Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 9

Kalåtdlit-nunane
inutigssarsiorneK
KagfagsarneKartariaKarpoK danskit inuiait sulissutigingningne-
ratigut, folketingimut ilaussortaK Ninn-Hansen onarpoK nuå-
nårutiginerardlugo privatimik suliniarnikut ineriartorneKaler-
simangmat
atuagagssiame taigutenartume „Vor
tid" konservativit Kalåtdlit-nunånut
tungassumik inatsissartune OKause-
Kartitagåt, inatsissartunut ilaussortaK
Ninn-Hansen ouarpoK nunanut niu-
verfigeKatigingnut ilaussortångorner-
me nunat avdlamiut aningaussaisa
Kalåtdlit-nunane isumavdlutiginena-
lernigssåt sitdlimavfiginiarneKdsag-
pat danskit tungånit ilungersorneru-
ssariaKartoK. Ninn-Hansen OKarpou:
inutigssarsiorneK
mana Kalåtdlit-nunåta imartåne
aulisarnerup 90 procentia nunat av-
dlamiut aulisartuinit ingerdlåneKar-
poK. tamåna kalåtdlit inutigssarsior-
nerånut akornutaunavérsårtitariaKar-
poK, tåssame kalåtdlit inutigssarsiu-
tåt angnerpåK aulisarnermik tunga-
veKarpoK. taimåitumik uvagut Kav-
dlunåt kigdluvdluta Kalåtdlit-nunåta
aulisagai atorfigssaKartmiarnerussa-
riaKaraluarpavut.
uvanga isumaKarpunga inutigssar-
siutinik ingerdlatat nålagauvfingmit
Kulangersimanérutariaicartut, tåssame
nålagauvfiup Kalåtdlit-nunane inu-
tigssarsiutit Kulangersimavai. isuma
tamåna kalåtdlit nangmingneK akor-
nåne isumauleriartumarpoK, nuåner-
suvordlo tamatuma tungåtigut måna-
mut angnertumik takutitaKartoKarér-
simangmat. ingerdlausex nutåK erKu-
neKariartulersimavoK.
uvanga isumaKavigpunga inutig-
ssarsiutinik nangminerssordlutik i-
ngerdlataKartut amerdlanerit Kalåt-
dlit-nunåne ingerdlatsilersariaKartut,
tamånalo pislnaugaluartoK ilumutdle
kigdlilivatdlårdlune månamut periau-
seK atornéruslnaugaluarpat. niorKu-
tigssanut akitsusissarnerit nangmi-
nerssortut amerdlanerit kajaitsang-
nigssaraluånit tunuarsimatinguatsiar-
Ny forstander for
Grønlænderhjemmet
Den tidligere kæmner i Sukkertop-
pen, Helge E. Knudsen, er fra den 1.
november ansat som forstander for
Grønlænderhjemmet i Hellerup, hvor
han bl. a. skal have tilsyn med unge
grønlændere, der er på uddannelse i
Danmark.
Helge E. Knudsen er en af de kendte
folk inden for Grønlands kommunal-
væsen. Han virkede først i Upernavik
fra 1951, og derefter gik turen over
Nanortalik til Sukkertoppen. Kæmner
Knudsen er kendt for gennem artikler
og foredrag at have taget aktivt del
i den aktuelle debat omkring de grøn-
landske forhold.
Kæmner Knudsen står ikke helt
fremmed over sit nye arbejde, idet
han tidligere — i en permissionspe-
riode i 1954—55 — var midlertidig
forstander på Grønlænderhjemmet.
I--------------------------------
kungikunut niorKuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS &
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS 3ma SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneK
sananeKarsimångisåinarpoK
neKe orssutdlo akuitsut
--------------------------------i
pai. pisiniarfitaoK tungåtigut inger-
dlatsinerme isumaKarpunga nangmi-
nerssortut amerdlanerit tigusiartorta-
riaKartut, tamånalo pisinaugunaralu-
artoK KGH nunaKarfingne unangmit-
dlersinaussunik niuvertulingne tu-
nuartugaluarpat.
aningaussarsiorneK
aningaussarsiornikut pissutsit piv-
dlugit Ninn-Hansen OKarpoK:
Folketingsmand Ninn-Hansen.
