Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 25
aysoiiu i,ui/iaioa aio,auyu sic, ivernask.tnar- sinauJernigssamut iliniartut. agssatik. issi- gingikaluardlugit agdlagsinaulerniåsangma- ta skrivemaskinap påtavfé avsserneKarsi- måput. Ind under aftenundervisningen hø- rer også handelsskolen, der har været i gang siden 1957, og som nu findes i næsten alle byer. Den er 3-årig, og eleverne møder fire aftener om ,«gen, så der har de alle muligheder ff}: at få et virkeligt udbytte ud af u.jj^er- visningen, skolen slutter med eksa- men, men — desværre — er den ikke anerkendt, så hvis eleverne senere kommer til Danmark, må de på ny gå i handelsskole. Vi håber dog, at dette forhold vil ændre sig ved indførelsen af den nye lærlingeordning. Teknisk skole er også 3-årig med fire undervisningsaftener om ugen. Der er tekniske skoler i Holsteinsborg, Egedesminde, Godthåb og til dels K’utdligssat, Julianehåb og Jakobs- havn. De to mest effektive tekniske sko- ler findes i Holsteinsborg og Ege- desminde, hvor man har lærlingene i tilknytning til værfterne. De an- dre steder er man nødt til at give undervisningen en måske for stor spændvidde, men det bødes der på, når den nye fagskole, som bliver en dag- og kostskole, står færdig i Godthåb. — Og hvornår sker det? UNDERVISNINGSFORMEN I STØBESKEEN — Vi håber at kunne påbegynde opførelsen i 1965. Endnu er hele un- dervisningsformen i støbeskeen, og det samme er tilfældet i Danmark, men hvordan undervisningsplanen end vil forme sig, må det være det ideelle at få de unge fra hele kysten samlet på en dagskole, der er fuldt udbygget med alt, hvad der er behov for, i faglokaler. Indtil denne skole står færdig, vil GTO forsøgsvis søge at gennemføre en fast dagskole i næste sæson i Hol- stemsborg og Godthåb, men det lig- ger endnu ikke i faste rammer. Gen- nemføres det, vil der her kunne hø- stes visse erfaringer, når den egent- lige fagskole skal til at virke. -mia. Kimav- dlutitdlo inumari- sautit vitaminitoruvit månåkut pingårtumik ukiunerane inup timå peririgsusagune inuma- rigsusagunilo vitaminitortariaKar- poK. taimåitumik pingårtuvoK ila- Kutarit tamarmik vitaminitortarpa- ta Livol-imik uvdlut tamaisa. aki- keKaut pingåKalutigdle. Alle behøver vi nu VITAMINER Navnlig nu i mørketiden kræver den menneskelige organisme et vi- tamintilskud for at sikre sundhed og velvære. Det er derfor vigtigt at alle i familien hver dag får Livol vitaminer. Det koster så lidt men betyder så meget! Livol ABCD ..... å 50 stk. 2,70 kr. - ABCD ....... - 100 stk. 4,50 - - ABCD Pellets - 50 stk. 2,00 - - ABCD Pellets .. - 100 stk. 3,50 - - C ascorblnsyre.. - 100 stk. 1,40 - - C ascorblnsyre.. - 250 stk. 2,60 - - C ascorblnsyre.. - 500 stk. 4,25 - Alle priser inct. glas fås hos K.G.H. KGH-me pisiarineKarsinåuput Stor fremgang for aftenskolen i næsten alle byer i Grønland Der i. tu,tes i 0.master i] t på skrivemaskinen. Bemærk skærmen, der hindrer eleven i at se, hvilke bogstaver han trykker på. man ikke uden tilladelse kan gå i gang med at starte et sådant hold. Det er en 2-årig aftenhusmoderskole. Der er 25 unge piger på dette kursus, og de skal lære at lave mad, føre regnskab, håndarbejde, barnepleje, ernæringslære, samfundslære og dansk — altså noget lignende den al- mindelige husmoderskole, der foregår om dagen, blot har den ikke så man- ge timer. FAGLIGT PRÆGEDE KURSER Fra skoledirektionens side har vi anbefalet, at der i byerne blev opret- tet nogle fagligt prægede kurser, en slags forberedende klasser