Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 2

nunavtinut angalaniarpagssuit
manamut nagdlerneKångitsunik sujorna nuname avdlamiunik
nunavtine angalassoKarsimavoK, ukioK månale angalassugssat
sule amerdlanerusåput
aussamut nunavtinut kclkasioriat i-
ngassagdluinartugssåuput. nuname
avdlamiut Kånasiortorpagssuit aussa-
mut nunavtinukarnigssartik nalunae-
rutigerérsimagåt, tdssa Tunumut Ki-
tånutdlo ilisimassagssarsiorumassut.
isumaKartoKarsimagaluarpoK sujor-
na aussåkut ilisimassagssarsioriat ing-
mikortut 25-ussut KangerneKarnavid-
ngitsut, ilimanarsivordle aussamut su-
le amerdlanerussunik aggersoKaru-
mårtoK.
ilisimassagssarsiorumassorpagssuit
nunavtinut ministereKarfingmut såg-
figingnlssuteKarsimåput nunavtinu-
karnigssamut akuerineKarumavdlutik.
sule nuname avdlamiut ilisimasima-
gunångilåt nunarput matussaujung-
naertoK — såkutoKarfit erKåisångikéi-
ne.
ilisimassagssarsiorniat mardluk a-
lapemaiserneKåsagunartut sermer-
ssuåkortugssåuput. tåssa italiamiut
tatdlimat Nansenip avKutåtigomiar-
tut Angmagssagdlip kujatånit Nup
kangerdluata icinguanut. italiamiut si-
sorausissartugssåuput. avdlat tulung-
mik Johan Peacockimik nålagaKartut
sisamauvdlutik Narssarssuarmit itivi-
niarput Skjoldungenimut, naggatåti-
gut KåKasiortugssauvdlutik. tåuko Ki-
mugsimik piniarput imalunit Kamutit
nangmingneK uniartugssauvdlugit. ki-
ngugdlerdle ilimanarnerusagunarpoK
Kujatåne savat Kingmé encåisångikåi-
ne avdlanik KingmeKångingmat.
avangnårssuane
avdlat taimatutdle soKutiginartigi-
ssumik ilisimassagssarsiorniat nunav-
tinérérput. septemberip nålernerane
tuluit sisamauvdlutik K’ånåmukarsi-
måput Kimugsemermigdlo sungiusa-
lersimavdlutik. januarip nålernerane
tåuko Kimugsimik autdlarput K’ånå-
mit ikeK nunavta Canadavdlo akor-
nånitoK ikårdlugo Akilinermukåsav-
dlutik Resolute Bayimut, tåssångånit
canadamiut såkutut tingmissartuånit
aineKartugssåuput oncuneKåsavdlutik.
nunavtinut ministereKarfingmit tu-
luit atåssuteKarfigineKarsimåput aku-
ererKuneKarsimangmata avKutåne
Kingmit nerissagssåinik nånugsinau-
nigssamut igdlersomigssardlo isuma-
galugo igdluinarssuteKarumasimang-
mata. tamanigdle itigartineKarsimå-
put avdlatutdlo taKuagssaKarnigssar-
tik isumagissariaKarsimavdlugo.
Thule ingassautilerpåt
Thulemut ilisimagssagssarsiortut
avdlat ministereKarfingmit ilagsiv-
dluarpatdlåmeKarsimångitdlat. Pa-
risime iliniarfigssuarme professoriu-
ssok Raol Hartweg KinuteKarsimavoK
ov-f-
Go^"
Upernaviup Thulevdlo erKåine inuit
kigutåinik misigssuiumavdlune. tamå-
na danskit pissortat tungånit nuåna-
rineKarpatdlårsimångilaK, månåkut i-
lisimatut Thuleme misigssuissut ar-
dlaKaréKingmata, ama danskinik ili-
simatunik tåvanimiut issåinik misig-
ssuissoKardlune. tåvanimiut misiligu-
taussutut isumaKalernigssåt Kuiagine-
KångilaK. franskit ilisimassagssarsior-
tut avdlat ama Thulemukartugssåuput
misigssorniardlugo amerikamiut tåva-
ninerat avanerssuarmiut inunerånut
KanoK suniuteKarsimanersoK.
amerikamio ilisimatOK C. C. Loomis
åma ThulemukartugssauvoK Kanga
tåvunga ilisimassagssarsisiortarsima-
ssup ajunårsimassuvdle Hallip ilerfa
naniniåsavdlugo.
