Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at sisamångorneK 22. november 1962 Nr. 24
sulissartut ilmiarsimassut
tekniske skolerne atuasassut
kalåtdlit sulissartut ilmiarsimassut taimåitordle tekniske skole-
misimångitsut piarérsarneKåsassut Danmarkimisut misiligtit-
dlune svendeprøveKarnigssamut
aKago Nungme autdlarnisaoK tek-
nisk skolerne uvdlunerane atuartitsi-
ssarneK, tamatumane sagdliutdlugit
eiKarsautigineKardlutik kalåtdlit suli-
ssartut ilmiarsimassut måne suliv-
fingne åssigingitsune, taimåikaluar-
tordle danskit lærlingit pissarneråtut
teknisk skolene pikorigsarsinausimå-
ngitsut. tåssa kalåtdlit sulissartut ili-
niarsimassut danskisut sulissartutut
iliniarsimassutut plkorigsarsinaunig-
ssåt anguniarneKarpoK, sujunertarine-
Kardlunilo Danmarkimisut angnertu-
tigissumik misiligtitarnigssaK dansk
sv endepr øv eKarnikut
kursuseKartitsinerme aKago aut-
dlarnersugssame kingugdleK taineKar-
Ove Egede
toK anguneKarsinåusanersoK sule na-
lunarpoK, tamåna pivdlugo iliniarti-
taunermik rådip Danmarkimilo suli-
ssartut iliniartarnerat pivdlugo ud-
valgip atautsiméKatigingnerat sule
nåmagsineKarsimångingmat. kursuse-
Kartitsinerme peKataussugssåuput
sagfiortut, maskinarbejderit, autome-
kanikerit, sanassut rujorilerissutdlo.
— Kalåtdlit-nunåne sulissartut ili-
niartineKartarnerane tekniske skole
ilånguneKarsimångilaK, måssa Dan-
markime sulissartut iliniartitauneråne
tekniske skole pingitsorneKartångi-
kaluartoK, kursuseKartitsinerme ili-
niartitsissugssat ilåt, maskinmester
Ove Egede, oKarpoit. aftenskolinut a-
tatitdlugo teknikimut tungassunik a-
tuartitsineKartaraluarpoK, pissagssat-
dle tamåkerdlutik iliniartitsissutigine-
Kartaratik aftenskole atausinaK er-
sårugdlit akitsortut
aulisartut peKatigigfiata atautsimé-
KatigineKarneratigut handele akitsui-
simavoK sårugdlingnik ukiunerane tu-
nineKartugssanik. taimatutdle årnig-
ssussineK taimågdlåt atortugssauvoK
Narssame Manitsumilo fabrikine no-
vemberip (i-idn.it 1962 atassugssauv-
dlunilo 30. marts 1963 tikitdlugo.
sårugdlit akungnagtut 10—14 tom-
mer angissusigdlit ukiunerane Nar-
ssame Manitsumilo kilumut 42 øreKå-
såput, angisutdle 14 tommer sivner-
dlugo angissusigdlit kilumut 50 øre-
Késavdlutik. sårugdlit nerpiliagssat
kisimik tamatumane pineKarpul. au-
ssaunerane akigititagaK nåpertordlu-
go sårugdlit akungnagtut kilumut 28
øreKarput angisutdlo 33 øre.
misilivdlune akitsuinerme sujuner-
tarineKarpoK ukiunerane aulisai-nerup
sujuarsarneKarnigsså fabrikit ing-
mingnut akilersinaunerulernigssåt a-
nguniardlugo. akitsuineK styrelses-
rådimit akuerineKai’simavoK.
Kåisångikåine. månaluna misilingnia-
rigput kalåtdlit sulissartut uvdlumi-
kut Danmarkime tekniske skolene a-
tuarneKartartut åsserdluinainik ili-
niartiniardlugit.
peKataussugssat 28-usåput
— taimåisagpat iliniartugssat inu-
sugtuaraviusångitdlat.
— piumassarineKartoK tåssa suliv-
fingne åssigingitsune iliniarfigssar-
tik nåmagserérsimassugssaugåt, a-
tuartugssat utornaunerssåt 40-nik u-
kioKarpoK inusungnerssåtdlo 20-nik.
atuartugssat sinerissamit tamarmi-
ngånérsuput atauseK tunumiuvdlune.
kursusenartugssat 28-uput, åssigingit-
sunik sulianartut amerdlaKatigikå-
nerdlutik, sapåtip akilneranutdlo nal.
ak. 45 atuartineKartåsavdlutik.
prøve.
Om man med det kursus, der star-
ter i morgen, kan opnå det sidste, er
endnu uvist, da forhandlingerne her-
om mellem Uddannelsesrådet og de
faglige udvalg i Danmark ikke er af-
sluttet. Den pågældende skole omfatter
smede- og maskinarbejdere, autome-
kanikere, tømrere og rørlæggere.
— Håndværkeruddannelsen i Grøn-
land har ikke omfattet den tekniske
skole, som vi kender den i Danmark.
