Atuagagdliutit - 14.12.1961, Side 25

aysoiiu i,ui/iaioa aio,auyu sic, ivernask.tnar-
sinauJernigssamut iliniartut. agssatik. issi-
gingikaluardlugit agdlagsinaulerniåsangma-
ta skrivemaskinap påtavfé avsserneKarsi-
måput.
Ind under aftenundervisningen hø-
rer også handelsskolen, der har været
i gang siden 1957, og som nu findes
i næsten alle byer. Den er 3-årig, og
eleverne møder fire aftener om ,«gen,
så der har de alle muligheder ff}: at
få et virkeligt udbytte ud af u.jj^er-
visningen, skolen slutter med eksa-
men, men — desværre — er den ikke
anerkendt, så hvis eleverne senere
kommer til Danmark, må de på ny gå
i handelsskole. Vi håber dog, at dette
forhold vil ændre sig ved indførelsen
af den nye lærlingeordning.
Teknisk skole er også 3-årig med
fire undervisningsaftener om ugen.
Der er tekniske skoler i Holsteinsborg,
Egedesminde, Godthåb og til dels
K’utdligssat, Julianehåb og Jakobs-
havn.
De to mest effektive tekniske sko-
ler findes i Holsteinsborg og Ege-
desminde, hvor man har lærlingene
i tilknytning til værfterne. De an-
dre steder er man nødt til at give
undervisningen en måske for stor
spændvidde, men det bødes der på,
når den nye fagskole, som bliver en
dag- og kostskole, står færdig i
Godthåb.
— Og hvornår sker det?
UNDERVISNINGSFORMEN
I STØBESKEEN
— Vi håber at kunne påbegynde
opførelsen i 1965. Endnu er hele un-
dervisningsformen i støbeskeen, og
det samme er tilfældet i Danmark,
men hvordan undervisningsplanen
end vil forme sig, må det være det
ideelle at få de unge fra hele kysten
samlet på en dagskole, der er fuldt
udbygget med alt, hvad der er behov
for, i faglokaler.
Indtil denne skole står færdig, vil
GTO forsøgsvis søge at gennemføre
en fast dagskole i næste sæson i Hol-
stemsborg og Godthåb, men det lig-
ger endnu ikke i faste rammer. Gen-
nemføres det, vil der her kunne hø-
stes visse erfaringer, når den egent-
lige fagskole skal til at virke.
-mia.
Kimav-
dlutitdlo
inumari-
sautit
vitaminitoruvit
månåkut pingårtumik ukiunerane
inup timå peririgsusagune inuma-
rigsusagunilo vitaminitortariaKar-
poK. taimåitumik pingårtuvoK ila-
Kutarit tamarmik vitaminitortarpa-
ta Livol-imik uvdlut tamaisa. aki-
keKaut pingåKalutigdle.
Alle behøver vi nu
VITAMINER
Navnlig nu i mørketiden kræver
den menneskelige organisme et vi-
tamintilskud for at sikre sundhed
og velvære. Det er derfor vigtigt
at alle i familien hver dag får Livol
vitaminer. Det koster så lidt men
betyder så meget!
Livol ABCD ..... å 50 stk. 2,70 kr.
- ABCD ....... - 100 stk. 4,50 -
- ABCD Pellets - 50 stk. 2,00 -
- ABCD Pellets .. - 100 stk. 3,50 -
- C ascorblnsyre.. - 100 stk. 1,40 -
- C ascorblnsyre.. - 250 stk. 2,60 -
- C ascorblnsyre.. - 500 stk. 4,25 -
Alle priser inct. glas
fås hos K.G.H.
KGH-me pisiarineKarsinåuput
Stor fremgang for aftenskolen i
næsten alle byer i Grønland
Der i. tu,tes i 0.master i] t på skrivemaskinen.
Bemærk skærmen, der hindrer eleven i at
se, hvilke bogstaver han trykker på.
man ikke uden tilladelse kan gå i
gang med at starte et sådant hold.
Det er en 2-årig aftenhusmoderskole.
Der er 25 unge piger på dette kursus,
og de skal lære at lave mad, føre
regnskab, håndarbejde, barnepleje,
ernæringslære, samfundslære og
dansk — altså noget lignende den al-
mindelige husmoderskole, der foregår
om dagen, blot har den ikke så man-
ge timer.
