Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 16. februar 1967 Nr. 4 Er landshøvdingen stadig den øverste i Grønland? Spørgsmålet om landsrådsformandens rang er endnu ikke helt afklaret, men han får en embedsbolig, som han kan være bekendt at bo i. Nar den kommende landsrådsfor- mand er valgt, venter der ham en ny- opført embedsbolig. Den er nu under ^diggørelse, og man regner med, at embedsboligen vil være klar til ind- ytning i maj måned. Det bliver en ? 0r og velindrettet bolig med den edst tænkelige udsigt over Godthåb oy. Huset er på 190 kvadratmeter og op- Ø1't i et plan uden kælder. Oprinde- igt var det meningen, at der skulle opføres et langt større hus til lands- adsformanden. Det skulle placeres ed den gamle koloni på en grund, 0rn landskassen havde sikret sig. . andsrådets forretningsudvalg havde Irn*dlertid den opfattelse, at det første Pr°jekt var for dyrt. Herfor har man måttet nøjes med billigere projekt, men resultatet bliver et hus, som en formand for en folkevalgt forsamling i Grønland kan være bekendt at bo i. Der er bevilget visse møbler til for- mandsboligen, blandt andet til spise- stuen, der er beregnet til 18 personer. Hvad videre moblering angår, vil man først afvente, hvad den kommende formand ønsker af møbler som fast inventar. FORMANDENS LØN Et af det første spørgsmål, som det nye landsråd skal tage stilling til er fastsættelsen af formandens løn. Der bliver sikkert tale om en høj løn efter de grønlandske forhold. Det er nød- vendigt, at formanden får en tilfreds- stillende løn. Vedkommende får jo mange repræsentative pligter. Lønnens størrelse skal imidlertid ikke afgøres af det samlede landsråd alene, følge den nye lov om landsrå- det skal Ministeren for Grønland god- kende landsrådets afgørelse herom. Et andet spørgsmål, der har offent- lighedens interesse, er, hvilken rang den nye formand får. Skal han side- stilles med statens øverste repræsen- tant i Grønland, landshøvdingen? Man har blandt andet rejst det spørgsmål, hvem kongen under et besøg i Grøn- land først skal hilse på, landsrådsfor- manden eller landshøvdingen. Disse spørgsmål er imidlertid ikke helt af- klaret. — Landsrådsformandens stilling kan nærmest sammenlignes med lagman- dens stilling på Færøerne, udtaler sekretariatschef J. Karup Pedersen. Men der er den forskel, at lagmanden ikke er formand for lagtinget, som jo er en slags regering. Landsrådsfor- landshøvdinge nunavtme sule Kutdlersaujuasava? Det bliver alle tiders udsigt oppe fra formandsboligen. Det nærmeste hus på billedet er boligen til sekretariatsche- fen. Opførelsen af de to huse vil til- sammen komme til at koste ca. 500.000 kroner. sujuligtaissup igdluanit issikivigisaxaoK. åssilissame igdlo Kaningnex tåssa ag- dlagtoxarfiup pissortåta igdlugsså. ig- dlut tåuko mardluk sananexarnerat ka- titdlune akexartugssauvoK 500.000 kr. migssiliordlugit. manden vil repræsentere en folkevalgt forsamling, der ikke kan sammenlig- nes med hjemmestyret på Færøerne. Landsrådsformanden vil til daglig være at finde på et kontor, der er op- ført til brug sekretariatet som en slags nødløsning. Der er imidlertid ikke ret meget plads i den nuværende sekre- tariatbygning. Men huset er bygget på den måde, at det uden alt for store omkostninger kan omdannes til fami- liebolig. Den nyvalgte formand og landsrå- det vil så tage stilling til, om man finder det nødvendigt med en rumme- ligere sekretariatsbygning. Usædvanligt kursus Foreningen „Grønlandsk Folkekunst" har taget initiativet til et kursus i grøn' landsk husflid. Kurset finder sted i juli på højskolen. landsrådip sujuligtaissuata nanoK akimatigissutut issiginenar- nigssånik apciKut sule nalunaratdlarpoK, igdlutartugssauvordle atorfingminut nalerKutumik an<lsrådip sujuligtaissugsså k ini- “uøpat atorfingmine igdlugsså pia- rsimassugssauvoK. måna igdlo inår- rneKarpoK nautsorssutigineicarpor- 0 sujuligtaissumut igdluliaK majime ersirnajumårtoK. igdlorujugssusaoK Kl9ssutdluaga.K Nup igdlOKarfiata n9ånut alianaivigsumik issikivilik. 