Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 3

Niels Bohr toicuvoK
professor Niels Bohr toKuvoK sapå-
tiungmat 77-inik ukiosardlune. Niels
Bohr Iokuvok igdlumine Carlsberg-
fondip atarKinautaussumik inigititå-
ne, umåminik unigtordlune, toKunera
ilaKutainit tupåtdlautigineKardlune.
ukiut 50 ingerdlanerane Danmarki-
rae ilisimatusarnerup tungåtigut Niels
Bohr sujulerssortausimavoK nalivtini-
lo silarssuarme ilisimatut angnerpåt
ilagalugo. Københavnime inungorsi-
mavoK atåtagalugo professor Chr.
Bohr, fysikimigdlo magisteringordlu-
ne 1909-me. tamåna sujorKutdlugo i-
lisimatut peicatigit guldmedaljeånik
tunincKarsimavoK fysikimut tunga-
ssumik torratdlataussumik agdlautigi-
ssaKarsimagame. doktoringorpoK
1911-me Københavnimilo universite-
time iliniartitsissungordlune kingor-
tugtut 681 måna
toKorarneKartut
Itivnerane Nup kangerdluane tug-
tuteKarfingme toKoraineK måna nå-
magsineKarpoK. ukioK måna tugtut
681 tOKorarneKarput, sujorna toKorar-
neKartut 600 migssåinttdlutik. tåuko
saniatigut tugtut 70 tOKorarneKarput,
privatimik tugtutigdlip samep Håttap
handelimut tunisimassai. Hdtta Itiv-
nerane tugtunik pårssissusimagaluar-
poK sujornale nangminerssulersimav-
dlune 500-nik tugtut enardlune.
.danskeK nerssutinik toKoraissoK i-
kiortailo kalåtdlit sisamat Narssami-
ngånérsut aggersineKarsimåput toKO-
raineK nåkutigineKardlune danskimit
nerssutit nakorsanit.
sujorna iliornertut åma tamatumu-
nåkut tugtut toKoragkat ilait avalag-
tineKartugssåuput, tåssa 100 migssåi-
nltut. sivnere sinerissame avguåune-
Kåsåput kujåmut avangnamutdlo a-
ngusinaussaK nåpertordlugo. tugtut
neKait' sujornartut akeKartineKarput
tåssa ilivitsut kilumut 4,50 kr. avig-
dlugitdle piniaråine talertagdlit kilu-
mut 3,75 kr.-Karput Kugtorartagdlit-
dlo 5,25 kr.
ukiut arfineK mardluk Kångiutut I-
tivnerane tugtuteuarneK autdlarner-
neKarpoK misiligutitut. uvdlumikut
tugtutexameK ingminut akilersinau-
lersimavoK tugtut Itivneranitut må-
na 3000 sivneKardlutik.
nalo professoringordlune. 1920-mit su-
julerssortauvoK fysikimik misigssui-
ssarfingme 1939-milo præsidentingor-
dlune Danmarkime ilisimatut peKa-
tigigfiåne. Niels Bohr 1922-me ner-
sornauserneKarpoK Nobelip nersor-
nausiutagainik Ørstedsmedaljimigdlo
tunineiiardlune, taimatutaoK ilau-
ssortauvoK ilisimatut peKatigigfigpag-
ssuine silarssuarmilo universiteter-
pagssuarne atarKinautaussumik dok-
toringortitausimavdlune.
silarssuarmit tamarmit Niels Bohr
nersugarineKardlunilo ilisimårineKar-
poK atominik ilisimatusarnerme su-
juartussutut. atomit iluaKutigineKar-
sinaulersimanerat pingorsimavoK
Niels Bohrip tamatumunåkut misig-
ssuineranit, ukiutdlume ingerdlanerå-
ne nersornautinik sai'Karmiorpagssu-
arnigdlo akimaKissunik tunineKartar-
simavoK, åma pigalugo Danmarkime
sarKarmiorssuit akimanerssåt kungi-
kormiut kisimik pigissåt, ingmikut a-
tai'Kinautaussumik taiguteKautigissa-
ne.
sorssungnerup nalåne Sverigimut
KimåssariaKarsimavoK kingornalo
USA-mut pivdlune atomip nukinga-
nik pilersitsinigssaK atominigdlo
KaertartorssualiorneK suliaralugit.
