Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 21

UMÅNAK’
titartaissoK agdiagfordlo: Karl Kruse Umånax
Kéinivik. — Kanga xåinivit tåuko igdloxarfingmit avfnga-
rusimanerugaluarput, månakufdle igdlut nutåt erxångui-
nilersimavdlutik. Kåinat xangatut månåkut atornexartor-
ssujungnaerput puissit akifsorternerulersimangmata", Umå-
navdle erKåmiue sule xajartumavdluarput. Umåname —
igdloKarfingnilume avdlane — motorit umiatsiånut iku-
tartut (imalumt „nilertut") afornexariartuinarput, nipexar-
pafdlårneratdle piniagkat nuånarisimavatdlårunångilåf.
KAJAKSTATIVET. — Mens både med påhængsmofor sej-
ler ude i fjorden, hænger disse fo kajakker ubenyffef hen.
Der findes endnu mange kajakker i Umanak, men sælerne
svigfer, og mange fangere har fundef ef andet erhverv i
byen. Kajakkerne bliver kun brugt engang imellem, men
ud på bopladser og udsteder, hvor størsfedelen af be-
folkningen lever af fangst, kan man stadigvæk se „den
store fanger" komme med sin sæl. Dette syn hører snarf
fortiden til i byerne.
inissivik. — igdlup silatinguane ini-
ssivingme errortaf panerserput. sexf-
narik anorexarane. igdlup ningiuata
kamé errortafdlume avdlat silarxigse-
rugtornerane isumangnaratik paner-
serput.
TØRRESNOREN. — Lige uden for
husef hænger denne tørresnor. Meget
simpel er den. Vasketøjet hænger og
tørrer i det fine solskinsvejr. Mange
gange er det blæst ned, og husmo-
deren har ledt efter det omkring hu-
set; en hund er måske løbet med det?
Men denne dag er alt idyl.
/-----------—
Tegninger og tekst
Lærer KARL KRUSE Umånax
—
pujoK alivkalermat. — unuax tamåt pujorsinardlune uv-
dlåralånguax Umånap kangerdlua pujuerufilerpox. tai-
mågdlåt imax tarrajårame tåssale xatsunganermit. Nug-
ssup tungånut issikiviata ilå fitarfarpara, sexemuvdlo nuer-
xårtarfia issigalugo erxailerpara aussax tusardlugo sexer-
nup xåumatit pingasut tarrisimasinardlune Umånap igdlo-
xarfia uvdlormik atautsimik sujorxutsivdlune nuissalersi-
magå. tamatumunga pfssutaussox tåssa kiggangup sexer-
nup nuissarfiata sermia augdlune taima åpartigisimang-
mat. anersalume nunavta kiagtfkiartulerxingneranuf fa-
ména oxalugtuartungila?
TÅGEN LETTER. — Der har været tåge hele natten i Uma-
nakfjorden. Nu i de tidlige morgentimer letter tågen, og
havet ligner et spejl. Mens jeg tegner et parti af Nugssuax-
halvøen, kan jeg se det fjeldparti, hvor Solen første gang
viser sig efter tre måneders fravær. Den plejer at komme
den 4. februar, men i år sendte den allerede den 3. fe-
bruar sine stråler ned til Umanak by. Forklaringen er den,
at isen på fjeldtoppen var smeltet så meget, af Solen
kunne komme en dag tidligere end sædvanlig.
tinSrtSrxåve. — Najap — panivta atautsimik ukiugdlip unåt tåuko Umånamut
pigavta tunissufisiarai. Danmarkimutdle umiarssuardluta ingerdlaortitdluta taima
piniarnane erivigterujugssuarpai taimalo exitertitdlugit. Naja sinigtox ximat-
dlugo neriartorsimanivtme iternerame paormordlunilo errortarfik sinigfiup kig-
dlinguamtox tikisimavå imerdlo kugtilerdlugo. nalautsordlune ermiut tåssanT-
tox, tåussumalo ermup åmut kungnigssaralua miligsimavå taimalo errorfik ut-
serssortitdlugo imex natermut kugffsimavdlugo. nererérdluta isileriatdlaravta
takana natigssaraluarput avdlåungilax tasexl Najavdlo kamé naterrmtut imermik
ulivkåriut imaertariaxarput. panerserniardlugitdlo umiarssup Kanut nivingarpa-
vuf. sunauvfale anorip tingikaluarneramigit imarpingmutdlo nåkalersut umiar-
ssup inuisa ilåta ånåusimavai.
DE FØRSTE KAMIKKER. — Naja — vores datter på et år, — fik disse kamikker,
da vi kom til Umanak. De er fuldstændig hvide med små, søde broderier. Naja
er meget glad for disse kamikker, men på vej hjem fil Danmark havde hun
næsten ødelagt dem. Det skete en dag, vi var oppe for at spise. Naja sov,
men imellemtiden var hun vågnet og var kravlet hen til vaskekummen. Hun
havde skruet op for vandhanen, og uheldigvis lå en vaskeklud nede i kum-
men. Den stoppede for vandet med det resultat, at kummen fyldtes op, og hele
gulvet sejlede. Da vi kom ned, flød alt på gulvet, også Najas fine kamikker,
som var blevet meget krøllet. Vi stillede dem til tørre oppe på dækket. Det var
blæsevejr. Senere erfarede vi, at en matros havde reddet dem fra en ekstra
sejltur ude i Atlanten.
OMÅNATSIAK'
Umånap kangerdluata xfnguata fungå-
nut issikiviane Umånatsiax fpox. xexer-
tap xåijartå Umånamit imaforssuax por-
tusufut issikoxångikaluardlune taimåifox
825 meterinik portussusexarpox, Ikera-
sangmutdlo xaningneruvdlune, tåssa
xexertap kangia-tungånifdlune. Umå-
natsiax Umånamut xaningneruvox, få-
ssa 23 kilometerinik ungasfssusexara-
me Ikerasagdle 40 kilometeriuvdlune.
fagpavunga issikivia iluliarasårtuåinar-
pox sermif tgartartuf angisut ilåta ka-
ngerdlup xinguanTnera pfssutigalugo.
OMÅNATSIAK'
Når man fra Umanak lader blikket glide
ud over fjorden, standser man uvilkår-
ligf ved Umanatsiax-fjeldet, som ikke
syner af ret meget fra byen, men alli-
gevel er 825 m højt. Øen, som er 18 km
lang, har to beboede steder, Umanaf-
siax og Ikerasak. Afstanden fra Uma-
nak til bopladsen Umanatsiax er 23 km,
mens der er 40 km til udstedet Ikera-
sak, som ligger ved foden af fjeldet.
Der er altid mange isfejlde i fjorden;
de kommer fra en stor isbræ ved bun-
den af fjorden bag Umanatsiax-øen.
21