Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 6
sætteskipperit sujugdlit nunavtme ilmiartitauput sætteskipper 2. graditut soraerumérneK inertoK angussaKar- fiuvdluardlune iliniartunit 15-init 14 Kaidssiput sætte- skipper 1. gradimik angussiniartut ukiorKingnigssanut atuå- såpat? seKinersiut atordlugo vinkelinik flgtuineK. tunungassut tåssa Nikolaj Heinrich, Nuk, amalo Isak Nielsen, Manitson. såmerdler- påK: atuarfingme nugterissoK Jens Jørgen Chemnitz. Vinkelmåling med sekstant. De to med ryggen til er Nikolaj Heinrich, Godthåb, og Isak Nielsen, Sukkertoppen. Længst til venstre: Skolens tolk Jens Jørgen Chem- nitz. agdl. åssil.: Hans Janussen ukiut tatdlimat Kångiuput angat- dlatinut nålagångomiat taimalo ka- latdlit umiartortut aulisartutdlo nu- navtme nangminerme angnerussu- mik iliniartitaunerat autdlarnermat. tamatuma kingorna kystskipperit a- tuaKatigit sisamat, pingasut Nungme sisamaitdlo Ausiangne iliniartineKar- put. taimatut atuartitsinerit autdlar- Kåumut misiligutåinartut issigineKar- put, tåssa umiartortut aulisartutdlo ingmikut iliniartineKarnerisut. angu- ssarineKartutdle pitsauvatdlåKingma- ta Kalåtdlit-nunavtine Danmarkimilo OKartugssaussut aulaj angerput ukioK måna ukiunerane sætteskipperitut soraerumérnigssaK OKåtårdlugo angu- niarniardlugo. angussat pitsaoKaut kystskipperit 15 Nungme atuarti- taunerat ukiarme novemberip 18-iåne autdlarnerpoK aprilivdlo 18-iåne nå- magsivdlune. soraerumérneK angussa- Karfiuvdluarmat, tåssame iliniartut 14 KaKissingmata atuartitsinerme uv- dluinarne pissortaussoK fiskeriins- pektør Sejr Brinch pulårparput ima OKartoK: — ilimagiuåinarpara sætteskip- peritut Kalåtdlit-nunåne iliniar- neit angussaKarfiusinaussoK. ili- magisimångikaluarparale taima pitsautigissunik angussaKartoKar- nigsså. fagskolip ukiut ardlaKå- ngitsut matuma kingorna sanane- Kartugssap atulernigsså neriugdlu- arfigårput, neriutigarputdlo tai- manikut angatdlatinut nålagå- ngorniartunut atuarfik Navigati- onsdirektoratimit (angatdlatine a- Kugtungorniartut nålagångomiar- tutdlo atuarfisa KutdlersaKarfiå- nit) akuerineKarsimassoK pilersi- neKarumårtoK atuarfingnut tai- måitunut Danmarkime Savaling- miunilo ltunut naligititaussoK. måna ingerdlatarput utarKisaugi- naratdlarpoK. — månatut atuartitsineK Kalåtdlit- nunåne sujugdlermérutauvoK. ajor- nartorsiuteKaraluångilase? — Danmarkime navigationsdirektø- re, måne skoledirektøre iliniartitau- nerdlo pivdlugo Kalåtdlit-nunåta mi- nisteriaKarfiane råde aulajanginia- Katigerérdlugit isumaKatigigpugut sætteskipperingorniartunik atuartit- sineK oKåtårumavdlugo. kystskipperi- ngorniartut atuartineKartarnerine a- ngussarineKartartut pitsauvatdlårta- Kingmata angnerussumik angussa- Kamiarnigssarput pileritsåuparput. måna ukiunerane atuartitsineK ma- tuma sujornagut atuartitsissarnertut- dle ingerdlåneKarpoK kalåtdlisut, tå- ssa OKalugteKardlune, skoledirektør Chr. Berthelsen uvangalo iliniartug- ssanik Kinersivugut, iliniartungortut tamarmik kystskipperiuvdlutik. atu- agkat iliniutivut Danmarkime atuar- fingne taimåitune iliniutaussut åssi- gait kalåtdlisungortitariaKartutdle. a- tuagkat iliniutit ingmikut itdluinar- tut nugtinardlugit nugterneK ajorna- Kingmata OKalugte Jens Jørgen Chem- nitz peKatigalugo atuagkat