Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 6
Bevægede dage under den første anholdelse i grønlandsk farvand Fremmede hvalfangeres tilstedeværelse for et halvt århundrede siden nødvendiggjorde tilsyn med den lange kyststrækning. De af søværnets skibe, der i årene umiddelbart efter den første verdens- krig sendtes på togt til Grønland, havde ikke som de tidligere udsendte inspektionsmæssige opgaver, men da man i 1922 fik underretning om, at fremmede skibe havde til hensigt at drive fangst i farvandet vest for Grønland, besluttedes det igen at lade det ved Island stationerede fiskeriin- spektionsskib tage station ved Grøn- land i en månedstid for at inspicere kyststrækningen mellem Sukkertop- pen og Diskobugten. Det var inspektionsskibet „Fylla", hvis chef, kaptajn E. M. Baron Gyl- denkrone det blev pålagt at konsta- tere, hvorvidt der af fremmede skibe blev drevet hvalfangst eller andet fi- skeri på denne strækning og særlig, om sådan fangst fandt sted på sø- territoriet, samt om de til hvalfanger- skibene knyttede fartøjer, på hvilke trankogningen fandt sted, almindelig- vis opholdt sig indenfor territorial- grænsen. Såfremt inspektionsskibet traf fremmede skibe på territoriet skul- le disse afvises og samtidig gøres bekendt med, at skibe, der blev truffet på det grønlandske søterri- torium, efter de gældende bestem- melser kunne anholdes og bringes til København til domfældelse, og at dette ville blive tilfældet, så- fremt skibet atter gjorde sig skyl- dig i en såd.m forseelse. FORFÆRDELIG OPREJSE Inspektionsskibet forlod Island den 8. juli og fik en temnrelig hård rej- se til Grønland. Først mødtes et par dages stærk storm stik imod, senere måtte man dreje af, en overgang helt østerud, senere mod syd, for at undgå isen, og en af nætterne observeredes under tåge ret forude et isbjerg, som det ved hurtigst muligt at bakke dog lykkedes at manøvrere klar af. Dagen efter gik vejret over til storm, hvorunder havet efterhånden blev hvidt af skum og sigtbarheden yderst ringe. Det besluttedes at dreje under, men til trods for, at maskinen forceredes til sin fulde kraft, og der hældtes tran i søen, var skibet meget længe om at dreje stævnen op imod den orkanagtige storm. Mellemstagsejlet, der var sat som støttesejl, blæste i stykker, søerne væltede ind over styrbords side, fyret i kabyssen slukkedes, vandet fossede over for- og agterstævn, og først efter et halvt døgns forløb kunne atter drejes til kurs; skibet var da drevet omkring 25 sømil for vejret, men havde til alt held efter omstændig- hederne dog kun lidt mindre skade. KOM STRAKS PÅ ARBEJDE „Fylla“ ankom til Godthåb den 17. juli og fik her underretning om, at et skib var blevet observeret ud for Ka- ngeK, og at et andet havde været inde ved NapassoK, hvor to hvaler var ble- vet flænsede og skrogene givet til be- folkningen. . To dage senere af gik „Fylla“ til Sukkertoppen, hvor man fik at vide, at det norske trankogeskib „Lille“ havde ligget ved Kangåmiut for at rense kedel, fylde vand og flænse hvaler, af hvilke grønlændere havde fået skroget med kødet på. Inspektionsskibet gik herefter vide- re til Holsteinsborg, hvor det oplystes, EROTIKENS HISTORIE Det dristige og interessante værk er nu komplet. Poul Henningsens og Ove Brusendorffs værk, der spænder fra den græske oldtid og til vore dage, er i sin art enestående, og forfattere og forlag har gjort alt for at gøre det så interessant og afvekslende som muligt. Den vittige og interessante tekst, der er rig på cita- ter fra fremtrædende erotiske forfattere, smykkes af over 1000 dristige illustrationer og farveplancher — uhæmmet af tidligere tiders bornerthed og mis- forståede blufærdighed. Det smukke værk omfatter 3 bind, ib. kr. 191.