Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 16. februar 1967
Nr. 4
Er landshøvdingen stadig
den øverste i Grønland?
Spørgsmålet om landsrådsformandens rang er endnu ikke helt afklaret,
men han får en embedsbolig, som han kan være bekendt at bo i.
Nar den kommende landsrådsfor-
mand er valgt, venter der ham en ny-
opført embedsbolig. Den er nu under
^diggørelse, og man regner med, at
embedsboligen vil være klar til ind-
ytning i maj måned. Det bliver en
? 0r og velindrettet bolig med den
edst tænkelige udsigt over Godthåb
oy.
Huset er på 190 kvadratmeter og op-
Ø1't i et plan uden kælder. Oprinde-
igt var det meningen, at der skulle
opføres et langt større hus til lands-
adsformanden. Det skulle placeres
ed den gamle koloni på en grund,
0rn landskassen havde sikret sig.
. andsrådets forretningsudvalg havde
Irn*dlertid den opfattelse, at det første
Pr°jekt var for dyrt.
Herfor har man måttet nøjes med
billigere projekt, men resultatet
bliver et hus, som en formand for en
folkevalgt forsamling i Grønland kan
være bekendt at bo i.
Der er bevilget visse møbler til for-
mandsboligen, blandt andet til spise-
stuen, der er beregnet til 18 personer.
Hvad videre moblering angår, vil man
først afvente, hvad den kommende
formand ønsker af møbler som fast
inventar.
FORMANDENS LØN
Et af det første spørgsmål, som det
nye landsråd skal tage stilling til er
fastsættelsen af formandens løn. Der
bliver sikkert tale om en høj løn efter
de grønlandske forhold. Det er nød-
vendigt, at formanden får en tilfreds-
stillende løn. Vedkommende får jo
mange repræsentative pligter.
Lønnens størrelse skal imidlertid
ikke afgøres af det samlede landsråd
alene, følge den nye lov om landsrå-
det skal Ministeren for Grønland god-
kende landsrådets afgørelse herom.
Et andet spørgsmål, der har offent-
lighedens interesse, er, hvilken rang
den nye formand får. Skal han side-
stilles med statens øverste repræsen-
tant i Grønland, landshøvdingen? Man
har blandt andet rejst det spørgsmål,
hvem kongen under et besøg i Grøn-
land først skal hilse på, landsrådsfor-
manden eller landshøvdingen. Disse
spørgsmål er imidlertid ikke helt af-
klaret.
— Landsrådsformandens stilling kan
nærmest sammenlignes med lagman-
dens stilling på Færøerne, udtaler
sekretariatschef J. Karup Pedersen.
Men der er den forskel, at lagmanden
ikke er formand for lagtinget, som jo
er en slags regering. Landsrådsfor-
landshøvdinge nunavtme
sule Kutdlersaujuasava?
Det bliver alle tiders udsigt oppe fra
formandsboligen. Det nærmeste hus på
billedet er boligen til sekretariatsche-
fen. Opførelsen af de to huse vil til-
sammen komme til at koste ca. 500.000
kroner.
sujuligtaissup igdluanit issikivigisaxaoK.
åssilissame igdlo Kaningnex tåssa ag-
dlagtoxarfiup pissortåta igdlugsså. ig-
dlut tåuko mardluk sananexarnerat ka-
titdlune akexartugssauvoK 500.000 kr.
migssiliordlugit.
manden vil repræsentere en folkevalgt
forsamling, der ikke kan sammenlig-
nes med hjemmestyret på Færøerne.
Landsrådsformanden vil til daglig
være at finde på et kontor, der er op-
ført til brug sekretariatet som en slags
nødløsning. Der er imidlertid ikke ret
meget plads i den nuværende sekre-
tariatbygning. Men huset er bygget
på den måde, at det uden alt for store
omkostninger kan omdannes til fami-
liebolig.
Den nyvalgte formand og landsrå-
det vil så tage stilling til, om man
finder det nødvendigt med en rumme-
ligere sekretariatsbygning.
Usædvanligt kursus
Foreningen „Grønlandsk Folkekunst" har taget initiativet til et kursus i grøn'
landsk husflid. Kurset finder sted i juli på højskolen.
landsrådip sujuligtaissuata nanoK akimatigissutut issiginenar-
nigssånik apciKut sule nalunaratdlarpoK, igdlutartugssauvordle
atorfingminut nalerKutumik
an<lsrådip sujuligtaissugsså k ini-
“uøpat atorfingmine igdlugsså pia-
rsimassugssauvoK. måna igdlo inår-
rneKarpoK nautsorssutigineicarpor-
0 sujuligtaissumut igdluliaK majime
ersirnajumårtoK. igdlorujugssusaoK
Kl9ssutdluaga.K Nup igdlOKarfiata
n9ånut alianaivigsumik issikivilik.
