunig- blo nåpauteKalersardlutik. avisine ti- kuarneKarpoK taimatut ingerdlaneK ajOKusingårsinaussoK, oKauserdlo nu- nancat, kalåtdlit danskitdlo akornåne OKausipilutitungaj ak isumaKartineKa- lersimassoK. OKauserissat tamåko narragsimassut ilumortortaKardluarput. kalåtdlit ar- hartaisa angutitdlo avatåningånérsut akornåne pissutsit kigsautiginarsinau- ssutut ingenaut. måna ukiorpålungu- lersut pissutsit nåmaginångitsut OKat- dlisigineKartuarsimåput, ajornartor- siutip iluamérsumik iluarsineKarnig- Ssa KaningnerulerneKarsimångivig- dlune. tamatumunga pissutaussut ardlalig- Pagssuput, nåpertuivdluarnerungilar- ^1° danskit sulissartut takornartatdlu- nit aulisartut kisisa pissutisavdlugit. arnaK torersOK sorpajugtut pineKar- bigssamut nåmagingninarsinåungilaK, balinginartortorssuarnigdlume OKa- ^dgtoKarnaviångilaK arnat ingming- nut tukutigingigpata. atausiåkåt, angnerussumik sulissartu- nik isumagingningniarsimångitdlat, umiartortut Danmarkime pineKartar- neråtut sungivfingme allkutagssaKar- titsinigssamik åncigssussissartOKartit- silernikut. åmåtaordle måne aulaja- ngersimassumik nunaKartut tungånit KanoK iliuseKartoKarsimångilaK. suli- ssartunuko sulissartut, suke isumar- dluinarmingnik! månåkut nunavtine pivfigssångorsi- mavoK sulissartut avdlatut isumaKar- figilisavdlugit. sulissartut ajornartor- siutaitdlo påsiniarniartigik inugtut piniartigik, tikerårtutut inoKatiging- nut ilånguneKartariaKartutut. GTO sulisitseKatigitdlo avdlat piårnerpå- mik årKigssussiniardlit sulissartut su- ngivfingmingnik atordluainigssånik ilitserstississugssanik, tåukulo isuma- giniardlissuk sulissartut akornåne ilerKordlugtut ernlnaK avalagtitau- ssarnigssåt. nunavta alianåissuser- ssuanik sulissartut takutiniartigik, a- siartitdlugit angalaortitardlugit. Kav- sérpagssuartigut sulissartut, nunarput inuilo pivdlugit, kukussumik isuma- Kalersarput, måssa tamåna nangming- neK pissussutiginago. Kalåtdlit-nunå- nime åma avdlarpagssuanarpoK, imiaK arnatdlo tarfissut, kisimik su- jumugagssaunatik! ajornartorsiut sunalunit ima agti- gissångilaK årKingneKarsinaunane. ta- måna åma „Atlantikup Hawaii-ni- viartainut sigssiugkamitunut" tunga- vok. inoKatigit pissussutigivdluinar- påt nivissat asimioKarfingningfinersut ardlaKaKissut ilerKordlungnermut sangussarmata, igdloKarfingnut pi- gångamik. nivissat tamåko igdloKar- fingnukarajugtarput nunaKarfinguane naj ugkamingne suvfigssaKånginamik. igdloKarfingne inigssaKarniarneK a- jornakusortitarpåt igdlumit igdlumut nugtardlutik. nunaKarfinguane ilua- mérsumik iliniartineKarsimångitdlat imåinaK sulivfigssarsisinaussaratik. igdloKarfigssuarme ussernartut akior- sinaussångilait ikingutipalåKalersar- dlutik, tamanit sumiginarneKaramik. tamatuma kingunera nalungitdlua- Kårput: arnat suvfeKarKigsångitsut, igdloKarfingmut inoKatigingnutdlo a- jornartorsitaulersimassut. danskit sulissartut inoKatigit iluåne 'béKatigigtut iput. barakipalåne na- JbgaKarput, artornartumik suliKar- dlutik nuname ingmingnut takornar- tauvdluinartume, ilåne kiserdliorner- b>it nanertisimassardlutik. suliung- baerfituamingne isumåkérneKarta rabt, tåimaingmatdlo tupigissariaKa- rane piuvdluångitsunik nuånårutig- ssarsiortarmata. angutit piumåssusiat såkortunerussarmat taimatut