atomivdle nukingata sorssungneru-
ngitsumut taimågdlåt atorneKarnigsså
Niels Bohrip pingårtlsimavå. tamatu-
minga soKutigingningnera suniute-
KardluarsimavoK Risøme atomip nu-
kinganik misiligaivfingmik pilersitsi-
nermut pissutausimavdlune. 1950-ime
Niels Bohr agdlagkanik angmassunik
sarKumiussaKarpoK tamatumane ti-
kuardlugit atomip nukingata navia-
nautait inungnit ilerasuteKångitsunit
atornerdlungneKåsagune. tamåna er-
ssersitsivoK Niels Bohrip inungnik pi-
ngårtitsineranik. kigsautigisimavåme
atomip nukingata taimågdlåt endgsi-
neKarnigssamut atorneKarnigsså.
Niels Bohr nunavtinut tikerårpoK
1957-ime aussåkut Narssap erKåne u-
raneKarfik åma misigssuatårdlugo.
nunavtininermine nuånarineKardlua-
lersimavoK Narssamilo inugtauni-
ngortineKarsimavdlune igdloKarfiuv-
dlo matuersautånik tunineKardlune.
Niels Bohrip toKunerane silarssuar-
mit tamarmit erKainiarneKarsimavoK,
OKautigineKardlune silarssuarme ato-
minik ilisimatut nuimanerpåt ilagigåt,
peKatigalugule åma ersserKigsarne-
Kardlune inungnik pingårtitsinera er-
Kigsineruvdlo åtaneKåinarnigssånut
peKataujumanera.
sulissartut tekniske skolerne..
(kup. 1-imit nangitan)
— Holger Thomasen uvangalo u-
pernåK Danmarkimukarsimavugut
tekniske skoline atuartitsinermut
kursusenarsimavdluta Hans Geisler
peuatigalugo. åmåtaordle Danmarki-
me tekniske skolene atuartitsineK ma-
ligtarisimavarput nangminerdlo a-
tuartitsisimavdluta. ajornartorsiutit
oKatdlisigissarsimavavut Danmarkime
tekniske skolene iliniartitsissut pena-
tigalugit åmale tekniske skolene a-
tuartitsinerme nåkutigingnigtut pena-
tigalugit måna kursuseKartitsinigssa-
me atuartitsinigssaK årKigssusimavar-
put. atuartitsinerme atugagssavut kig-
sautigissavut åma pisimavavut tåu-
kulo måna Erika Danimik tikiput.
ilaKutaringne pilersuissut
— peKataussugssat tamarmik åma
tlkiuterérpat?
— atuartitsineK autdlarnertugssau-
simagaluarpoK novemberip 20-åne ki-
nguartisimavarputdle novemberip 23-
ånut, tamåkerdlutik autdlarKautånit
ilauniåsangmata. måne atuartugssat
Danmarkime tekniske skolenitartunit
utorKauneruput, påsinarsiumårpordlo
tamåna suniuteKarumårnersoK. ar-
dlagdlit ilaKutaringne pilersuissiiput,
ilaicutatik Kimatdlugit aggertariaKar-
simassut. neriugpunga angerdlarser-
patdlåsångitsut igpingiartorpatdlåså-
ngitsutdlo ukiut ardlagdlit atuarsima-
natik atualerunik.
puigortariaKångilardle atuartugssat
sulissartungmata tamatumuna påsl-
ssaKarérslmassut, taimaingmat aut-
dlarKåumut pilerdlånit sangmineKar-
tartut pigsinardlugit ajornartorsiutivit
sangmlssariaKåsavdlutigik. erKalma-
ssariaKarpordlo peKataussugssat iner-
simassungmata suna pivdlugo agger-
slmanermlngnik påsingnigdluarsima-
ssut, nukagpiaråungitsut atuariartor-
tut. Kularingilara angussaKardluarnig-
ssaK neriugisavdlugo pissutigssaKar-
dluartoK.
De $jfe.
~^ j§ØGER
PROSTITUERET I NEW YORK
(Virginia McManus: Call Giri.
Schønbergske forlag, 255 s.).
Prostitution er altid „godt stqf“ til
en bog, men „Call Girl“ udskiller sig
fra andre bøger af den kategori ved
ikke at være skrevet for at tilfreds-
stille eventuelle læseres nyfigenhed,
men en ærlig beskrivelse af Virginia
McManus’ egen løbebane fra lærer-
inde til call giri og op af afgrunden
igen. Det var de let tjente penge, der
fik lærerinden, som knapt kunne få
lønnen til at slå til, til at komme ind
på skråplanet, og da hun flyttede til
New York, var det sket.
