Atuagagdliutit - 03.03.1966, Síða 14

den for det grønlandske søterritorium
og den tilsvarende udnyttelse af de
tilstødende havområder.
Jeg skal ikke her komme nærmere
ind på de rent historiske perspektiver.
Det er klart, at hele det historiske
hændelseseforløb i forbindelse med
Grønland har udfældet sig i norske
traditioner, synsmåder og vurderinger,
som griber langt videre end de rent
økonomiske interesser. Trods dommen
i Grønlands-sagen vil det være van-
skeligt for den norske befolkning at
forsone sig med en afgørelse, som
eventuelt indebærer, at vore relationer
til Grønland definitivt ophører. En så-
dan løsning ville harmonere dårligt
med vor opfattelse af de historiske
kendsgerninger.
VURDERING I SAMMENHÆNG
„Også i rent geografisk sammen-
hæng kan det være naturligt at se
hele denne sag i et videre perspek-
tiv", erklærede John Lynge. „For at
opretholde næringsgrundlaget for alle,
som driver fangst i havet ved Grøn-
land, vil det på lidt længere sigt være
nødvendigt at gennemføre visse re-
striktioner og fredningsbestemmelser
— også uden for Grønlands søterri-
torium. Ikke mindst Grønlands egen
befolkning vil have interesse i dette.
En lukning af Østgrønlands søterri-
torium ville medføre en forskydning
af den samlede virksomhed, der nu
foregår inden for området som hel-
hed, hvilket igen ville betyde en in-
tensivering af enkelte virksomheder
på enkelte andre områder. Også for
Grønlands egen befolkning vil det der-
for kunne være en fordel, om alle
disse spørgsmål vurderes i en videre
sammenhæng.
Min rent foreløbige konklusion bli-
ver da, at vi fra norsk side bør prøve
at fa gennemført drøftelser mellem
Danmark og Norge om problemerne i
forbindelse med Østgrønland på et
bredere grundlag en det rent juridiske
med hjemmel i Grønlands-dommen",
sluttede den norske udenrigsminister.
POSITIVT INDSTILLET
Den danske regering menes at være
positivt indstillet overfor udenrigsmi-
nister John Lynges udspil i Stortinget.
I forbindelse med folketingsbeslutnin-
gen om opsigelse af Grønlands-trak-
taten mellem de to lande sidste som-
mer gav regeringen udtryk for, at det
må være en naturlig indstilling fra
dansk side at erklære sig rede til
forhandlinger med nordmændene i en
positiv ånd.
Der tænktes her på en overgangsord-
ning, under hvilken der måtte tages
rimelig henisyn til de norske inter-
esser i Østgrønland. En overgangs-
ordning måtte også udformes sådan,
at der bliver taget hensyn til fiskeri-
erhvervet, der udøves af den grøn-
landske befolkning.
I forbindelse med folketingsbeslut-
ningen nævntes det, at der ikke har
været norsk aktivitet i Østgrønland i
overensstemmelse med overenskom-
sten siden 1959. I 1964 var en privat
finansieret ekspedition i Østgrønland
for at afbryde forældelsesfristen for
brugsretten til de arealer, der tidli-
gere er anvendt af norske jægere.
REDE TIL AT DRØFTE ALLE NORSKE
SPØRGSMÅL
Udenrigsminister Per Hækkerup ud-
talte over for Ritzaus Bureau:
„I forbindelse med opsigelsen af
Østgrønlands-overenskomsten blev der
fra dansk side givet udtryk for, at
man var rede til i en positiv ånd at
medvirke til en løsning af sådanne
problemer, som opsigelsen måtte frem-
kalde for norske statsborgere. I over-
ensstemmelse hermed forudses der i
en nærmere fremtid indledt forhand-
linger mellem Danmark og Norge med
henblik på tiden efter Østgrønlands-
overenskomstens ophør i juli 1967.
Som jeg tidligere har givet udtryk
for over for norsk presse, vil man
på dansk hold være rede til drøfte
alle de spørgsmål, som måtte blive
rejst fra norske side. Jeg kan imid-
lertid ikke på nuværende tidspunkt
udtale mig nærmere om de tanker, re-
geringen — og det grønlandske lands-
råd — har gjort sig med hensyn til
det nærmere indhold af en ordning for
norsk aktivitet ud for Østgrønland ef-
ter Østgrønlands-overenskomstens op-
hør", erklærede udenrigsminister Per
Hækkerup.
