Atuagagdliutit - 04.08.1966, Side 6

Grønland skal ses,
for at forståes
Om sine indtryk fra Grønland skriver statsminister Jens Otto Krag i
dagbladet „BT„:

Ved tidligere statsministerbesøg på
Grønland var statsministeren samtidig
grønlandsminister. Det var Stauning
i trediverne, Hans Hedtoft i 1948 og
Erik Eriksen i 1953. H. C. Hansen på-
begyndte en Grønlandsrejse i 1958,
men måtte vende om på grund af en
international krise i Mellemøsten.
Det er klart, at det er grønlands-
ministeren, der regelmæssigt og sy-
stematisk besøger Grønland og op-
søger de særlig problemfyldte steder.
Min erfaring efter besøget i år er
imidlertid, at statsministerbesøg bør
være hyppigere end hidtil. Jeg har
foreslået den tanke, at eet besøg pr.
regeringsperiode bør være en normal
ting.
For det første fordi Grønland bør
være ligestillet med andre dele af
riget — også på det punkt — men især
fordi ingen del af en regerings af-
gørelser i den grad forudsætter selv-
syn som de grønlandske. Man kan
have sat sig så godt ind i de grøn-
landske spørgsmål, som det er muligt
(og der foreligger en ypperlig littera-
tur at studere), men en virkelig for-
ståelse opnås først, når man har set
landet.
Dernæst vil hyppigere besøg give
mulighed for en anderledes tilrette-
læggelse. Når besøgene kommer med
for lange mellemrum, opstår der et for
stærkt pres for, at så mange byer og
områder som muligt kommer med på
planen for samme rejse. Ved hyppigere
besøg kan man koncentrere sig om
færre steder og gå mere i dybden
hvert sted. Det vil sige både klare
den nødvendige officielle del af besø-
get og få mulighed for flere samtaler
og private iagttagelesr. At også steder,
jeg ikke nåede at få med på denne
rejse, skal ind i planerne, f. eks. Øst-
grønland, er en given ting.
Indtrykkene fra en rejse på et par
tusinde kilometer og med besøg i en
halv snes byer, hvor forholdene er
forskellige fra sted til sted, er svære
at summere op i nogle få hovedpunk-
ter. Grønland er ikke een ting med eet
sæt af vilkår, men såvel geografisk og
klimatisk som med hensyn til erhverv
og befolkning en serie af nuancer.
Nogle fælles træk kan dog fremdra-
ges.
Alle steder gives der udtryk for
samhørigheden med Danmark. I den
henseende står grundloven af 1953
som det afgørende. Man forventer at
blive behandlet som ligeberettiget del
af Danmark. At dette vedkendes af
alle i Danmark hersker der næppe
tvivl om. Men problemerne melder
sig alligevel. Et af dem er at mindske
forskellen i levefoden i de to dele af
riget, og det er jo netop det, som det
store udviklingsarbejde, der foregår i
disse år, tager sigte på.
Det er vigtigt, at grønlænderne selv
så aktivt som muligt tager del i lan-
dets udvikling. Politisk er et glædeligt
fremskridt i gang. Det var en for-
nøjelse at træffe de grønlandske kom-
munalbestyrelser og deres formænd.
Det var saglige folk, der indtog vel-
overvejede standpunkter. De havde
ønsker at fremsætte, men mange af
dem fremhævede klart, at Grønland
ikke bare kunne bygge på bevillinger
fra den danske statskasse. Man måtte
selv yde noget, selv arbejde videre
med forholdene og selv tage ansvar.
Overtagelsen af formandskabet i
landsrådet, hvor en valgt formand
sættes i stedet for en regeringsud-
nævnt embedsmand, er både af poli-
tisk, psykologisk og reel betydning.
Det samme gælder økonomisk og er-
hvervsmæssigt. Jo mere uddannelse,
des flere og bedre skibe og redskaber,
fabrikker og butikker og i jo højere
grad grønlænderne hævder sig i denne
virksomhed — også som selvstændig
erhvervsdrivende — des bedre for
Grønlands fremtid.
