Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 1
åmmmmmm GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 16. februar 1967 Nr. 4 Er landshøvdingen stadi den øverste i Grønland? Spørgsmålet om landsrådsformandens rang er endnu ikke helt afklaret, men han får en embedsbolig, som han kan være bekendt at bo i. Nar den kommende Iandsrådsfor- Wand er valgt, venter der ham en ny- Pført embedsbolig. Den er nu under ærdiggerelse, og man regner med, at ^nbedsboligen vil være klar til ind- lytning i maj måned. Det bliver en «or 0g velindrettet bolig med den edst tænkelige udsigt over Godthåb by. Huset er på 190 kvadratmeter og op- prt i et pjan uden kælder. Oprinde- St var det meningen, at der skulle opføres et langt større hus til lands- formanden. Det skulle placeres eQ- den gamle koloni på en grund, 0rn landskassen havde sikret sig. andsrådets forretningsudvalg havde midlertid den opfattelse, at det første Projekt var for dyrt. ¦Derfor har man måttet nøjes med billigere projekt, men resultatet bliver et hus, som en formand for en folkevalgt forsamling i Grønland kan være bekendt at bo i. Der er bevilget visse møbler til for- mandsboligen, blandt andet til spise- stuen, der er beregnet til 18 personer. Hvad videre møblering angår, vil man først afvente, hvad den kommende formand ønsker af møbler som fast inventar. FORMANDENS LØN Et af det første spørgsmål, som det nye landsråd skal tage stilling til er fastsættelsen af formandens løn. Der bliver sikkert tale om en høj løn efter de grønlandske forhold. Det er nød- vendigt, at formanden får en tilfreds- stillende løn. Vedkommende får jo mange repræsentative pligter. Lønnens størrelse skal imidlertid ikke afgøres af det samlede landsråd alene, følge den nye lov om landsrå- det skal Ministeren for Grønland god- kende landsrådets afgørelse herom. Et andet spørgsmål, der har offent- lighedens interesse, er, hvilken rang den nye formand får. Skal han side- stilles med statens øverste repræsen- tant i Grønland, landshøvdingen? Man har blandt andet rejst det spørgsmål, hvem kongen under et besøg i Grøn- land først skal hilse på, landsrådsfor- manden eller landshøvdingen. Disse spørgsmål er imidlertid ikke helt af- klaret. — Landsrådsformandens stilling kan nærmest sammenlignes med lagman- dens stilling på Færøerne, udtaler sekretariatschef J. Karup Pedersen. Men der er den forskel, at lagmanden ikke er formand for lagtinget, som jo er en slags regering. Landsrådsfor- landshøvdinge nunavtine sule Kutdlersaujuasava? landsrådip sujuligtaissuata icanoK akimatigissutut issigineitar- nigssånik apemul sule nalunaratdlarpoK, igdlutårtugssauvordle atorfingminut nalerKutumik andsrådip sujuligtaissugsså mni- u9pat atorfingmine igdlugsså pia- rsimassugssauvoK. måna igdlo inår- nenarpoK nautsorssutigineKarpor- ° sujuligtaissumut igdluliaK majime ersirnajumårtoic. igdlorujugssusaox Kl9ssutdluaga.K Nup igdloKarfiata n9anut alianaivigsumik issikivilik. \s ,° !9° kvadratmeterisut agtigaoK uleriunane kældereicaranilo. autdlar- urnut isumaliorKutigineKarsimaga- arpoK landsrådip sujuligtaissugsså ¦ grxerujugssuarmik igdluliuneKåsa- ok NUp piSoKartåne inigssineKartug- J*anae toncavigssame landskassip ini- "^ngnersimassåne. landsrådivdle for- . ningsudvalgiata Pilerssårut sujug- leK akisugisimavå. taimaingmat mingnerussumik igdlu- rtoKartariaKarsimavoK, taimåikalu- rtordle sujuligtaissup igdlugsså sug- ugissagssåungilaK inugtåta atorfia- ut nalerKutuvdlune. Suiuligtaissup igdlugssåta ilåtigut Kusersornigsså akuerssissutigineKar- mavoK, sordlo nerissarfik inungnut -mut nautsorssussaK