Atuagagdliutit - 22.11.1962, Blaðsíða 8

Bevægede dage under den første
anholdelse i grønlandsk farvand
(Fortsat fra forrige side)
prinsens Ejlande. Direktøren han
sagde mig sådan. Direktøren sagde
mig jeg skulle skrive til Dem. Direk-
tøren var her i går og møde med
kommuneråderne. De kan ikke forstå
måske jeg kan ikke så meget tale
dansk.“
Brevet slutter med de venligste hil-
sener, og efter underskrifterne er til-
føjet „vi vil gerne have kød“.
UNDSKYLDNINGERNE DUEDE IKKE
Gjort opmærksom på, at dette brev
for det første ingenlunde kunne siges
at indeholde nogen tilladelse til at
overskride forbudsbestemmelserne, og
dernæst at brevskriverne desuden
måtte savne enhver myndighed til at
give en sådan tilladelse, oplyste kap-
tajnen, at brevet var blevet grundigt
overvejet af skibets officerer og
mandskab, og da man vidste, at di-
rektøren havde været ved Egedes-
minde og Godhavn, fandt man at det
måtte være rigtigt, og besluttede efter
fangsten af to knølhvaler at gå ind
til stedet.
Forøvrigt meddelte styrelsens di-
rektør telegrafisk dommeren, at det
overhovedet ikke havde været på tale
at give en sådan tilladelse, og ved en
afhøring af de 4 grønlændere, der
havde underskrevet brevet, modsag-
de disse hinanden i en sådan grad, at
deres henvisning til direktørens tilla-
delse med et mildt udtryk måtte be-
tegnes som fri fantasi og intet havde
med virkeligheden at gøre.
Forespurgt hvorfor han efter an-
holdelsen foretrak at tage hvalerne
med uden for søterritoriet, når han
dog hævdede, at han alene havde ta-
get dem med ind af godhed mod den
trængende befolkning, erklærede han,
at der måtte også være måde med
hans godgørenhed; han var heroppe
for at fange hvaler og udnytte spæk-
ket af dem, og han indrømmede, at
det havde været hans hensigt kun at
overlade grønlænderne skrogene.
Dommeren bemærkede herefter, at
det måtte betragtes som retslig kon-
stateret, at overtrædelse af de gæl-
dende forbudsbestemmelser havde
fundet sted, og anmodede inspektions-
skibets chef om som søpolitimyndig-
hed at tage bestemmelse om, hvad der
skulle foretages med det anholdte
skib.
VILLE IKKE TAGE KONSEKVENSEN
Inspektionsskibets chef udtalte, at
det vel ifølge plakaten af 1776 var mu-
ligt på det foreliggende grundlag at
føre det anholdte skib til København,
men at denne mulighed ifølge den ham
medgivne instruktion ikke ønskedes
benyttet. Da føreren af det anholdte
skib iøvrigt efter anholdelsen havde
optrådt korrekt og fuldt ud rettet sig
efter de givne anvisninger, mente che-
fen at kunne indskrænke sig til som
betingelse for frigivelse af hvalfange-
ren at forlange, at dennes fører for-
pligtede sig til straks at forlade de
grønlandske farvande og under ingen
omstændigheder vende tilbage til dis-
se, hverken for vandfyldning eller af
anden grund, og således ikke på no-
gen måde bruge den grønlandske kyst
som basis for sin fangst.
„Veslekari“s kaptajn erklærede her-
til, at han ønskede afgørelsen af, hvil-
ken stilling han skulle tage, forelagt
sit rederi pr. trådløs telegraf, men
dommeren meddelte, at dette ikke lod
sig gøre, idet det ikke var lykkedes
inspektionsskibet at opretholde radio-
forbindelse med Reykjavik.
Der tilstodes herefter kaptajn Olsen
en rimelig tid til afgivelse af et be-
stemt svar, og efter tre timers be-
tænkningstid oplyste han, at han på
det bestemteste protesterede imod de
stillede betingelser og krævede øje-
blikkelig frigivelse og erstatning for
tab af fangst i den tid, skibet havde
været anholdt.