Fremskridtene i denne henseende
begyndte for alvor efter Hans Hed-
selv
det er
lettere
end De
tror...
Vi har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, 'h års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavaf
nipilerssQtlt tamalårpagssuit nuånarlneKar-
tut pigåvut — 3ma atomlkut. nipilerssutit
tamarmlk ukiup Kericanut Kulamavfirxu-
sigåuput — tåssa ukiup Kerica KånglngitsoK
aseroraluarpata akeKångitsumik iluarsar-
tlneKarslnåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnert&K, akeicångitsOK åssiliartaKaieissor-
dlo finga piniarnlaruk:
MUSIKHUSET
Statsminister Jens Otto Krag taler i
Grønlands Radio.
tofts besøg i 1948, der efterfulgtes af
Den store Grønlandskommission og
grønlandslovene af 1950. Fremskrid-
tene siden da benægtes ikke fra nogen
side. I stedet for statistik, vil jeg til-
lade mig at citere, hvad en grønlands-
kyndig journalist, Palle Brandt, på
denne rejse mente at kunne konstatere
efter otte års fravær, (her citeret efter
Frederiksborg Amts Avis 25. juni
1966):
„Og hvad er så i øvrigt hovedind-
trykkene efter sådan et gensyn med
Grønland efter otte år?
At der er sket en ganske væsentlig
forbedring af befolkningens levestan-
dard.
At sundhedstilstanden er blevet
bedre, og at de sociale forhold også er
fulgt med.
At grønlænderne er blevet friere,
mere selvbevidste i dette ords gode
betydning.
At boligstandarden er blevet for-
bedret og ændret. Højhuse og store
husblokke kiler sig ind mellem byer-
nes små kulørte træhuse, og nye veje
har skabt helt nye kvarterer.
Motoriseringen har erobret Grøn-
land — ikke mindst i hovedstaden
Godthåb, som nu nærmer sig 6000 ind-
byggere. Taxaer og privatvogne gør
det til en betænkelig sag at være fod-
gænger på Skibshavnsvej en — hvad
i øvrigt meget få synes at være
Trafikforbindelserne er blevet så
meget bedre, at sammenligning ikke
lader sig foretage. Hvor man for 8 år
siden knap kunne få besked, om kyst-
skibet afgik onsdag eller torsdag, og
hvor et brev i bedste fald var 10-12
dage undervejs fra Danmark, går
kysttrafikken nu på klokkeslæt, og
flyvningen har gjort det muligt en
gang imellem at læse et københavnsk
morgenblad i Godthåb samme dags
aften".
Palle Brandt drager konklusionen:
„Godt begyndt — men ikke halvt fuld-
endt". Det tror jeg, han har ret i.
Store investeringer i uddannelse og
i erhvervsudvikling med fiskeri som
hovederhverv er nødvendige. Også
mineraludvikling og turisme rummer
fremtidige muligheder. Hvad turisme
stafsminisler Jens Otto Krag Kalåtdlit-
nunåta radioane oxalugfoK.
angår, er det et spørgsmål om hoteller
og transport. Adskillige grønlandske
områder, f. eks. den fantastiske isbræ
i Jakobshavn eller de store, smukke
fjorde er seværdigheder af verdens-
format.
Grønland skal tillige have et selv-
stændigt centraliseret socialvæsen.
Spredes det på en række forskellige
institutioner med hver sin kompetence,
bliver resultatet forvirring.
Endelig er spørgsmålet om fjernsyn
på Grønland, rejst. Det vil blive un-
dersøgt og dets muligheder og om-
kostninger sammenlignet med, hvad
en effektivisering af radiodækningen
vil koste. At fjernsynet i et land, hvor
selv sprogbarrieren er så fundamental,
vil kunne opnå en betydelig gennem-
slagskraft, kan der ikke være tvivl
om.