FAGLIGT PRÆGEDE KURSER
Fra skoledirektionens side har vi
anbefalet, at der i byerne blev opret-
tet nogle fagligt prægede kurser, en
slags forberedende klasser med fage-
ne dansk, regning og erhvervslære
for unge med henblik på den nye
lærlingeordning. Det er vort håb gen-
nem disse kurser at få fat i de helt
unge, der lige er kommet ud af sko-
len og ikke rigtig har noget at give
sig til. De fleste steder har man lavet
disse forberedende klasser i tilknyt-
ning til handelsskolen og teknisk
skole, kun i K’utdligssat har man
gennemført det som en selvstændig
afdeling.
unukut ku. suséKartarnerne suliagssavit ili-
niartitsissutigineKartarnerat atorneKarneru-
leriartuinarpoK. ånoråminernik naKitsiner-
mik iliniartitsinerme uvane nerriviup Ka-
ligsså jutdlime atugagssaK agdlalersorne-
KarpoK.
Tre drenge med buer
Tre drenge med buer blandt husene går,
tre drenge at Grønlands fremtid og vår
på vej mod en nutid de ikke forstår.
Hver af dem er fanger i sjæl og i sind,
er summen af havbrus og viddernes vind
med rod i et liv, der er ved af gå ind.
Hvert mærke, de karved i buernes kant,
er kors for en snespurv, der døden fandt.
Hvordan biir det liv, som siden biir sandt?
Hver af dem er fyldt med en slumrende drøm
om fædrenes færd på dagenes sfrøm,
hvor pilenes spidser er mer end et søm.
Hver af dem er endnu ukendte med frygt
for dage hvor sindet er sorgfuldt og sygt
og livet kan føles alt andet end trygt.
Længst føres nu regning på renter og lån
for fing, der skal afdrages spån ved spån.
Og alt som var værdsat mødes med hån.
Tre drenge med buer blandt husene går,
tre drenge af Grønlands fremfid og vår
går frem mod nytidens ændrede kår.
Drosvad.
En sydamerikansk vade-
fugl. Mon det var sam-
me slags, der blev skudt
i Jakobshavn i oktober?
tingmiarssuaK naloråru-
silik Amerikame kujat-
dlermio. anersauna ta-
måko ilarssuat oktobere
nålersoK Ilulissane pi-
ssarineKarsimångila?
I modsætning til i Danmark, hvor
hvert aftenskolehold skal have 10 ele-
ver i gennemsnit, kan vi i Grønland
nøjes med 5, og vi deler her kurser-
ne op i enkelt- og flerfagshold. De
første kræver mindst 20 undervis-
ningstimer og de sidste 40. Det er
især på udstederne, man praktiserer
flerfagshold.
Af faglokalerne er det især skole-
køkkenerne, der er mest udnyttede,
mens sløjd-lokalerne kun benyttes
enkelte steder. Man skulle ellers tro,
lat sløjd var et fag, som kunne inter-
essere unge, men ikke desto mindre
er Upernavik den eneste by, hvor
man har et sløjd-kursus.
SÆRLIGE KURSER I
HOLSTEINSBORG
I Holsteinsborg benytter man også
sløjd-lokalet, men det er i forbindelse
med et i øvrigt ganske interessant fi-
sker-kursus, man har fået særlig til-
ladelse til at holde. Det er i år anden
sæson, man har dette kursus, og det
omfatter følgende fag: garnbinding,
sømandslære, motorlære, madlavning,
fiskens behandling, saltvandsbiologi
og nødhjælp. Sidste år var der 10—15
elever på dette kursus, og i år har der
meldt sig 15.
Også i Holsteinsborg har man et til-
svarende kursus for kvinder inden for
husholdningslinien. Det har også 15
elever og omfatter regning, skolekøk-
ken, håndarbejder og herunder repa-
ration af tøj, sundhedslære, sam-
fundslære, boliglære og gymnastik.
Man må i den forbindelse tilføje, at
man i Holsteinsborg er begunstiget af
en skole, der er udbygget med faglo-
kaler.
AFTENHUSMODERSKOLE
I EGEDESMINDE
Også i Egedesminde har man prø-
vet noget nyt, og igen må jeg pointere
at der er tale om en dispensation, da
OP MOD EN SNES FAG
— Hvilke fag omfatter den almin-
delige aftenskole?