Skal der bygges
»type-kuttere« ?
Skal Kongeriget Danmarks Fiskeri-
bank foretage en undersøgelse af „ty-
pekutternes" muligheder? Det spørgs-
mål rejste formanden for Dansk Fis-
keriforening, fiskeskipper Henry Sø-
rensen, på fiskerierhvervsmødet i År-
hus, hvor man diskuterede fiskeriets
langtidsproblemer. Ifølge „Dansk Fis-
keritidende" pegede Henry Sørensen
på, at højt kvalificerede teknikere
hævdede, at der ved anvendelsen af
type- eller standardkuttere kan opnås
betydelige fordele, bl. a. en billig-
gørelse af kutterbyggeriet, og han
fandt det i denne forbindelse naturligt,
at Fiskeribanken foretog en under-
søgelse af disse muligheder, selv om
det kostede penge.
Henry Sørensen pegede bl. a. på,
at fangstmængden er steget fra 164
miil. kg i 1941 til 830 mili. kg i 1965.
— Dette lyder jo af ikke så lidt, sagde
han, men ser vi nøjere på tallene fin-
der vi, at denne stigning for kon-
sumfiskens vedkommende allerede er
standset i 1961, hvor vi fiskede 235
mili. kg eller nøjagtig det samme som
i 1965.
Henry Sørensen pegede på, at en
stigning af konsumfiskeriet kun kan
gennemføres ved opfyldelse af to pri-
mære faktorer: flere fartøjer og mere
arbejdskraft. Han mener også, at in-
dustrifiskeriet har toppet. — Konklu-
sionen heraf må efter min mening
blive, at fortsætter vi den kommende
tid som hidtil, vil fiskeriet ikke hjem-
bringe væsentlig mere fremover, end
hvad prisstigninger på råvarerne brin-
ger med sig, og som vi vel i særlig
grad kun kan forvente som resultat af
stigende efterspørgsel uden tilsvarende
forøgelse af udbuddet, sagde han.
Henry Sørensen rejste spørgsmålet,
om man har fundet frem til den rigtige
type kutter.
— Der har været talt en del om
fiskerfartøjer fremstillet med lamine-
rede spanter og køl. Et enkelt sådant
er allerede i brug, men jeg ved ikke,
hvilke erfaringer man kan drage fra
dette ene eksempel. Fra højt kvalifi-
ceret teknisk side hævdes det, at der
kan opnås betydelige fordele, og det
samme gælder sikkert også på det om-
råde, der hedder type- eller standard-
bygning af fiskekuttere.
— Fiskernes individuelle krav til
fartøjerne sætter byggesummerne
overordentligt stærkt i vejret, og byg-
gede man indenfor de forskellige stør-
relsesgrupper noget mere — lad mig
kalde det skematisk — skulle der være
grundlag for en billiggørelse af far-
tøjerne.
— Jeg mener, at der bør iværksæt-
tes en undersøgelse, og jeg har lyst
til at spørge Fiskeribanken, om den
kunne tænke sig at tage initiativet
hertil, selv om man må forudse, at en
sådan undersøgelse vil være forbundet
med visse omkostninger, sluttede Hen-
ry Sørensen.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren.

10 STK. KR. 4,85
Den fantastiske snescooter: Snow Cruiser
Den stryger afsted på larvefødder - bakke op
og bakke ned -
Den »f lyder«frem gennem områder med dyb sne
og kan med lethed præstere en topfart på 50
km/t -
Den er enestående driftsikker - legende let at
manøvrereoggøralbefordringtilen herlig sport!
Snow Cruiser er et Johnson-produkt, skabt
efter de samme kvalitetsprincipper, som har
gjort Johnson påhængsmotorerne til verdens
mest solgte! Den egner sig i lige høj grad til
person- og varetransport (Snow Cruiser kan
forsynes med ekstra lad eller med en særlig
påhængsslæde). - Den utrættelige 14 HK mo-
torstarterveloplagtved selvde laveste tempera-
turer, og det automatiske gearskift sørgerfor, at
motoren yder et maksimum under alle forhold.