atuga- Kartut unarujorumatdlersarmata pi- ssusigssamisuginarunarpoK, pingårtu- baik arnat sulissartunut ungugssåu- bgitartigissut erKarsautigalugo. sor- bae åma sulissartut inugsiarnersårfi- SineKarnertik asulinartisavåt, naluna- go avdlanit taimatut pineKarnaviara- ^’k? nunavtine aulajangersumik naju- SaKartut, kalåtdlit Kavdlunårpagssuit- dlume, sulissartut émut issigissarpait. bniamigoK tåssa imerajugtut ilerKor- djugtutdlo. kiavdlunitdle soKutigingi- lå sulissartut ajornartorsiutåinik på- singningnigssaK ilorrånutdlo ikiorsi- bigssaK. ukiut Kulit sivnerdlugit Kångiusi- biéput danskit sulissartut peKataune- ratigut nunavta piorsaivfigineKalerne- ranit. aussat tamaisa sulissartut 100- rPagssuit maungnartarput, månale ti- kitdlugo GTO sulisitseKatigitdlunit ajornartorsiut inoKatigingnut tama- nut tungassoK upissussinerit susinåu- ngilåt. åmåtaoK nivissat tarfissut a- jornartorsiutaitdlo påsiniartariaKar- pavut. nunaKarfinguane inusugtut pi- ginångorsartariaKarpavut, igdloKar- figssuarme inunermut nikineK ang- nertoKissoK akiorsinaorKuvdlugo. ni- vissanut ajornakusuvigsortunut a- ngerdlarsimavfingmik pilersitsissaria- f Karpugut, iluaKUtaunaviångilarme a- ngerdlartisagåine OKautdlugit inuner- mingne atugkamingnik pissutsiming- nigdlo avdlångortitserKuvdlugit. arnat angutitdlo avatånit aggersut, tåssa inoKatigingne suliagssaK pingår- toK. månåkut nåmaglnarsinaujung- naerparput påsisavdlugo ilumut tai- matut ajornartorsiuteKartoKartoK. Ka- noK • iliuseKarnigssaK pissariaKalersi- mavoK tamatumuna erKarsartautsi- mik avdlångortitsinigssamut tunga- vigssaKalersitsissugssamik. sujumu- karneK pigdliuteKarfigineKångitsor- tångilaK. kalåtdlit Kanga naKisimane- Kångitsumik atoKatigigtarnerat nersu- sarineKartaKissoK, nalivtine sujumu- karnigssamik noncåissutaussunut na- lerKukungnaersimavoK. kiavdlunit kigsautigingilå igdlut ivssuinånguit Kutdlitdlo iginertortut nalånut uter- sårnigssaK, taimatutdlume Kagssi- miuårtarnerit uterfigineKarKingnig- ssåt. månåkut inoKatigit suliniarnermik iluamérsumik takutitsissariaKalerput, nunavta tamarme tusåmaneKarnigsså susupagineKéinarsinaujungnaermat. J. F. Grønlands renommé ude i ver- den har ikke været det allerbedste i de senere år. Verdens største ø er re- kordernes land. Det triste ved det er imidlertid den, at rekorderne i Grøn- land er af mindre flatterende art. — Først var det tuberkulosen, så gonorr- hoen, de mange børn født udenfor æg- teskab, spiritussen og tilsidst befolk- ningstilvæksten, som giver anledning til mange problemer. Men siden inter- essen for Grønland begyndte for mere end 10 år siden, har landet bevaret sit ry som umoralitetens paradis. Og det er ikke småting, man hører om i den retning. Nu sidst har en dansk kredslæge foreslået, at man indfører en sundhedspas-ordning til beskyttel- se for fremmede mod „Atlanterhavets Hawaii-piger på kajen". I danske blade var der fornylig en heftig diskussion om grønlandske pi- ger og danske håndværkere. Det si- ges, at håndværkerne efter dagens ar- bejde med at bygge op river dobbelt så meget ned ved at åjofle grønland- ske piger, fordi de behandler dem som tøse. Bladene skriver endvidere, at mænd, der kommer fra et udviklet land, drikker sig fulde, giver pokker