peKuteKarér- sugssauvdlune. sivnerata peKusersor- nigsså utarKisineKaratdlarpoK påsine- KarKårtugssaungmat sujuligtaissortåg- ssaK KanoK angnertutigissumik igdlup nangminerissaminik peKuteKarnigsså- nik Kanos kigsauteKåsanersoK. sujuligtaissup akigssautai landsrådertågssap aulajangivfiginia- gagssaisa sujugdlit ilagisavåt sujulig- taissup KanoK akigssauteKarnigsså. KularnangilaK nunavtine pissutsinut nalerKiutdlugo sujuligtaissoK akig- ssauteKangåtsiåsaKissoK. tamåname å- ma pissariaKarpoK KaerKussinermut tungassutigut isumagissagssai ikigtu- sångeKingmata. akigssautigssaisale angnertussusiat landsrådip tamarmiussup kisimitdlu- ne aulajangisångilå. landsrådimik i- natsit nutåK maligdlugo tamatuminga landsrådip aulajangigå nunavtinut ministerip akuererKågagssarå. apenuit avdla alapernaiserneKartoK tåssa sujuligtaissortågssaK KanoK aki- matigissutut issigineKåsanersoK. nu- navtine nålagauvfiup sivnissuanut Kutdlerpåmut, landshøvdingimut sa- nigdliuneKåsanerpa? åma aperKut sarKumiiineKarsimassoK tåssa kungip nunavtinut tikerårune kina ilagserKå- sanerå, landsrådip sujuligtaissua ima- lunit landshøvdinge. aperKutitdle ta- måko måna erssencigsumik OKautigi- neKarsinåungikatdlarput. —¦ landsrådip sujuligtaissuata ator- jia sanigdliuneKarsmaunerugunarpoK Savalingmiune lagmandip atorjianut, landsrådip agdlagtoKarfiane pissortaic J. Karup Pedersen OKarpon. åssigingi- ssutåtdle tåssa lagmande sujuligtai- ssungingmat lagtingimut, ingmikut nålagkersuissutut issigissariaicartu- mut. landsrådip sujuligtaissua sivni- ssusaoK inuit Kinigåinut Savalingmiu- ne nangminerme nålagkersuissunut sanigdliuneitarsinåungitsunut. landsrådip sujuligtaissua agdlagfe- KartugssauvoK, landsrådip agdlagto- Karfianut utarKisaugatdlartumik atu- gagssatut sanåme. igdlule tåuna inig- ssaKangångilaK, sananeKarsimavdlu- nile aningaussartuteKarpatdlangitsu- mik ilaKutaringnut najugagssångorti- neKarsinauvdlune. sujuligtaissortåp landsrådivdlo au- lajangerumårpåt agdlagtoKarfiup ang- nerussumik igdluteicarnigsså pissaria- Kartinerigtik. p ...................................................... ........... ...................... rrnandsboligen er et langstrakt hus med en tilbygning, e6r lkke ses på billedet. Det ligger på Østerbro og rummer n stor opholdsstue på 8x6 meter, en spisestue på 6X3,5 . ""' * kamre og et soveværelse. Foruden det er der et økken, na"> anretterværelse og et værelse til kivfak. sujuligtaissup igdlugsså takisQjuvoK uigulik åssillssame er- ssfngitsumik. K'uagssiinguamTpoK initaralo inerssuaK angl- ssusilik 8X6 meter, nerissarfik 6X3,5 meter, inérKat mar- dluk sinigtarfigdlo. tåuko saniatigut igavfeKarpoK nerissar- fiQtigissumik, torssussarssuaKardlune kivfamutdlo inigssa- Kardlune. ^iiihiii irøwrr f u-~-""*-"^-> l Det bliver alle tiders udsigt oppe fra formandsboligen. Det nærmeste hus på billedet er boligen til sekretariatsche- fen. Opførelsen af de to huse vil til- sammen komme til at koste ca. 500.000 kroner. manden vil repræsentere en folkevalgt forsamling, der ikke kan sammenlig- nes med hjemmestyret på Færøerne. Landsrådsformanden vil til daglig være at finde på et kontor, der er op- ført til brug sekretariatet som en slags nødløsning. Der er imidlertid ikke ret meget plads i den nuværende sekre- sujuligtaissup igdluanit issfkivigisaKaoK. åssillssame igdlo KaningneK tåssa ag- dlagtoKarfiup pissortåta igdlugsså. ig- dlut tåuko mardluk sananeKarnerat ka- titdlune akeKartugssauvoK 500.000 kr. migssiliordlugit. tariatbygning. Men huset er bygget på den måde, at det uden alt for store omkostninger kan omdannes til