Gunnbjørnip kukS
åma tyskit østrigimiutdlo aussamut
Tunumut KåKasioriartortugssåuput. si-
larssuarme KåKasiortut peKatigigfisa
angnerssåt angutinik arfineK pingasu-
nik TunuliartitsissugssauvoK Angmag-
ssagdlup avangnånut. tåuko angner-
mik sangminiarpåt issigtune KåKat
portunerssåt Gunnbjørnip KåKå. tåuna
3780 meterisut portutigaoK atausiåi-
nardlunilo KaKineKarsimavdlune, tå-
ssa 1935-me tuluit ilisimassagssarsior-
tuinit. taimane KaKississut ilagåt ku-
ngigssap Margrethep sulissuisa Kut-
dlersagssåt, ambassadør Ebbe Munck.
tåussuma danskit erfalassuat mikissoK
nagsarsimavå årKåminititdlugo nu-
navtalo KåKaisa portunerssåt Kaiciga-
miko erfalassoK nagsatåne sisorautip
ajåupianut Kilerssusimavå tåunalo
xåKap kårfanut kåputdlugo. taimane
KåKaK tåuna taiguteKartineKarsima-
vok Hvitserk, nunanigdle atsersuiner-
me komitit Københavnimitut avdla-
mik atsersimavåt KavdlunåtsiaK
Gunnbjøm atsiutdlugo. Gunnbjørn
tåssa europamiunit nunavtinik ta-
kungnerKårtoK. tåussuma ukiut 800 i-
ngerdlaneråne Islandimit anorerssuar-
mit såvitauvdlune nunarput erssersi-
magaluarpå.
Gunnbjørnip KåKå østrigimiut au-
ssamut KaKiniarniarpåt taima avang-
narpasigtigissumukartugssamik umi-
arssuagssarsisinåusagunik.
østrigimiut ilisimassagssarsiortut
avdlat Nanortalingmukarniarput tar-
Kavane KåKanik KaKissiniåsavdlutik.
ujaragsiut Tunumut
Newcastleme universitete aussamut
ujaragsiunik autdlartitsiniarpoK Ang-
magssagdlup avangnånut. Angmag-
ssagdlup avangnånut. angalassut a-
ngutit Kuliusåput sujulerssortigalugo
Philip Storey. nagsatagssait 6000 kg-
nik oKimåissuseKarput, tåukulo sep-
temberip tungånut Tunuminiarput.
åmåtaordle italiamiut angalaniat ki-
nuteKarsimåput Kitåne KåKat ilåt 2300
meterisut portutigissoK Boccalottemik
atserumavdlugo, italiamio KåKasior-
tartOK atsiutdlugo. tåuna KåKarssuar-
me Mont Blancime KaKissiniartitdlune
ajunårsimavoK, KåKavdlo tåussuma i-
ngå tamarmik atserneKarérsimangma-
ta atsiussagssamingnik nunarput u-
jardlerfigisimavåt. imåinardle tamåna
akuerineKarsinåungilaK. aperKutigdli-
ssut sarKumiuneKartugssauvoK nunav-
tinut tungatitdlugo nunanik atsersui-
ssarnerme udvalgimut.
Mange udenlandske
ekspeditioner i år
Sidste års rekord af udenlandske ekspeditioner til Grønland vil blive slået
i år.
MØBLERET BUNGALOW UDLEJES
for sommeren. Bestående af 2 væ-
relser, 2 kamre, køkken, toilet med
brusebad, garage og have. Køle-
skab, varmt vand og oliefyr, tele-
fon. Beliggende i det idylliske Fre-
densborg, 5 min. fra jernbanesta-
tion, 35 km fra København.