i selvrespekten, avler uønskede børn i flæng og får farlige sygdomme. — Bladene påpeger, at den udvikling kan gøre megen fortræd, og at ordet landsmand er nær ved at blive et skældsord mellem parterne. Der er en god portion sandhed i disse harmfulde udtalelser. Forholdet mellem danske piger og mænd, der kommer udefra, er meget tilbage at ønske. Nu har man i årevis diskuteret de uholdbare tilstande uden at kom- me en fornuftig løsning af problemet nærmere. Mange faktorer spiller ind her, og det er uretfærdigt at skyde skylden alene på de danske håndværkere el- ler fremmede fiskere. En respektabel pige finder sig ikke i at blive behand- let som en tøs, og der kan ikke blive tale om rene kønsorgier, hvis ikke pigerne viligt går med til det. Danske håndværkere heroppe er et samfund i samfundet. De bor i elen- dige barakker og arbejder hårdt i et land, som fuldstændigt er fremmed for dem, ofte plaget af ensomhedsfø- lelse. Ingen tager sig rigtigt af dem. I deres sparsomme fritid er de over- ladt til dem selv. Det er derfor ikke så underligt, at de søger billige for- nøjelser. At en moden mand med sit jægerinstinkt og udviklet seksuelle behov under sådanne omstændigheder kan blive indladende, er vel kun na- turligt, især når pigerne benytter en- hver lejlighed til at vise ham alt for årvågen opmærksomhed. Og hvordan skal man ikke tage imod den venlig- hed, når man ved, at ordet dansk håndværker nærmest er blevet et uartigt ord blandt den faste befolk- ning i Grønland? Landets faste bebo- ere, grønlænderne, ser vel som mange danske ned på håndværkerne. De er drikfældige og usædelige, siger man. Ingen gider forstå håndværkernes vanskeligheder og hjælpe dem til rette. Det er mere end ti år siden, op- bygningen af Grønland begyndte ved hjælp af danske håndværkere. Hver sommer rejser hundreder af hånd- værkere herop, men indtil dato har hverken GTO eller enkelte firmaer sørget for en velfærdsmandsordning. Der er heller ikke kommet noget ini- tiativ fra den fastboende befolknings side. Håndværkere er håndværkere og dermed basta! Nu er det på tide, at vi heroppe får et andet syn på håndværkerne. Lad os prøve på at forstå dem og deres vanskeligheder. Lad os behandle dem som mennesker, som gæster, der har krav på at blive optaget i samfundet. Lad GTO og enkelte firmaer hurtigst muligt sørge for en velfærdsmands- ordning, så der kan skabes en sund kontakt mellem de enkelte håndvær- kere og familierne heroppe. Lad vel- færdsmændene sørge for, at de uhel- dige elementer blandt håndværkerne bliver sendt hjem. Lad os vise hånd- værkerne Grønlands storladne natur ved at arrangere udflugter for dem. Alt for ofte får håndværkerne et for- kert indtryk af Grønland og befolk- ningen. Det er ikke deres skyld. Grøn- land er også andet og mere end øl og letlevende piger! Intet problem kan være så stort, at det ikke kan løses. Det gælder også „Atlanterhavets Hawaii-piger på ka- jen". Det er afgjort samfundets skyld, at mange piger fra udstederne kom- mer på skråplanet, når de kommer i berøring med livet i byerne. Unge pi- ger rejser som regel til de store byer, fordi de ikke har noget at tage sig til i de små byer, hvor de bor. Det kni- ber for dem at finde et sted at bo 1 byerne, og