— Aftenskolen er meget bredt fav-
nende. Jeg tror, der er op mod en snes
fag, og det, der samler flest elever, er
dansk, regning og grønlandsk. Endnu
har vi ikke endelige tal over eleverne
fra i år, men sidste vinter var der i
hele Grønland ca. 1200 elever til
dansk, omkring 1000 til regning og
knapt så mange til grønlandsk. Der
kan nævnes mange andre fag, f. eks.
skrivning, håndarbejde, motorlære,
sløjd, stoftryk, samfundslære og bar-
nepleje.
Også de hobby-prægede aftenkurser er ved
at vinde indpas. På dette stoftryk-kursus
er man i gang med selv at lave dugen til
julebordet.
Størst søgning til dansk, regning og grønlandsk. Det er især de
ganske unge, der søger aftenskolen, mens de ældre svigter
Der er travlhed i de grønlandske
skoler. Det summer af aktivitet i lo-
kdlerne lige fra om morgenen til
langt ud på aftenen. Om formiddagen
går de større børn i skole, de afløses
om eftermiddagen af de yngste ele-
ver, og det er alt det, at rengørings-
personalet kan nå at få gjort rent, in-
den eleverne i handelsskolen eller
teknisk skole møder. Når de så er
godt i gang, lægger aftenskolen be-
slag på de resterende klasser.
Der er i allerhøjeste grad tale om
en rationel udnyttelse af lokalerne, og
især de sidste år, hvor aftenskolen har
taget et stort opsving, er der også
kommet liv i skolerne om aftenen.
også at vinde ind på dette område.
Vi vil gerne oprette studiekredse un-
der aftenhøjskolen, hvor man går
mere i dybden inden for et begræn-
set område. Her behandles f. eks. et
historisk emne, nogle musikværker
eller populær-videnska'belige emner,
men det kræver en aktiv indsats fra
elevernes side, for at holdet kan god-
kendes under aftenhøjskolen. Der har
STIGNING, MEN —
Aftenskolen i Grønland er for-
holdsvis ung — kun godt en halv snes
år. Bortset fra årene 1957—58, hvor
der var en mindre tilbagegang, har
der været en pæn stigning i antallet
af elever, men dog ikke stor nok i for-
hold til antallet af unge, der er kom-
met ud af 'børneskolen, fortæller sko-
ledirektør Ohr. Berthelsen, Godthåb.
Det har derfor glædet os meget, at der
i denne sæson har været en stor
fremgang i så godt som alle byer. I
Umanak f. eks. er antallet af aften-
skoleelever fordoblet. Vi håber, at der
i år er et rimeligt forhold mellem stig-
ningen og antallet af elever, der har
forladt skolen.
Sagen er den, at det fortrinsvis er
ganske unge, der søger aftenskolen
samt handelsskolen og teknisk sko-
le, fortsætter skoledirektøren. Af-
tenskolerne er mere end i Danmark
lagt an på at skabe en fornuftig be-
skæftigelse for de unge i deres fri-
tid, bl. a. fordi vi endnu ikke har
noget, der svarer til den dianske
ungdomsskole.
FREMSTØD FOR
AFTENHØJSKOLEN
— Hvordan kan det være, at de lidt
ældre bliver væk fra aftenskolen?
— Muligvis fordi vore tilbud og det
materiale, vi har på skolerne, i mange
tilfælde ikke er tilstrækkeligt tillok-
kende, men der arbejdes stærkt på
Godthåb har i år tor første gang fået et
skolekøkken. Det er ganske vist kun mid-
lertidigt, idet man næste år får et rigtigt
skolekøkken, men allerede i år er man gået
i gang med aftenskoleundervisningen for
vordende husmodre. Her har man sat torsk
på spisekortet.
ukiOK mdna sujugdlerpåmik Nungme a-
tuartitsinermut tungassumik igavfeKalersi-
mavoK. månåkut utarKisåinaugaluarpoK
dipågumut aitsåt igavfivingmik pisårto-
Karniarmat. ukiordle måna aftenskolime
ningiugssanik iliniartitsineKalerérpoK. uva-
ne sårugdliliåsavdlutik ikisimavåt.
bl. a. i Godthåb været gjort tilløb til
sådanne aftenhøjskolehold, men in-
teressen herfor var ikke så stor.
26