Atuagagdliutit - 04.08.1966, Qupperneq 25

bTlinik iluarsaissartut plkorigsut suliv-
dluartutdlo aforfigssaKarfmeKarput
unalo arnaK tyskeK Brigitte van der
Lohe neriugpoK taimåitungorumårdlu-
ne. sulisitsissua, suleKatai ilmiarfoxa-
tailo isumaKarput fauna bTlinik iluar-
saissartugssatut piukunardluartussoK
suleKatikuminartussordlo.
Der er god brug for dygtige og sam-
vittighedsfulde aufomekanikere, og
det håber Brigitte van der Lohe i
Frankfurt om Main at blive. Både hen-
des mester på værkstedet, hvor hun
er lærling, og hendes lærlingekolle-
ger og svendene er glade for hende
og mener, at hun har det rette stof
i sig.
Tillid til livet
Nogle forældre hylder den moderne
„frie" opdragelse andre er tilhængere
af den gode „gammeldags“ — men kan
man egentlig sige, at den ene er at
foretrække frem for den anden?
— Nej, det er åbenbart ikke så me-
get metoden, det kommer an på, det
kommer nok mere an på det, man må-
ske kunne kalde livsindstillingen,
skriver overlæge, dr. med. Svend
Heinild i bladet „Helse". Man kan si-
ge, at en af hemmelighederne ved at
opdrage børn er den, at opdrageren
selv er moden og selvstændig nok til
at forstå, at et hvilket som helst andet
menneske — altså også et barn —
er et selvstændigt menneske, der ikke
tænker og føler som jeg selv, og som
jeg må visse ubegrænset tillid til,
hvis jeg skal forvente, at det skal læ-
re at få tillid til mig. Ofte vil man
blive skuffet — det er sikkert og vist
— men endnu mere sikkert og vist
er det, at skepsis altid før eller siden
mødes med skepsis igen. Tillid til
livet er en opdragers fornemste egen-
skab.
Livet er skønt, men det kan kun
leves, hvis vi tror på det, slutter
Svend Heinild. Det vil sige, hvis vi
nærer tillid til vore medmennesker
— ikke mindst i de perioder, hvor
vi skal igennem kritiske udviklings-
faser. Thi livet er også en udvikling.
Og ethvert liv, også et barns, omfat-
ter kritiske stadier. —
Sådan bør den være
Lækkerier med krydderier
At krydre maden godt er en kunst.
For kokken er den færdigkrydrede
mad, hvad den færdige skulptur er
for billedhuggeren. Men vi er nu en-
gang ikke alle kunstnere — heller
ikke madkunstnere. Derfor er det
godt, at Politikens Forlag nu er kom-
met til hjælp, med det nyeste bind i
den stribende båndbogsserie: VI LA-
VER MAD MED KRYDDERIER.
Allerførst får vi at vide, hvad
krydderier er. Amanuensis, cand mag.
Bodil Lange giver denne udmærkede
definition:
Det man putter lidt af i maden for
at få den til smage af meget mere.
Laks i gele (4 pers.)
1 kg laks
lVi 1 vand
30 g salt
V4 dl eddike
6 laurbærblade
10 peberkorn
l/i 1 fiskesuppe
12 blade husblas
2‘/i dl. hvidvin
2 hårdkogte æg
2 tomater
1 agurk
lidt trøfler (kan undværes red.).
Laksen rengøres og sættes over — hel —
i koldt vand, tilsat eddike, laurbærblade
og peberkorn.
Vandet bringes langsomt i kog og laksen
koges ved meget svag varme i ca. Vs time,
til den er mør.
Hale og hoved skæres forsigtig fra og
laksefileterne tages fra benet i så reelle
stykker som muligt. Når laksestykkerne
er kolde, lægges de på et fad.
Fiskesuppen sies forsigtig gennem vat,
lagt i en sigte, hvorefter den tilsættes den
udblødte husblas.
Når husblasen er smeltet i den varme
suppe, tilsættes hvidvinen, og geleen stil-
les til afkøling.
Inden geleen begynder at stivne, hældes
lidt af den over laksen.
Når dette lag gele er stivnet, pyntes
laksen med rækker af ægge-tomat- og
agurkeskiver, pynten dækkes med et eller
to lag gele, således at hele retten er dæk-
ket af gele.