fami- liebolig. Den nyvalgte formand og landsrå- det vil så tage stilling til, om man finder det nødvendigt med en rumme- ligere sekretariatsbygning. Usædvanligt kursus Foreningen „Grønlandsk Folkekunst" har taget initiativet til et kursus i grøn- landsk husflid. Kurset finder sted i juli på højskolen. Få Knud Rasmussens Højskole skal der til sommer holdes et kursus af ret usædvanlig art. Foreningen „Grøn- landsk Folkekunst" har taget initiati- vet til et kursus i grønlandsk husflid. Planen herom er nu godkendt af Un- dervisningsministeriet, hvilket bety- der, at deltagerne kan søge statstil- skud til dækning af udgifter for rejser og ophold på højskolen. Kurset finder sted i juli med plads til ca. 25 deltagere. Kursets formål er at fremme og at bevare de gamle grøn- landske husflidsarbejder i skind, ben, tand, drivtømmer, vegsten samt græs- fletning. Endvidere skal der behandles emner med tilknytning til eskimoisk kultur. Der er planlagt en række foredrag om emner som eskimoisk kunstopfattelse, mytologiens og kvindens betydning for den eskimoiske kunst. Desuden skal der holdes foredrag om gammel og nyere grønlandsk litteratur. Efter fore- dragene vil der blive lejlighed til di- skussion. GARVNING AF SKIND Foredragene skal være for alle del- tagere. Derudover skal der arrange- res gruppearbejder henholdsvis for kvinder og for mænd. Gruppearbej- derne vil blandt andet omfatte frem- stilling og brug af kajakredskaber, skindbroderi, græsfletning og perle- broderi. Garvning af skind indgår også i gruppearbejderne. I forbindelse her- med vil man undersøge mulighederne for at invitere en repræsentant fra et dansk garveri. Der er stor forskel på den danske og den grønlandske garve- metode, og man mener, at det ville være af betydning, om man kunne udveksle erfaringer på dette område. Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal deltage i det spændende kursus, men det er foreningens tanke at lade kursusdeltagerne blive udpeget af for- eningen selv, højskolen, kvindefore- ninger og eventuelt kommunalbesty- relser. Det er heller ikke klarlagt, hvem der skal være lærer ved kurset, men for- eningen er i øjeblikket i fuld gang med tilrettelægningen. ku rsuseKarnigssaK KaKutiffortoK peKatigigi'ik „Kalåtdlit Kussanartuliait" sulissuteKarsimavoK kalåtdlit sanalugåinik kursuseicartitsinigssamik. tamana pisaoK julime Sisimiune højskolime Knud Rasmussenip Højskoliane aussamut kursusenartoKartugssauvoK naKU- tigortumik. penatigigfik „Kalåtdlit Kussanartuliait" sulissuteKarsimavoK kalåt- dlit sanalugåinik kursuseKartitsinigssamik. tamatuminga pilerssårut måna akue- rineKarpoK atuartitsinikut ministereKarfingmit, tåssa pewtaussugssat nåla- gauvfingmit tapivfigineKarnigssamik KinuteKarsinaulerdlutik angalanigssamut højskoliminigssamutdlo aningaussartutigssanut taplssuteKarnigssamik. kursusesartitsineKåsaoK julime 25 migssåimtut peKatauvfigissånik. suju- nertarineKartoK tåssa kalåtdlit mer- ssortagaisa sanålugarissartagaisalo tå- matsailineKarnigssåt sujuarsarneicar- nigssåtdlo, sangmineicartugssatdlo tå- ssa amernik merssugkat, saunernik Kiperugkat, Kissianik uvkusigssanig- dlo sanåt kisalo ivigkanik suliat. åmåtaordle eskimut kulturiånut tu- ngassut sangmineKartugssåuput. oica- lugiautigssat åssigingitsunut tunga- ssut pilerssårusiorneKarsimåput sordlo eskimut erKumitsuliånik påsingnig- tarnerat, ugperissarsiornerup tamatu- munga suninera kisalo arnat pingå- ruteKarnerat eskimut kulturiånut. å- måtaordle OKalugiautigineKartugssåu- put kalåtdlit atuagkiortarneranut pi- (Kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.