de flytter fra hus til hus. De har ikke lært noget ordentligt på de små pladser, så de har svært ved at finde arbejde. De kan ikke modstå storbyens mange fristelser og kommer let i dårligt selskab, fordi ingen tager sig af dem. Resultatet kender vi alt- for godt: Pigerne bliver subsistenslø- se og bliver et problem for byen og samfundet. Man kommer ingen vegne med be- brejdelser, når det drejer sig om et problem, der vedrører hele samfun- det. Vi må også prøve på at forstå de letlevende piger og deres vanske- ligheder. Vi må ruste ungdommen på de små steder, således at de kan mod- stå den bratte overgang til livet i en storby. Vi må se at få oprettet et hjem for de virkeligt vanskelige pigebørn. Det kan ikke nytte noget, at de bli- ver sendt hjem med besked om en milieu-ændring. Piger og mænd, der kommer ude- fra er et vigtigt samfundsanliggende. Nu kan vi ikke længere nøjes med at konstatere, at problemet eksisterer. Der skal handling til, som skaber be- tingelser for en mentalitetsændring på dette område. Udviklingen kræver ofre. Det højt besungne frie seksual- liv blandt grønlænderne harmonerer ikke med bestræbelserne i et moderne samfund. Ingen ønsker at skrue ud- viklingen tilbage til tørvehusenes og tranlampernes tid, så lidt som at gen- indføre fordums „hoere leege". Nu må samfundet vise et virkeligt initiativ. Det er hele Grønlands ry, der står på spil. sujunersut pitsak J. F. folketingimut ilaussortaK Niko- laj Rosing Kanigtukut sujunersute- KarpoK atuarfingnik eKiteruvfiussug- ssanik angingikaluanik ineKarfiussug- ssanik niuvertoruseKarfingne angner- ne savauteKarfiussunltune piniartu- lingnilo piårnerpåmik sanassoKåsa- ssok. grønlandskommissionerssup isu- maliutigsslssutånut sujunersut nåper- tutingilaK, tåssane pingårtineKarmat igdloKarfingne angisune maskinat atordlugit aulisagkanik niorKutig- ssiorfiussune inuit eKiterneKarnigssåt. folketingimut ilaussortap Rosingip sujunersutåta tunga vigai ukiune kingugdlerne inuit nugtertineKarnerå- nit påsissat, KularineKarunångilardlu- me nugtertitsineK iluagtivigsimångit- sok. autdlancåumutdle kalålerpagssuit nalungerérsimavåt emarsaut tamåna piviussungortisavdlugo piårpatdlår- toK. uvdlumikut agdlåt niorKutigssior- fit ima piorsaivfigineKarsimångitdlat ukioK kaujatdlagdlugo sulivfiusinåu- savdlutik.. nugtertut ilarpagssue ilua- mérsimångitdlat, pingårtumik piniar- toKarfiussuningånérsut. inutigssar- siutertik ånaisimavåt, igdloKarfingne sulissartukuluinångortardlutik ukiu- milo kommunimit ikiutigssaK isuma- dlutigilersardlugo. ilumume tåssa pi- niartunut nåkariarneK angisoK, sor- dlo Rosingip OKautigigå. inungnik nugtertitsineK ingerdlåne- KarsimavoK, måssa naluneKångitdlul- naraluartOK piniartoKarfingmiut na- paniarsinauvdluartut. piniartutut inu- tigssarsiumik igdlersuissut, nålagausi- massoK Ph. Rosendahl åma landsrådi- mut ilaussortaK Elisabeth Johansen ukiune kingugdlerne pissortanik på- sisitsiniaisimagaluarput sianitsorpat- dlangnerussoK piniartunik inutigssar- siuteKarfiussut inuerusarneKåsagpata. nalivtine åma puissiniarneK nunavti- ne inutigssarsiutinik ingminut akiler- sinaussortatuauvoK, naluneKångilar- dlo sårugdlit tåmåsagaluarpata kisi- me isumavdlutigssaussoK. taimåika- luartordle