Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 8

Ernikavsak
kalalitsialak utornaK toKusimassoK
Upernavingmit agdlagkatigut su-
jugdlertigut sujorna upernagssaK tut-
siupoK Kåumåme novemberime Erni-
kavsak Upernavingme utorKait ig-
dluåne toKusimassoK. taimalo tåvane
piniartut tusåmassat ilåt åma toicu-
simagujoK.
kuissutå tåssauvoK Themoteus E-
manuelsen, ilisarisimaneKarneruvor-
dle aterusimigut taineKartarame; Er-
nikavsak. tåssame ajoraluartumik i-
noncåmersoK arnå toKusimavoK, ta-
matumalo nalåne nunaKarfingme ar-
namik milugtitsissugssaKångingmat i-
nutiniarneKarsimavoK orssumineK å-
noråminermut nermutaK milugtitar-
dlugo nerissagssailo tamuaricigsåriar-
dlugit Karnanut oriaivigissardlugo.
inånermik autdlarninera OKitsungi-
laK, kisiåne nukagpiaraK inumarigsu-
vok inorusussuseKardlunilo; måssalo
Katångutine angutit angissutsimigut
silissutsimigutdlo angungikaluardlu-
git taimåitoK silagssorissutsimigut pi-
sinåussutsimigutdlo inornerungivig-
poK atuartunermine kingornalo inu-
nermine.
40-t migssåne ukioKarunartoK ili-
sarisimalerpara. ukiut tamåko kalåt-
dlip piniartup påsissagssaminik ta-
manik pigssarsivigerérsimassarpai ti-
målo sule pissagterugtortardlune. tå-
ssalume Ernikavsak niuvertoruseKar-
fiup Kangerssuatsiap inussutigssar-
siortuisa pitsaunerpåt ilagåt iluanå-
rajugtumigdlo taineKartardlune tamå-
nale inuata pingåkujutigisanago usor-
ssitsårutigisanagulunit.
tamatuma nalåne sule ileriruvoK i-
nuit puissimik pissaKarsimassut er-
Kardlimingnut ikingutimingnutdlo pa-
jugtortardlutik, Themoteusilo pajug-
tordluartartut ilagåt. agdlåme niuver-
tugssaK KavdlunåK uvangalunit mini-
neK ajorpåtigut. pajugutisiarigajug-
pavut puissip tingue, umatå, kujami-
neK taimaingaj agtordlunit, nalungina-
migit tamåko iluarigivut. tauvale
nangmineK pigajugpai kavfe sikårdlo
imalunit puiaussaK imiaK timiussia-
minerdlo angerdlautagssane. tamåko
taimane sule niorKutigssåungitdlat
taimåitumigdlo agsut piumaneKartar-
dlutik.
Ernikavsak KanoK piniardluartor-
ssutigissoK aitsåt påsivdluarpara niu-
verneK nangmineK sujulerssuleravko
pisiaKartardlungalo tunissailo naut-
sorssortardlugit.
Kavsérpagssuarnik OKaloKatigissar-
simavara tamatumunalo tåussuma pi-
niartutdlo avdlat inussausiat misigi-
ssartagaitdlo mikingitsumik iliniarfi-
gisimavdlugit.
soruname inonartarpoK ilamingnit
iluanårajungnerussunik, tamåkule sa-
Kutigortuput, Ernikavsauvdlo taimåi-
tunginera erninaK påsivara.
unuit ilåne akigssarsiagssai naut-
sorssoréravkit akilerdlugitdlo teriang-
niaerniutai KaKortat amé kussanar-
tumik suliat tåukulo saniatigut natsit
amé 3 agsut kussanartut isumaliorpu-
nga kaujatdlangmik najorsissariaKar-
dlugo Kgl. grl. Handelip ilagsingni-
ssutigssatut atugagssiånik tåssa sule-
rulungnerme taimaingaj agtumigdlunit
sulivdluarnerme Kimagsautigssatut a-
tugagssiamik. imigagssanut kimigtu-
nut sungiussisimassunginame pissar-
nerminit angnermik oKatdlugtineru-
lerpoK, ilisimaneKaraluarporme ni-
paerdlungitsoK. Kajarpåluit angerdlar-
tut Kinguseråine ilisarilertornartarpoK
KiviaKåtårtuartarmat paortitdlune pi-
niaKatigisimassane OKalutarmagit.