Der er ganske vist tekniske aftensko-
ler, men med en enkelt udtagelse un-
dervises der ikke her i alle fag, og det,
vi nu vil, er at give de grønlandske
håndværkere nøjagtig det samme pen-
sum, som gives i de danske tekniske
skoler i dag, fortæller en af lærerne
ved skolen, maskinmester Ove Egede,
Godthåb.
28 I ALDEREN 20 TIL 40 ÅR
— Det vil sige, at eleverne ikke er
helt unge.
— Kravet var, at de skulle have ud-
stået den normale tid på et værksted.
Den ældste er 40 år, den yngste 20,
og de kommer fra hele Grønland, en
enkelt fra Østkysten. Der bliver 28
elever så nogenlunde jævnt fordelt
inden for de forskellige fag, og de vil
få 45 timers undervisning om ugen.
— Dækker man behovet med de 28?
— Det vil jeg mene. Af økonomiske
grunde er der næppe nogen, der kan
have holdt sig tilbage, da de udenbys
får kost og logi og de statsansatte løn
i de fem måneder, skolen varer, meris
landsrådet har ydet tilskud til „de pri-
vate". Der var ganske vist flere an-
søgninger, men det var i alle tilfælde
ansøgere, som ikke opfyldte betingel-
serne for at kunne deltage.
SVENDEPRØVEN
— Hvad får eleverne ud af at gen-
nemgå skolen ud over de kundskaber,
de tilegner sig?
— Rent økonomisk vil de have mu-
lighed for at få højere kvalifikations-
— tåuko 28 nåmagkumårsimåpat pi-
ssariaKartitsineK erKarsautigalugo?
— taimatut isumaKarpunga, atuar-
nigssamilo aningaussat akingmigfiu-
sagunångitdlat igdloKarfiup avatåni-
ngånérsut nerissaKardlutigdlo ineKar-
tugssaungmata, nålagauvfingmilo a-
torfigdlit kursuseKarnerup nalåne
Kåumatine tatdlimane akigssautitik
tigummarlugssauvdlugit, nålagauv-
fingmile atorfiliungitsunut landsråde
tapIssuteKartugssauvdlune. penatau-
jumavdlutik idnuteKartut amerdlane-
rugaluarput, ilånguneKångitsutdle pe-
Kataunigssame piumassarineKartunut
nåpertusiméngitdlat.
svendeprøveKarnigssaK
— angnerussumik iliniagaKarnerup
saniatigut kursuseKarneK peKataussut
sumik pigssarsivfigisavåt?
— aningaussat tungaisigut suniu-
tugssauvoK, pisinaunertik pivdlugo
tapisiait agdlisinåusangmata, tåssalo
åma sujunertarissarput svendeprøve-
KartarnigssaK, soraerumérutitut misi-
ligtitarnigssaK. månåkutdle tamåna
Danmarkime atautsimissutigineKara-
me KanoK pinigsså nalunaratdlarpoK.
tillæg og endelig er vort mål en sven-
deprøve, men om det kan gennemfø-
res efter dette kursus står endnu hen
i det uvisse. Der forhandles i øjeblik-
ket om det.
— Hvordan så fremover?
— Dette er et en-gangs-foretagende.
Der har været tale om en fast fagskole
her i Godthåb, men hvordan disse
planer vil udvikle sig, afhænger af
lærlingelovens videre behandling, og
før der ligge noget fast her, kan der
— sujunigssamime KanoK?
— atausiåinardlune taimatut kursu-
seKartitsissoKartugssauvoK. OKaluseri-
neKarsimavoK Nungme aulajangersi-
massumik sulissartunut atuarfeKa-
lernigssaK, pilerssårutivdle tamatuma
KanoK pinigssånut aperKutauvoK lær-
lingit pivdlugit inatsisigssaK, tamatu-
munåkutdlo aulajangersumik sarKU-
mersoKartinago KanoK pissoKarnigsså
oKautigineKarsinaugunångilaK.
— kikut iliniartitsissusåpat sulissar-
tutdlo sunik atuartineKåsåpat?
— K’aKortume GTO-p bilinik iluar-
saissartunut formandia Holger Tho-
massen bilinik iluarsaissartunik ili-
niartitsisaoK, tåuko pissagssarisavdlu-
git tegningslæsning, værkstedsteknik,
materialelære, autoteknik, regning,
fysik, værkstedsøkonomi, dansk ama
medborgerkundskab.
sagfiortut, maskinarbejderit rujori-
lerissutdlo uvanga atuartisavåka. tåu-
ko åma sujugdlertut pissagssaKåsåput
autoteknik kisiat pinago, rujorileri-
ssutdle pissagssarisavåt rørteknik.
igdlugssanik titartaissartoK arkitekt
Hans Geisler sanassunik iliniartitsi-
saoK, tåuko pissagssarisavdlugit pro-
jektionstegning, fagtegning, materia-
lelære, geometri åma standardskrift.
atuartitsineK tamarme kalåtdli-
sut ingerdlåneKåsaoK, atuagkatdle
atorneKartugssat avdlatut ajornar-
tumik danskisujussariaKardlutik, i-
liniagagssaKartoKartåsångilardle.
pissagssat misigssuatårneKarnerå-
ne peKataussut agdlagtuissarsinåu-
put atuagkatigdle ikiortiginiartå-
savdlugit. danskimik regningimig-
Godthåb
vist næppe siges noget om, hvad der
vil ske.