med fage- ne dansk, regning og erhvervslære for unge med henblik på den nye lærlingeordning. Det er vort håb gen- nem disse kurser at få fat i de helt unge, der lige er kommet ud af sko- len og ikke rigtig har noget at give sig til. De fleste steder har man lavet disse forberedende klasser i tilknyt- ning til handelsskolen og teknisk skole, kun i K’utdligssat har man gennemført det som en selvstændig afdeling. unukut ku. suséKartarnerne suliagssavit ili- niartitsissutigineKartarnerat atorneKarneru- leriartuinarpoK. ånoråminernik naKitsiner- mik iliniartitsinerme uvane nerriviup Ka- ligsså jutdlime atugagssaK agdlalersorne- KarpoK. Tre drenge med buer Tre drenge med buer blandt husene går, tre drenge at Grønlands fremtid og vår på vej mod en nutid de ikke forstår. Hver af dem er fanger i sjæl og i sind, er summen af havbrus og viddernes vind med rod i et liv, der er ved af gå ind. Hvert mærke, de karved i buernes kant, er kors for en snespurv, der døden fandt. Hvordan biir det liv, som siden biir sandt? Hver af dem er fyldt med en slumrende drøm om fædrenes færd på dagenes sfrøm, hvor pilenes spidser er mer end et søm. Hver af dem er endnu ukendte med frygt for dage hvor sindet er sorgfuldt og sygt og livet kan føles alt andet end trygt. Længst føres nu regning på renter og lån for fing, der skal afdrages spån ved spån. Og alt som var værdsat mødes med hån. Tre drenge med buer blandt husene går, tre drenge af Grønlands fremfid og vår går frem mod nytidens ændrede kår. Drosvad. En sydamerikansk vade- fugl. Mon det var sam- me slags, der blev skudt i Jakobshavn i oktober? tingmiarssuaK naloråru- silik Amerikame kujat- dlermio. anersauna ta- måko ilarssuat oktobere nålersoK Ilulissane pi- ssarineKarsimångila? I modsætning til i Danmark, hvor hvert aftenskolehold skal have 10 ele- ver i gennemsnit, kan vi i Grønland nøjes med 5, og vi deler her kurser- ne op i enkelt- og flerfagshold. De første kræver mindst 20 undervis- ningstimer og de sidste 40. Det er især på udstederne, man praktiserer flerfagshold. Af faglokalerne er det især skole- køkkenerne, der er mest udnyttede, mens sløjd-lokalerne kun benyttes enkelte steder. Man skulle ellers tro, lat sløjd var et fag, som kunne inter- essere unge, men ikke desto mindre er Upernavik den eneste by, hvor man har et sløjd-kursus. SÆRLIGE KURSER I HOLSTEINSBORG I Holsteinsborg benytter man også sløjd-lokalet, men det er i forbindelse med et i øvrigt ganske interessant fi- sker-kursus, man har fået særlig til- ladelse til at holde. Det er i år anden sæson, man har dette kursus, og det omfatter følgende fag: garnbinding, sømandslære, motorlære, madlavning, fiskens behandling, saltvandsbiologi og nødhjælp. Sidste år var der 10—15 elever på dette kursus, og i år har der meldt sig 15. Også i Holsteinsborg har man et til- svarende kursus for kvinder inden for husholdningslinien. Det har også 15 elever og omfatter regning, skolekøk- ken, håndarbejder og herunder repa- ration af tøj, sundhedslære, sam- fundslære, boliglære og gymnastik. Man må i den forbindelse tilføje, at man i Holsteinsborg er begunstiget af en skole, der er udbygget med faglo- kaler. AFTENHUSMODERSKOLE I EGEDESMINDE Også i Egedesminde har man prø- vet noget nyt, og igen må jeg pointere at der er tale om en dispensation, da OP MOD EN SNES FAG — Hvilke fag omfatter den almin- delige aftenskole? — Aftenskolen er meget bredt fav- nende. Jeg tror, der er op mod en snes fag, og det, der samler flest elever, er dansk, regning