Skriv efter udførlige oplysninger om
Sno w Cr-iuiser
F. V. Hein A/S, Bredgade 75, Kbhvn. K.
GRØNLANDSOVERENSKOMSTEN
Norge ønsker drøftelse
på et bredt grundlag
CATERPILLAR MARINE J MOTOR
s *
øi " i WM ' D 353 D
I ■ Ife.'juuuu i. j fe ■ ■ - ■!< »t. *tii W w w w
380 HK
kontinuerligt ved
1225 omdrJmln.
Egenvægt
4100 kg
LANGREUTERS
GI. Kongeve] 3, København V.
Caterpillar & Cat er Caterpillar Tractors indregistrerede varemærke.
Vore juridiske rettigheder i Grønland er meget små, erkender uden-
rigsminister John Lynge. — Danmark er villig til at forhandle i positiv ånd.
Den norske udenrigsminister John
Lynge kom i sin udenrigspolitiske re-
degørelse i Stortinget den 16. februar
ind på de forestående forhandlinger
mellem Danmark og Norge om Øst-
grønlands-aftalen. John Lynge udtalte:
„Danmark har som bekendt op-
sagt Østgrønlands-aftalen med virk-
ning fra 9. juli 1967. Det er selvsagt
i norsk interesse at opnå en forlæn-
gelse af de rettigheder, aftalen giver
hjemmel for, eller i hvert fald en for-
længelse af enkelte af disse rettig-
heder.
Når man skal bedømme mulighe-
derne for at opnå dette, er der to
forhold, man må være klar over:
Det første er, at danske myndig-
heder må administrere Grønland med
det mål for øje at sikre grønlænderne
de bedst mulige levevilkår. Dette vil
måske føre til visse indskrænkninger
for andres virksomhed inden for om-
rådet. Det er klart, at vi både må
forstå og respektere restriktioner og
fredningsbestemmelser, som med ri-
melighed kan siges at have dette mål
for øje. Kriteriet for, hvorvidt restrik-
tioner er af denne karakter, vil vel
som regel være, at de gøres gældende
over for alle med undtagelse af Grøn-
lands egen befolkning — altså også
over for andre danske borgere.
Det andet forhold, man må have for
øje, når vor forhandlingsposition skal
vurderes, er den uomtvistelige kends-
gerning, at vi i sin tid tabte Grøn-
lands-sagen. Skal forhandlingerne fø-
res på et strengt retsligt grundlag og
inden for en rent juridisk ramme, er
der ikke så forfærdelig meget, Norge
kan påberåbe sig."
VIDERE PERSPEKTIVER
„Jeg skal i denne forbindelse gå
ind på de rent foreløbige kontakter
og drøftelser, vi har haft med dan-
skerne om sagen", fortsatte udenrigs-
minister John Lynge. „Rent generelt
set har vi fået det indtryk, at man fra
dansk side nærmest er indstillet på
at begrænse drøftelserne til at gælde
relativt korte overgangsordninger,
med en definitiv afvikling af norske
særrettigheder på grønlandsk territo-
rium og søterritorium for øje.
Imidlertid ser jeg, at den danske
udenrigsminister overfor norsk presse
har antydet en videre ramme for
drøftelsen, idet han har udtalt, at man
fra dansk iside er villig til at disku-
tere alle de spørgsmål, som her måtte
rejse sig fra norsk side.
Denne udvidelse af perspektiverne
for de dansk-norske forhandlinger er
efter min mening udtryk for en klog
vurdering. Jeg tror ikke, det vil være
til gavn for nogen af forhandle om
disse spørgsmål inden for en snæver
juridisk ramme.
TRADITIONER, SYNSMÅDER,
VURDERINGER
Skal man finde en løsning på denne
sag, som på længere sigt kan tjene
det fremtidige forhold mellem de ito
lande, tror jeg, det vil være klogt
at vurdere sagen under langt videre
perspektiver end de rent juridiske.
Det gælder først og fremmest den
rent historiske sammenhæng. Det gæl-
der også sammenhængen mellem ud-
nyttelsen af de naturlige ressourcer in-
'-Johinæon
præsenterer:
14