Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 7

fangerens fører om bord i inspek-
tionsskibet til nærmere forklaring.
Føreren viste sig at være den kaptajn
Olsen, der havde været leder af det
foregående års . hvalfangerekspedition
og af „Fylla“s chef var blevet under-
rettet om de gældende besejlingsbe-
stemmelser.
Han indrømmede at være gjort be-
kendt med disse, men kunne ikke give
nogen tilfredsstillende forklaring på,
hvorfor han alligevel havde overtrådt
bestemmelserne. Han oplyste at have
søgt havn dels for maskineftersyn ef-
ter den 13 dage lange rejse direkte
fra Norge og dels for vandfyldning
såvel til drikkebrug som til tranud-
kogning, idet han var af den opfattel-
se, at vandfyldning til tranudkogning
var tilladt hvalfangerne, da dette var
en nødvendighed for at kunne drive
hvalfangst.
Inspektionsskibet foreholdt ham
derpå, at vandfyldning til tranud-
kogning ikke kunne betragtes som
lovlig, at han havde overtrådt af-
spærringsbestemmelserne ved at
gå til ankers i Kangåmiut havn, og
at en ny overtrædelse af bestem-
melserne uvægerlig ville medføre,
at skibet blev anholdt.
Hvalfangeren fik herefter lov til at
blive liggende nogle timer for at fore-
tage et påkrævet maskineftersyn. Ef-
ter afslutningen af dette forlod „Ves-
lekari" havnen, og kort efter afgik
også inspektionsskibet, anløb Hol-
steinsborg og tog derefter station på
Diskobugten.
„VESLEPER" INDHENTET
Ved ankomsten hertil blev den for-
nævnte hvalfanger „Vesleper“ antruf-
fet på søterritoriet omkring Kronprin-
sens Ejlande med hval på siden og
grønlændere ombord. Hvalfangerens
fører, kaptajn Anton Sulebak blev ta-
get om bord i inspektionsskibet, hvor
han forklarede, at „Vesleper“ havde
drevet fangst en halv snes sømil tilsøs
og her fanget den hval, som var på
slæb, og at grønlænderne, som var
om bord, aftenen i forvejen var kom-
met roende ud til hvalfangeren og
indtrængende havde anmodet ham om
at slæbe et hvalskrog ind til deres
boplads.
Han indrømmede tillige, at han
umiddelbart efter ankomsten til Grøn-
land efter 15 døgns rejse fra Norge
havde anløbet Kangåmiut havn, men
tilføjede, at dette var sket efter op-
fordring af udstedsbestyreren, som
var kommet ud til „Vesleper“ og an-
modet ham om at sejle ind til Kangå-
miut og havde givet ham tilladelse til
vandfyldning her. Hvalfangeren hav-
de fyldt nogle både vand til drikke-
brug og til maskinen, og hans besæt-
ning havde været i land til dans.
Efter at være foreholdt det ulovlige
i sin adfærd bemærkede kaptajn Su-
lebak, at med hensyn til vandfyldning
måtte han bestemt hævde, at der in-
tet som helst stod i „Underretning for
Søfarende" om, at vandfyldning kun
måtte finde sted til drikkebrug, og når
han havde fyldt vand på andre steder
end de anviste, var det fordi der i
underretningen udtrykkelig stod, at
en sådan vandfyldning ikke må finde
sted „uden særlig tilladelse", men en
sådan havde han fået af den øverste
myndighed de pågældende steder,
nemlig hos udstedsbestyreren.
EN SIDSTE ADVARSEL
Chefen gjorde ham hertil opmærk-
som på, at i henhold til plakaten af
1776 kunne vandfyldning kun betrag-
tes som lovlig, når det skete til drik-
kebrug, og at den omtalte særlige til-
ladelse i god tid måtte indhentes hos
den danske regering og ikke kunne
meddeles af en udstedsbestyrer, der
ikke var nogen myndighed, men kun
leder af vedkommende handelssted.
Sluttelig pålagdes det hvalfangerens
fører at holde sig bestemmelserne ef-
terrettelige, da han ellers måtte tage
skade for hjemgæld, og han fik her-
efter ordre til øjeblikkelig at forlade
det danske søterritorium medtagende
sit hvalskrog.