- incl. oms. 3 smukke bind - en pryd for Deres reol! Så smukt præsenterer den komplette udgave af Erotikens Historie sig. — Indbundet i 3 smukke røde helbind. Kun 10 kr. mdl. og 21 kr. i udbetaling. Et værk man gang på gang vil vende tilbage til. Græsk vasemaleri lig KLIP UD OG SEND IND I DAG INDEN HELE OPLAGET ER VÆK KUP TU BLADETS KANT — — — — — — — — SÆT X VED HVAD DE ØNSKER JA Underskriveren, der er fyldt 21 år, bestiller EROTIKENS HISTO- RIE I -111 indbundet i rødt hel- bind. Værket onskos betalt kontant ved modtagelsen med kr. 191.-+ porto. På alm. ratobotlngelser med kr. 21.- ved modtagelsen og kr. 10.- den 1. I hver måned + porto. Post- besørges ufrankeret. Modtageren betaler portoen. u> Q Gennem boghandler THANING & APPELS FORLAG Maleri af Boucher AMAGERTORV 1, KØBENHAVN K. Or. F. at også her havde et hvalfangerskib flænset to hvaler og ligeledes foræret skrog og kød til de indfødte; skibet formentes nu at opholde sig oppe ad Godhavn til, hvorfor „Fylla“ fortsatte mod nord. Ude i Davisstrædet sås et norsk fangstskib, og under Kronprinsens øer observeredes et andet, der på fore- spørgsel oplyste, at trankogedamperen „Lille“ lå i Fortunabay. „Fylla“ fort- satte til Godhavn, hvorfra en motor- båd afsendtes til Fortunabay for at afhente lederen af den norske hval- fangstekspedition, som man nu var klar over opholdt sig i farvandet. LOVEDE — MEN HOLDT IKKE SIT ORD Ekspeditionslederen, kaptajn Johan Olsen oplyste, at ekspeditionen bestod af fangstskibene „Vesleper" „Vesle- kari" og „Havørn" samt trankogedam- peren „Lille", og at man havde drevet fangst i Davisstrædet siden den 8. ju- fangne hvaler. Han blev hertil af „Fylla“s chef gjort bekendt med de gældende bestemmelser for besejlin- gen af de vestgrønlandske farvande, og han erklærede at ville rette sig herefter, hvad han dog ikke gjorde i tilstrækkelig grad, idet hans skib „Ve- slekari" det efterfølgende år blev an- holdt for ulovligt ophold på søterri- toriet. Efter opholdet i Godhavn anløb „Fylla" Holsteinsborg, Sukkertoppen og Godthåb, inden skibet vendte til- bage til Island. DE BANGE ANELSER SLOG TIL Selv om der under „Fylla“s inspek- tion heroppe ikke direkte havde væ- ret konstateret uregelmæssigheder fra de fremmede skibes side, nærede man dog begrundet formodning om, at overtrædelser af de gældende bestem- melser havde fundet sted og eventuelt også ville gøre det i den kommende tid, og det besluttedes på baggrund Inspektionsskibet „Fylla" umiarssuaK nåkufig- dllssut „Fylla" li, men at fangsten foregik uden for dansk søterritorium, og at kun tran- kogedamperen havde været inde på dette for vandfyldning og kedelrens- ning. På forespørgsel af „Fylla“s chef om, hvad fangstskibene gjorde, hvis en hval gik ind på territoriet, oplyste kaptajn Olsen, at man enten ventede til den atter kom ud eller søgte at jage den ud, og at han havde bestemt ordre hjemmefra til kun at tage hva- ler udenfor territoriet. Han fortalte iøvrigt, at det ikke var nødvendigt