Pris: 900 kr. pr. måned.
Malermester John Larsen,
Gasværksvej 3, Fredensborg.
Der bliver trængsel i de grønland-
ske fjelde i dr. Et stort antal uden-
landske ekspeditioner har anmeldt
deres ankomst til Grønland i løbet af
foråret og sommeren, og det gælder
både Øst- og Vestgrønland.
Man havde ellers troet, at sidste
års ekspeditionsrekord — 25 uden-
landske ekspeditioner — ville være
vanskelig at slå, men det ser ud til,
at man i år vil nå op på et tilsvarende
og måske større antal.
I hvert fald har mange ekspeditio-
ner i årets første måned henvendt sig
til Ministeriet for Grønland for at få
tilladelse til at rejse til Grønland.
Man har øjensynlig i udlandet overset,
at Grønland ikke mere — bortset fra
baserne — er lukket land.
To af de ekspeditioner, der vil væk-
ke størst opmærksomhed, går over
Indlandsisen. Den ene, fem mand fra
Club Alpino Italiano i Biella, vil prøve
at gå i Nansens spor fra Østgrønland
syd for Angmagssalik til bunden af
Godthåbsfjorden. Italienerne vil be-
nytte ski. En anden ekspedition vil
gå den modsatte vej, men længere
sydpå. Det drejer sig om englænderen
John Peacock, der sammen med tre-
fire andre vil starte fra NarssarssuaK
og gå tværs over Indlandsisen til
Skjoldungen. Her vil man afslutte tu-
ren med bjergbestigninger. Man har
meddelt, at man enten vil bruge hun-
deslæder og hunde eller selv trække
slæderne. Det. sidste bliver nok det
sandsynligste. Hvor skulle man få
hunde fra i Sydgrønland? De hunde,
fåreholderne anvender, er jo ikke
slædehunde.
2500 KM OVER NORDKALOTTEN
En anden og på mange måder ligeså
interessant ekspedition er allerede i
Grønland. I slutningen af september
kom The British Trans Arctic Exspe-
dition under ledelse af W. W. Herbert
til K’ånåx i Thule distrikt, og fire
englændere gik i gang med træningen
i hundeslædekørsel. I slutningen af
januar er ekspeditionen startet fra
K’ånåK på en 2500 kilometer lang slæ-
detur nordover gennem Kennedy Ka-
nal over Ellesmere Island til Resolute
Bay i Canada, hvor det er meningen,
at fly fra det canadiske luftvåben
skal hente dem og bringe dem hjem-
over.
Grønlandsministeriet har været i
forbindelse med englænderne, bl. a.
fordi de havde søgt om tilladelse til
GRUflDIG
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
TK41
Den ideelle 2 spors monobåndoptager med 3 hastigheder og 18 cm
spoler. Den store 7 watt’s forstærker gør TK 41 meget velegnet til
grammofon- og mikrofonforstænker.
imiusslssut nalexångitsoK mardlungnik avKUtiliJc pingasuntk åssigingit-
sunlk sUkåssusllik is cm-inigdlo imussivilik. såkortusåussuata 7 watt-
iussu p TK 41 ag sut piukunarsisipd OKalugtartumut mikro f onlmutdlo
såkortusautitut.
TK23L
FOR
BÅNDOPTAGERE
4 spors monobåndoptager i moderne elegant formgivning. Automa-
tikken sikrer Dem et perfekt resultat. Og med TK 23L kan De opnå
de forskellige trickmuligheder.
imidsslssut sisamanik avKutilik kussanartumik moderneussumik llusllik.
isumaminérdluinartumik ingerdlasinaunera ilingnut KulamaitdllsalssU-
vok. TK 23 L atordlugo åssigingitsunlk periusigssaKarslnauvutlt.
O
GRUflDIG
sllarssuarme
fmiussfssutiliorfll
angnerssåt
at skyde isbjørne undervejs (til pro-
viant for hundene), og fordi de ville
medbringe revolvere som selvforsvar.