Skulle geleen stivne, inden den når at
komme på laksen, lunes den lidt. Retten
stilles koldt og kan serveres, når geleen
er stivnet.
Hertil serveres kuvertbrød eller butter-
dej ssnitter samt Sauce surprise, der laves
således:
2 hårdkogte æggeblommer, passeres gen-
nem en sigte og irøres 100 g mayonnaise,
der smages til med 1—2 tsk. fransk sennep.
IV* dl. piskefløde piskes til skum som ven-
des i mayonnaisen lige inden anretningen.
(Fra „Vi laver mad med krydderier,,).
Leversandwiches
400 gram lever koges hel 1 letsaltet vand,
til den er mør — ca. 45 minutter. Leveren
hakkes fint sammen med 10 tynde skiver
bacon, blandes med 1 fintreven syltet
agurk og 2 spsk. revet løg. Massen samles
med ca. 2 spsk. olie og krydres med 1 tsk.
fransk sennep. Sandwichbrød skæres ud i
20 ikke for tykke skiver, levermassen for-
deles på de 10 stykker og de sidste 10 styk-
ker lægges over. 3 hele æg piskes sammen
med l'/j deciliter mælk, salt og peber, de
lukkede sandwiches vendes heri, steges på
begge sider på pande i brunet smør, læg-
ges på fedtsugende papir og serveres så
varme som mulig. Når der er mulighed
for det her på Grønland, så passer en stor
skål grøn salat godt hertil.
Derefter fortæller Bodil Lange lidt
om krydderurternes botanik og giver
beskrivelse af over 70 krydderier.
Husholdningslærerinde Sys Redfeld
Tit odén har udarbejdet — og gennem-
prøvet — de 340 opskrifter. Her er
raffinerede retter til festlige lejlighe-
der, når der skal kræses op for gode
venner, men også ideer til den hus-
moder, der vil gå nye veje og variere
den daglige madlavning med mere
eksotiske retter. Ja, mon ikke mange
mænd får lyst til at prøve deres
kunnen efter disse overskuelige og
let forståelige opskriften?
Et fuldstændigt krydderi-Register
giver den uøvede husmoder mulighed
for at finde en ret med netop det
krydderi, hun gerne vil anvende, og
et stort krydderi-Skema viser, til hvil-
ke grupper inden for madlavningen de
forskellige krydderier er bedst egne-
de. Endelig findes et udførligt stik-
ordsregister til alle opskrifter samt en
krydderi-Ordbog med krydderiernes
navne på fem sprog: engelsk, fransk,
italiens, svensk og tysk.
Verner Hancke har illustreret det
botaniske afsnit, og Ebba Schultz har
forsynet opskrifterne med instruktive
tegninger og dekorative vignetter.
Den gode strømpe har, siger den
amerikanske Good Housekeeping ef-
ter en analyse,
Rigtige proportioner i vævningen,
ingen løse tråde.
God pasform, må ikke strækkes,
for at passe foden. Derimod skal
strømpen kunne strækkes rigeligt ved
knæ, ankel, vrist og lår.
Fodlængden — målt fra bagsiden af
hælen til yderst på storetåen — skal
for amerikanske strømpers vedkom-
mende svare til størrelsesangivelsen.
St. 10 vil sige, at længden er 10 in-
ches (1 inch = 2,54 cm).
Topstykket af strømpen skal være
mindst 7—8 cm bredt.
Strømpen må kun være ca. 10 cm
kortere når den sidder på benet, end
når den tages ud af pakken.
Hæl- og tåpartiet skal være for-
stærket.
Vælg iøvrigt den rigtige dernier.
Denier er angivelse af garnets finhed.
Jo lavere denier-nummer, jo tyndere
strømpe. 30 dernier er velegnet til
hverdagsstrømpen.
Vask strømperne hver gang de har
været på. Snavs og sved kan mørne
dem og desuden sidder strømpen pæ-
nere på benet.
Vær omhyggelig, når strømperne
tages på. Spidse negler og rifter kan
få en maske til at løbe. Rul strømper-
ne af og på.
Fæst strømpebåndet i topstykket,
det derfor det er der.