Begge hvalfangere havde nu fået
så fyldige oplysninger om besej-
lingsforholdene, at de ikke længere
kunne undskylde sig med ikke at
kende disse fuldt ud, og de var
dertil blevet advarede mod, hvad
de udsatte sig for, hvis de senere
blev antruffet under forhold, der
kunne betegnes som overtrædelse
af bestemmelserne, men ikke desto
mindre så inspektionsskibet sig
den 26. juli nødsaget til at anholde
„Veslekari".
ANKREDE OP MED TO HVALER
PÅ SIDEN
„Islands Falk" havde efter en in-
spektionstur gennem Vajgattet og til
Umanakfjord anløbet Godhavn om
eftermiddagen for bl. a. at erholde
eventuelle oplysninger om de frem-
mede hvalfangere. Efter igen at have
forladt Godhavn stod inspektionsski-
bet syd på i Diskobugten øst om
Kronprinsens Ejlande og gik til an-
kers mellem de sydligste af disse. Der
var under sejladsen observeret to
hvalfangerskibe vest for øerne, men
uden for territorialgrænsen. Inspek-
tionsskibet lagde sig med damp på
kort varsel, og fast udkig etableredes
ved varden på NunarssuaKøen.
Denne udkig meldte hen på efter-
middagen, at en hvalfanger var stået
ind mellem øerne og antagelig ankret
med hvaler på siden. Inspektionsski-
bet lettede straks og stod ind i vigen,
hvor den norske hvalfanger „Vesle-
kari" blev antruffet til ankers med
agterfortøjning i land, to fartøjer >f-
firede og to uflænsede hvaler på si-
den.
Hvalfangerens fører Johan Olsen
hentedes om bord i inspektionsskibet
til forhør. På forespørgsel om, hvor-
for han var gået til ankers her for-
klarede han, at det var for at bringe
hvalkød til befolkningen på Kron-
prinsens Ejlande. Han fremlagde en
skrivelse fra tre af beboerne af hvil-
ken fremgik, at disse indtrængende
anmodede ham om at komme ind med
hvalkød, da man sultede, og at den
grønlandske handels direktør havde
givet tilladelse hertil samt til vand-
fyldning.
„VESLEKARI" ANHOLDES
Inspektionsskibets chef foreholdt
hvalfangerens fører, at rette sig efter
de officielle forbudsbestemmelser
samt til de anvisninger, der tidligere
var blevet givet ham, og ikke tage
hensyn til tilfældige grønlænderes
udtalelser.
Hertil svarede kaptajn Olsen, at han
havde handlet som sket for at hjælpe
grønlænderne og ikke i egen interesse,
samt at han havde leveret hvalskrog
til grønlænderne i de sidste fem år,
uden at der var skredet ind herimod,
hvortil chefen gjorde ham opmærk-
som på, at han ikke behøvede at tage
sig af den grønlandske befolkning, det
kunne han overlade til den danske
regering, samt at der forelå klager
fra befolkningen over, at de mange
rådne hvalskrog, som fremmede hval-
fangere havde bragt ind til kysterne,
forårsagede stor skade, og at det var
konstateret, at hvalfangerne havde
bragt smitsomme sygdomme til landet.
Dette kendte kaptajnen imidlertid
ikke noget til, han havde altid stået
sig godt med grønlænderne.
På forespørgsel om, hvorfor han
havde fortøjet til land, oplyste han,
at det var for at flænse hvalerne, in-
den de skulle afleveres til befolknin-
gen. Han gjordes herefter opmærk-
som på, at han trods de året forinden
og fornylig givne advarsler havde
overtrådt forbudsbestemmelserne, og
at man derfor måtte erklære skibet
for anholdt og lade det følge med til
Godhavn for at der kunne blive af-
holdt forhør hos inspektøren for
Nordgrønland.
BEGRÆNSET MENNESKE-
KÆRLIGHED
Han forklarede da, at hvalerne var
fanget udenfor territorialgrænsen og
bad om tilladelse til at flænse dem i
havnen, hvilket blev ham nægtet. Han
fik ordre til at lade hvalerne gå enten
på stedet eller uden for territoriet,
hvis han foretrak dette. Umiddelbart
før han gik fra borde meddelte han,
at han foretrak det sidste, hvilket jo
kunne tyde på, at det ikke var så
meget af menneskekærlighed mod de
sultne grønlændere, at han havde ta-
get hvalerne med ind til land, som
for sin egen skyld — for i ro og mag
på en god og skjult ankerplads at
kunne flænse dem her og eventuelt
tillige foretage vandfyldning og tran-
udkogning.
