Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 14
den for det grønlandske søterritorium og den tilsvarende udnyttelse af de tilstødende havområder. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på de rent historiske perspektiver. Det er klart, at hele det historiske hændelseseforløb i forbindelse med Grønland har udfældet sig i norske traditioner, synsmåder og vurderinger, som griber langt videre end de rent økonomiske interesser. Trods dommen i Grønlands-sagen vil det være van- skeligt for den norske befolkning at forsone sig med en afgørelse, som eventuelt indebærer, at vore relationer til Grønland definitivt ophører. En så- dan løsning ville harmonere dårligt med vor opfattelse af de historiske kendsgerninger. VURDERING I SAMMENHÆNG „Også i rent geografisk sammen- hæng kan det være naturligt at se hele denne sag i et videre perspek- tiv", erklærede John Lynge. „For at opretholde næringsgrundlaget for alle, som driver fangst i havet ved Grøn- land, vil det på lidt længere sigt være nødvendigt at gennemføre visse re- striktioner og fredningsbestemmelser — også uden for Grønlands søterri- torium. Ikke mindst Grønlands egen befolkning vil have interesse i dette. En lukning af Østgrønlands søterri- torium ville medføre en forskydning af den samlede virksomhed, der nu foregår inden for området som hel- hed, hvilket igen ville betyde en in- tensivering af enkelte virksomheder på enkelte andre områder. Også for Grønlands egen befolkning vil det der- for kunne være en fordel, om alle disse spørgsmål vurderes i en videre sammenhæng. Min rent foreløbige konklusion bli- ver da, at vi fra norsk side bør prøve at fa gennemført drøftelser mellem Danmark og Norge om problemerne i forbindelse med Østgrønland på et bredere grundlag en det rent juridiske med hjemmel i Grønlands-dommen", sluttede den norske udenrigsminister. POSITIVT INDSTILLET Den danske regering menes at være positivt indstillet overfor udenrigsmi- nister John Lynges udspil i Stortinget. I forbindelse med folketingsbeslutnin- gen om opsigelse af Grønlands-trak- taten mellem de to lande sidste som- mer gav regeringen udtryk for, at det må være en naturlig indstilling fra dansk side at erklære sig rede til forhandlinger med nordmændene i en positiv ånd. Der tænktes her på en overgangsord- ning, under hvilken der måtte tages rimelig henisyn til de norske inter- esser i Østgrønland. En overgangs- ordning måtte også udformes sådan, at der bliver taget hensyn til fiskeri- erhvervet, der udøves af den grøn- landske befolkning. I forbindelse med folketingsbeslut- ningen nævntes det, at der ikke har været norsk aktivitet i Østgrønland i overensstemmelse med overenskom- sten siden 1959. I 1964 var en privat finansieret ekspedition i Østgrønland for at afbryde forældelsesfristen for brugsretten til de arealer, der tidli- gere er anvendt af norske jægere. REDE TIL AT DRØFTE ALLE NORSKE SPØRGSMÅL Udenrigsminister Per Hækkerup ud- talte over for Ritzaus Bureau: „I forbindelse med opsigelsen af Østgrønlands-overenskomsten blev der fra dansk side givet udtryk for, at man var rede til i en positiv ånd at medvirke til en løsning af sådanne problemer, som opsigelsen måtte frem- kalde for norske statsborgere. I over- ensstemmelse hermed forudses der i en nærmere fremtid indledt forhand- linger mellem Danmark og Norge med henblik på tiden efter Østgrønlands- overenskomstens ophør i juli 1967. Som jeg tidligere har givet udtryk for over for norsk presse, vil man på dansk hold være rede til drøfte alle de spørgsmål, som måtte blive rejst fra norske side. Jeg kan imid- lertid