EN MILD DOM
Dommeren udtalte hertil, at den fo-
reslåede ordning måtte betragtes som
en imødekommenhed og de mildeste
forholdsregler, den danske stat kunne
tage, idet man ikke ville afskære
fangstskibet fra at drive fangst, men
blot indskrænkede sig til at forlange,
at skibet holdt sig borte fra det grøn-
landske søterritorium, og inspektions-
skibets chef gjorde opmærksom på,
at en sådan forholdsregel jo ikke
kunne anses som en straf, men alene
en tilbagekaldelse af den tilladelse,
som den danske stat ellers med et vist
forbehold kunne give til at anløbe
Grønlands kyst.
Kaptajn Olsen mente imidlertid at
kunne fraskrive sig retten til med sit
skib at tage ind til kysten for vand-
fyldning, og da en ordning på det fo-
reslåede grundlag således var afslået,
anmodede dommeren inspektionsche-
fen om at fremsætte de betingelser,
han derefter måtte stille for en fri-
givelse.
FORTSAT VÆGRING
Chefen for „Islands Falk“ meddelte
derpå, at han så måtte forlange det
anholdte skibs fangstmateriel afleve-
ret for at hindre, at det fortsatte sin
ulovlige virksomhed, hvortil kaptajn
Olsen erklærede, at inspektionsskibet
„får komme og tage det i sin egen-
skab af magt, men jeg protesterer på
det bestemteste mod denne handle-
måde"; da kaptajnen således fortsat
vægrede sig ved en frivillig ordning
meddelte inspektionsskibets chef, at
anholdelsen ville blive opretholdt, ind-
til han kunne komme i forbindelse
med sin regering og modtage nærme-
re instruktioner.
Da inspektionsskibet endnu ikke
havde haft radioforbindelse med Rey-
kjavik siden ankomsten til Grønland,
var det chefens hensigt medtagende
det anholdte skib at søge sydpå, ind-
til en sådan forbindelse kunne op-
nås, eventuelt over „Hans Egede", der
var for opgående. Efter forhørets slut-
ning spurgte han derfor hvalfange-
rens fører, om han var klar til at
sejle, hvortil han oplyste, at hans ke-
del var i en så dårlig tilstand, at en
rensning var nødvendig, og derfor an-
modede om tilladelse hertil samt til
vandfyldning, hvilket blev ham til-
stået.
Efter afslutningen heraf nægtede
han imidlertid at følge inspektions-
skibet; han var ført til Godhavn til
forhør, og her afventede han sin dom,
det blev ikke med ham som fører, at
hans skib fulgte inspektionsskibet. Det
forsøgtes at forklare ham det uhold-
bare i hans standpunkt, og at det var
i hans egen interesse, at inspektions-
skibet så hurtigt som muligt fik for-
bindelse med regeringen i København,
således at sagen snarest kunne blive
afgjort, men han fastholdt sin næg-
telse af frivilligt at følge inspektions-
skibet.
FIK FORBINDELSE MED KØBEN-
HAVN
Imidlertid lykkedes det den 6. au-
gust over Louisbourg at komme i ra-
dioforbindelse med København og
sende marineministeriet en kortfattet
redegørelse for forholdene, og det be-
sluttedes herefter at stille alt i bero,
indtil der forelå nærmere ordrer fra
Danmark, og dagen efter opsnappede
inspektionsskibet et til „Hans Egede"
via Reykjavik rettet og til „Islands
Falk" bestemt telegram, i hvilket man
fra København ønskede oplyst, hvor-
vidt det anholdte skib kunne stille
sikkerhed for eventuelt senere på-
dømt bøde og konfiskation.