af hensyn til kogningen at ligge til ankers, men til kogningen brugtes en stor mængde fersk vand, som fyldtes med både fra elvene, hvil- ket tog lang tid, og medens vandfyld- ningen foregik, kogtes der også tran, såfremt fangstskibene kom ind med hval, men ellers skete kogning, når vejret var godt, lige så let ude tilsøs. Kaptajn Olsen, som gennem en snes år havde drevet fangst i de nordlige ishave, oplyste også at den grønland- ske befolkning var meget glad for hvalfangernes ophold, og at han altid havde haft sin opmærksomhed hen- vendt på at støtte befolkningen, bl. a. ved at give den skroget og kødet af heraf at stationere inspektionsskibet „Islands Falk" heroppe et par måne- der i sommeren 1923. Inspektionsskibet, hvis chef blev orlogskaptajn E. Briand de Creve- coeur, ankom den 5. juli til Godthåb, hvorfra der fortsattes til Sukkertop- pen, i hvilket distrikt norske hval- fangere det foregående år særlig hav- de holdt til. Under opholdet i Sukkertoppen fik inspektionsskibet pr. båd fra udstedet Kangåmiut underretning om, at en norsk hvalfanger opholdt sig i havnen der. Dampen sattes straks op, og „Is- lands Falk" afgik til Kangåmiut, men ved ankomsten dertil var havnen tom, idet hvalfangeren var afgået 6 timer forinden. Udstedsbestyreren oplyste, at det norske hvalfangerskibs navn var „Vesleper", og at dets besætning havde købt skind af beboerne og lovet at komme igen for at handle, når ud- stedets øvrige beboere var vendt hjem fra deres jagtekspeditioner. I „LØVENS GAB" Medens „Islands Falk" lå i Kangå- miut løb en anden norsk hvalfanger „Veslekari" ind i havnen, og da denne var forbudt område, beordredes hval- El LAUPU N HCT LIDO transistorradio angatdlåtagaK FM- lik transistorinik 9-nik pilersimavoK malugssarissutsimigut nipiglssutsi- migutdlo pitsaunerpaussoK. atåssu- serneKarsinauvoK telefonéricamut, pladespillerimut båndoptagerimut- dlo. kussanardluinartumik ilusiler- dlugo sanauvoK Kajangnaitsorujug- ssuvdlunilo. LIDO 3-nik Kalipaute- Kartitdlugo pineicarsmauvoK: Ka- ssertoK, augpalujårtOK Korsorpaluar- tordlo. teleskopimik antennenarpoK ilumigutdlo ferritantenneKardlune. akia 475,00 kr. LIDO transportabel transistorradio med FM er forsynet med 9 transistorer og ligger i topklassen hvåd angår følsomhed og gengivelse. Den kan tilsluttes mikrotelefon, pladespiller og båndoptager. Kabinettet er ele- gant formgivet og meget robust. LIDO fås i 3 farver: koksgrå, sienna- rød og søgrøn. Forsynet med tele- skopantenne og indbygget ferritan- tenne. Kr. 475,00 DERBY combiradio transistoriviussoK. lang- bølget, mellembølget kortbølgetdlo atortagkame saniatigut ama FM- imut Kinerdlerfigssalik. DERBY ing- mikut ineKartitdlugo Kamutip såku- teicarfiata atånut inigssmeicarslnau- vok — tåssane radio nangminérdlu- ne autoantennemut, Kamutip batte- rianut højttalerianutdlo iluanitumut atåssuteKarpoK. akia 600,00 kr. ingmikut pua kr. 98,00 DERBY en fuldtransistor combiradio, som foruden lang-, mellem- og kortbølge også har FM-område. DERBY kan anbringes i specialholder under vog- nens instrumentbræt — her er appa- ratet automatisk tilsluttet autoan- tenne, vognens batteri og den ind- byggede højttaler. Kr. 600,00 Specialholder kr. 98,00 Leveres gennem Den kongelige grønlandske Handels butikker handelikordlugo pineKarsfnauvoK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.