ikke på nuværende tidspunkt udtale mig nærmere om de tanker, re- geringen — og det grønlandske lands- råd — har gjort sig med hensyn til det nærmere indhold af en ordning for norsk aktivitet ud for Østgrønland ef- ter Østgrønlands-overenskomstens op- hør", erklærede udenrigsminister Per Hækkerup. Skal der bygges »type-kuttere« ? Skal Kongeriget Danmarks Fiskeri- bank foretage en undersøgelse af „ty- pekutternes" muligheder? Det spørgs- mål rejste formanden for Dansk Fis- keriforening, fiskeskipper Henry Sø- rensen, på fiskerierhvervsmødet i År- hus, hvor man diskuterede fiskeriets langtidsproblemer. Ifølge „Dansk Fis- keritidende" pegede Henry Sørensen på, at højt kvalificerede teknikere hævdede, at der ved anvendelsen af type- eller standardkuttere kan opnås betydelige fordele, bl. a. en billig- gørelse af kutterbyggeriet, og han fandt det i denne forbindelse naturligt, at Fiskeribanken foretog en under- søgelse af disse muligheder, selv om det kostede penge. Henry Sørensen pegede bl. a. på, at fangstmængden er steget fra 164 miil. kg i 1941 til 830 mili. kg i 1965. — Dette lyder jo af ikke så lidt, sagde han, men ser vi nøjere på tallene fin- der vi, at denne stigning for kon- sumfiskens vedkommende allerede er standset i 1961, hvor vi fiskede 235 mili. kg eller nøjagtig det samme som i 1965. Henry Sørensen pegede på, at en stigning af konsumfiskeriet kun kan gennemføres ved opfyldelse af to pri- mære faktorer: flere fartøjer og mere arbejdskraft. Han mener også, at in- dustrifiskeriet har toppet. — Konklu- sionen heraf må efter min mening blive, at fortsætter vi den kommende tid som hidtil, vil fiskeriet ikke hjem- bringe væsentlig mere fremover, end hvad prisstigninger på råvarerne brin- ger med sig, og som vi vel i særlig grad kun kan forvente som resultat af stigende efterspørgsel uden tilsvarende forøgelse af udbuddet, sagde han. Henry Sørensen rejste spørgsmålet, om man har fundet frem til den rigtige type kutter. — Der har været talt en del om fiskerfartøjer fremstillet med lamine- rede spanter og køl. Et enkelt sådant er allerede i brug, men jeg ved ikke, hvilke erfaringer man kan drage fra dette ene eksempel. Fra højt kvalifi- ceret teknisk side hævdes det, at der kan opnås betydelige fordele, og det samme gælder sikkert også på det om- råde, der hedder type- eller standard- bygning af fiskekuttere. — Fiskernes individuelle krav til fartøjerne sætter byggesummerne overordentligt stærkt i vejret, og byg- gede man indenfor de forskellige stør- relsesgrupper noget mere — lad mig kalde det skematisk — skulle der være grundlag for en billiggørelse af far- tøjerne. — Jeg mener, at der bør iværksæt- tes en undersøgelse, og jeg har lyst til at spørge Fiskeribanken, om den kunne tænke sig at tage initiativet hertil, selv om man må forudse, at en sådan undersøgelse vil være forbundet med visse omkostninger, sluttede Hen- ry Sørensen. - søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren. 10 STK. KR. 4,85 Den fantastiske snescooter: Snow Cruiser Den stryger afsted på larvefødder - bakke op og bakke ned - Den »f lyder«frem gennem områder med dyb sne og kan med lethed præstere en topfart på 50 km/t - Den er enestående driftsikker - legende let at manøvrereoggøralbefordringtilen herlig sport! Snow Cruiser er et Johnson-produkt, skabt efter de samme kvalitetsprincipper, som har gjort Johnson påhængsmotorerne til verdens mest solgte! Den egner sig i lige høj grad til person- og varetransport (Snow Cruiser kan forsynes med ekstra lad eller med en særlig påhængsslæde). - Den utrættelige 14 HK mo- torstarterveloplagtved selvde laveste tempera- turer, og det automatiske gearskift sørgerfor, at motoren yder et maksimum under alle forhold. Skriv efter udførlige oplysninger om Sno w Cr-iuiser F. V. Hein A/S, Bredgade 75, Kbhvn. K. GRØNLANDSOVERENSKOMSTEN Norge ønsker drøftelse på et bredt grundlag CATERPILLAR MARINE J MOTOR s * øi " i WM ' D 353 D I ■ Ife.'juuuu i. j fe ■ ■ - ■!