iliniutit Kavdlunåtuiussut iliniarnigssåine ilit- sersutit kalåtdlisut suliaråvut. iliniartut tamaviårput — atuartitsineK pitsaussumik inger- dlåneKarpoK iliniartut iliniartitsissut- dlo påseKatigigdluardlutik. iliniartut iliniagkamingnik soKutigissaKaKaut agsutdlo eKiasuitdlutik. — iliniartut tamavidrdluarput uv- dlut tamaisa nalunaermltap akuneri- ne arfineic-pingasune atuartardlutik angerdlarsimavdlutigdlo suliatcartuar- dlutik. erKaimassarianarpoK måninaK méricat a tuarfine atuarsimangmata, 20-nitdlo 44-nut ukioKarmata. amer- dlanerssait 30 sivnerdlugit ukioxar- put. agfaisa migssait angatdlatine su- livfeicarfingnit åssigingitsunit pigine- Kartune nålagåuput. sivnere aulisar- tuvdlutik aulisariutinilunit nålagauv- dlutik. — sætteskipper 2. gradimik sorae- rumérniartut atualersinatik KanoK piumavfigineKartarpat? — atuartugssaK ukiune pingasune uimiartorsimåsaoK, tåufeo dléine ufciu- me atau'tisime laegatdlåme 20 aura 500 tonsigdlit akornåne angissusilingme inugtausimåsavdlune. ama 23-nik u- kioKalerérsimåsaoK. iliniartutdle ilait umiartorsimanerat ukiuilo nåmagti- simångikaluartut Navigationdirekto- angutit pujortagarissarpåt- mamardluartunik Kinigka- nik tupartalik tamatigut ci- gåtut pikunartumik tivssa- rigtuartoK. MAN:KE nale- KångilaK — cerutteK sikaus- saK. ratimit ingmikut akuerssissuteKarni- kut atuaKatautineKarsinåuput. sætteskipper 1. graditut soraerumersoKartariaKarpoK — sætteskipper 2. gradimik angu- ssaKardlune soraerumérsimagåine su- na angussariaKarpa? — iliniartut soraerumérnerme tai- neKartume angussisimassut ukiune umiartorfiussugssatut piumassarine- Kartune umiartorsimagunik taimalo umiartorsimanertik ugpernarsautig- ssaKartikuniko sætteskipper 2. gradi- tut inutigssarsiuteKarnigssamut ug- pernarsaut pisinauvåt. inutigssarsior- nermut ugpernarsaut tåuna pigigåine angatdlatit 20 tonsilingnit 300 tonsig- dlit tikitdlugit angatdlavingne ing- mikut aulajangersimassune angalav- figdlit nålagångorfiusinåuput. tama- tumunga tungatitdlugo OKautigisava- ra angatdlatit inugtaKartitaunerat pivdlugo inatsime aulajangersimassoK Kalåtdlit-nunåta sineriaisa imartait kigdlilingmik angalaorfigssatut issi- gineKartut, inatsisinilo taineKartune Kalåtdlit-nunåne sinerssortameK tai- neKarsiméngitsoK. — aulisartunutdle avdlauvoK, tåssa sætteskipper 2. gradit umiartornig- ssamingnik ukiumingnigdlo nåmag- titsisimassut aulisariutine nålagkatut 2. graditut ugpernarsåumik pisinåu- put. ugpernarsautdlo tåuna malig- dlugo angatdlatinik avdlomiussat kit- dlit åmukartut 30-at tikitdlugo tåssa kangiåne avdlomiussatdlo sanimu- kartut avangnardlit 60-at tikitdlugo tåssa kujatåne angalaortune aulisa- riutine 500 tonsit tikitdlugit angissu- silingne nålagangorsinåuput. — aulisariutit taimåitut angi- ssusigdlit Kalåtdlit-nunåta sineri- åta erKåne angalaortut aulisariu- tit nålagåinik 1. gradimik angussi- simassunik nålagaKartugssåuput. taimaingmat pissariaKardluinar- POK sapingisamik piårnerpåmik sætteskipper 1. graditut soraeru- mérnigssap anguniardlugo OKåtår- neKamigsså. tamåna ukiou månao- risagunartoK Navigationsdirekto- ratimut sujunersutiginenåsaoK. ne- riutigårputdlo taimatut oKåtåri- nigssaK ukiorKingnigssanut inger- dlåsinaujumårdlugo. — aulisariutip nålagå 1. gradimik angussisimassoK