Kalåtdlit-nunånut ministerip OKau-
sisigut påsisoråra suliagssatut Kalåt-
dlit-nunåne ingerdlatagssaugaluit ilait
aningaussat tungåtigut sipårneKaler-
neranit erKugausimassut, tåssa nåla-
gauvfiup aningaussartutaisa migdlisa-
gauniarnerata kingornanit. tamatuma
kingunerissariaKarunaraluarpå dan-
skit inuinait månåkornit angnerussu-
mik aningaussat tungåtigut suliagssa-
nut tapersersortariaKartunut ikiunia-
lernigssåt.
tamatuma tungåtigut danskit pig-
dliuteKarnigssamut sule piumdssuse-
Karunarput. tamåna takuneuartarpoK
nunanut Kalåtdlit-nunånut uvavtinit
ungasingnerussunut katerssuiniarto-
Kalerångat, tarnånalume tunulenutsi-
utdlugo Kalåtdlit-nunane suliagssat
ingerdldneKarnigssånut inuinait i-
kiunigssamut kajumigsårneKarsinåu-
put. Kalåtdlit-nunane inutigssarsiutit
KagfariartortineKarnigssåt danskit i-
nuiait suliagssarissarianarpåt.
grønlandsudvalge
G—60 pivdlugo inatsissartunut ilau-
ssortaK tåuna OKarpoK:
påsineK ajornångilaK kalåtdlit a-
kornåne nåmagigtaitdliutigineKar-
talermat aperKutit suliagssatdlo
nåmagsiniarneKartarnerat sivitsor-
sarneKarpatdlårtaKingmat. udvalge
tåuna 1960-imérsoK pilersineKar-
matdle isumaKarnarpoK aperKutit
sumutdlunit tungassut tamardlui-
narmik udvalgimut tåssunga kå-
mineKartarsimassut. soruname ud-
valgip sulinera atautsimut issigi-
ssariaKaraluarpoK, taimåitordle å-
I en række udtalelser til tidsskrif-
tet „Vor Tid" slår Det konservative
Folkepartis ordfører i grønlandske
spørgsmål, folketingsmand Ninn-Han-
sen, til lyd for, at dansk initiativ får
bedre vilkår i Grønland for at undgå,
at udenlandsk kapital kommer til at
dirigere Grønland ved en indlemmelse
i fællesmarkedet.
ERHVERVSLIVET
Ninn-Hansen udtaler bl. a.:
I øjeblikket foregår mere end 90
pct. af fiskeriet ved Grønland med
udenlandske både. Vi skulle nødig
have dette overført til det grønland-
ske erhvervsliv, der jo i hovedsagen
er bygget op omkring udnyttelsen af
fiskerigdommene. Der er mere grund
til at gå den modsatte vej, så vi selv
går mere og mere ind i fiskeriet i far-
vandene omkring Grønland. —
Det er mit indtryk, at man ikke kan
fortsætte den statsdirigering af er-
hvervslivet, som behersker det grøn-
landske samfund, og det er et syns-
punkt, som har vundet megen for-
ståelse hos grønlænderne selv. Det er
glædeligt at se, at der allerede er sket
en del på dette område. En ny udvik-
ling er ved at komme i gang.