< »t. *tii W w w w 380 HK kontinuerligt ved 1225 omdrJmln. Egenvægt 4100 kg LANGREUTERS GI. Kongeve] 3, København V. Caterpillar & Cat er Caterpillar Tractors indregistrerede varemærke. Vore juridiske rettigheder i Grønland er meget små, erkender uden- rigsminister John Lynge. — Danmark er villig til at forhandle i positiv ånd. Den norske udenrigsminister John Lynge kom i sin udenrigspolitiske re- degørelse i Stortinget den 16. februar ind på de forestående forhandlinger mellem Danmark og Norge om Øst- grønlands-aftalen. John Lynge udtalte: „Danmark har som bekendt op- sagt Østgrønlands-aftalen med virk- ning fra 9. juli 1967. Det er selvsagt i norsk interesse at opnå en forlæn- gelse af de rettigheder, aftalen giver hjemmel for, eller i hvert fald en for- længelse af enkelte af disse rettig- heder. Når man skal bedømme mulighe- derne for at opnå dette, er der to forhold, man må være klar over: Det første er, at danske myndig- heder må administrere Grønland med det mål for øje at sikre grønlænderne de bedst mulige levevilkår. Dette vil måske føre til visse indskrænkninger for andres virksomhed inden for om- rådet. Det er klart, at vi både må forstå og respektere restriktioner og fredningsbestemmelser, som med ri- melighed kan siges at have dette mål for øje. Kriteriet for, hvorvidt restrik- tioner er af denne karakter, vil vel som regel være, at de gøres gældende over for alle med undtagelse af Grøn- lands egen befolkning — altså også over for andre danske borgere. Det andet forhold, man må have for øje, når vor forhandlingsposition skal vurderes, er den uomtvistelige kends- gerning, at vi i sin tid tabte Grøn- lands-sagen. Skal forhandlingerne fø- res på et strengt retsligt grundlag og inden for en rent juridisk ramme, er der ikke så forfærdelig meget, Norge kan påberåbe sig." VIDERE PERSPEKTIVER „Jeg skal i denne forbindelse gå ind på de rent foreløbige kontakter og drøftelser, vi har haft med dan- skerne om sagen", fortsatte udenrigs- minister John Lynge. „Rent generelt set har vi fået det indtryk, at man fra dansk side nærmest er indstillet på at begrænse drøftelserne til at gælde relativt korte overgangsordninger, med en definitiv afvikling af norske særrettigheder på grønlandsk territo- rium og søterritorium for øje. Imidlertid ser jeg, at den danske udenrigsminister overfor norsk presse har antydet en videre ramme for drøftelsen, idet han har udtalt, at man fra dansk iside er villig til at disku- tere alle de spørgsmål, som her måtte rejse sig fra norsk side. Denne udvidelse af perspektiverne for de dansk-norske forhandlinger er efter min mening udtryk for en klog vurdering. Jeg tror ikke, det vil være til gavn for nogen af forhandle om disse spørgsmål inden for en snæver juridisk ramme. TRADITIONER, SYNSMÅDER, VURDERINGER Skal man finde en løsning på denne sag, som på længere sigt kan tjene det fremtidige forhold mellem de ito lande, tror jeg, det vil være klogt at vurdere sagen under langt videre perspektiver end de rent juridiske. Det gælder først og fremmest den rent historiske sammenhæng. Det gæl- der også sammenhængen mellem ud- nyttelsen af de naturlige ressourcer in- '-Johinæon præsenterer: 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.