oKalugtukatdlånga sok Kanordlo i-
liordlutit piniartunit avdlanit amer-
dlanerussunik puissitardlutitdlo te-
riangniartartutit. taimanime påserér-
simavara iluanårajungnerinarmik ta-
måko pissuteKångitsut. uvangame
nangmineK iluanårajugtunut ilausi-
mavunga nukagpiarautitdlunga inu-
sugtutitdlungalo Jyllandip kitåne
kungne kunguanilo aulisarångama. ta-
matumungale pissutaugajugpoK sig-
ssuertugama påsiniartardlugulo auli-
sagkat sunik kiserusungnerunersut,
taimaingmatdlo avdlanit pissaKarne-
russarsimavunga.
tåssame åma måne taimaingajagtu-
mik pissarpoK, Ernikavsak misiarane
OKarpoK. nangmineK takussarpatit pi-
niartut inusugtut Kagssuterpagssuar-
nik nagsardlutik autdlartartut iluli-
ssanutdlo nalautsortunut sunut tama-
nut ivertissortardlugit, iluagtitsingå-
sanatigdle. uvanga aningaussanik a-
migkisårfiup nalånit inussuvunga si-
pårniartariaKardlungalo. Kimugsimik
autdlarångama Kagssuterpagssuarnik
nagsataKarneK ajorpunga ivertiniapat-
dlåsanagitdlo. nttnguame imalunit i-
lulissap kigdlingane siko putugångav-
ko una kisiat misigssortångilara sar-
fap kigdlormut sångnerane åma ti-
nigtarnerme uligtarnermilo siko ku-
paKalerumårnersoK puissit anersårfi-
gisinaussånik, misigssorKigsårtarpara-
le sikup atå manigsunersoK imalunit
manilangnersoK merKutaussaKardlu-
nilunit puissitut erKarsarniarssari-
ssarpunga, uvangame nangmineK tu-
nuga kumigartortikusungikaluaKåra
sikup atåne taima manitsigissume.
teriangniatdlo pivdlugit OKåinardla-
nga, Kajartorångama tamatigut auli-
séumik nagsartarsimassunga. uvdlut
ilåne puisseKångikångat uvarniardlu-
ngalo kaniorniartarpunga. aulisagar-
tama ilait ilagissavnut Kingmivnut-
dlo angerdlåutarpåka, sivnerilo nug-
gersimanernut avarKutavnut nalutar-
påka. taimaisiortarsimagåine teriang-
niat ilikartarpåt sume nerissagssaKa-
rajugtartoK tåssungnartardlutigdlo å-
ma putdlasersorfigssaK kissartulersor-
figssardlo nagdlerångata. tåssa taima
ajornångitsigaoK, kisiåne soruname
erKarsalångitsorneK sulilångitsorner-
dlo ajornaKaoK.
ukiåneranisaoK teriangniat nuånari-
Med første forårspost fra Uperna-
vik sidste år forlyder det, at Evner-
kavsak i november måned er død på
alderdomshjemmet i Upernavik. Der-
med er igen en af distriktets navn-
kundige fangere gået til sine fædre.
Hans døbenavn var Themoteus Ema-
nuelsen, men han var bedre kendt
under sit øgenavn, der på dansk vel
nærmest må oversættes som „stak-
kels lille søn“. Han var nemlig så uhel-
dig, at hans mor døde umiddelbart
efter hans fødsel og da man på det
tidspunkt ingen brystgivende kvinde
havde på pladsen, måtte man prøve
på at holde liv i ham ved at lade ham
sutte på en spækstump indsvøbt i et
stykke linned og ved at fintygge no-
get mad og så spytte det ud i munden
på ham.
. Det var ingen let start i tilværel-
sen, men drengen var energisk og
havde livvilje, så nåede han end ikke
at indhente sine brødre, hvad højde
og drøjde angik, så gav han dem til
gengæld intet efter i intelligens og
duelighed, hverken i skolen eller se-
nere i tilværelsen.