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tåssa kussagtinartui
silarssuak tamåkerdlugo TOKALONlt
arnartavut ingagdlugit kussag-
titltarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — illngnut atugagssiat.
TOKALON akisdjungltdlat
taimåitumik uvdlut tamåkiavdlugit
atortariånguålcit.
*Tokalon
I
I
En gros:
amerdlasUngordlugit aklklnerussu-
migdlo uvane pineuarsinduput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkallé 111 . København 0.
Dagcreme - Skin Food - Skin Beaufy Cream - Pudder
mérKanik perorsaineK
angajorKåt ilaisa mcrKatik ingmi-
nértinangajagdlugit perorsartarpait,
ilaisale Kangatut sukangnerfigalugit
perorsarniartardlugit, periauserdle
suna ardlåt pitsaunerusanerpa?
tamåna pivdlugo nakorsauneK dr.
med. Svend Heinild agdlagpoK:
— periauseK suna atusanerdlugo
aperKutauvatdlårunångilaK, pingår-
neruvdlunile inunermik KanoK isu-
maKarfigingningneK. OKartOKarsinau-
vok mérKanik perorsainerup nalunar-
tortaisa ilagigåt, perorsaissut nang-
mingneK påsingnigsimanigssåt inuit
kikutdlunit åma mérKat, nangmineK
inungmata ingminermit avdlatut er-
KarsartauseKartut. mérKanik peror-
eicaluk igssortitaK
1 kg eKaluk
1 '/i liter imeK
30 gr., taratsut
3/i dl sérnartoK
6 pilutarssuit
10 Kasilitsut ilivitsut
Vs liter aulisagkap Kaj ua
12 igssortitslssutit
2 'U liter hvidvin
2 månit orKigsut
2 tomatit
1 agurk.
eKaluk salingneKåsaoK ilivitsdtltdlugulo
utdliuneKåsavdlune nigdlertumik imerdlu-
go sémartulerdlugo, ikineKåsåputdlo pilu-
tarssuit Kasilitsutdlo.
imeK arritsumik KalagkiartuasaoK, eKa-
luk KalårussåsaoK akunerup agfå aKillnig-
sså tikitdlugo.
paperua niaKualo pérneKåsåput nerpialo
sauniarneKåsaoK sapingisamik ilivitsdti-
niardlugo. nerpit nigdlorpata pdgutamut
ilineKåsåput.
Kajua mianerssortumik nåkartitsivikor-
tineKåsaoK, våtit nåkartitsivlngmut iliv-
dlugit, tauvalo igssortitsissuUt aKitdlugsi-
massut akuliuneKåsåput.
igssortitslssutit supame kissartume ao-
rérpata hvidvin akuliiineKåsaoK, tauvalo
nigdlorserneKåsaoK.
igssortinago eKalungmut kuineKåsaoK.
igssorpat måningnik tomatinigdlo piner-
sameKåsaoK agurkinigdlo avgugkanik. Ka-
jugsså igssujåsagaluarpat unandngneKå-
saoK kuinginerane, tauvalo nigdlorpat sav-
ssarneKåsaoK.
igdlugisavai kuvertbrød imalflnit butter-
dejssnitter miseralerdlugo ima sanfimik:
månit augpalugtortait mardluk firsigsut
avgugkat akuneKåsåput mayonnaisimik 100
gram, akuneKåsavdlutigdlo 1—2 alugssau-
térsat fransk senneptmik. 1 ‘/i dl piskeflø-
de aulaterdlugo mayonnaisimut kuineKå-
saoK savssånginerane.
såisagåine pingårdluinarpoK mérKat
tatigingningnermik nivtaivfigineKar-
nigssåt tatigingnigtungortiniardlugit.
tamatumane pakatsissuteKångitsor-
fiussangilaK, Kularnångitdluinartor-
dle tåssa mérKat tatigingikåine åma
perorsaissimingnut tatigingnilersi-
nåungitsut. tatigingningnermik niv-
taisinauneK perorsainerme pingårner-
påt ilagåt.