— Hvilke lærerkræfter har man, og
hvilke fag skal håndværkerne under-
vises i?
— Automekanikerformanden ved
GTO i Julianehåb, Holger Thomasen
skal tage sig af automekanikerne, der
får fag som tegningslæsning, værk-
stedsteknik, materialelære, autotek-
nik, regning, fysik, værkstedsøkonomi,
dansk og medborgerkundskab.
Smede- og maskinarbejderne samt
rørlæggerne, som jeg skal tage mig af,
får de samme fag med undtagelse af
autoteknik. Til gengæld skal rørlæg-
gerne have rørteknik.
Foruden de elementære fag får tøm-
rerne, som arkitekt Hans Geisler, Hel-
singør, skal undervise, projektions-
tegning, fagtegning, materialelære,
geometri og standardskrift.
Al undervisning bliver på grøn-
landsk, mens undervisningsbogerne
(Fortsættes side 3)
Hans Geisler
dlo atuartitsinigssame seminaria-
mit iliniartitsissunik åtartortug-
ssauvugut.
piarérsardluagauvoK
— atuartitsivigssåme susåpat?
— sulissartut aggersitat ineKarfiå-
ne igdlorssuit ilåt åtartorsimavarput.
tåuna 40-nit inigineKarsinauvoK — tå-
ssanisaoK ineKarsinauvdlutik motori-
lerinermik ukiunerane kursuseKartug-
ssat. sulissartut najugaKarfiåne iner-
ssuaic isersimaortarfik alikusersui-
ssarfigdlo atuartitsiviusåput agssag-
ssornermutdle tungatitdlugo iliniartit-
sivigssanik igdloKarfiup ilåne avdlame
atugagssarsisimavugut, tamånilo a-
kuerssårneKardluarsimavugut.
— taimatut kursuseKartitsinigssaK
piarérsardluarneKartariaKarsimåsaoK?
(Kup. 3-me nangisaoK)
Højere torskepriser
KGH har efter forhandling med
KNAPP forhøjet torskeprisen for vin-
terhalvåret. Ordningen omfatter imid-
lertid kun to steder, fabrikkerne i
NarssaK og Sukkertoppen, og den
gælder fra 6. november 19G2 til 30.
marts 1963.
I vinterhalvåret bliver prisen på
torsk i NarssaK og Sukkertoppen 42
øre kiloet for fisk af mellemstørrelse
10—14 tommer, mens fiskerne får 50
øre for de store fisk på over 14 tom-
mer. Det drejer sig udelukkende om
fisk til filettering. Sommerprisen på
fisk af tilsvarende størrelse er hen-
holdsvis på 28 og 33 øre.
Hensigten med forsøget er at in-
tensivere fiskeriet i vintermånederne
for at gøre anlæggene mere rentable.
Prisforhøjelsen er godkendt af styrel-
sesrådet.

For kort tid siden ankom et fuldt monteret kølehus til
KGH i Godthåb, og her bliver det transporteret ad Skibs-
havnsvejen til KGHs nye selvbetjeningsbutik. To bulldo-
zere måtte fil tor at slæbe huset på plads. Den torreste
trak, mens den bageste skulle sørge for, af huset ikke
skred ud til siden og havnede i en af de udgravninger,
man måtte passere tæt forbi.
igdlo nigdlatårtitsivik inerigaK ungasfngitsukut Nungmut
tikisineKarpoK handelip pigsså, inigssfneKardlune Nung-
me handelip pisiniarfigtårssuafa nangminérdlune tigorai-
ssarfiussup kigdlingane. nigdlatårtitsivik bulldozerinit
mardlungnit inigssånukåuneKarsimavoK, najumineKardlune
avKumine sarrissorKunago. niorKutigssat Kerititat tåssane
torKortarineKartugssåuput.
Tillærte grønlandske arbejdere
på teknisk dagskole i
Vil give de tillærte det, de mangler i at kunne bestå en dansk svende-
prøve — Skolen varer 5 måneder.
I morgen åbner den første tekniske dagskole i Grønland i Godthåb, og der er
i første omgang tænkt på at hjælpe de såkaldte tillærte grønlandske arbejdere,
der har stået i lære den fastsate tid, men som ikke har haft lejlighed til at til-
egne sig de kundskaber, danske lærlinge får på de tekniske skoler. Man søger
med andre ord at give de grønlandske faglærte arbejdere samme uddannelse
som danske arbejdere får, og det man arbejder hen imod er den danske svende-