'gdlo 190 kvadratmeterisut agtigaoK aieriunane kældereKaranilo. autdlar- aumut isumaliorxutiginexarsimaga- arPOK landsrådip sujuligtaissugsså hgneru jugssuarmik igdluliuneKåsa- °k Nup pisoKartåne inigssinexartug- ame torKavigssame landskassip ini- hignersimassåne. landsrådivdle for- .^^hgsudvalgiata pilerssårut sujug- eK akisugisimavå. taimaingmat mingnerussumik igdlu- ortoxartariaxarsimavox, taimåikalu- .. tordie sujuligtaissup igdlugsså sug- hgissagssåungilax inugtåta atorfia- ut nalerxutuvdlune. sujuligtaissup igdlugssåta ilåtigut Kusersornigsså akuerssissutiginexar- jOrnav0K’ sordlo nerissarfik inungnut -inut nautsorssussax pexutexarér- sugssauvdlune. sivnerata pexusersor- nigsså utandsineKaratdlarpoK påsine- KarKårtugssaungmat sujuligtaissortåg- ssax KanoK angnertutigissumik igdlup nangminerissaminik pexutexarnigsså- nik KanoK kigsauteKåsanersoK. sujuligtaissup akigssautai landsrådertågssap aulajangivfiginia- gagssaisa sujugdlit ilagisavåt sujulig- taissup KanoK akigssauteKarnigsså. KularnångilaK nunavtine pissutsinut nalerKiutdlugo sujuligtaissoK akig- ssauteKangåtsiåsaKissoK. tamåname å- ma pissariaKarpoK KaerKussinermut tungassutigut isumagissagssai ikigtu- sångeKingmata. akigssautigssaisale angnertussusiat landsrådip tamarmiussup kisimitdlu- ne aulajangisångilå. landsrådimik i- natsit nutåx maligdlugo tamatuminga landsrådip aulajangigå nunavtinut ministerip akuererxågagssarå. aperxut avdla alapernaisernexartox tåssa sujuligtaissortågssaK KanoK aki- matigissutut issigineKåsanersoK. nu- navtine nålagauvfiup sivnissuanut Kutdlerpåmut, landshøvdingimut sa- nigdliunexåsanerpa? åma aperxut sarxumiunexarsimassox tåssa kungip nunavtinut tikerårune kina ilagserxå- sanerå, landsrådip sujuligtaissua ima- lunit landshøvdinge, aperxutitdle ta- måko måna ersserxigsumik oxautigi- nexarsinåungikatdlarput. — landsrådip sujuligtaissuata ator- fia sanigdliuneKarsinaunerugunarpoK Savalingmiune lagmandip atorfianut, landsrådip agdlagtOKarfiane pissortan J. Karup Pedersen OKarpox. åssigingi- ssutåtdle tåssa lagmande sujuligtai- ssungingmat lagtingimut, ingmikut nålagkersuissutut issigissariauartu- mut. landsrådip sujuligtaissua sivni- ssusaoK inuit Kinigåinut Savalingmiu- ne nangminerme nålagkersuissunut sanigdliuneKarslnåungitsunut. landsrådip sujuligtaissua agdlagfe- xartugssauvox, landsrådip agdlagto- xarfianut utarxisaugatdlartumik atu- gagssatut sanåme. igdlule tåuna inig- ssaxangångilax, sananexarsimavdlu- nile aningaussartutexarpatdlångitsu- mik ilaxutaringnut najugagssångorti- nexarsinauvdlune. sujuligtaissortåp landsrådivdlo au- lajangerumårpåt agdlagtoxarfiup ang- nerussumik igdlutexarnigsså pissaria- xartinerigtik. de 0rmandsboligen er et langstrakt hus med en tilbygning, 'kke ses på billedet. Det ligger på Østerbro og rummer rnet^01" °P*1°^sstue på 8X6 meter, en spisestue på 6X3,5 . er’ ^ kamre og et soveværelse. Foruden det er der et skokken, hall, anretterværelse og et værelse til kivfak. sujuligtaissup igdlugsså takisQjuvox uigulik åssilissame