aulisariumik angat- dlatit nalunaerssomøKartarfiånut na- lunaerutigineKarsimassumik Kanor- dlunit angitigissumik silarssuarme ta- marme angalaortume nålagausinau- vok. sætteskipper 1. graditut sorae- rumérnigssaK anguniarparput angat- dlatit Kalåtdlit-nunånitut tamarmik kalåtdlinik nålagalersinauniåsangma- ta. nålagagssat Kalåtdlit-nunåne iliniartamerat nanginiardle — tauva sætteskipper 2. grad unig- figiniångilat? — någga, unigfiginiångilara. måna ukiunerane atuartitsineK tåssauvoK sætteskipper 2. gradinik iliniartitsi- nerup sujugdlermik OKétårneKarne- ra. angussat taima pitsautigingmata suliamik nangitsinigssarput kaju- mingnarnerulerpoK. kalåtdlit OKausé atordlugit iliniartitsineK ajornångig- pat nangigtariaKarpoK pissariaKartit- sineKartitdlugo. taimailiornigssardlo pissariaKarpoK! åma sætteskipper 2. gradit atuartut atautsit nåmångitdlat. angatdlatit 20-mit 300 tonsigdlit tikit- dlugit angissusigdlit Kalåtdlit-nunå- ne pigineKartut tamarmik sætteskip- per 2. gradimik angussisimassunik nå- lagaKåsassut angatdlatit inugtaKarti- taunerat pivdlugo inatsisine aulaja- ngersimavoK. — soraerumérneK inencamersoK Danmarkime soraerumémermut tai- måitumut naligisitauva? — åp, naligisitauvdluinarpoK. — sætteskipperit nutåt iliniagka- tik ilikarsimaneritik sulinermingne takutinialisavait? — åp, neriutigissariaKarpoK kalåt- dlit angatdlatine nålagaussut taima- tut nålagaunerme pissugssåussutsimik akissugssåussutsimigdlo sunerinik på- singnigsimåsassut. KanoK pisinautigi- nertik måna takutitagssarilerpåt. pi- sinåussutsimingnik måna takutitsini- arsinångorput Kagfariarsinaulerdlu- tigdlo. igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku- låte tusåmassaunerpåic '/omf — Lige hvad De trænger til. Toms Yan- kie Bar giver energi og godt humør. YANKIE BAR — tdssarpiaic pissariaKagkat. Toms Yankie Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi- ssarpoK. Alle holder af Toms Holly Bar — den er med hele hasselnødder. HOLLY BAR tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kAkot- tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK. '1omf -I GULDKARAMELLER Glæd hinanden med Toms Guld Karamel. nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-ihik. TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof. KOMPLET KVALITETSUDSTYR TIL ALLE BÅNDAMATØRER! DEN ORIGINALE GRATIS MEDFØLGER: ★ 12 timers SUPERTON lydbånd 'k LUXOR mikrofon "k 30 min. sfereobånd UXOR STEREO BÅNDOPTAGER KOSTER STADIG 1395.- kr AKAI stereohovedtele- foner giver Dem den helt rigtige musikgengivelse. 2X8 ohm impedans. Pris 138.50 kr. AKAI TAPE SPLEJSER De får smukkere og stærkere splejsninger i professionel kva- litet, når De be- nytter AKAI tape splejser. 37.50 Forl. brochure hos radioforh. ell. på vor døgntelefon BY 9850 A Import: F. H. C. Electronics Ikke alene et nyt lydbånd, men også et bedre lydbånd. Passer til alle båndoptagere og findes i aMe typer. SupéFFon Musik og underholdning i lange baner Nu findes der ca. 500 forskel- lige musikoptagelser på bånd til priser fra 36.50 kr., også til Deres båndoptager. Komplet kvalitetsudsfyr iil alle båndamatører! båndoptagerinik nuånarissalingnut atortugssat tamaisa pitsauner- siugainait pigåvutl 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.