inuneK nuåneKaoK, iluamérsumig-
dle atorneKarsinauvoK inuneK itine-
russumik isumaKartoK ugperigåine
aitsåt, Svend Heinild naggasivoK. tai-
maingmat inoKativut tatigalugit pi-
ssariaKarpavut pingårtumik ineriar-
tornermingne ajornartorsiutinik na-
lautaKarfiåne, inunerme åma nang-
mineK ineriartornerungmat. tai-
maingmat erKaimassariaKarparput
mérKat åma peroriartornermingne
ajornartorsiutinik nalautaKartarmata.
pitsaunermit pitsauneK
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
MODEL 709
nukagpiarKap
tulujua
Kipissanik agdlalersugaK
atortugssai:
OLYMPIA
nuerssautit nr. 3 åma 3‘/s
imalunit amingnerulårtut silingnerulår-
tutdlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
nuerssarnigssfita sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 12-t manigsuinarmik nuerssagkat 5 cm
naligåt.
agdlalersornigsså:
Kilariarnerit 9-t atordlugit KiperiarniliusaoK tåukua-
lo igdluine (saneråne) 2-t ilungmortardlugit.
nuerssaut 1: (maminga) silåmut 2, ilungmut 9, silå-
mut 2.
nuerssaut 2 åma 3: nuerssarnera maltnardlugo.
nuerssaut 4: ilungmut 2, 3-t nuerssåumut avdlamut
nutikit ilingnutdlo tungerdliutltdlugit ileriardlugit tug-
dlé 3-t silåmut, tauva nutatit ama silangmut, tauva
ilungmut 2.
nuerssaut 5, 6 åma 7: nuerssarnera malinardlugo.
nuerssaut 8: ilungmut 2, silåmut 3, 3-t nuerssåumut
avdlamut noriardlugit tunuanut ilivdlugit, 3-t silåmut,
nutatit åma silangmut, 2-t ilungmut.
tåuko nuerssautit 8-t uteKåtårdlugit KipinilersusaoK.
såmiata tungåne Kipinilerfigsså nuerssautip 8-gssånit
autdlartisaoK, talerpiane Kiperiarnera paordlagtinar-
dlugo åssiginiåsangmago.
angfssuseK ..............................
nuerssagagssaK atugagssaK ...............
tunugssS:
nuerssautinik nr. 3-nik .............................
autdlartitsigit, nuerssautitdlo 13-t Kdruårtumik (silåm.
1, ilungm. 1) nuerssardlugit. nuerssåume kingugdlerme
akugtOKatigingnik 10-nik ilariardluglt, nuerssautit 3‘/t-
nut taorseriardlugit maminganit ima nuerssåsaoK: 10-t
ilungmut, 2-t silåmut, 9-t ilungmut, 2-t silåmut. tau-
valo ..................................................
nuerssarKåriardlugit: 2-t silåmut, 9-t ilungmut, 2-t si-
låmut, amalo 10-t ilungmut. Kipinilersordlugo Kiimut
nangiguk ..............................................
mik takissusesalerneranut. igdlugtut unigssånut 4X2-
nik inårseriardlutit KumuinaK nangiguk ................
mik takissuseKalerneranut. tauva nuerssautit 4-t k6-
ruårtumik nuerssariardlugit tuvigssai igdlugtut 4 X4-nik
åmalo 3 X 3-nik inårseriardlutit sivnere nuerssautinik
2-nik nuerssauvfigerKårdlugit manigsuinarmik nangi-
guk, ilångarterneratut 3 X 3-nik igdlugtut ilariardlugit
nuerssautitdlo 3-t nuerssarKeriardlugit Kasungassumik
inårdlugo.
sågsså:
tunuatut nuerssåsaoK.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo sanerai merssukit. talé mersso-
riardlugit timitånut ikutikit. nuilånut nåtitartumltut
nuiorariardlugit nuilåta såvane igdlugtut 15-nik tigor-
Kaigit nuerssautérKat atordlugit. sujugdlermlk kaujat-
dlaleruvko akutoKatigingnik ilångarteruk 110-ngordlu-
git (kisiåne såvanitut ungernagit. 22-eriardlugo kau-
jatdlaguk Koruårtumik Kasungassumigdlo inårdlugo.
merssomere na k i kit.
8 10 12 uk.
450 500 550 g
84 90 96-nik
48 54 60-t
30 32 34 cm-
48 50 52 cm-
25