Kaptajn Olsen erklærede hertil, at
han ikke mente at have fuldmagt til
at forpligte skib og rederi, men hen-
viste til dette sidste, Winge & Co. i
Christiania, men da svaret skulle af-
gives til København var det, trods de
mest energiske forsøg, umuligt igen
at få forbindelse, og først den 14. au-
gust lykkedes det via „Gertrud Rask"
og Reykjavik radio at få et telegram
med besvarelsen igennem.
Dagen efter fik inspektionsskibet
ganske uventet direkte radioforbin-
delse med Reykjavik og modtog her-
igennem meddelelse om, at sagen ville
blive behandlet i København, samt
ordre til at lade føreren for det an-
holdte skib underskrive forhørsproto-
kollen eller en erklæring om, at han
var antruffet med hvaler langs siden
på territoriet, og derefter frigive ski-
bet. Den krævede erklæring blev der-
efter underskrevet af kaptajn Olsen
og skibet derpå frigivet.
YDERLIGERE INDSKRIDEN IKKE
NØDVENDIG
„Islands Falk" forblev i de grøn-
landske farvande til henimod slut-
ningen af september, uden at der viste
sig anledning til at skride ind mod
yderligere overtrædelser. Under sit
tre måneders ophold havde det besej-
let den grønlandske kyst fra Kap Far-
vel til Umanak, deri indbefatet Disko-
bugten og Vaj gattet, ialt en kyst-
strækning på ca. 1000 sømil, og her-
under var der endvidere blevet ud-
sendt motorbådsekspeditioner fra ski-
bet til undersøgelse af havnene for-
skellige steder.
REAKTIONEN I NORGE
Efter „Veslekari“s hjemkomst til
Norge afholdtes på begæring af
kaptajn Olsen søforklaring i Ber-
gen, og det oplystes herunder, at
det var hensigten at rejse erslat-
ningssøgsmål for tab af tid og for-
tjeneste i de 20 dage, hvalfangeren
lå i Godhavn med vagtmandskab
om bord, men så vidt kom det dog
ikke.
Kaptajn Olsens oplysninger i det
hele taget gav også anledning til kraf-
tige kommentarer i den norske presse.
Bladene fremhævede særligt, at an-
holdelsen fandt sted, medens „Vesle-
kari“ var i færd med at efterkomme
„danske undersåtters skriftlige an-
modning om hjælp", en anmodning
som et enkelt blad endog insinuerede
blev fremsat af den danske udsteds-
bestyrer efter aftale med chefen for
„Islands Falk" for at „lokke" den nor-
ske hvalfanger ind til land, og et an-
det blad erklærede, at „Veslekari“s
kaptajn og besætning havde „et ri-
meligt krav på oprejsning for den
tort, de havde været udsat for, og på
erstatning for det tab, de har lidt, ved
med vold og magt at være hindret fra
at drive deres lovlige erhverv i de tre
uger af den bedste fangsttid".
Efter at den danske regering havde
gjort sig bekendt med de afholdte
forhør besluttedes det, uagtet det ty-
deligt fremgik, at „Veslekari“s fører
trods forudgående advarsler havde
gjort sig skyldig i overtrædelser af de
gældende bestemmelser for besejling
af Grønland, at der efter omstæn-
dighederne ikke skulle foretages vi-
dere mod det pågældende fartøj eller
dets rederi.
Samtidig med, at der gaves det nor-
ske udenrigsministerium meddelelse
herom, udtaltes fra dansk side ønske
om, at der gennem vedkommende
norske myndigheder atter tilgik nor-
ske firmaer, som måtte være inter-
esseret i hvalfangst omkring Davis-
strædet, en advarsel mod følgerne af
handlinger, der foretoges i strid med
de for Grønland gældende bestemmel-
ser, og med særlig fremhæven af, at
efterkommelsen af opfordring fra
uansvarlige personer til foretagelse af
handlinger, der var i strid med de
gældende bestemmelser, måtte finde
sted på vedkommende fartøjs eller
rederis eget ansvar.
„MAGGA DAN" ved Daneborg
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
8