og grønlandsk. Endnu har vi ikke endelige tal over eleverne fra i år, men sidste vinter var der i hele Grønland ca. 1200 elever til dansk, omkring 1000 til regning og knapt så mange til grønlandsk. Der kan nævnes mange andre fag, f. eks. skrivning, håndarbejde, motorlære, sløjd, stoftryk, samfundslære og bar- nepleje. Også de hobby-prægede aftenkurser er ved at vinde indpas. På dette stoftryk-kursus er man i gang med selv at lave dugen til julebordet. Størst søgning til dansk, regning og grønlandsk. Det er især de ganske unge, der søger aftenskolen, mens de ældre svigter Der er travlhed i de grønlandske skoler. Det summer af aktivitet i lo- kdlerne lige fra om morgenen til langt ud på aftenen. Om formiddagen går de større børn i skole, de afløses om eftermiddagen af de yngste ele- ver, og det er alt det, at rengørings- personalet kan nå at få gjort rent, in- den eleverne i handelsskolen eller teknisk skole møder. Når de så er godt i gang, lægger aftenskolen be- slag på de resterende klasser. Der er i allerhøjeste grad tale om en rationel udnyttelse af lokalerne, og især de sidste år, hvor aftenskolen har taget et stort opsving, er der også kommet liv i skolerne om aftenen. også at vinde ind på dette område. Vi vil gerne oprette studiekredse un- der aftenhøjskolen, hvor man går mere i dybden inden for et begræn- set område. Her behandles f. eks. et historisk emne, nogle musikværker eller populær-videnska'belige emner, men det kræver en aktiv indsats fra elevernes side, for at holdet kan god- kendes under aftenhøjskolen. Der har STIGNING, MEN — Aftenskolen i Grønland er for- holdsvis ung — kun godt en halv snes år. Bortset fra årene 1957—58, hvor der var en mindre tilbagegang, har der været en pæn stigning i antallet af elever, men dog ikke stor nok i for- hold til antallet af unge, der er kom- met ud af 'børneskolen, fortæller sko- ledirektør Ohr. Berthelsen, Godthåb. Det har derfor glædet os meget, at der i denne sæson har været en stor fremgang i så godt som alle byer. I Umanak f. eks. er antallet af aften- skoleelever fordoblet. Vi håber, at der i år er et rimeligt forhold mellem stig- ningen og antallet af elever, der har forladt skolen. Sagen er den, at det fortrinsvis er ganske unge, der søger aftenskolen samt handelsskolen og teknisk sko- le, fortsætter skoledirektøren. Af- tenskolerne er mere end i Danmark lagt an på at skabe en fornuftig be- skæftigelse for de unge i deres fri- tid, bl. a. fordi vi endnu ikke har noget, der svarer til den dianske ungdomsskole. FREMSTØD FOR AFTENHØJSKOLEN — Hvordan kan det være, at de lidt ældre bliver væk fra aftenskolen? — Muligvis fordi vore tilbud og det materiale, vi har på skolerne, i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt tillok- kende, men der arbejdes stærkt på Godthåb har i år tor første gang fået et skolekøkken. Det er ganske vist kun mid- lertidigt, idet man næste år får et rigtigt skolekøkken, men allerede i år er man gået i gang med aftenskoleundervisningen for vordende husmodre. Her har man sat torsk på spisekortet. ukiOK mdna sujugdlerpåmik Nungme a- tuartitsinermut tungassumik igavfeKalersi- mavoK. månåkut utarKisåinaugaluarpoK dipågumut aitsåt igavfivingmik pisårto- Karniarmat. ukiordle måna aftenskolime ningiugssanik iliniartitsineKalerérpoK. uva- ne sårugdliliåsavdlutik ikisimavåt. bl. a. i Godthåb været gjort tilløb til sådanne aftenhøjskolehold, men in- teressen herfor var ikke så stor. 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.