'gdlo 190 kvadratmeterisut agtigaoK
aieriunane kældereKaranilo. autdlar-
aumut isumaliorxutiginexarsimaga-
arPOK landsrådip sujuligtaissugsså
hgneru jugssuarmik igdluliuneKåsa-
°k Nup pisoKartåne inigssinexartug-
ame torKavigssame landskassip ini-
hignersimassåne. landsrådivdle for-
.^^hgsudvalgiata pilerssårut sujug-
eK akisugisimavå.
taimaingmat mingnerussumik igdlu-
ortoxartariaxarsimavox, taimåikalu-
.. tordie sujuligtaissup igdlugsså sug-
hgissagssåungilax inugtåta atorfia-
ut nalerxutuvdlune.
sujuligtaissup igdlugssåta ilåtigut
Kusersornigsså akuerssissutiginexar-
jOrnav0K’ sordlo nerissarfik inungnut
-inut nautsorssussax pexutexarér-
sugssauvdlune. sivnerata pexusersor-
nigsså utandsineKaratdlarpoK påsine-
KarKårtugssaungmat sujuligtaissortåg-
ssax KanoK angnertutigissumik igdlup
nangminerissaminik pexutexarnigsså-
nik KanoK kigsauteKåsanersoK.
sujuligtaissup akigssautai
landsrådertågssap aulajangivfiginia-
gagssaisa sujugdlit ilagisavåt sujulig-
taissup KanoK akigssauteKarnigsså.
KularnångilaK nunavtine pissutsinut
nalerKiutdlugo sujuligtaissoK akig-
ssauteKangåtsiåsaKissoK. tamåname å-
ma pissariaKarpoK KaerKussinermut
tungassutigut isumagissagssai ikigtu-
sångeKingmata.
akigssautigssaisale angnertussusiat
landsrådip tamarmiussup kisimitdlu-
ne aulajangisångilå. landsrådimik i-
natsit nutåx maligdlugo tamatuminga
landsrådip aulajangigå nunavtinut
ministerip akuererxågagssarå.
aperxut avdla alapernaisernexartox
tåssa sujuligtaissortågssaK KanoK aki-
matigissutut issigineKåsanersoK. nu-
navtine nålagauvfiup sivnissuanut
Kutdlerpåmut, landshøvdingimut sa-
nigdliunexåsanerpa? åma aperxut
sarxumiunexarsimassox tåssa kungip
nunavtinut tikerårune kina ilagserxå-
sanerå, landsrådip sujuligtaissua ima-
lunit landshøvdinge, aperxutitdle ta-
måko måna ersserxigsumik oxautigi-
nexarsinåungikatdlarput.
— landsrådip sujuligtaissuata ator-
fia sanigdliuneKarsinaunerugunarpoK
Savalingmiune lagmandip atorfianut,
landsrådip agdlagtOKarfiane pissortan
J. Karup Pedersen OKarpox. åssigingi-
ssutåtdle tåssa lagmande sujuligtai-
ssungingmat lagtingimut, ingmikut
nålagkersuissutut issigissariauartu-
mut. landsrådip sujuligtaissua sivni-
ssusaoK inuit Kinigåinut Savalingmiu-
ne nangminerme nålagkersuissunut
sanigdliuneKarslnåungitsunut.
landsrådip sujuligtaissua agdlagfe-
xartugssauvox, landsrådip agdlagto-
xarfianut utarxisaugatdlartumik atu-
gagssatut sanåme. igdlule tåuna inig-
ssaxangångilax, sananexarsimavdlu-
nile aningaussartutexarpatdlångitsu-
mik ilaxutaringnut najugagssångorti-
nexarsinauvdlune.
sujuligtaissortåp landsrådivdlo au-
lajangerumårpåt agdlagtoxarfiup ang-
nerussumik igdlutexarnigsså pissaria-
xartinerigtik.
de
0rmandsboligen er et langstrakt hus med en tilbygning,
'kke ses på billedet. Det ligger på Østerbro og rummer
rnet^01" °P*1°^sstue på 8X6 meter, en spisestue på 6X3,5
. er’ ^ kamre og et soveværelse. Foruden det er der et
skokken, hall, anretterværelse og et værelse til kivfak.
sujuligtaissup igdlugsså takisQjuvox uigulik åssilissame er-
sslngitsumik. K’uagssunguamTpoK initaralo inerssuax angi-
ssusilik 8X6 meter, nerissarfik 6x3,5 meter, inérxat mar-
dluk sinigtarfigdlo. tåuko saniatigut igavfexarpox nerissar-
fiOtigissumik, torssOssarssuaxardlune kivfamutdlo inigssa-
xardlune.