Det er min bestemte opfattelse, at
flere private erhvervsdrivende ville
vise initiativ i Grønland, om man fjer-
ner en del af det restriktive system,
vi har i øjeblikket. De afgifter, der
opkræves af private, holder sikkert
ma soruname inigaKartariaKarpoK.
kalåtdlit udvalgimut ilaussortau-
ssut amerdlanerit — taimalo OKara-
ma isumagåka landsrådimut ilaussor-
tat amerdlanerit — påsisimavåt må-
nåkorpiaK Kalåtdlit-nunane akigssar-
siat åssigigsitaulernigssåt ajornartoK.
tamatumunga niorKutigssiorneK aula-
j angissugssautikuma våt, taimåitordle
åipåtigut kigsautigalugo kalåtdlit pi-
sinaunerussortait tamarmik Kavdlu-
nåtut Kalåtdlit-nunåmtutut akigssau-
serneKarnigssait.
Kalåtdlit-nunane nangminerme ka-
låtdlit nunarKatimingnit ingmikorti-
neKartariaKangitdlat. suliaK atauseK
åssigingmik pikorissuseuarfigalugo i-
ngerdlånetcarpat akigssarsiat åssigig-
tariaKarput, kalåtdlitdlume akornåne
pitsaussunik inouarpoK nåmagtunik
pikorissusilingnik.
mange tilbage. Også på butiksområ-
det tror jeg, at private næringsdri-
vende ville overtage mere, hvis KGH
trak sig tilbage de steder, hvor der er
privat konkurrence.
ØKONOMIEN
Med hensyn til den økonomiske si-
tuation siger Ninn-Hansen:
Jeg har forstået på grønlandsmini-
steren, at nogle af de opgaver, man
har villet støtte i Grønland, bliver
ramt af de begrænsninger, der har
været nødvendige i statens udgifter
som følge af de økonomiske vanske-
ligheder, vi er kommet ud i. Måske
burde det medføre, at man i højere
grad søger at inddrage den danske
befolkning i den økonomiske støtte til
opgaver, der fortjener at tages op.
Der vil sikkert være offervilje til
stede på dette område. Når man ser,
hvordan der har kunnet samles mid-
ler ind til støtte for lande, der står os
betydeligt fjernere end Grønland, må
der kunne appelleres til privat indsats
over for denne del af riget med det
formål at løse nærmere bestemte op-
gaver. Indsatsen for ophjælpning af
Grønlands erhvervsliv må være en
folkesag.
GRØNLANDSUDVALGET
Om G-60 siger folketingsmanden
bl. a.:
Det er forståeligt, om man i
Grønland er ved at blive noget
utålmodige over, at det tager lang
tid at overveje de problemer, som
trænger sig på. Efter at Grønlands-
udvalget af 1960 er blevet nedsat,
er det, som om man henviser snart
sagt alt til udvalget. Naturligvis
må tingene ses i sammenhæng, men
der må også skabes resultater.
De grønlandske medlemmer af ud-
valget — og jeg tror med dem den
overvejende del af landsrådet — er-
kender, at man ikke for øjeblikket
kan gennemføre lige løn for alle i
Grønland. De vil lade produktionsud-
viklingen være afgørende herfor, men
ønsker på den anden side, at de bedst
kvalificerede grønlændere kommer på
samme lønniveau som de danske i
Grønland. Det er noget meget afgø-
rende.
Man bør ikke diskriminere grønlæn-
derne i deres eget land i forhold til
andre. Der må være ligestilling, når
samme arbejde udføres af folk med
lige gode kvalifikationer, og der er i
den grønlandske elite folk, som er
særdeles godt kvalificeret.
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide

»DOBBELT-KABINEN«
MAKSIMUM YDELSE - MINIMUM UDGIFT
— den ideelle kombination
af vare- og mandskabsvogn.
Den er uopslidelig, økono-
misk og rationel. Den kører
længere på literen, har færre
reparationer og større brugt-
vognspris.
Se VW! — prøv VW!
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
GRØNLANDS IN DKØ BS R I N G Vs
Ophjælpningen af Grønlands
erhvervsliv en folkesag
Glædeligt at se en ny udvikling i gang inden for det private initiativ,
udtaler folketingsmand Ninn-Hansen.
9