Han var vel omkring ved de fyrre
år, da jeg lærte ham at kende. Det
er i den alder, hvor en grønlandsk
fanger har tilegnet sig alle de erfa-
ringer, han almindeligvis kan vente
at få og hvor hans fysik endnu er på
sit højeste. Evnerkavsik var da også
en af anlægget Prøvens bedste erhver-
vere og regnedes for en af de såkaldte
heldige uden derfor at blive skidtvig-
tig eller skrydende.
På det tidspunkt var det endnu ko-
tume, at folk, der havde fanget sæl,
bragte eller lod bringe smagsprøver
rundt til slægt og venner og Themo-
teus var ingen undtagelse — tvært-
imod. Heller ikke den danske assi-
stent på pladsen eller jeg selv blev
snydt. Ofte fik vi en sællever, et sæl-
hjerte, en mørbrad eller lignende, som
han vidste, vi satte pris på. Til gen-
gæld fik han sig en kop kaffe og en
cigar eller flaske øl og en humpel
rugbrød at tage med sig hjem. På
den tid var sådanne ting endnu ikke
udhandlingsvarer og de var derfor me-
get ønskede og eftertragtede.
Hvor stor og god en fanger Emer-
kavsak var, blev jeg iøvrigt først klar
ssarpåt sigssaK sinerdlugo. Kavsérpag-
ssuartigut avKutigissartagåta kigdli-
nganut aulisagamineK orssuminerdlu-
nit ilivdlugit Kimatsivigissarpåka. ne-
rineKarsimassut takugångavkit nalu-
neK ajorpara teriangniaK Kularnångit-
sumik tikiuterKigkumårtoK, tauvalo
kissartut nagsartarpåka. kisiåne iver-
tineK ajorpåka tinigtarneK uligtarner-
dlo ima ilitinagit, ulingnerup tugdliup
kingulisalo tumika sikussamik Kag-
dlerumårait påsineK ajornarsititdlugo
tamåne inoKarsimanera. kissartut Ka-
nigdlivdlugit takuniarneK ajorpåka,
kisiåne Kingusersordlugit, taimailiv-
dlutik teriangniat sapingisamik pa-
sitsagtinavérsårneKardlutigdlo nujug-
sårneKåsångingmata. teriangniat utor-
Kait silatupilorujugssuput, taimaing-
matdlo pissariniarniåsagåine tamåna
nautsorssutigissariaKardlune.
ajoraluartumik piåkånersumigdle
Ernikavsak issigdleriartulerpoK.
nangmineK isumaKarpoK tamåna pi-
ssuteKartoK tåvane palasiussut ilåta
ilåne akuerssisiniarssarisimangmane
nunaKarférKat ilåne tiguinagkatut a-
j OKingorKuvdlune. isumaKarnarpordle
sila KanoK ikaluartumilunit Kajartor-
tarneK upernagssåkutdlo seKinersume
ingiasugtarnerujugssuaK pissutauner-
paussut, tåssame Ernikavsak naler-
Kuterugtorame angerdlarsimaneK aju-
ngajangmat, taimågdlåt sinilårtaria-
Kartarångame.
over, da jeg selv kom til at forestå
Handelen og således købte og førte
bog over hans produktion.
Jeg fik mig mangen god sludder
med ham og lærte derigennem ikke
så lidt om hans egen og andre fan-
geres levevis og oplevelser.
Naturligvis er der folk, der er mere
heldige end andre, men det hører nu
til undtagelserne og Ernerkavsak var
ikke en sådan, det blev jeg snart klar
over.
En aften, hvor jeg havde takseret
og betalt ham for et par fint behand-
lede hvidræveskind og ved siden af
købt 3 flotte fjordsælsskind, syntes
jeg, det var berettiget at give ham et
par glas af den såkaldte deputats-
brændevin, som Kgl. grl. Handel stil-
lede til rådighed til opmuntring un-
der hårdt arbejde eller ved lignende
godt indsats. Uvant som han var med
så stærke sager, blev han mere end
vanlig snakkesalig og han var dog el-
lers bekendt for at sige en del. Ind-
stillede man sin kikkert på en gruppe
kajakmænd for hjemadgående kendte
man ham let på at han jævnligt dre-
jede hovedet, når han under roningen
talte med sine fangstfæller.