Men der er meget, der skal nås. Og
også i Grønland er nødvendigheden af
at planlægge ensbetydende med nød-
vendigheden af at vælge.
Raketforsøg i Godhavn
Ionosfærelaboratoriet ved Danmarks
tekniske Højskole har planer om at
opsende tre Arcas-raketter fra God-
havn. Forsøget sker næste år. Man
har valgt Godhavn, fordi byen efter-
hånden er blevet et betydeligt viden-
skabeligt center med et nyt og moder-
ne arktisk institut.
Meteorologisk Institut har medvir-
ket ved udarbejdelsen af planerne for
raketforsøgene, der har videnskabe-
lige formål.
»Nunavta K’itornai«
ophører
En af de første verdslige foreninger
i Grønland „Nunavta K’itornai" eksi-
sterer nu ikke længere. Foreningen,
der blev startet i Godthåb under kri-
gen af daværende seminarielærer
Avgo Lynge, fik stor tilslutning og
havde stor betydning for ungdommen
heroppe på et tidspunkt, hvor der
ikke fandtes andre ungdomsforenin-
ger. I adskillige år udgav foreningen
et medlemsblad, som blev spredt ud
over hele Grønland.
Interessen for foreningen er imid-
lertid gået stærkt tilbage i de senere
år. Arsagen er simpelthen den, at der
i dag findes mange foreninger, der
har overtaget „Nunavta K’itornai“s
ideer og funktioner. Bestyrelsen har
derfor besluttet at ophæve den gamle
forening, idet man mener, at forenin-
gen har opfyldt sin mission.
Bestyrelsen, der består af Gerth
Rosing, Emilie Berthelsen, Avgorak
Lynge, Jens Simonsen og Jørgen
Fleischer, har nu udsendt følgende
meddelelse om foreningens ophør:
„I løbet af de 24 år, foreningen har
bestået, har „Nunavta K’itornai" gjort
et dygtigt arbejde til glæde for ung-
dommen. Vi sender en hilsen til tid-
ligere bestyrelsesmedlemmer og ikke
mindst de mange medlemmer, der er
spredt langs kysten og takker dem
hjerteligt for deres indasts inden for
foreningen gennem årene.
Foreningen „Nunavta K’itornai" er
nu ophørt efter at have haft en gavn-
lig indflydelse på ungdommen, der i
dag beskæftiger sig med forenings-
arbejde.
Samtidig skal vi meddele, at for-
eningens ejendele vil blive solgt og
ubeskåret går til „Avgo Lynges Fond."
Jern- og metalaffald
er penge værd...
VI er køber til alle arter Jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

10 STK. KR. 4,85
Beskyt Dem mod kønssygdomme
DE BEDSTE OG SIKRESTE KONDOMER
HYM0 LUX;US
KUN KRONER 14,00 FOR 36 STK.
Indsend kr. 14,80 (indbefatter forsendelsesomkostninger)
til POSTGIROKONTO 4018.
SPECIAL-IMPORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugss uarne
kavfimik
pitsauæui-
narmik
niorKute&ar-
tarsimavugut!

Rådhuspladsen 1 — Århus C
GRENAA
MOTOREN
1
— angatdlatlnut tamanut
— til alle formål
nakuas lsumangnait-
sok dltatungltsoK
IkussdkumlnartOK
sivlsflmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorslnaok
slkunlk aj omartorsluteKar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torit åssiglngitsut tamar-
mlk pisiarltlnejcarslnéuput
slsangmlk méngertomlult-
sumlk sarpft ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
plneKarslnauvOk 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 åma 3
cyllndereitardlune. elektrisk omstyringlllk — 2 takts
Seml-Dlesel, ingnåtdlagissamlk autdlartartok ulug-
tartunlgdlo sarpillk. — akikltsut nåvferardlugltdlo akllersorncKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
6