Bogen skildrer call girl’ens dødsens-
triste liv. Det eneste oplivende mo-
ment synes at være den evige angst
for politi-razzia- Et positivt træk ved
bogen er denne ærlige afsløring, men
desværre er den bunke af stof, der
ligger til grund, ikke tilstrækkeligt
udnyttet. Virginia McManus’ forsøg
på at fortælle læseren om det alt an-
det end misundelsesværdige liv, en
call giri fører, er ikke tilstrækkeligt
mesterligt gjort. Spændingen forsvin-
der også fra bogen — indtil razziaen,
hvor hun bliver arresteret og idømt
3 måneders fængsel,
Det er opholdet i fængslet mellem
500 professionelle piger, lommetyve og
narkomaner, der helt slår bunden væk
under hende — og samtidig får hende
til at rette sig op igen. Fangerne til-
bringer tiden med at undervise hin-
anden i perversitet og kriminalitet, og
det er under dette mareridt, Virginia
McManus beslutter at skrive bogen
om sig selv. Beskrivelsen af forholde-
ne i dette kvindefængsel er bogens
højdepunkt og det, man husker, mens
tiden som call giri forsvinder i sin
egen kedsomhed-
M.
Under opholdet i Grønland nåede Niels Bohr at blive
meget populær. Det vakte begejstring i NarssaK, da
Niels Bohr en dag trods sin høje alder tog en ridetur
på en af hestene i byen. Til venstre hans hustru.
Niels Bohr nunavtininermine nuånarineKardlualersima-
vok, narssarmiutdlo fugdlussutigisimavåt Niels Bohr
utorKaugaluaKalune hesterumatdlersimangmat. såmer-
dliuvdlune erssipoK nulia.
Niels Bohr død
Professor Niels Bohr døde i søndags
i en alder af 77 år. Niels Bohr døde
i sit hjem, Carlsbergfondens æresbo-
lig, af et hjertetilfælde, og døden kom
overraskende for familien.
Niels Bohr var i et halvt århundre-
de den ledende skikkelse i dansk na-
liggjorde han et åbent brev, hvor han
pegede på atomenergiens farer, hvis
forkerte mennesker udnyttede den
samvittighedsløst. Det var et udtryk
for Niels Bohrs humanistiske indstil-
ling. Han ønskede kun atomenergien
udnyttet i fredens tjeneste.
I 1957 besøgte Niels Bohr Grønland,
bl. a. for at studere uranfjeldet ved
NarssaK. Han nåede at blive meget
populær i Grønland, og i NarssaK ud-
nævntes han til æresborger og fik ud-
leveret byens gyldne nøgle. Fra hele
verden har der lydt mindeord over
Niels Bohr. Han betegnes som en af
verdens mest fremragende atomfysi-
kere, men samtidig understreges hans
humanistiske livssyn og vilje til at
yde et bidrag til fredens bevarelse.
turvidenskab og en af verdens største
forskere i dette århundrede. Han var
født i København som søn af professor
Chr. Bohr og blev magister i fysik i
1909, men forinden havde han fået
Videnskabernes Selskabs guldmedalje
for en prisopgave i fysik. Efter at ha-
ve taget doktorgraden i 1911, blev han
docent ved Københavns Universitet og
senere professor i fysik. Fra 1920 var
han leder af instituttet Teoretisk Fy-
sik, og i 1939 blev han præsident for
Det kongelige Videnskabernes Sel-
skab. Niels Bohr modtog i 1922 Nobel-
prisen og i 1924 Ørstedmedaljen, og
desuden var han medlem og æresmed-
lem af en lang række videnskabelige
selskaber og akademier og æresdoktor
ved mange universiteter verden over.
Fra alle dele af verden så man op
til og beundrede Niels Bohr som atom-
fysikens store mester. Atomalderen
har på afgørende punkter haft sit ud-
spring i Niels Bohrs forskning, og han
har gennem årene modtaget en strøm
af fornemme udmærkelser.
Under krigen måtte han flygte til
Sverige og senere kom han til USA,
hvor han arbejdede med atomener-
giens frigørelse og atombomben.
For Niels Bohr var problemet alene
fredelig udnyttelse af atomenergien.