Nu skulle du tage og fortælle mig,
hvorfor og hvordan du ikke alene fan-
ger flere sæler end de andre fan-
gere, men også flere ræve. Jeg er jo
alligevel længst klar over, at det
ikke kan dreje sig om held alene. Jeg
hørte selv til de såkaldte heldige, da
jeg som dreng og ung mand fiskede
i vestjydske åer og bække. Men i reg-
len var det jo for, at jeg havde øjnene
åbne og forsøgte at finde ud af, hvad
fiskene helst ville spise, at jeg fik
større udbytte end de andre.
Noget lignende gør sig naturligvis
også gældende her oppe, indrømmede
Ernerkavsak. Du ser selv de unge fan-
gere køre ud med masser af garn og
sætter dem på må og få ved tilfæl-
dige isfjelde, men uden større held.
Jeg er fra en tid, hvor vi havde færre
penge mellem hænder og måtte ud-
vise større sparsommelighed. Når jeg
kører ud, har jeg ikke så mange sæl-
garn med mig og har ikke så travlt
med at få dem sat. Når jeg har stuk-
ket et hul gennem isen ved et næs
eller ud for et isfjeld, ser jeg ikke
HOULBERGS PØLSER
HOULBERG polslt nerissagssarxigsuput
Vælg vejtromler
med
tungtvejende fordele!

P. M. vejtromler er kendt overalt som kvalitetstromler. De er resultatet af
mange års erfaring og forsøg. Gennem et samarbejde med det verdens-
kendte speclalflrma for fremstilling af vejtromler. SCHEID, er vi 1 stand
' til at levere tromler til ethvert formål. FORLANG TILBUD og PROSPEKT.
P. M. avicusinernut manlgsautlt manlgsautitut pitsauvdlulnartutut tamane
SSK llisimaneKarput. uklorpagssuarne mlsillgtagkat dKåtårlneritdlo tamåko kl-
fiSS nguneralt. avxuslnermut manigsautillorfik silarssuarme tusåmassauvdluar-
gSS tok SCHEID, sulekatigalugo
;S::S atortugssanik avkusinermut
!$:¥: lersimavugut. agdlagartanlk
:¥::S: tinigdlo plnlarniarit.
BRØNDERSLEV Ml. (0881) 450
AALBORG, 111,(081) 2 74 55
AARHUS, Ml. (061)3 14 00
KBHYN., HERLEV Ml. (01) 94 70 66
sujunertamut sugaluamutdlQnlt
manlgsautlnik tunlssaicarslnau-
åssillartallngnlk plsernusslssu-
Langbølge — Mellembølge —
Kortbølge — Fiskerbølger
Et RADIONETTE produkt
Kurér Transi AM
Fremstillet med særligt vanskelige
modtagerforhold for øje.
Bedre transistormodtager til grøn-
landske forhold findes ikke.
Kvalitet på
langdistance
UNGASIGSUNUT
NÅLAORNIUTIGSSARK'IGSOK'
Kurér Transi AM
nålaorniarfilugtut encarsautigalu-
git suliaK.
nålaorutinit transistoriussunit tå-
ssånga Kalåtdlit-nunane nalerKu-
nerussoKångilaK.
RADIONETTEmit suliaK
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
Ernikavsak
En god, gammel grønlænder er gået til sine fædre.
naggatågut ima issigdlertigaoK pui-
ssit tingmissatdlo Kåinaminut unga-
singitsut agdlåt takuneK sapilerdlugit.
tamåna alianaraluaKaoK, oKarfiginig-
ssånutdle kissigtarput. piniagagssa-
mik takugune Korortume nalunaerKU-
tå kiggålunit takuneK saperpai. tama-
tumalo kingunerå aulisainangajaler-
mat.
ukiuminutdle nalendutdlune timi-
migut inusungneruvoK usingiainerne
taimaingaj agtunilo sulissardlune ar-
tornånginerussunutdlo pisiniarneKa-
raluarångame agsut pinåitarsimavdlu-
ne. 60-inik ukioKalerérnerme kingu-
nerujugssua agdlåt pramime auma-
rutigssanik imalingme uvdlåralåmit
unugssuarmut korinik imissujuartar-
poK Kasunane. taorsertiniaraluaråine
narrujumisagaluarpoK.
1955-ime KangerssuatsiaK Kimåpa-
ra Ernikavsak sule taimåitoK, pisi-
nautitdlunilo suliuarsimavoK.