er- sslngitsumik. K’uagssunguamTpoK initaralo inerssuax angi- ssusilik 8X6 meter, nerissarfik 6x3,5 meter, inérxat mar- dluk sinigtarfigdlo. tåuko saniatigut igavfexarpox nerissar- fiOtigissumik, torssOssarssuaxardlune kivfamutdlo inigssa- xardlune. På Knud Rasmussens Højskole skal der til sommer holdes et kursus af ret usædvanlig art. Foreningen „Grøn- landsk Folkekunst" har taget initiati- vet til et kursus i grønlandsk husflid. Planen herom er nu godkendt af Un- dervisningsministeriet, hvilket bety- der, at deltagerne kan søge statstil- skud til dækning af udgifter for rejser og ophold på højskolen. Kurset finder sted i juli med plads til ca. 25 deltagere. Kursets formål er at fremme og at bevare de gamle grøn- landske husflidsarbejder i skind, ben, tand, drivtømmer, vegsten samt græs- fletning. Endvidere skal der behandles emner med tilknytning til eskimoisk kultur. Der er planlagt en række foredrag om emner som eskimoisk kunstopfattelse, mytologiens og kvindens betydning for den eskimoiske kunst. Desuden skal der holdes foredrag om gammel og nyere grønlandsk litteratur. Efter fore- dragene vil der blive lejlighed til di- skussion. GARVNING AF SKIND Foredragene skal være for alle del- tagere. Derudover skal der arrange- res gruppearbejder henholdsvis for kvinder og for mænd. Gruppearbej- derne vil blandt andet omfatte frem- stilling og brug af kajakredskaber, skindbroderi, græsfletning og perle- broderi. Garvning af skind indgår også i gruppearbejderne. I forbindelse her- med vil man undersøge mulighederne for at invitere en repræsentant fra et dansk garveri. Der er stor forskel på den danske og den grønlandske garve- metode, og man mener, at det ville være af betydning, om man kunne udveksle erfaringer på dette område. Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal deltage i det spændende kursus, men det er foreningens tanke at lade kursusdeltagerne blive udpeget af for- eningen selv, højskolen, kvindefore- ninger og eventuelt kommunalbesty- relser. Det er heller ikke klarlagt, hvem der skal være lærer ved kurset, men for- eningen er i øjeblikket i fuld gang med tilrettelægningen. kursuseKarnigssaK KaKUtigortOK penatigigfik „Kalåtdlit Kussanartuliait“ sulissuteKarsimavoK kalåtdlit sanalugåinik kursuseicartitsinigssamik. tamåna pisaOK julime Sisimiune højskolime Knud Rasmussenip Højskoliane aussamut kursuseKartoKartugssauvoK Kcncu- tigortumik. peuatigigfik „Kalåtdlit Kussanartuliait“ sulissuteKarsimavoK kalåt- dlit sanalugåinik kursuseKartitsinigssamik. tamatuminga pilerssårut måna akue- rineKarpoK atuartitsinikut ministereKarjingmit, tåssa peuataussugssat nåla- gauvfingmit tapivfigineKarnigssamik KinuteKarsinaulerdlutik angalanigssamut højskoliminigssamutdlo aningaussartutigssanut tapissuteKarnigssamik. kursusexartitsinexåsaox julime 25 migssåinitut pexatauvfigissånik. suju- nertarinexartox tåssa kalåtdlit mer- ssortagaisa sanålugarissartagaisalo tå- matsailinexarnigssåt sujuarsarnexar- nigssåtdlo, sangminexartugssatdlo tå- ssa amernik merssugkat, saunernik xiperugkat, xissianik uvkusigssanig- dlo sanåt kisalo ivigkanik suliat. amåtaordle eskimut kulturiånut tu- ngassut sangminexartugssåuput. oxa- lugiautigssat åssigingitsunut tunga- ssut pilerssårusiornexarsimåput sordlo eskimut erxumitsuliånik påsingnig- tarnerat, ugperissarsiornerup tamatu- munga suninera kisalo arnat pingå- rutexarnerat eskimut kulturiånut. å- måtaordle oxalugiautiginexartugssåu- put kalåtdlit atuagkiortarneranut pi- (Kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.