Hans interesse herfor har haft afgø-
rende indflydelse og givet sig udtryk
på atomsfationen Risø. I 1950 offent-
681 rener slagtet
ved Itivnera i år
Slagtningen på renavlsstationen ved
Itivnera i Godthåbsfjorden er nu
overstået. I år blev 681 dyr slagtet
mod ca. 600 stykker 1 fjor. Derudover
slagtedes 70 dyr, som den private
renavler, samen Hdtta solgte til KGH.
Hdtta var tidligere renvogter ved Itiv-
nera, men begyndte sidste år for sig
selv med 500 dyr.
En dansk slagter og hans fire grøn-
landske hjælpere fra fabrikken i Nar-
ssaK forestod slagtningen, som fore-
gik under en dansk dyrlæges kontrol.
Ligesom sidste år skal et parti dyre-
kroppe sendes til Danmark, Der bliver
tale om ca. 100 stykker. Resten bliver
fordelt langs kysten så langt man kan
komme sydpå og nordpå. Prisen er
den samme som sidste år, nemlig 4,50
kr, pr, kg. for hele kroppe. Derimod
skal man give 3,75 kr. kiloet for for-
kød og 5,25 kr. for bagkød.
Det er syv år siden, renavlsstatio-
nen ved Itivnera blev oprettet på for-
søgsbasis. I dag'er der tale om et ren-
tabelt foretagende med en bestand på
mere end 3000 dyr.
Tillærte grønlandske arbejdere på
teknisk dagskole i Godthåb
(Fortsat fra forsiden)
jo nødvendigvis må være danske.
Men der bliver ikke tale om egent-
lig lektielæsning. Deltagerne kan
under gennemgangen af stoffet gø-
re deres notater og så iøvrigt støtte
sig til bøgerne. Til dansk og reg-
ning låner vi lærere fra seminariet.
GRUNDIG FORBEREDELSE
— Hvordan med lokaler?
— Vi har været så heldige at få en
blok stillet til rådighed i håndværker-
byen. Den kan rumme 40 — og såle-
des også huse deltagerne til et motor-
passerkursus til vinter. Dagligstuer
og velfærdslokalet bliver undervis-
ningslokaler, og praktiklokaler har vi
fået ude i byen. Vi har overalt mødt
overmåde stor velvilje og interesse
for sagen.
— Der går vel en del forberedelser
forud for et sådant kursus?
— Holger Thomasen og jeg rejste i
foråret til Danmark, hvor vi har gen-
nemgået et pædagogisk grundkursus
for tekniske skolelærere og sammen
med Hans Geisler har vi gennemgået
faglige kurser. Endvidere har vi haft
lejlighed til at følge undervisningen
på danske tekniske skoler og også selv
prøvet at undervise. Vi har drøftet
problemerne med lærerne på de dan-
ske tekniske skoler og endelig har vi
i samarbejde med Tilsynet med tek-
niske Skoler tilrettelagt undervis-
ningsplanen for denne skole. Med hen-
syn til undervisningsmateriale har vi
også fået det, vi ønskede, og det er
kommet til Godthåb med „Erika Dan“.
ANDRE PROBLEMER END
I DANMARK
— Alt synes at være gennemarbej-
det og klart til skolens åbning, hvor-
dan så med det sidste, deltagerne?
— Det var meningen, at skolen
skulle begynde den 20. november, men
vi har udskudt åbningen til den 23.,
så alle kan være med fra begyndelsen.
Vi kommer til at stå med deltagere
i en anden aldersklasse, end man gør
i Danmark, og det vil vise sig, om det
kan få nogen indvirkning. Der er i
adskillige tilfælde tale om familie-
forsørgere, der må lade familien blive
hjemme. Jeg håber, de kan falde til
her. Det kan også være svært at til-
egne sig skolestof, når man i en år-
række har været borte fra skolebæn-
ken.
På den anden side står vi over for
håndværkere med en praktisk erfa-
ring bag sig, så vi kan springe en del
elementære ting over og hellige os de
egentlige problemer, ligesom vi ikke
må glemme, at vi står med voksne
mennesker, der ved, hvad det bety-
der, og ikke drenge, der „skal sendes
i skole". Jeg tror, vi har alle betingel-
ser for at nå til et godt resultat.
y
— hver dåse er fyldt
V med friskplukkede
C-vitamlnrlge ærter s&SSSSiSSSSSS:
— iclvdlertQssat tamarmik
értanlk C-vitamlneKardluar-
tunlk nuniangnluta aKer- s;
dlortlgaussunlk Imaicarput is
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteKar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piåmerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit.
esris. Kongens Nytorv 13 - København K
v
S.