Kanga utorKait igdluånut nugter-
nigssaminut akuerssisimanersoK na-
luvara. nalunångitdluinarpordle pi-
ssariaKardluinalermat aitsåt taimai-
liorsimassoK.
kalålitsialagssuit utorKait ilagåt er-
Kardliminut, nunaKarfingminut nuna-
minutdlo atandnautaussoK — ikingu-
tigisimassat tugdlusimårnartut ilåt. i-
lisarisimangnigtugut puiornaviångi-
larput.
Suko.
alene efter, om forholdene er, så is-
dækket tvinges til at slå revner ved
strømskiftet og ved flod og ebbe, så
sælerne kan få anledning til at ånde,
men jeg undersøger meget nøje, om
isen er glat på undersiden eller om
den er ruflet og pigget. Jeg prøver på
at tænke som en sæl og jeg ville jo
nødig selv skrabe min ryg hen under
en så knudret og ubehagelig is.
Og hvad rævene angår, så har jeg
altid en pilk med mig, når jeg er ude
i kajak. Er der så ingen sæler en dag,
giver jeg mig til at fiske fjordtorsk og
ulke. Nogle fisk tager jeg med hjem
til min familie og mine hunde og an-
dre smider jeg i land på de fremsprin-
gende næs, jeg passerer. Når det bli-
ver gjort nu og da, lærer rævene, at
på de steder er der sædvanligvis mad
og de kommer så også der, når års-
tiden er så fremskreden, at man kan
begynde at stille sine fælder og sakse
op. Så simpelt er det, men nogen om-
tanke og lidt arbejde kræver det be-
gribeligvis.
Også om vinteren holder rævene af
at følge stranden. I mange tilfælde
efterlader jeg også en bid fisk eller
spæk nær deres sti. Ser jeg, at den
bliver spist, ved jeg, at ræven rime-
ligvis vil komme igen og så tager
jeg en saks med mig. Men jeg sætter
den ikke, før ebben er så fremskreden,
at næste højvande og de følgende vil
dække mine spor med et islag, så de
ikke kan røbe, at mennesker har væ-
ret der. Og jeg tilser ikke saksen på
nært hold, men gennem en kikkert,
så rævene får mindst mulig grund til
at blive urolige og sky. De gamle ræve
er meget kloge dyr og dem må man
behandle derefter, hvis man vil gøre
sig håb om at fange dem.
Desværre begyndte Emerkavsaks
øjne på et ret tidligt tidspunkt at
svækkes. Selv mente han, at det kom
af, at distriktets præst en overgang
havde overtalt ham til at lade sig
flytte ud til en boplads for som læser
at undervise stedets børn. Det er dog
nok så troligt, at kajakfangst i al slags
vejr og det intense solskin over for-
årets sne var hovedårsagen, for i sine
velmagtsdage opholdt Ernerkavsak sig
ikke stort længere hjemme end til lige
at få den mest nødtørftige søvn.
Til sidst så han så dårligt, at sæler
og søfugle kunne svømme ret nær
hans kajak, uden at han kunne se
dem. Det var ret tragisk så ingen næn-
nede at sige det til ham. Fik han øje
på noget vildt, kunne han hverken se
kærv eller korn på sin riffel. Det endte
med, at hans meste tid gik med at
fiske.
Men fysisk set var han yngre end
sin alder og tog han et job under
skibslosning eller lignende, skulle han
meget have sig frabedt at blive sat
på en af de lettere pladser. Endnu
længe efter, at han var fyldt 60 år,
kunne han fylde kurve i en kulpram
fra tidlig morgen til sen aften uden
at køre træt. Han ville være blevet
fornærmet, om man havde sat en el-
ler anden til at løse ham af.
Sådan var Ernerkavsak endnu, da
jeg i 1955 forlod Prøven, og han
ved sålænge han kunne.
Hvornår han måtte give sig over
og lade sig flytte op på alderdoms-
hjemmet, ved jeg ikke. Men at det
ikke er sket, før det var blevet ab-
solut nødvendigt, er i alt fald givet.
Han var en af de gode gamle grøn-
lændere, der var en ære for sin æt,
sin boplads og sit land — en af dem,
man er stolt over at have været ven
med. Vi, der har kendt ham, vil ikke
glemme ham.
Suko.
8