Inspektionsskibet afgik derpå efter
at have sat vagthold om bord i hval-
fangeren med denne til Godhavn, og
da territorialgrænsen var nået, lod
nordmanden hvalerne gå efter at have
sat mærke på den ene af dem.
ERKENDTE DE FAKTISKE FORHOLD
Ved det retslige forhør i Godhavn
under forsæde af den ordinære for-
hørsdommer, inspektør Lindow, god-
kendte kaptajn Olsen rigtigheden af
inspektionsskibets fremstilling af de
faktiske omstændigheder ved anhol-
delsen og indrømmede, at han havde
gjort sig skyldig i overtrædelse af af-
spærringsbestemmelserne, men hæv-
dede at dette var sket på opfordring
af en dansk undersåt og foreviste til
støtte herfor det af udstedsbestyreren
Johannes Tobiesen og tre kommune-
råder underskrevne brev af følgende
indhold:
„Kære hr. kaptajn. Jeg skriver lidt
til Dem, De kan få vand her Kron-
(Fortsættes næste side)
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen “s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. nf den
grønne med isbjørnen
Gronlands-
pakning
(ine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitakarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK orcaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
DAN-NORMO semi DIESEL
type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer.
type T åma Z tuniniarneKartarput 80-init 280-hk-nut motorit 2-nik, 3-mk
imalunit 4-nik cylinderigdlit.
Større KRAFT
på mindre PLADS
nukik angnerussoK
inigssame mingneru-
ssume
lettere BETJENING
bedre ØKONOMI
suliarinerat okine-
russoK
sipårnarnerussoK
Vælg DAN-NORMO
til den nye båd.
Kineruk DAN-
NORMO pujortulér-
Kamut nutåmut.
Prisliste og brochure
på motordepotet.
akit agdlagsimavfiat
nalunaerssutitdlo
motorinik uningatit-
sivingme.
Den rigtige bådmo-
tor. Let start, let be-
tjening. Vandkølet,
kan ikke lide
at fryse.
Effektivt smørings-
system.
Motorfabriken DAN
Adgangsvejen
Esbjerg
Telegramadresse: Danmotor.
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
Vi er meget gerne til tjeneste
med tilbud og beder Dem blot
skrive til os, hvoretter vi med
glæde sender Dem brochurer
og alle yderligere oplysninger.
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld
af modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt
frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter
af specialkarosserier på disse chassiser, der er be-
rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts-
økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser.
BULOW
BEDFORD
Kalåtdlii-nunåne avKusinerne
pitsaussugajungitsune lastbile
agssartutigssax piukunavigsoK
tuluit lastbililiait BEDFORDit ukior-
pagssuarne Danmarkime tunineKar-
nerpausimåput, taimaingmat tuping-
narane Kalåtdlit-nunanisaoK tuni-
neKartariartuinarmata.
BEDFORD atordlugo agssartorsinau-
vatit l/t tonsimit 8 tons migssiliortut
tikitdlugit OKimåissusigdlit. lastbilit
åssigingitsut piniarneKarsinaussut
amerdlasorujugssuput — akselisa
ingmingnut ungasissusé naitsut ta-
kisutdlunit, benzinatortunik moto-
rigdlit imalunit dieselmotorigdlit,
avKutdlugtume (manéKissume) ki-
gaitsuararssuarmik ingerdlatausi-
nångordlugit sanåt, ingerdlatitsissu-
mut bilip sujorpiåne kinguarsimår-
nerulårtumilunit initagdlit. bilit mo-
torisa, ingerdlatitsissuata inåta lasti-
salo „Kagdliutait" ingmikut sanåt
KanoK itutdlunit piniarneKarsmåu-
put. bilit motoré, gearé, akselé, ag-
ssakåssue il. il. pitsåussutsimikut,
atorneKarnermingne aningaussaiau-
tåunginermikut mingnerungitsumig-
dlo akikissutsimikut tusåmassåuput.
pisiniarumaguvit uvavtinut agdlåi-
narit, tauva pisiarineKarsinaussut
sunersut åssinge, KanoK itunerimk
nalunaerssorsimavfé akisalo agdlag-
torsimavfé nagsiutisavavut. agdlag-
figissagssaK:
F. BiiLOW & CO.
F. BiiLOW & CO.
BRYGGERVANGEN 7 . KØBENHAVN 0. . TELEFON 29 11 33.
BRYGGERVANGEN 7,
KØBENHAVN 0. + tlf. 29 11 33.
7