piniartut susupagineKarsi- måput piniartoKarfingnilo inusugtut pikorigsarnigssåt angnerussumik su- lissutigineKarsimanane. piniartoKarfiussut sumiginarneKar- nerata kingunere avångunartorpag- ssuit takussarsimavavut. taimaingmat Nikolaj Rosingip sujunersutå taper- sersortariaKarpoK, piårtumigdlo piviu- ssungortitariaKardlune. tamåna aki- ssugssåussuseKartut Kangale påserér- simassariaKaraluarpåt. Et fornuftigt forslag J. F. Folketingsmand Nikolaj Rosing fremsatte fornylig et forslag om, at der snarest opføres mindre central- skoler med skolehjem på en række centrale udsteder i fangerdistrikterne og fåreholderdistrikterne. Forslaget er ikke på linie med den store grøn- landskommissions betænkning, der som bekendt lægger vægt på befolk- ningskoncentration i store byer med industrialiseret fiskeproduktion. De sidste års erfaringer med befolk- ningskoncentrationen ligger bag fol- ketingsmand Rosings forslag, og der er vel ingen, der tør skrive under på, at bestræbelserne i den retning er blevet en ubetinget succes. Mange grønlændere har fra starten været klar over, at det er for tidligt at rea- lisere tanken. Den dag i dag er indu- strianlæggene ikke udbygget i den grad, at de betinger en helårsbeskæf- tigelse. Det er gået skævt for mange tilflyttere, især fra fangerdistrikter- ne. De mister deres oprindelige er- hverv, bliver som regel arbejdsmænd i byerne og må ty til socialhjælp i vintermånederne. Dette er absolut en social deklassering, som Rosing ud- trykte det. Befolkningskoncentrationen er gen- nemført til trods for, at man udmær- ket ved, at befolkningen i fangerdi- strikterne klarer sig godt. Fangerer- hvervets fortalere, fhv. landsfoged Ph. Rosendahl og landsrådsmedlem Elisabeth Johansen, har i de senere år prøvet på at overbevise myndighe- derne om, at det er uklogt at nedlæg- ge fangerdistrikterne. Sælfangsten har også i de nye år været det eneste rentable erhverv i Grønland, og man har været klar over, at sælfangsten er den eneste, man har at falde til- bage på, hvis torsken skulle svigte. Man har imidlertid ignoreret fanger- befolkningens eksistensberettigelse, og der er ikke gjort meget for at dygtig- gøre ungdommen i fangerdistrikterne. Man har i årenes løb set mange triste resultater som følge af, at man har forsømt fangerdistrikterne. Der- for må Nikolaj Rosings forslag hilses velkommen og snarest muligt føres ud i livet. Det burde de ansvarshavende forlængst have fundet på. CLINTON Påhængsmotoren „APACHE“ 5 HK luftkølet 2-takts-motor tilbageløbsstart undervands- udstødning separat 12 liter benzintank letvægter — kun 15 kg. Pris: Kr. 1.385,00 motore aKumut ivertitagaK „APACHE" 5 HK totaktilik silåinarmik nigdlarsagaK utertitdlugo autdlartartOK imap i- luatigut erKartulik ingmikortumik 12 literilingmik benzintankilik o- KitsunguaK — taimågdlåt 15 kg. akia: kroner 1.385,00 INDUSTRIMOTORER 2—10 HK Eencylindrede, luftkølede 2- eller 4-takts motorer, horison- tale eller vertikale, letvægtsmodel- ler på 8 kg indtil 3 HK Forhandlere søges A/s BRD. P. & M. KLEE KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K TELEFON MINERVA 5242 TELEX 2924 tuberkulose akiomiardlugo suliniartut tapersersukit ☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.