På Knud Rasmussens Højskole skal
der til sommer holdes et kursus af ret
usædvanlig art. Foreningen „Grøn-
landsk Folkekunst" har taget initiati-
vet til et kursus i grønlandsk husflid.
Planen herom er nu godkendt af Un-
dervisningsministeriet, hvilket bety-
der, at deltagerne kan søge statstil-
skud til dækning af udgifter for rejser
og ophold på højskolen.
Kurset finder sted i juli med plads
til ca. 25 deltagere. Kursets formål er
at fremme og at bevare de gamle grøn-
landske husflidsarbejder i skind, ben,
tand, drivtømmer, vegsten samt græs-
fletning.
Endvidere skal der behandles emner
med tilknytning til eskimoisk kultur.
Der er planlagt en række foredrag om
emner som eskimoisk kunstopfattelse,
mytologiens og kvindens betydning for
den eskimoiske kunst. Desuden skal
der holdes foredrag om gammel og
nyere grønlandsk litteratur. Efter fore-
dragene vil der blive lejlighed til di-
skussion.
GARVNING AF SKIND
Foredragene skal være for alle del-
tagere. Derudover skal der arrange-
res gruppearbejder henholdsvis for
kvinder og for mænd. Gruppearbej-
derne vil blandt andet omfatte frem-
stilling og brug af kajakredskaber,
skindbroderi, græsfletning og perle-
broderi.
Garvning af skind indgår også i
gruppearbejderne. I forbindelse her-
med vil man undersøge mulighederne
for at invitere en repræsentant fra et
dansk garveri. Der er stor forskel på
den danske og den grønlandske garve-
metode, og man mener, at det ville
være af betydning, om man kunne
udveksle erfaringer på dette område.
Det er endnu ikke afgjort, hvem der
skal deltage i det spændende kursus,
men det er foreningens tanke at lade
kursusdeltagerne blive udpeget af for-
eningen selv, højskolen, kvindefore-
ninger og eventuelt kommunalbesty-
relser.
Det er heller ikke klarlagt, hvem der
skal være lærer ved kurset, men for-
eningen er i øjeblikket i fuld gang
med tilrettelægningen.
kursuseKarnigssaK
KaKUtigortOK
penatigigfik „Kalåtdlit Kussanartuliait“ sulissuteKarsimavoK
kalåtdlit sanalugåinik kursuseicartitsinigssamik. tamåna pisaOK
julime Sisimiune højskolime
Knud Rasmussenip Højskoliane aussamut kursuseKartoKartugssauvoK Kcncu-
tigortumik. peuatigigfik „Kalåtdlit Kussanartuliait“ sulissuteKarsimavoK kalåt-
dlit sanalugåinik kursuseKartitsinigssamik. tamatuminga pilerssårut måna akue-
rineKarpoK atuartitsinikut ministereKarjingmit, tåssa peuataussugssat nåla-
gauvfingmit tapivfigineKarnigssamik KinuteKarsinaulerdlutik angalanigssamut
højskoliminigssamutdlo aningaussartutigssanut tapissuteKarnigssamik.
kursusexartitsinexåsaox julime 25
migssåinitut pexatauvfigissånik. suju-
nertarinexartox tåssa kalåtdlit mer-
ssortagaisa sanålugarissartagaisalo tå-
matsailinexarnigssåt sujuarsarnexar-
nigssåtdlo, sangminexartugssatdlo tå-
ssa amernik merssugkat, saunernik
xiperugkat, xissianik uvkusigssanig-
dlo sanåt kisalo ivigkanik suliat.
amåtaordle eskimut kulturiånut tu-
ngassut sangminexartugssåuput. oxa-
lugiautigssat åssigingitsunut tunga-
ssut pilerssårusiornexarsimåput sordlo
eskimut erxumitsuliånik påsingnig-
tarnerat, ugperissarsiornerup tamatu-
munga suninera kisalo arnat pingå-
rutexarnerat eskimut kulturiånut. å-
måtaordle oxalugiautiginexartugssåu-
put kalåtdlit atuagkiortarneranut pi-
(Kup. 3-me nangisaoK)