Begge dele er afslået, og ekspeditio-
nen har måttet proviantere på anden
måde.
NU KAN DET SNART
VÆRE NOK I THULE
En anden ekspedition til Thule har
fået en behersket modtagelse i mini-
steriet. Professor i fysisk antropologi
og palæantropologi (læren om fossille
menneskelevninger) Raol Hartweg fra
Sorbonne i Paris har anmodet om til-
ladelse til at foretage undersøgelser i
Upernavik og Thule distrikter af be-
folkningens tænder og fordøjelse. Det
er man fra danske myndigheders side
ikke særlig begejstret for. I forvejen
er Thule nærmest overrendt af viden-
skabsmænd, og man har i øjeblikket
en større dansk videnskabelig øjen-
undersøgelse i gang, hvilket selvføl'
gelig er til gavn for befolkningen, men
man vil nødigt have, at thuleboerne
skal føle sig som forsøgskaniner til
formål, der ikke har nogen umiddel-
bar betydning for dem. En anden
fransk ekspedition fra det arktiske
fakultet ved Sorbonne kommer til
Thule for at undersøge i hvor høj
grad amerikanernes nærværelse hat
haft indflydelse på befolkningens le-
vevis.
Thule kan også vente besøg af ame-
rikaneren C. C. Loomis fra Smithso-
nian Insti tue i Washington. Han skri-
ver i øjeblikket på en bog om den
amerikanske opdagelsesrejsende Char-
les Francis Hall, der i forrige århund-
rede gjorde isen usikker i områder
langt nord for Thule. Det er Loomis
mål at finde Halls grav nord Kane
Bassin.
ØSTRIGERE TIL GUNNBJØRNS
FJELD
Der vil også blive talt tysk-østrigsk
i de grønlandske fjelde i år. Verdens
største bjergklub, Oesterreichischer
Alpenverein, vil sende en otte mands
ekspedition til Wiedemanns Fjord
langt norden for Angmagssalik. Det
er det arktiske riges højeste fjeld>
Gunnbjørns fjeld, der trækker. Det
3780 meter høje fjeld har kun været
besejret een gang, i 1935 af en engelsk
ekspedition, der blandt sine medlem-
mer talte prinsesse Margrethes kom-
mende hofchef, ambassadør Ebbe
Munck. I sin vante havde han med-
bragt en lille dannebrogsflag, og da
han nåede toppen, bandt han det til
en skistav og plantede den på Grøn-
lands højeste punkt. Hvitserk kaldtes
fjeldet dengang, og man var mest til-
bøjelig til at give det dette navn, men
stednavnekomiteen i København op-
kaldte det i stedet efter den islandske
viking, Gunnbjørn, som i slutningen
af det 9. århundrede som den første
europæer så Grønland, da han af stor-
men blev forslået ud i havet vest f°r
Island.
Dette fjeld er nu østrigernes mål>
hvis de ellers kan finde skibslejlighed
så langt mod nord.
En anden østrigsk ekspedition un-
der ledelse af Ernst Herzinger fra
samme alpeklub vil til et knap sa
dramatisk område, Nanortalik, hvor
man i halvanden måned vil på bjerg-
bestigning.
GEOLOGER TIL ANGMAGSSALIK
Universitet i Newcastle udsender 1
år en geologisk ekspedition til KaP
Gustav Holm nord for Angmagssalik>
et geologisk meget interessant område’
Ekspeditionen på 10 mand under le'
delse af Philip Storey og C. J. Sugden
medbringer 6000 kg udrustning og
være i Østgrønland det meste af som-
meren til september.
Endelig har en italiensk ekspedition
anmodet ministeriet om tilladelse til
at opkalde et 2300 meter højt fjeld 1
Vestgrønland efter bjergbestigeren
Boccalotte. Han omkom på Mont
Blåne, og da man ikke har unavn'
givne tinder her, har man altså udset
sig et grønlandsk fjeld. Så let går det
nu ikke. Sagen skal forelægges det
grønlandske stednavneudvalg.
2